Opskrift: Pulled Pork i ovn

I går fik vi pulled pork i burgerboller - en rest PP fra fryseren som skulle udryddes, så jeg snart kan få lavet en ny portion af de ca. 4 kg nakkefilet jeg har i fryseren.
I den anledning har jeg opdateret dette indlæg - for det første fortjener det lidt nye billeder der er en anelse bedre end dem jeg tog for over 1 1/2 år siden - og da PP indlægget er et af det mest populære på bloggen, vil jeg også gerne udvide det lidt med de erfaringer jeg har gjort mig undervejs, samt (forhåbentlig) gøre det lidt mere overskueligt.

Til dem der ikke ved hvad Pulled Pork er (men det gør i jo nok, hvis i har søgt på det, og er endt herinde), så er det ganske enkelt et stykke nakkefilet fra grisen, som er stegt low & slow. Det er badet i krydderier eller marinade, og stegt ved lav temperatur i så lang tid, at fedt og sener i kødet bliver nedbrudt, og efterlader det mest møre kød man kan forestille sig. Navnet Pulled Pork kommer af at man kan trække kødet fra hinanden med to gafler fordi det er så mørt - at trække = to pull.

Først lidt om planlægning, og nogle tips til forberedelse/servering.


Planlægning er alfa og omega til pulled pork - fra man rubber den og til den står på middagsbordet kan der nemt gå 2 1/2 dag - det afhænger lidt af om man spiser meget sent, eller står meget tidligt op om morgenen for at sætte kødet i ovnen - og om man helst spiser den frisk fra fad, eller om man foretrækker at genopvarme den med noget saft og kraft (jeg er klart til det sidste, så derfor vil nedenstående være baseret på denne metode).

Når jeg laver det ser tidsplanen således ud:

Dag 1 fra morgenen: 
Kødet rubbes.
Nogle bruger marinade, men jeg foretrækker en rub, som også kan bruges til at drysse på kødet ved genopvarmning, og servering.

Dag 2 (eller 3, hvis dag 2 går i fisk med andre planer) fra morgenen: 
Kødet sættes i ovnen.
Jeg står ikke op kl. kvart i kvalme, men sætter kødet i ovnen omkring kl. 7-8 stykker - så har det indtil videre passet nogenlunde med at kødet er færdigt kl. 21-22 samme aften - HVIS vel at mærke man bruger kødstykker på ca. 1 kg. Er stegen større vil det tage længere tid - i nogle tilfælde helt op til et døgn, så jeg forsøger at købe stykker på ca. 2 kg og skærer dem derefter i to. Det skal også lige siges, at nakkefilet kan opføre sig meget forskelligt, afhængigt af hvor meget fedt og hvor mange sener osv. der er i kødet, så denne tidsplan er kun vejledende - man kan sagtens risikere det tager længere tid. Så ikke noget med at komme efter mig fordi tidsplanen ikke holdt - så er det nemlig kødets skyld, og ikke min.
Men som nævnt har jeg været heldig at kødet på ovenstående måde er færdig inden midnat. Her trækkes kødet fra hinanden (det er nemmest når det er varmt), køles af og sættes i køleskabet.

Dag 3 hvilket som helst tidspunkt: 
Kødet genopvarmes i ovnen.
Og her kommer det vigtige: Kødet skal være trukket og bredt ud i et fad - det overhældes med lidt af den overskydende rub (gem evt. stadig en lille smule man selv kan drysse på ved serveringen) og vigtigst af alt, noget væske som kan trække ind i kødet og gøre det saftigt og endnu bedre end dagen før. Jeg bruger normalt cola (både alm. og sukkerfri kan bruges), men æblejuice fungerer også. Og hæld bare lidt mere på end du umiddelbart synes det kan trække - det gør ikke noget at der ligger lidt tilbage i fadet, og det trækker en del mere end man skulle tro.
Når man genopvarmer kan det gøres meget forsigtigt ved 95-100 grader, men man kan også sagtens sætte lidt mere knald på med varmluft ved feks. 150 grader - så længe der er rigeligt væske ved kødet burde det ikke blive tørt og kedeligt, men hold alligevel øje med at det ikke bliver alt for brunt, især hvis du bruger cola med sukker (som vil karamelisere ved for høj varme).

Når kødet er tilpas varmt, er det bare at guffe løs - så lad os komme videre til selve opskriften og fremgangsmåden (der vil være nogle gentagelser fra ovenstående forklaring, men hellere en gang for meget...)


Pulled pork i ovn:
ca. 3-4 personer - men lav endelig mere og frys det ned, da det egner sig fortrinligt til at genopvarme en dag det skal gå hurtigt


1 kg nakkefilet

Rub:

2 tsk paprika
1 tsk chiliflager
1 tsk løgpulver
1 tsk hvidløgspulver
2 tsk pebermix
1 spsk + 1 tsk barbecuekrydderi
1 tsk salt
2 spsk brun farin
½ spsk røget paprika

Dag 1:
Alle krydderier blandes godt sammen, og lidt af rubben tages fra til serveringen.
Resten af rubben trykkes godt ind i nakkerne på alle sider. Hver nakkefilet pakkes enkeltvis ind i film og lægges i køleskab i 1-2 døgn.
Her kan jeg i øvrigt ikke pointere nok at det er en rigtig god ide at lægge kødet i et fad selvom det er pakket i film - der vil blive dannet kødsaft/krydderierne vil "smelte", så man risikerer hele køleskabet bliver sjasket ind i rub/saft hvis ikke indpakningen er vandtæt. Ikke at det skete for mig eller noget, jeg siger det bare...  (Men sådan et køleskab dufter godt i flere dage efter)

Dag 2:
Når man er stået op dagen efter, tages kødet ud af køleskabet og filmen fjernes, ovnen varmes op til 110 grader almindelig varme, og kødet lægges i en bradepande (hvis man laver flere stykker) eller et ovnfast fad. Der hældes et par cm vand i bunden, uanset om man bruger fad eller bradepande, og et stegetermometer sættes i kødet. Hvis man har flere stykker kød i ovnen på samme tid, så sæt termometret i det mindste stykke, eller evt. det stykke der ligger der hvor ovnen varmer mest (sådan et sted har vores ovn nemlig, og det er forrest).
Der er lidt delte meninger om kernetemperaturen skal være 92, 94, 97 eller enddog 100 grader - jeg plejer at gå efter ca. 95-97, og bare den kommer over 90 skulle det ikke gå helt galt. Der vil muligvis være lidt mere fedt tilbage i kødet, men det er ikke noget man dør af.

Hvis man holder øje med temperaturen undervejs, skal man ikke lade sig skræmme af at opvarmningen nærmest går i stå på et tidspunkt - nedbrydelsen af fedt og sener tager en del tid, så når stegen når op omkring de 70 grader, kan den godt ligge der i 70'erne i nogle timer. Men den skal nok nå højere op.

Her er til info temperaturudviklingen i det ene kødstykke fra første gang jeg lavede det - det er målt i det stykke der lå forrest i ovnen, hvor den som sagt varmer mest:

Kl. 08.30: Kødet sættes i ovnen - den behøver ikke lige være køleskabskold, men må godt have stået på køkkenbordet en halv times tid (medmindre det er sommer og der er 30 grader)
Kl. 09.30: 39 grader
Kl. 10.30: 62 grader
Kl. 11.30: 71 grader
Kl. 12.30: 76 grader

Her er et spring på 3 timer da vi var ude og handle, men man kan tydeligt se hvor langsomt det begynder at gå nu, da den kun var steget 6 grader på 3 timer:

Kl. 15.30: 82 grader
Kl. 16.30: 85 grader
Kl. 17.30: 86 grader
Kl. 18.30: 90 grader
Kl. 19.30: 94 grader
Kl. 20.30: 97 grader i den første steg - de andre fulgte efter i løbet af den næste times tid

Når kødet når 95 eller 97 grader tages det ud af ovnen, lægges i et fad, og så kommer det sjove, nemlig at trække kødet fra hinanden med to gafler. Det skulle gerne gå meget let, da fedt og sener skulle være nedbrudt på dette tidspunkt. Man kan dog risikere der stadig er lidt fedt i kødet, men når det bliver trukket og blandet gør det som udgangspunkt ingenting. Sålænge det er i mindre mængder er det bare med til at holde kødet saftigt når det genopvarmes.
Skorpen på kødet kan godt være lidt svært at trække da det er blevet sejt og måske næsten sprødt - man kan lade det ligge i større stykker, eller lige hakke det med en kniv og blande med resten af kødet, så smagen bliver bedst muligt fordelt. Det er nemlig selvsagt på skorpen at der sidder mest smag fra rubben.
Og nu er det så at man enten spiser en meget sen aftensmad (hvis man har fulgt ovenstående tidsplan), eller man køler kødet af og sætter det i køleskab, som jeg foretrækker.

Dag 3:

Her kan man måske/forhåbentlig få lidt en fornemmelse
af hvor saftigt kødet bliver, efter genopvarmning med cola

Det trukne kød bredes ud i et ovnfast fad, lidt af rubben hældes over sammen med cola eller æblejuice, og kødet varmes igennem i ovnen ved alt mellem 90 og 150 grader - bland det gerne rundt nogle gange undervejs, så alt kødet kan trække væske, og hold øje med at det ikke bliver for mørkt, især hvis der er brugt sukkerholdig cola.

Server i burgerboller med coleslaw (jeg har opskrifter på to forskellige udgaver - den langsomme men bedste her, og den hurtige og stadig gode her), BBQ sauce (se et par eksempler her og her), eddike sauce, syltede agurker - eller brug kødet i tortilla pandekager med samme tilbehør. Brug det på en pizza eller i pitabrød - eller bare i en salat hvor der godt må være kød. Man kunne også lave rilette, ligesom af confit de canard, bare med baconfedt - det er noget jeg skal prøve med næste portion.
Mulighederne er mange.

Overskydende kød fryses i passende portioner i fryseegnet beholder eller poser, og når trangen til PP igen melder sig, tør man kødet langsomt op i køleskabet, og genopvarmer det efter ovenstående metode.
Så smager det som frisklavet.

Nu skrev jeg øverst at fremgangsmåden tager udgangspunkt i at kødet genopvarmes, da det er min foretrukne metode - men man kan selvfølgelig sagtens spise det lige fra fadet (det gjorde vi første gang jeg lavede det), og hvis bare det får lidt ekstra krydderi og noget BBQ ved serveringen, så smager det fint.
Der er uden tvivl også lidt blære-effekt i at kunne stå og trække kødet foran sine gæster, og det kan også sagtens lade sig gøre at genopvarme en hel utrukket steg - men resultatet bliver efter min ydmyge mening bare så meget bedre, hvis man genopvarmer det trukne kød med væske og rub. Hvis du kaster dig ud i det, så prøv evt. begge dele til sammenligning.
Så er du velkommen til at sende mig en verbal røffel, hvis ikke du er enig.



Konklusion:

Ovenstående metode er det der fungerer for mig, og det har indtil videre sikret os mørt, saftigt og velsmagende PP kød hver gang vi varmer det op.
Vi har lavet PP i grillen en enkelt gang før, hvor der blev brugt røgflis til at give smag - og det giver sikkert et lille plus til smagen. Men vi er nået til den konklusion at vores evner ved grillen ikke rækker til at kunne styre temperaturen 100%, og derfor er det SÅ meget nemmere at lave det i ovnen for os (læs: mig).
Mangler man røgsmagen kan man snyde lidt - enten ved feks. at bruge god røget paprika i rubben, eller hvis man bruger marinade, tilsætte lidt flydende røg. Men jeg vil vove den påstand at de færreste kan smage forskel på om det er grillet eller ej, når først kødet ligger i en burgerbolle sammen med diverse tilbehør.
Kan du?

Opskrift: Hjemmelavet rugbrøds-ymerdrys med æblesirup og appelsinskal

Fornylig faldt jeg over et eller andet link med hjemmelavet ymerdrys, lavet af rugbrød og brun farin. Jeg fik ikke gemt linket, men da jeg havde et halvt rugbrød der skulle bruges snart, kom jeg i tanke om det igen, og bestemte mig til at lave ymerdrys af noget af brødet i går.
I stedet for brun farin brugte jeg i første omgang mørk muscovadosukker, og noget æblesirup jeg lavede fornylig af færdigkøbt æblejuice (det kommer der noget om en anden dag).
Har man ikke æblesirup kan man bruge hvilken som helst anden slags sirup, eller mere sukker - æblesmagen forsvandt lidt ved opvarmningen, så den trænger ikke voldsomt meget igennem.
Endelig tog jeg et kig i krydderiskuffen og fandt tørret appelsinskal - det kom der også en skefuld i af, og så var den klar til ovnen.

Gad vide hvorfor man egentlig kalder det ymerdrys... Man kan vel lige så godt bruge det til tykmælk, A38 eller yoghurt?
Sidstnævnte bruger jeg det til i dag.

So I'm a rebel.

Rugbrøds-ymerdrys med æblesirup og appelsinskal:

200 g rugbrødsrester (skær evt. de hårdeste skorper af)
2 spsk mørk muscovadosukker
4 spsk æblesirup
1 spsk tørret appelsinskal
evt. 2 spsk brun farin, tilsat efter tørring

Rugbrød rives eller køres på foodprocessor, og blandes med de øvrige ingredienser. Hældes i en bradepande med bagepapir eller et ovnfast fad, og tørres i ovnen ved 200 grader i ca. 30-40 minutter.
Rør rundt med jævne mellemrum.
Når blandingen begynder at virke tør (men uden den er brændt), tages fadet ud og køler af. Når ymerdrysset er helt koldt, smages evt. til med brun farin og drysset blendes til ønsket grovhed, hvorefter det hældes i et glas og lukkes tæt til.

Konklusion:

Rugbrødet får en nærmest malt-agtig smag med lidt bitterhed fra appelsinskallen - måske fik det lige 5 minutter for længe i ovnen så det blev en mikro-anelse brændt, men alt i alt smager det godt, og det bliver ekstremt sprødt. På grund af den meget mørke smag tilsatte jeg lidt brun farin efter det var kølet af, og blendede det sammen - det hjalp og gav lidt ekstra sødme.
Ymerdrysset kan godt være en udfordring for dårlige tænder, så det kan være en god idé at blende det helt fint. Sundhedsmæssigt er det selvfølgelig ikke så godt med sukker og sirup, men jeg vælger at tro at det må være mindst lige så sundt som diverse müslier der er fyldt med sukker og fedt.
I det mindste er der gode fibre fra rugbrødet, og sammen med et mælkeprodukt og frisk frugt giver det nok en rimelig sund morgenmad.
Tror jeg.

Opskrift: Salat med røget laks og hytteost - og uge 16's datovarer

Stop Spild af Mad er på mange måder blevet en stor del af mit liv, ikke mindst takket være foreningens enorme arbejde for at få folk til at smide mindre mad ud, men også med inspiration fra andre madbloggere.
Førhen tænkte jeg aldrig synderligt over at smide rester ud, eller ting der var blevet for gamle, men det har i dén grad ændret sig.
Ikke at jeg er blevet perfekt - der ryger stadig ting ud hist og her, men langt fra så meget som før. Jeg synes jeg er blevet bedre til at udnytte rester, fryse ting ned og i det hele taget tænkte nyt og kreativt.
Og ind i mellem gør det nærmest fysisk ondt på mig, hvis jeg er nød til at kassere noget - eller hvis jeg oplever på arbejde, at der bliver smidt franskbrød ud fra dagen før, fordi det hele ikke lige blev spist til morgenkaffen (derfor har jeg i en periode også taget rester med hjem, så jeg kunne lave croutoner af dem).
Jeg arbejder stadig på at blive endnu bedre til at udnytte alt jeg køber - 100% når jeg nok aldrig, men lidt mindre kan også gøre det.

Stop Spild af Mad har gjort en stor indsats for at få dagligvarebutikkerne til at sætte prisen ned på datovarer/varer som nærmer sig sidste holdbarhedsdato, og Rema1000 er en af de butikker som er hoppet med på bølgen, og er begyndt at gøre mere for at gøre opmærksom på nedsatte varer. (Udover at de allerede for lang tid siden afskaffede mængderabatter, og har indført kg-pris på nogle grøntsager, så man betaler efter vægt/størrelse, og ikke pr. stk.)
Dette er til gavn for både butikken (færre varer der skal smides ud og de får stadig lidt penge ind for varen) og kunden (billigere produkter).
Jeg synes det er en rigtig god idé, så i sidste uge gik jeg på jagt i den lokale Rema1000 - selvom de måske ikke var helt færdige med at omarrangere varerne, så lykkedes det mig alligevel at finde et par gode ting.
I dag har jeg været i Løvbjerg, og selvom jeg egentlig ikke var på jagt efter datovarer, så fandt jeg hurtigt nogle nedsatte ting - jeg har en fornemmelse af at de også er begyndt at skilte mere med de nedsatte varer, for jeg lagde i hvert fald mærke til flere ting end normalt, og tror også skiltningen var lidt større og tydeligere.

Nu hvor det tilsyneladende bliver mere udbredt med datovarerne, kunne jeg godt tænke mig at sætte lidt fokus på det her på bloggen også, så fremover vil jeg forsøge at lave indlæg om hvad jeg har fundet i løbet af en uge, og hvad jeg har brugt det til.

Jeg nåede ikke at få billeder af det hele fra sidste uge, men så vidt jeg husker fik jeg:

- en lille øko Hanegal leverpostej til 10 kr. med MHT. 24.04 - den nåede vi at få spist i løbet af weekenden, hvor vi primært bruger pålæg

- en pakke kyllingepålæg til 5 kr. med MHT. 20.04 - den er lagt på frost til en dag hvor der feks. skal laves sandwich

- to pakker rigtig lækker langtidsrøget laksemørbrad (også kaldet Filet Royal, som skulle være noget af det bedste fra laksen) til 25 kr. pr. stk. med 200 g, med MHT. 20.04 - der stod de var stærkt nedsat, men jeg kunne ikke se hvad normalprisen var - kunne dog godt forestille mig den var ret meget højere, for det er virkelig pæne stykker.
Vi skulle have haft dem til aftensmaden i fredags, men der kom andre planer i vejen, så det er først i dag jeg har fået brugt det ene stykke. På trods af MHT. 20.04 så fejlede laksen absolut ingenting i dag. Den duftede fint, og så fed og lækker ud.
Egentlig er jeg normalt ikke så meget til denne type røget laks (kan bedre lide varmrøget) - men hvis kvaliteten er så god som her, så går det.

Min aftensmad i dag har derfor bestået af:

- det ene stykke laks - hvor halvdelen blev skåret i mindre stykker og anrettet ovenpå
- salatrester - fra da vi købte en burger i søndags og hvor der var salat med ved siden af, som vi ikke fik spist det hele af.
- citronsaft
- balsamico creme
- en halv bøtte hytteost (som åbenbart havde stået jævnt længe i køleskabet, for den havde MHT. 01.04, men fejlede heller ingenting) rørt med
hakket purløg
citronsaft
friskkværnet peber
et drys salt

Jeg blev dog ikke helt mæt af salaten, så

- resten af laksestykket blev skåret i små bidder og rørt sammen med
- resten af hytteosten
- citronsaft
- salt
- peber
- purløg

og spist ovenpå et stykke rugbrød, som i øvrigt blev købt friskbagt i lørdags hos Bilka bageren, og som har sidste holdbarhedsdato i dag.
Resten af rugbrødet bliver lavet til ymerdrys i aften, sammen med brun farin, og hvis der er for meget brød til drys, kommer resten i fryseren i skiver. Så kan der nok laves noget med ristet rugbrød en dag.

Og således blev der ryddet næsten op i datovarerne fra sidste uge.
Jeg har dog stadig et stykke laks tilbage, som jeg hellere må få spist i morgen.

Grydelappe-gevinst fra HomemadeHeaven

For nogle uger siden var jeg så heldig at vinde et par grydelapper hos HomeMadeHeaven i en giveaway. For at det ikke skal være løgn er det faktisk 2. gang jeg har trukket det lange strå i en af hendes konkurrencer, så jeg er nu den lykkelige ejer af to sæt fabelagtige hjemmefabrikerede lapper.
Ikke nok med at de er særdeles fine - de er samtidig også de bedste grydelapper jeg kan mindes at have haft. Dette skyldes uden tvivl det alu-stof der er brugt som fyld, og som isolerer så man ikke brænder nallerne.

De øverste lapper er dem jeg vandt for ca. 1/2 år siden (derfor kommer det nok ikke som nogen overraskelse at de måske ser lidt brugte ud) - dem til højre er dem jeg modtog for et par uger siden.

HvD har selv syet og hæklet lapperne, hæklet blonden og syet den på - det er gedigent håndarbejde!

Hvis nogen af jer sidder med planer om selv at lave gryddelapper, så kan jeg kun anbefale at i får fat i noget af dette alu-stof, for det virker altså.

Jeg fik en ekstra lap med af alu-stoffet så jeg kunne teste om det også kan tåle at blive vasket - det har jeg nu forsøgt mig med.
Jeg klippede lappen i 3 dele - en fik lov at være uvasket, en blev vasket ved 40 grader og en skulle egentlig have været vasket ved 30 grader, så jeg havde tre emner at sammenligne. Jeg endte dog med at springe over 30 graders vasken ud fra den teori, at hvis lappen kunne tåle 40 grader, kunne den nok også tåle 30 grader.

Da jeg i dag skulle have varmet noget op i ovnen, testede jeg så med den uvaskede lap og 40-graders lappen, hvordan isoleringsevnen var, ved at holde på en varm bradepande med en lap i hver hånd.

Resultatet (som ikke skal anses som videnskabeligt, men kun som mit lille eksperiment) blev, at der ikke var nogen umiddelbar forskel på isoleringsevnen på de to lapper - jeg kunne holde lige længe på den varme bradepande med begge hænder. Udseendemæssigt er den vaskede lap måske en anelse fnulret i overfladen, men ikke noget alarmerende - og jeg kunne forestille mig at det kun er fordi den blev vasket i "rå" udgave. Når den sidder inde bag noget stof, burde det ikke betyde noget.

Så nu vil jeg nok overveje at vaske lapperne så de kan holde sig nogenlunde pæne - de skulle gerne kunne holde i mange år.

Endnu en gang tak for gevinsten Anette - og hvis du der læser med ikke allerede kender HomeMadeHeaven, så kig forbi og læs om livet som mælkeallergiker, find en masse god humor, og lækre opskrifter som man også sagtens kan bruge selvom man kan tåle mælk.

Secret Recipe Club April: Crunchy Oriental Beef Salad

For this month's Secret Recipe Club, I got Mommy's Menu by Toni, a stay at home mom of 7 children in Utah.
7 children!! OMG, I don't even have one of my own (only Hubby's son every other weekend), so I could never imagine how it is like with that many children in the house. It must be a real challenge to feed that many people some good food on a reasonable budget, but it seems that is what Toni is trying to do. And based on the recipes I looked through, I'd say she does a great job. Way to go Toni - you have my respect :-)


And now for the recipe I chose. I wanted to make some kind of appetizer or snack for when we had some friends over for dinner, and so I chose the Cheasy Ranch Bread Sticks. 
I followed the recipe, more or less, but didn't use the full amount of ranch dressing mix (which I recently made myself - maybe a store-bought version would have been better, but we don't have that where I live) and cheese, and that turned out to be a mistake. There is nothing wrong with the recipe, but my result turned out a little bland and without too much taste. And that left me with a problem - should I blog about this recipe without being able to be really positive about it, or should I make something else?
I choose the latter. 
Then why write about it in the first place, you might ask.
Because I think it is important to mention a failure as well as a success. Even if it is for SRC.
So Toni, please know that I liked your recipe and there is absolutely nothing wrong with it - I just didn't add enough taste to it, and that was the only problem.


Looking for another recipe to try, I found the Crunchy Oriental Beef Salad - this was perfect, since I had some leftover sous vide flank steak in the freezer.
I know that Toni uses raw meat in her recipe, but I often find that good quality tender meat that has already been prepared, takes on a lot of flavour when sitting in a marinade, and if you don't heat it too much the second time, you practically won't be able to taste that it has been prepared twice.


Besides using prepared meat, I added a little peanut butter to the dressing - just because I could. 
And because I thought it would complement the other ingredients well.
I only made half the portion since we were only Hubby and me for dinner that night.
Apart from that, I think I followed the recipe and the instructions.
As much as is humanly possible for me anyway.


Crunchy Oriental Beef Salad:
adapted from Mommy's Menu
2 persons


3/4 lb. / 375 g grilled/sous vide flank steak


Marinade:

1/4 cup / 4 Tbsp water
1 Tbsp sugar
1 Tbsp olive oil
1 Tbsp apple juice
1 Tbsp soy sauce
1 Tbsp rice wine vinegar
½ tsp instant beef bouillon
½ tsp garlic powder
1 bag of beef flavoured noodle soup mix from a 3 oz. pkg.

Ginger/peanut butter dressing:

2 Tbsp sugar
2 Tbsp olive oil
2 Tbsp rice wine vinegar
1 Tbsp peanut butter
½ tsp salt
1/8 tsp ground ginger
1/8 tsp ground black pepper

Salad:

noodles
½ iceberg lettuce in bite size pieces
2 green/spring onions, sliced
1/4 cup / 0,6 dl toasted cashew nuts, chopped
1 Tbsp toasted sesame seeds


Whisk all ingredients for the marinade together. Cut out the steak in thin slices and then smaller pieces (remember to cut across the grain, as this will make the flank steak more tender) - mix the steak and marinade in a bowl or Ziploc bag, and let marinate in the fridge for 1-2 hours. If you are using raw meat, let it sit overnight, if possible.

Whisk everything for the dressing together.

Boil the noodles from the noodle soup package according to directions on the package. Drain well and mix in a little sesame oil so they won't stick together.

Heat up a little oil in a large skillet over medium high heat. Drain the steak well so it won't boil in the juices from the marinade. Fry the steak in small portions until everything is browned and move each portion to a plate with kitchen towel.

Arrange iceberg, onions, toasted nuts/seeds and steak on 2 large plates - drizzle the ginger dressing on top and mix gently so everything gets covered by the dressing.
Serve immediately (as Toni writes, this is not a salad that keeps well when mixed, so wait until serving time before you mix in the steak and dressing!)

Conclusion:

This was a really delicious salad - even Hubby, who normally likes his food hot, seemed to enjoy it.
The iceberg salad remain crunchy in spite of the dressing and the warm meat (if you eat it straight away, that is), and the flavours really complement each other.
I especially liked the ginger/peanut butter dressing - this could be used for so many different salads. It was sweet and sour and creamy at the same time, and I could have eaten it with a spoon.
Maybe I did.
No one will ever know.

Thank you Toni for sharing this wonderful recipe! And finally, just to prove that I actually made them, here is a picture of the bread sticks that were supposed to be the subject of this post. I really hope you don't mind that I included my failure...

---

Opskrift: Mynteekstrakt

Sidst jeg forsøgte mig ud i ekstrakt-verdenen gik det ikke helt så godt som håbet (med nødder og mandler) - men denne gang er resultatet noget bedre.
Jeg faldt over mynteekstrakt via Pinterest på Mexicanwildflower, lavet på friske mynteblade og vodka.

Det måtte prøves - jeg havde en portion mynteblade i fryseren men købte et friskt bundt for ikke at få for meget vædde med, og så var det ellers bare om at vaske, tørre, proppe i glas og inficere med vodka.

Mynteekstrakt:

friske mynteblade (der må gerne være lidt stilk på)
vodka
sylteglas

Skyl mynten grundigt og tør forsigtigt bladene med et rent viskestykke eller køkkenrulle.
Prop mynten i et sylteglas så det er ca. 3/4 fyldt.
Hæld vodka over så det dækker helt, ryst glasset lidt og hæld evt. lidt mere vodka på (glasset skal rystes jævnligt, så der skal være nok vodka til at det bliver ved med at dække). Luk glasset og stil det mørkt og køligt de næste 5-6 uger. Ryst det jævnligt.

Efter ca. 6 uger filtreres blandingen, og den rene ekstrakt hældes på en ren flaske.
Opbevares i et mørkt skab (eller køleskab hvis du har plads) og burde kunne holde flere år - men det er for tidligt at sige nøjagtigt hvor længe endnu.

Konklusion:

Som skrevet var der noget bedre held med denne form for ekstrakt.
Vodkaen trækker virkelig noget farve ud af mynten og bliver næsten helt sort, og den dufter også pænt meget af mynte - faktisk mere end den gør af vodka, og det tager jeg som et godt tegn.
Jeg har kun prøvet den til en enkelt ting indtil nu - et glas danskvand med hjemmelavet hyldeblomstsaft og et skvæt mynteekstrakt. Det var ikke ueffent.
Jeg forestiller mig det også kunne bruges i kager og desserter hvor der skal lidt myntesmag til - eller måske i en mojito i nødstilfælde, hvis man er løbet tør for frisk mynte.
Så skal man nok bare lige huske at tage højde for den ekstra alkohol fra vodkaen.

Nyt legetøj

Når vi køber ting til både køkken og det øvrige hjem, så plejer vi at være ret gode til at gøre en handel her og nu. Det kan godt være vi undersøger nogle ting og priser til bunds først, men når vi så er ude at shoppe, så bliver dimsen som regel også købt.
Men nyeste medlem af køkkenmaskinefamilien er der godt nok blevet taget tilløb til længe. Det er flere år siden vi begyndte at snakke om første gang, om vi skulle have en sodavandsmaskine, og hver eneste gang vi har været i Imerco/Metro/indsæt-selv-navn-på-isenkrams-butik-med-køkkenudstyr, har vi lige været en tur forbi afdelingen for maskiner til frembringelse af sprudlende drikke. Bare lige for at se om der skulle være kommet en model der skreg KØB MIG! så højt at det ville være pinligt ikke at efterkomme ønsket.

Hver gang er det endt i "Ej den er også for dyr - den er ikke særlig pæn (og det må den godt være, selvom den skal stå i baggangen) - er den nu sikker i drift? - er den for billig? - den er ikke dyr nok - der følger ikke gaspatron med - skal vi købe den? - skal vi ikke vente lidt - vi har alligevel ikke brug for den - det kunne nu være rart - så meget danskvand drikker vi heller ikke - sodavandsessenserne smager garanteret ikke godt - er det ikke for dyrt at købe de essenser? - det kunne nu være rart...."

Efter at have læst en test for nogle måneder siden fik jeg mig selv overbevist om, at HVIS vi skulle have en, så skulle det være en AQVIA, da den var testet bedst i test. Helst af alt skulle det være den sorte/stål-modellen da det er den pæneste. Men det får den jo ikke lov at være uden en bagside af medaljen - den er selvfølgelig også den dyreste - og jeg havde det ikke helt godt med at give op til 1200 kr. for den (så meget danskvand drikker vi heller ikke).

I søndags tog Lækkermåsen så en beslutning - nu skulle det være. Dråben der afgjorde det var at de havde fået en ny model i hvid, AQVIA Balance, som var noget billigere. Så for samme pris som den i stål/sort kunne vi få både den hvide maskine, en ekstra gaspatron, to ekstra flasker og 3 store og 3 små smagsessenser.

I dag ankom pakken så, og jeg måtte selvfølgelig i gang med at pakke ud og forsøge, selvom Lækkermåsen ikke var hjemme. Jeg har set historier om eksploderende gaspatroner, men jeg satsede på at jeg overlevede, så han ikke kom hjem til et bortsprængt hus og ligeledes kone.

Jeg har kun åbnet for en af essenserne, den lille med pæresmag, og smagt et par mundfulde - jeg har vist ikke lige fundet det helt rigtige blandingsforhold, for første forsøg var alt for svagt, og andet var alt for kunstigt i smagen. Det gik til gengæld noget bedre med dosering af kulsyren end jeg havde regnet med.

Mon ikke der finder et par ekstra smagsvarianter vej a la almindelig sodavand - jeg glæder mig i hvert fald til at få brugt maskinen - måske også til andet end helt almindeligt dansk- og sodavand. Der må være nogle liflige sommerdrinks der kan have gavn af lidt bobler.
Og så gør det heller ikke noget at der bliver lidt færre sodavandsflasker og dåser der skal afleveres i butikkerne/hos Revas.

Er der nogle smagsvarianter evt. fra SodaStream der kan anbefales?

Opskrift: Store og små kyskager, med nødder og chokolade, eller vanilje, eller appelsin, eller lakrids (og en rigtig smart måde at genbruge engangs-sprøjteposer på)

Sidste weekend var vi en tur i Metro i Århus, hvor jeg bla. fandt økologiske pasteuriserede æggehvide i flaske. Jeg har ikke set dem økologiske i bægre nogen steder, så jeg måtte prøve at have såden en med hjem.
Nu er der jo en del æggehvider i sådan en flaske (nærmere bestemt 1 kg), så jeg måtte have gang i at få det brugt. Jeg lavede en ny portion Marshmallow Fluff til fryseren, noget er kommet i en æggekage, noget er som forsøg frosset ned i mindre portioner så jeg kan teste om det stadig kan piskes stift efter frysning - og resten skulle bruges i dag, da det jo ikke kan holde sig i umindelige tider efter åbning.

Det oplagte var noget med marengs - og hvis vi skulle have haft gæster eller noget, var det nok endt med feks. en Pavlova, eller små reder som dem man kan købe, eller måske indbagt is/baked Alaska.
Men efter 3 weekender i træk med gæster om lørdagen går der vist lige lidt tid inden vi får besøg igen, så det skulle ende ud i noget vi selv kunne konsumere, eller som evt. kan gemmes lidt.
Valget faldt på kyskager.

Jeg så flere blogs hvor man har farvet marengsen, og det ville jeg også prøve, nu hvor jeg fået mine Americolor farver - men der skulle også laves nogle lidt større kager uden farve, men med lidt ekstra smag i.

Jeg fandt tilfældigt linket til The Food Club, som har lavet nogle med mandler og chokolade i, a la nogen man kan få hos Savillas på Lundø. Vi var faktisk på Savillas og få brunch til en fødselsdag for nogle uger siden, og selvom vi ikke fik disse kyskager, så synes jeg alligevel det kunne være sjovt at prøve at lave kagerne derfra. Jeg skiftede dog mandler ud med hasselnødder.

Mht. selve opskriften på marengsen, så har jeg kigget flere steder, og det lader til at være den almindelige holdning, at man bruger 50 g sukker til 1 æggehvide (ifølge flasken jeg købte i Metro, svarer 1 dl til 3 æggehvider).
Derudover er der nogen der putter et nip salt i, og nogen putter lidt eddike i, da det angiveligt skulle hjælpe til at bevare den hvide farve, så kagerne ikke bliver brunlige i stedet.
I nogle amerikanske opskrifter bruger man også creme of tatar (vinsten), som hjælper med til at stabilisere æggehviden og gøre dem luftige - og nogle bruger også en smule bagepulver, for at få mere luftige kager.
Jeg valgte en middelvej - en smule salt og lidt eddike.

Og så er der selve fremgangsmåden.
Æggehviderne skal helst have stuetemperatur for at der kan piskes nok volumen i - sukkeret skal piskes i æggehviderne lidt ad gangen så det bliver ordentligt pisket ud og opløst (man kan med fordel kværne sukkeret i foodprocessor eller en god minihakker, eller ganske enkelt bruge flormelis - der er dog lidt uenighed om alt sukkeret skal piskes i, eller om det sidste bare skal vendes i) - og så skal kyskagerne bage ret længe, ved lav temperatur, i hvert fald hvis man vil have dem gennemtørre. Temperaturen må ikke være for høj, da man så risikerer at overfalden "sætter sig" for hurtigt, og at sukkeret karameliserer, så overfladen bliver brun.
Hvis vejret er fugtigt udenfor, kan man risikere at skulle bage kagerne noget længere før de er ordentligt tørre - og endelig, hvis man vil undgå at overfladen krakelerer, skal man undlade at åbne ovndøren under den første halvdel af bagetiden.

Jeg gik efter lettere tyggegummiagtig midte i de store kager, og gennemtørring af de små farvede, tog hensyn til de fleste at rådene ovenfor, og håbede så ellers på det bedste.

Jeg lavede én stor portion marengs, delte den op i to (den ene lidt større end den anden), og brugte så den største portion til de store kager med chokolade og nødder. Den anden mindre halvdel delte jeg i tre, som fik hver sin farve/smag.

Marengs til kyskager:

6 æggehvider (2 dl)
300 g kværnet sukker eller flormelis
1 tsk alm. eddike
1 lille nip salt
½ tsk vaniljeekstrakt

Æggehviderne hældes i en totalt ren skål til røremaskine og står i ca. en time, til hviderne har stuetemperatur. Salt tilsættes og hviderne piskes ved medium hastighed til de begynder at danne bløde toppe - herefter tilsættes sukkeret med en stor spsk ad gangen, og der piskes i ca. 30 sekunder inden den næste spsk tilsættes.
Når alt sukkeret er brugt, piskes eddike og vaniljeekstrakt med til alt er blandet grundigt.
Marengsen deles nu i to portioner.

Store kyskager med chokolade og nødder:
ca. 15 stk.

1/2 portion marengs iht. ovenstående
25 g hasselnødder
50 g mørk chokolade

Ovnen tændes på  100 grader almindelig varme.
Læg bagepapir eller en silikonemåtte på en bageplade, og drys lidt sukker på pladen - det hjælper med til at kyskagerne ikke hænger fast.
Nødderne hakkes groft (behold skallen på) og vendes i marengsen. Chokoladen smeltes over vandbad, eller i mikrobølgeovn og vendes hurtigt i marengsen, uden at den bliver rørt helt ud - der skal være chokoladestriber i dejen.
Sæt marengsen på bagepladen med to spiseskeer - de behøver ikke være så pæne, da de flyder en smule ud.
Bag kagerne midt i ovnen i ca. 75-90 minutter - tag evt. en kage ud efter 70 minutter og lad den køle af, så du kan teste om den har den rette konsistens indvendigt. Jeg lod mine få ca. 80 minutter, og de var stadig en smule tyggegummiagtige i midten.

Små kyskager med vanilje, appelsin eller lakrids:

1/2 portion marengs iht. ovenstående, deles i tre portioner i hver sin skål

Vanilje: 1/2 tsk ekstra vaniljeekstrakt eller fintmalet vaniljesukker
Appelsin: Tre små dråber (med en sprøjte/kanyle) appelsinolie og gul/orange pastafarve
Lakrids: 1/2 tsk engelsk lakridspulver, 1/2 tsk sød lakridssirup og evt. lidt sort eller brun pastafarve

Hver portion marengs blandes grundigt med smag og farve, og sprøjtes ud på en sukkerdrysset bageplade (som i ovenstående) med en tylle og sprøjtepose.
Bages midt i ovnen i ca. 1½-1 3/4 time til de er sprøde. Lad dem evt. stå i ovnen med ovndøren på klem, i nogle timer eller natten over, så de bliver helt tørre.

Tip til genbrug af engangssprøjtepose - eller hvordan man undgår at gøre sprøjteposer rene:

Og her kommer så et tip til når marengsen skal sprøjtes ud, og man har flere forskellige farver man skal have brugt (det samme tip kan bruges til frosting til feks. cupcakes).

Det er alt sammen forklaret rigtig godt i dette Youtube videoklip, som jeg fandt via en blog, men kort fortalt lægger man marengsen på midten af et stykke husholdningsfilm, som rulles sammen og "slynges", så enderne strammes op (nemmest at forstå når man ser filmen - hun bruger noget større format husholdningsfilm end det jeg har, men det fungerede fint nok med mindre format, bare man ikke fylder mere i end at der bliver to tynde ender af film).
Man sætter en coupler i en sprøjtepose (og her kan man sagtens bruge en af de mindre engangsposer), trækker film-pølsen igennem sprøjteposen, klipper hul i filmen, sætter tyllen på coupleren, og en elastik eller klemme i toppen af posen. Og voila, så kan man froste/sprøjte/tylle alt det man vil, stort set uden at svine posen til.
Når man er færdig og posen/filmen er tømt, skruer man tyllen af og piller forsigtigt filmen ud af coupler-enden, eller den anden vej, skyller og tørrer det yderste af coupleren, og så kan man ellers fortsætte med den næste farve marengs i film, og kun have brugt en enkelt pose.

Jeg kunne forestille mig det er nemmest hvis man bruger en coupler, men det kan sikkert også lade sig gøre uden - men skal man alligevel sprøjte flere forskellige former ud med samme frosting/marengs, bruger man nok en coupler under alle omstændigheder.
Det er første gang jeg prøver fremgangsmåden, og det går ret nemt, så jeg håber der er nogen derude der også kan få gavn af det.

Konklusion:

Først de store kyskager - de er meget luftige, sprøde udenpå og en lille smule tyggegummi-agtige i midten, og smager lækkert af nødder og chokolade. De sviner dog en hel del når man spiser dem, så en tallerken under er et must.
De små kager med smag blev også fine - i smagen altså. Dem med vanilje flød helt ud på pladen, og jeg ved ikke om det var fordi jeg blandede vaniljesukker i efter piskningen, eller om det var fordi marengsen stod for længe, inden den blev bagt (jeg lavede de store kager først, så de små kager stod nok lige lovlig længe på pladen, inden de kom i ovnen). Men smagen fejlede ikke noget - og så synes jeg de minder lidt om macarons, bare uden fødder - måske et tegn til at jeg snart skal vove mig ud i at prøve dem?
Appelsinkagerne havde en fin aroma af appelsin og var nok dem der blev pænest - dem med lakrids har en fin smag af lakrids uden at det bliver for meget, men jeg bliver nok alene om at spise dem, da Lækkermåsen ikke gider lakrids i maden.
Jeg forudser jeg bliver ret høj på kyskage-sukker den kommende uge.

Opskrift: Chili con carne

Det er (forhåbentlig) snart ved at være slut med simremadslysten for denne sæson - men her på vippen til varmere tider fik jeg sådan en lyst til en gang chili con carne, med "rigtigt" kød - altså kød i hele klumper, i stedet for hakket kød.
Det er ikke det - hakket kød er fortrinligt i en chili, og jeg har lavet et par udgaver tidligere (kalkunchili og Obamas chili med oksekød), som jeg uden tvivl kan finde på at vende tilbage til igen, men eftersom der lå nogle pakker med tykkam i fryseren, som jeg ikke kunne finde anden anvendelse for, så var det perfekt med en langtidssimret chili, hvor kødet får lov at simre så længe, at det næsten begynder at trævle.


Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift fra Grouprecipes, men ændrede både lidt i mængder og lidt i ingredienser. Med vilje lavede jeg den ikke mega-stærk - jeg bryder mig ikke om at noget er stærkt bare for at være stærkt, og uden der er god smag i det også, så den skulle være til at spise, men samtidig med lidt bid.
Lækkermåsen er blevet en smule sart med alt for stærke ting efter han holdt op med at ryge, så den skulle jo også være til at spise for ham.


Chili con carne:
ca. 6-8 personer


olivenolie

1 1/2 kg oksetykkam i tern på ca. 2x2 cm
2 store grofthakkede løg
6 fed presset hvidløg
2 røde peberfrugter i små tern
2 spsk salt
2 tsk friskkværnet peber
2 tsk stødt spidskommen
2 spsk brun farin eller muscovadosukker
1 spsk instant kaffepulver (lad dig ikke skræmme selvom du ikke kan lide kaffe - du finder næppe nogen der afskyr smagen af kaffe mere end undertegnede, men man kan ikke smage selve kaffen - kun lige ane duften, og smage den fylde det giver)
2 dåser hakkede tomater
3 dl halvmørk øl (jeg brugte Tollundmanden fra Bøllingsø)
ca. 2 1/2 dl refried beans - eller evt. tilsvarende mængde røde eller sorte forkogte bønner som koges med det sidste kvarter - bruges der rene bønner skal der muligvis tilsættes lidt mere smag, da bønnemosen indeholder en del krydderier. Bønnemosen giver også fylde, udover smag, og er med til at jævne retten lidt.
2 små meget stærke chilifrugter koges med hele i en krydderikugle - det er nogle chili vi har fået af nogle venner, og jeg har ikke navnet på dem, men de ligner meget Habanero Mustard, som er MEGET stærke - smag på retten undervejs og tag dem, når chilien er stærk nok
1/2 almindelig stor rød chili, finthakket inkl. frø
2 spsk hakket chipotle in adobo sauce
1/2 tsk tørret chipotlepulver
ca. 50 g mørk chokolade, gerne med chili (jeg brugte en jeg har fået af Hanne K.)
3 spsk æblegastrique
3 spsk chokolade balsamico (eller evt. almindelig balsamico og lidt ekstra chokolade)

Lidt olie varmes godt op i en stor gryde, og oksekødet brunes lidt ad gangen - pas på der ikke er for meget vædde ved kødet, da det så vil koge i stedet for at stege. Tør det evt. af med køkkenrulle om nødvendigt.
Efterhånden som kødet brunes lægges det i en skål, og når det sidste er brunet, hældes alt kødet tilbage i gryden, sammen med løg, hvidløg og peberfrugt. Svits i ca. 5 minutter ved medium varme til løgene begynder at blive bløde.
Tilsæt fra og med salt til og med chipotlepulver, rør godt rundt og skru ned så retten simrer stille derudad. Lad den gøre det i minimum 3 og gerne 4 timer, til kødet er meget mørt og nærmest falder fra hinanden, og til retten har jævnet sig selv. Hold dog øje undervejs med at den ikke koger tør, og tilsæt evt. mere øl om nødvendigt.
Til sidst tilsættes chokolade, og der smages til med gastrique og balsamico (der skal være et snert af noget syrligt, men ikke så meget at det fuldstændig overdøver de andre smagsnuancer), og evt. lidt mere salt. Afhængig af hvor meget spidskommen man er til, kan man også tilsætte mere af det - men vær lidt varsom. Jeg har en gang ødelagt en langtidssimret chili med for meget spidskommen, og der er altså ikke meget der kan kamuflere smagen af for meget spidskommen.
Server med ris, creme fraiche, revet ost, salsa, chips - hvad du har lyst til.

Konklusion:

Skøn, skøn chili, som er lige tilpas stærk, og som smager af rigtig meget. Den fik lov at simre i ca. 3 timer før Lækkermåsen ikke kunne vente på aftensmaden længere, men den kunne godt have taget den sidste time med, da kødet ikke nåede at trevle helt ud. Men mørt var det.
Den smager af en smule mere dagen efter, og måske lidt mere igen på 3. dagen.

Opskrift: Islagkage med bund af fuldkornskammerjunkere, Marshmallow lime Fluff, og jordbæris

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af Sense Communication, som ville høre om jeg var interesseret i at modtage en smagsprøve på en verdensnyhed indenfor det søde køkken. Hvem kan sige nej til det - så i sidste uge kom der en pakke fra Kelsen Group A/S, indeholdende 2 poser kammerjunkere. Den ene var af den almindelige type - den anden var verdensnyheden, nemlig kammerjunkere med fuldkorn. (Faktisk har jeg fået pakken to gange, så jeg ved ikke helt om der er gået noget galt i kommunikationen hos dem, men jeg klager ikke).

Kelsen siger selv om de nye kammerjunkere:

Hos Kelsen Group er vi er meget begejstrede for danskerens stigende fokus på hvad de spiser.  Vi er meget opmærksomme på forbrugernes ønsker og vil meget gerne gå forrest, når det kommer til at udvikle grovere alternativer. Som de første i Danmark sender vi derfor nu fuldkornskammerjunkere på markedet og håber, at forbrugerne vil tage rigtig godt imod produktet.

Kelsens egen præsentation af de nye kammerjunkere - billede lånt med tilladelse

Det kan godt være fuldkornskammerjunkere er en nyhed i butikkerne, men sidste sommer overvejede jeg faktisk om jeg skulle prøve at bage nogen med feks. grahamsmel i (ligesom jeg tidligere har gjort med pebernødder, med godt resultat) - men jeg nåede det aldrig, så det kan jeg selvfølgelig sagtens sidde her og sige.

I øvrigt er det lidt sjovt at den tilsendte pakke var en Kelsen ting (det vidste jeg ikke da jeg sagde ja til det), for både jeg og begge mine forældre har i sammenlagt mange år arbejdet på Kelsen fabrikken i Nr. Snede. Jeg primært med at gøre rent i weekenderne, men også i produktionen i nogle sommerferier, min mor i produktionen og min far på lageret.

Så jeg har uden tvivl set min del af småkager og ikke mindst gjort rent efter dem - men derfor har jeg nu et fint forhold til dem alligevel.

De nye kammerjunkere skal jo prøves til et eller andet, og det mest logiske ville jo være til koldskål. Men temperaturen udenfor pt. indbyder ikke just til koldskål, så jeg måtte finde på noget andet.
Tanken om en cheesecake med kammerjunkerbund opstod, men jeg var mere i is-humør, så hvorfor ikke prøve med en islagkage.
Jeg fandt en udgave på Fyns.dk, hvor der blev brugt en kiksebund med smør, så den blev konverteret til kammerjunkere med smør, og så lidt hvid chokolade.

Islagkagen skulle serveres i lørdags, hvor vi havde gæster, og jeg vidste at i hvert fald én af dem var begejstret for den jordbær-gelato jeg lavede sidste sommer, så isen skulle være med jordbær. Ikke just sæson for den slags, men man kan få nogle rimeligt ok spanske jordbær i butikkerne nu, så sådan blev det.

Men der manglede ligesom noget - måske et ekstra lag i kagen. Kammerjunkerbund og jordbæris, hvad kunne mere bruges?
Jeg kom i tanke om at jeg jo havde hjemmelavet Marshmallow Fluff i fryseren, og tænkte det måtte kunne tilføjes på en eller anden måde.
Jeg tog en portion ud af fryseren og kunne konstatere at den ikke bliver stenhård af at blive frosset, så den ville fint kunne spises i halvfrossen tilstand.

For at gøre lidt ved det søde, tilføjede jeg en lille-bitte smule (og jeg mener virkelig LILLE-BITTE) lime-olie, som jeg har købt hos Tortedeko (sammen med mine første madfarver fra Americolor, som jeg har læst skulle være noget af det bedste og mest koncentrerede farve til mad- og kagebrug). Det er en virkelig koncentreret olie hvor der kun skal bruges mikro-små dryp, så jeg brugte en sprøjte med kanyle til at suge lidt op og tilføje til Fluff'en, og det fungerede fint.
Efterfølgende duftede det af lime i køkkenet i flere timer efter, og sprøjten blev også ved at dufte selvom jeg sprøjtede vand igennem for at rense den, så det er altså koncentrerede sager.

Endelig kom der så jordbæris øverst på islagkagen, og der blev pyntet med en smule is uden jordbær, men med lidt farve, frosset ned i en silikoneform, så de små figurer kunne tages ud og lægges på lagkagen som pynt, og så lidt friske jordbær og sigtet flormelis.

Islagkage med bund af fuldkornskammerjunkere, Marshmallow lime Fluff og jordbæris:
6-8 personer

Bund:

150 g fuldkornskammerjunkere (eller almindelige kammerjunkre - eller evt. Digestive kiks)
50 g blødt smør
50 g hvid chokolade

Det hele blendes/køres i foodprocessor, og presses fast i en springform beklædt med bagepapir.
Formen stilles i fryseren i ca. en halv time, til bunden er hård.

Fluff:

2 dl Marshmallow Fluff
et mikro-dryp lime olie, eller anden smagstilsætning

Fluff'en blødgøres i mikrobølgeovn i ca. 30 sekunder og røres med limeolien. Den bredes derefter hurtigt ud på kagebunden - den stivner ret hurtigt pga. den kolde bund, så det skal gå lidt hurtigt.
Formen sættes i fryseren igen, til isen er klar.

Jordbæris:

Jeg fulgte opskriften fra sidste år, men denne gang blendede jeg alle bærene - jeg brugte dog ikke det hele til islagkagen, men frøs ca. 1/4 liter ned for sig selv.
Desuden tilsatte jeg lidt koncentreret hyldeblomstsaft for at tilføre lidt ekstra sødme når nu det ikke var danske jordbær - og så fik jeg endelig udnyttet de alkoholiserede kirsebær, jeg har haft stående i køleskabet siden jeg siede kirsebær-calvadosen før jul. De blev blendet sammen med jordbærene, og gav en ekstra dimension til smagen - primært af alkohol, men også lidt kirsebær.
Efter at isen var frosset så meget som den kunne i ismaskinen, blev den bredt ud i springformen og sat i fryseren igen.

Islagkagen tages ud af fryseren ca. 15 minutter før servering, og pyntes med de små isfigurer lavet i silikoneformen, og et drys flormelis eller evt. kakaopulver, og friske jordbær.


Konklusion:


Hvis jeg lige skal starte med kammerjunkerne, så har jeg kun smagt fuldkornsversionen, da jeg vil vente med at åbne for de andre til koldskålssæsonen starter. Men de fejler absolut ingenting - smagen er sød og sprød med lidt bid i, så dem vil jeg ikke have betænkeligheder ved at købe. Om de er så meget sundere end den almindelige udgave - det er en smagssag. Der er kun 10 kcal mindre pr. 100 g end i den almindelige udgave, 18% fedt i forhold til 21 i den almindelige, og 6% fibre i forhold til 2 i den almindelige. Så man skal nok ikke lige regne med at tabe sig, bare fordi man skifter til fuldkornsversionen.
Men lidt har selvfølgelig også ret, så man kan jo lige så godt vælge den i stedet for den almindelige.


Islagkagen var en succes - bunden var måske lige hård nok selvom den havde tøet i ca. 15 minutter, og den var lidt svær at skære i, men den smagte fint. 
Jeg havde været bange for om spiritusen fra calvados-kirsebærene ville trænge for meget igennem i isen, men man kunne ikke smage det - og den lime-inficerede Fluff gav et virkeligt godt og spændende modspil til den søde bund og is. Som en af gæsterne sagde, så var der rigtig mange smagsindtryk på én gang i sådan en mundfuld. Men jeg var glad for at jeg ikke havde puttet mere limeolie i, for den kan meget nemt gå hen og blive for dominerende.
Jeg skal helt klart prøve at lege lidt mere med islagkage-konceptet, og disse citrus-olier.
Men det må også gerne snart blive sommer så kammerjunkerne kan bruges til det de nu egner sig bedst til. Koldskål.

Opskrift: Pizza med ricottaost, serranoskinke, jordbær, balsamico og rucola

I dag har meget af tiden været tilbragt i køkkenet - det er længe siden jeg har kunnet bruge en hel fridag på bare at gå og hygge og lave de ting jeg har lyst til, udover det der nu skal på bordet til aftensmaden, så jeg nød det i fulde drag, og benyttede lejligheden til at bage toast/sandwichbrød og burgerboller til fryseren. Det kommer der noget om senere.

Aftensmaden skulle også ordnes, og jeg havde bestemt for et par dage siden at det skulle være hjemmelavet pizza. Eller - altså jeg brugte en færdigkøbt dej, for efter toastbrød og burgerboller gad jeg ikke mere ælten og mel på bordet for i dag, og jeg har egentlig ok erfaringer med den færdigkøbte.
Lækkermåsen fik det traditionelle proteinorgie på sin halvdel - tomatsauce, stegt spegepølse, revet ost, bacon og den serranoskinke der var tilovers fra min. Så var han glad.

Jeg tog en gåtur på den vilde side og lavede noget helt andet. Jeg er nemlig ikke så konservativ når det gælder pizza - for nogle måneder siden lavede jeg en udgave med bl.a. ricottaost, figner og bacon, og det fungerede supergodt, så jeg havde mod på noget mere med frugt. Jeg har også flere gange lavet en med kartofler (godt nok snydeudgaven med pitabrød som bund), og det er også et hit.

Til dagens udgave fandt jeg lidt inspiration hos The Cafe Sucre Farine, som havde brugt friske jordbær og jordbær/ananasmarmelade, og da jeg havde jordbær tilovers i køleskabet, så blev det med udgangspunkt i det.
Der var som sagt serranoskinke i kødskuffen, der var en rest ruccolasalat som havde nået absolut sidste forbrugsdato, der var balsamico creme som passer fortrinligt til jordbær, og så havde jeg købt en bøtte ricottaost den anden dag, som var sat ned pga. snarlig sidste salgsdato.
Hvor ville jeg i øvrigt ønske at supermarkederne gjorde det noget mere - altså satte dato-varer ned, så de kunne nå at komme af med dem mens de stadig duer, så vi indgår madspild, og så forbrugerne kan spare lidt penge på det der alligevel skulle smides ud. Men det er en anden diskussion, som jeg vil lade Stop Spild af Mad klare - det klarer Selina til U.G.

Ligesom med figen-pizzaen skar jeg dejen ud med et pizzahjul til håndterbare stykker inden bagning - det gør dem mere solide i kanterne, og nemmere at holde ved - og så kan jeg godt lide at kanten er mere eller mindre sprød hele vejen rundt på de mindre stykker.

Pizza med ricottaost, serranoskinke, jordbær, balsamico og ruccola
1 person

1/2 rulle færdig pizzadej eller hjemmelavet dej til 1 pizza
4-5 spsk ricottaost
nogle dryp stærk chilisauce (jeg brugte en Sriracha)
det meste af en pakke serranoskine i små bidder
et drys tørret oregano
flagesalt
nogle håndfulde rucola
jordbær i halve
balsamico creme/glaze

Tænd ovnen på 220 grader med en bageplade i, så den bliver varmet op. Hvis din ovn har et specielt pizzaprogram, så brug det.

Der kom en del mere balsamico på de sidste stykker
end på dette billede - men jeg skulle lige finde
 ud af balancen mellem godt og skidt.
Mere balsamico var absolut godt.

Pizzadejen foldes/rulles ud på bagepapir og der smøres ricottaost på, gerne helt ud til kanten. Dryp med chilisauce - Sriracha er pænt stærk, så vær lidt varsom hvis du bruger den.
Læg serranoskinke på, drys med lidt oregano og dryp med lidt balsamico creme.
Flyt bagepapiret over på den varme bageplade når ovnen er varmet igennem, og bag pizzaen til kanten er gylden og skinken begynder at blive sprød - ca. 8-10 minutter. Når bunden ikke længere er blød, fjernes bagepapiret evt. så den bager færdig direkte på bagepladen. (Har man en pizzasten bruger man selvfølgelig den, men vores er for stor da den er beregnet til grillen).
Pizzaen tages ud, der drysses med lidt flagesalt, rucola lægges på, jordbær på toppen, og så dryppes der med rigelige mængder af balsamico creme.

Konklusion:

Jeg er fan. Det gælder om at tænke "ud af boksen" med pizza, og det her holder altså. Selvfølgelig smager det på ingen måde som pizza med kød, tomatsauce og 4 cm ost - men hvis man er indstillet på at prøve noget nyt, så kan jeg kun anbefale det. Den cremede ost, den salte skinke (som får et godt supplement af saltet), de søde jordbær og den syrligt/søde balsamico - det spiller perfekt sammen.
Lækkermåsen var ikke meget for at smage, men jeg fik ham overtalt - og meget overraskende var han positiv. Jeg tror ellers ikke han kunne se noget formål med jordbær på pizza, men selv han kan blive overrasket.
Hvis han kan, så kan i også.

Opskrift: Mandelkage (eller mandelreder) med frugt og flødeskum

Dette indlæg handler egentlig om sidste indslag til vores madklub med det sexede/erotiske tema, nemlig desserten, men jeg vil lige vise hvad vi fik til hovedret også (der er ikke egentlige opskrifter, da flere af tingene er noget jeg har lavet før).

Rødt kød betragtes nok især af mænd som erotisk/sexet - men jeg kan nu også godt se det smækre i en halvrød luns kød, som er mør og veltilberedt. 
Vi havde en flanksteak i fryseren, og den fik en tur i sous vide gryden ved 55,5 grader i ca. 22 timer, og så var den tilpas mør og rosa (måske faktisk lige lidt nok rød, så den får en grad mindre næste gang. Det gode ved sous vide er at man kan spise kød der er tilberedt ved lavere grader end man normalt tror man kan, da en del af jernsmagen forsvinder ved den lange tilberedningstid, så oksekød skal slet ikke have så mange grader som man normalt ville give en bøf, stegt på panden).


Som nævnt i drink-indlægget havde jeg fundet en pakke med pasta i sjov facon, samme sted som jeg købte spillet What The F*ck

Den blev udgangspunkt for en pastasalat med fetadressing, meget lig denne her. 

Udover pasta var der små tomater (som er sexede og røde i farven, og et eller andet sted fandt jeg at de bliver kaldt kærligshedsæbler), basilikum (som med sin besnærende aroma skulle kunne kurere hovedpine - ALLE slags hovedpiner! Og som har en varmende effekt på kroppen og styrker blodcirkulationen. Grækerne har betragtet den som en royal krydderurt, men de holdt jo også "toga-fester" - eller noget) og oliven (de sorte skulle sætte skub i kvinders sexlyst - mænd har mere gavn af de grønne).


Jeg havde lavet kryddersmør i min hjerte-silikoneform 

Og endelig bagt et brød og forsøgt at gøre det hjerteformet. 

Der var imidlertid ingen der opdagede faconen før der blev skåret af det, og penis-pastaen var i høj grad ødelagt efter at være kogt og rørt rundt i pastasalaten, så vi måtte opfordre gevaldigt til at kigge på maden, før der var nogen der gættede temaet.

Hov, forresten fik vi også grønne asparges, omviklet med bacon, men dem har jeg ingen billeder af.
Udover at asparges har en fallos-lignende facon, så indeholder de også en masse gode ting, som er nødvendige for begge køn for at kunne nyde sex - to the max. 
De franske mænd der skulle giftes i det 17. århundrede fik angiveligt serveret en 3-retters menu baseret på asparges, så man var sikker på de fik noget ud af postyret. 
Rimeligt ensformig menu, hvis man spørger mig.

Videre til desserten, som skulle være en mandelkage med diverse frugter og flødeskum. Mandelkagen er baseret på den nøddekage jeg nævner her - nøddeudgaven har været brugt i mange år i min familie, og mandeludgaven lavede jeg til vores bryllup for snart 8 år siden. Den bliver nærmest marcipan-agtig i konsistens og smag, men nødde-udgaven er altså også rigtig god.

Grunden til at valget faldt på en mandelkage til temamiddagen var, at mandler har været betragtet som et fertilitetssymbol siden oldtiden, måske fordi faconen minder lidt om testikler.
Duften af mandler fremkalder angiveligt også begær, specielt hos kvinder. Samson fodrede feks. Delilah af med mandler, og den franske forfatter Alexandre Dumas spiste mandelsuppe hver aften, inden han mødtes med sin elskerinde (om han så har måttet ånde på hende for at hun kunne få noget ud af mandelduften, melder historien ikke noget om, men når man kigger på billeder af ham, kan man måske godt forstå at der skulle lidt "hjælp" til. Du kan finde en opskrift på mandelsuppe her, hvis det har interesse).

Kagen blev serveret med flødeskum (den behøver jeg vel ikke forklare - tænk bare på flødeskum i spraydåse. Min var dog hjemmepisket) og frugter - jordbær naturel og en enkelt dyppet i to gange chokolade som topping, samt stenfri vindruer.
Jordbær er med deres hjertefacon vel nærmest et must hvis vi snakker romantiske fødevarer - og vindruer har angiveligt lige så mange afrodisiakalske egenskaber som den flydende vindrue, nemlig vinen.
Endelig lidt smeltet chokolade dryppet over kagen - koffeinen i mørk chokolade giver energi og indeholder antioxidanter, og noget tyder på at chokoladen desuden frigiver et "kærlighedsstof", som kan give et rus på samme måde som endorfiner.

Ikke mere snak om erotiske madvarer for nu - velbekomme :-)

Mandelkage/mandelreder:
4-6 personer

150 g mandler
150 g sukker
3/4 tsk bagepulver
4 æggehvider

Mandlerne skoldes og smuttes (giver en pænere og lysere kage - hvis man beholder skallen på, kan den nemt komme til at smage en smule brændt), afkøles og males helt fint i blender eller foodprocessor.
Mandlerne blandes med sukker og bagepulver.
Æggehviderne piskes helt stive, og vendes forsigtigt ned i mandlerne (ikke omvendt!).
Smør en randform godt med smør eller sprayfedt (og jeg mener virkelig godt!), drys med rigeligt rasp eller sukker, og hæld dejen i. Alternativt beklædes en randform eller springform med bagepapir, der også smøres godt.
Varm ovnen op til 200 grader almindelig varme, og bag kagen på næstnederste rille i ca. 45 minutter - tjek evt. med en stor kødnål om kagen er nok - hvis ikke der hænger dej ved, er den færdig.
Lad kagen stå i formen og køle lidt af, inden den løsnes fra formen og vendes ud på et serveringsfad - den kan også fryses.
Server med flødeskum eller vaniljeis, og frugt eller bær.

Konklusion:

Ligesom med TUC kagen lavede jeg portionskager i min Gugelhupf-form, og så var planen at der skulle flødeskum i hullet i midten, chokolade dryppet ud over, og frugt rundt i kanten. Det kan jo nærmest ikke gå galt.
Eller - det kunne det så godt. Jeg havde ikke fået smurt formen godt nok (og havde i øvrigt heller ikke drysset rasp i), så kagerne viste sig at være umulige at få hele ud af formen.
Det endte med at blive held i uheld - for løsningen blev at skrabe kagerne ud, hakke dem groft med en kniv, og arrangere smulderet i reder på en tallerken (rede = fertilitet), og så ellers fortsætte med flødeskum i midten osv.
Det fungerede lige så fint - og smagen var der absolut ikke noget i vejen med. Skøn og snasket kage, og lækkert med lidt syrlige jordbær og vindruer til.

Da jeg skulle dyppe jordbærene i chokolade (først hvid, og så mørk) gik det i øvrigt ikke så godt - jeg kunne ikke holde ordentligt ved dem, og da jeg satte dem på bagepapir på stilkenden væltede de. Så jeg fandt på at stikke en lille fonduegaffel ind i hvert bær lidt på skrå fra oven, dyppe jordbærret og så sætte gaflen ned i min dobbelt-ribbede rist. Der sad de fint indtil chokoladen var stivnet, så det er helt sikkert en metode der bliver brugt igen.