Sponsoreret indlæg
I samarbejde med Politikens Forlag, har jeg fået lov at give to bøger væk, som mange garanteret synes er spændende pt, hvor 5:2, eller periodisk faste, er en af de mest omtalte nye livsstile og kostomlægninger.
Jeg har været på 5:2 i en periode i efteråret, hvor det egentlig gik ret godt, ind i mellem også med helt at undvære kalorier på fastedagene, da jeg synes det var nemmere ikke at spise, end at skulle stå og udregne kalorier - jeg nåede at tabe ca. 4 kg, inden voksende arbejdsbyrder gjorde at jeg simpelthen ikke havde overskud til at tænke på det længere.
For godt nok skal man jo netop ikke tænke særlig meget over maden de dage man faster (i hvert fald ikke hvis man undlader at spise), men til gengæld er det ekstra vigtigt at få ordentlig mad dagen inden faste, for at sikre at blodsukkeret ikke stiger helt op i skyerne, så man fristes til at spise på fastedagen. Og det var dagen inden fastedagene, der så gik i ged, med det resultat at jeg på planlagte fastedage ikke kunne overholde fasten alligevel, og gik amok i alt muligt når jeg kom sulten hjem fra arbejde.
Nu er planen at jeg starter igen - egentlig skulle det have været allerede i denne uge, men det gik af forskellige årsager også i ged.
Men NU skal jeg.
Ja jeg skal.
Derfor var det også meget belejligt at jeg blev spurgt om jeg ville skrive lidt om to nye bøger fra Politiken, og desuden måtte udlodde begge bøger til jer derude.
Den første bog er:
"5:2 Kurens Kogebog"
- en opfølger til Michael Mosley og Mimi Spencers bog ”5:2 Kuren”, skrevet af Mimi Spencer og Dr. Sarah Schenker, med forord af Michael Mosley.
Jeg skal indrømme at jeg ikke selv har fået læst den første bog, men af det jeg har nået at læse af Kogebogen, så indeholder den også en del relevant info om baggrunden for fastemetoden, og tips og tricks, udover deciderede opskrifter.
I pressebrevet fra Politikens Forlag står der bl.a.:
5:2 Kurens kogebog er skrevet af Mimi Spencer, der sammen med lægen og videnskabsjournalisten Michael Mosley står bag den danske og internationale bestseller 5:2 KUREN. 5:2 er den nye, revolutionerende og videnskabeligt baserede måde at spise på, som gør brug af let faste.
Kogebogen er en opfølger til kuren og indeholder 150 forslag til lækre retter fulde af næring og med lavt kalorieindhold, som gør det superlet at indarbejde 5:2 princippet i sin dagligdag ved at begrænse sit kalorieindtag til 500-600 kalorier to dage om ugen og spise normalt ugens øvrige dage.
Opskrifterne i bogen spænder fra enkle morgenmadsidéer til mættende, velafbalancerede aftenmåltider, alle kalorieberegnet af diætisten Dr. Sarah Schenker. Bogen har også en måltidsplan til både mænd og kvinder for en hel måned og et helt afsnit med hurtige retter til særligt travle hverdage.
Denne kogebog er perfekt at have ved hånden for alle, der enten allerede er gået på 5:2 kuren eller har lyst til at begynde.
Du kan læse lidt mere om bogen her hos feks. Saxo (har ikke kunnet finde den på forlagets egen side).
Den anden bog er:
"Sund og Slank med 5:2"
- med gode råd, skøn mad og masser af tips til dagene med let faste, skrevet af Louise Bruun og Birdie Bjerregaard
I pressebrevet fra Politikens Forlag står der bl.a.:
Revolutioner din krop med 5:2
De imponerende resultater af at spise mindre to dage om ugen har taget verden med storm.
Den danske ernæringsterapeut Louise Bruun har i flere år arbejdet med det revolutionerende 5:2 princip, som i al sin enkelhed går ud på at spise normalt 5 dage og ugen og faste let de sidste 2 dage.
5:2 er en fleksibel og effektiv vej til en slank og velholdt krop og et langt liv. Oveni får du mere energi, stærkere hjerneceller og sundere kredsløb.
I denne bog guider hun sammen med konsulent Birdie Bjerregaard læsere i gang med de to ugentlige fastedage. Bogen er fuld af opskrifter og praktiske råd og tips. Du får:
· En 4 ugers kickstart
· Råd om hvordan man gør 5:2 til en varig og sund livsstil
· Tricks fra danskere, som lever godt med 5:2
· Viden om, hvad faste gør ved kroppen
· Tips om søvn, motion og mad på fastedagene
· 65 lækre opskrifter til fastedagene
Du kan læse lidt mere om bogen her hos Politikens Forlag.
For at deltage i konkurrencen om en af de to bøger, skal du bare opfylde følgende:
1. Læg en besked/kommentar til dette indlæg senest søndag den 19.01.2014 kl. 18.00, og fortæl hvilken bog du helst vil vinde - bogen skal kunne sendes til en adresse i Danmark, da jeg selv betaler portoen
2. Hvis du ikke selv har en blog som du linker til via din profil, eller hvis du skriver fra en anonym profil, så husk at nævne din email adresse så jeg kan få fat på dig hvis du vinder
Jeg trækker to vindere (1 af hver bog) søndag den 19. januar om aftenen.
Good luck!
P.S. Jeg har kun nået at læse en smule af den første bog, så der kommer et eller to separate indlæg om bøgerne senere.