Gaden er ca. 1,5-2 km lang og byder på utallige restauranter og butikker. Den er lavet som gågade, men der kører hele tiden Mall busser i begge retninger, som stopper på alle gadehjørner - dem kan man hoppe på og af som man lyster, ganske gratis, hvis man er blevet for træt til at gå tilbage hvor man kom fra, eller bare skal ned i den anden ende for at handle. Glimrende ide - hvis man da ikke i stedet for ville nyde det gode vejr på to ben.
En af de gratis mall-busser
Vi købte egentlig ikke rigtig noget - vi var inde i et par souvenirs- og tøjbutikker og kigge, men fandt ikke rigtig noget. Lidt over frokosttid kom vi forbi The Cheesecake Factory
Det syntes jeg så ret spændende ud, da jeg godt kan lide ostekage - så vi bestemte os for at få frokost derinde, med cheesecake til dessert.
Henrik bestilte en Pulled Pork sandwich med BBQ sauce og coleslaw, og jeg fik en chiliburger med salat og bluecheese dressing.
Henriks pulled pork
Begge dele var supergodt - men vi blev så mætte at vi ikke kunne spise ostekage alligevel til dessert - lidt ærgeligt, men så krævede det jo næsten en tur derind igen en anden dag.
Efter frokosten fik vi kigget på det sidste af Mall området, og så kørte vi lidt udenfor centrum, for at besøge Denver Museum of Miniatures, Dolls and Toys.
Jeg havde undersøgt hjemmefra om der var nogle miniature-butikker i området, og vi vidste derfor at de havde åbent om søndagen.
Museet ligger i en tidligere privat bolig i et lidt kedeligt kvarter af Denver (husene er her, lige som i Brighton, noget forfaldne). Det indeholder en udstilling på 1. sal, som var lukket pga. renovering (det var jeg forberedt på), samt en pænt stor udstilling i stueetagen, sammen med en butik hvor man kunne købe både miniature, legetøj, dukker og bøger.
Museet var bemandet af et ældre ægtepar, Bill og Sarah
samt museets "director" Wendy, og vi fik en lang snak med især Bill, om alt fra miniature til Danmark (de havde besøgt København for mange år siden og var meget begejstrede for byen), til arbejde osv.
Vi købte også lidt til dukkehuset derhjemme, og efter et par timer lykkedes det os at komme afsted igen - Bill var meget snaksaglig - men absolut en flink mand.
Sidst på eftermiddagen nåede vi hjem igen, trætte efter en dag på farten - Henrik endte med at falde i søvn mens jeg så Food Network (madprogrammer af diverse slags fra tidlig morgen til sen aften - hvor heldig kan man være?) - så vi fik heller ingen aftensmad den dag.