torsdag den 16. december 2010

Håndbold EM


(Billede lånt fra TV2 Sporten)

I tirsdags var vi i Herning og se Danmarks kamp mod Kroatien - og sikke da en stemning! Knap 12.000 mennesker der synger nationalsang, laver bølger og jubler når der er mål - det var fantastisk og til at få stå-pels af ind i mellem. (Ikke et ord om buh-debatten der raser...)
Vi fik også kampen mellem Spanien og Rusland med, og det var en oplevelse i sig selv at se den russiske bjørn, deres træner, når han flippede helt ud på spillerne. Jeg er ikke voldsomt misundelig på de russiske spillere, med sådan en mand der ånder én i nakken!

Mad-mæssigt er der ikke det store at fortælle om - vi købte en kold sandwich og sodavand/vand, hvor vi desværre ikke måtte få plasticflasken med vand med op på pladserne, men skulle have det i et plastickrus. Jeg har svært ved at se grunden til dette (især da der stod en affaldsbeholder udelukkende beregnet til vandflasker!), og synes det ville være noget nemmere at styre en lukket flaske end et krus der blev fyldt til randen - men fred være med det.
Til gengæld var det dyrt!

I aften skal vi selvfølgelig se kampen mod Montenegro på tv, og jeg håber vi også får mulighed for at se lørdagens semi-finale, på trods af at vi skal til før-julehygge med Henriks familie. Det bliver uden tvivl en gyser mod Norge!

Er der nogen af jer derude der følger med i håndbold EM?