Opskrift: Nutellais med jordnøddesmør

Nu har der vist været nok snak om low carb på denne blog, så nu skal der SUKKER på menuen!

Torsdag og fredag lavede vi jordbæris af nogle af de 15 kg jordbær vi fik plukket i onsdags. Vi skulle i byen og have spareribs i går hos venner, og havde tilbudt at tage dessert med, og det blev til jordbærisen vi lavede sidste sommer, samt en anden udgave baseret på kondenseret mælk.

Da vi var ved at være færdige proklamerede Lækkermåsen at det kunne være sjovt at lave is med Nutella. Vi har stadig et par glas stående efter at han i en periode har arbejdet i Tyskland, og derfor havde masser af billig Nutella med hjem - og som sagt så gjort.
Han fandt en opskrift fra Once Upon a Cookie der inkluderede jordnøddesmør, og det har vi heldigvis også rigeligt af. Jeg har købt en økologisk hver gang jeg finder noget på tilbud da de økologiske er de eneste jeg har fundet som kun indeholder jordnødder og salt, og ikke sukker, olie/fedt og alt muligt andet. Det lader til at de har en økologisk nogenlunde permanent i Rema til ca. 17 kr. Noget billigere end de andre øko varianter jeg har fundet, som koster minimum 30 kr.
Hermed er tippet givet videre hvis du er på udkig efter godt jordnøddesmør.

Jeg havde evaporeret mælk i fryseren men ikke helt nok, så jeg erstattede resten med skummetmælk. Ellers fulgte jeg opskriften - her kommer min version.

Nutellais med jordnøddesmør:
knap 1 liter

3 3/4 dl Nutella
3 1/2 dl evaporeret mælk (eller 2 1/2 dl og 1 dl skummetmælk)
1 1/4 dl piskefløde
4 spsk creamy jordnøddesmør

Pisk Nutella, 2xmælk og fløde grundigt sammen i en skål (start ved lav hastighed til Nutellaen er pisket ind i mælken).
Hæld blandingen i ismaskine og frys iht. instruktionerne for maskinen.
Et par minutter før isen er færdig i maskinen, tilsættes jordnøddesmøret en tsk ad gangen og lad det blive blandet i isen.
Frys isen færdig i lukket beholder i fryseren. Den bliver ret fast når den er helt frosset, så giv den evt. 20 sekunder i mikroen når den skal spises.

Konklusion:

Fed, lækker og cremet is med overraskende fantastisk nøddeagtig smag, som jeg synes træder mere frem end når man spiser Nutellaen "rå". Jordnøddesmøret passer rigtig godt i isen - men den er ret kraftig, så det er ikke en is man spiser meget af. Kombinationen med jordbæris og friske jordbær var dog rigtig god, så vi fik spist næsten det hele.
I weekenden må jeg godt.

Opskrift: Ben & Jerry's Chunky Monkey is med banan, chokolade og valnødder

For nogle uger siden fik Lækkermåsen og Bonussønnen lyst til is, og gik selv på jagt efter opskrifter vi kunne lave med hvad vi havde i huset.
Det blev først til en hvid chokoladeis med kondenseret mælk, som blev så hvinende sød at jeg ikke kan få mig selv til at blogge om den - men BS er vild med hvid chokolade, så han fik lov at bestemme.
Du kan dog godt lige få lov at se et enkelt billede:

Efterfølgende blev det til en Ben & Jerry kopi, nemlig Chunky Monkey, med banan, chokolade og valnødder.
Jeg mener vi smagte den i Tyskland sidste år, og det var et positivt første møde, som vi gerne ville genskabe. Heldigvis var der modne bananer i skiver i fryseren - det er en god ting at have til både is, kager og desserter.

Den dag for nogle uger siden lavede vi isen efter denne opskrift fra Epicurious.com, og den blev god - efterfølgende har jeg lavet den igen til gæster, med kondenseret mælk i stedet for æg, fløde og sukker, og det er den version i får her.
Jeg brugte desuden den hjemmelavede evaporerede skummetmælk som ikke var øremærket til andet, men der kan sagtens bruges udelukkende almindelig mælk.
Ligesom appelsinisen gjorde jeg den så fedtreduceret som mulig ved kun at bruge skummetmælk og ingen fløde - den blev en anelse hårdere i konsistens end appelsinisen, men 10-20 sekunder i mikroen løste det problem.

Ben & Jerry's Chunky Monkey is med banan, chokolade og valnødder:
ca. 1 liter

1 ds / 397 g sødet kondenseret mælk
3 dl evaporeret skummetmælk (eller samme mængde ekstra mælk)
2 dl skummetmælk
2 tsk vaniljeekstrakt
2 meget modne bananer
2 spsk citronsaft
1 stor håndfuld grofthakkede valnødder
1 1/2 dl grofthakkede mørke chokoladeknapper (jeg brugte 47% Callebaut)


Pisk al mælken og vanilje sammen i en skål. Mos bananerne og bland dem med citronsaften (man undgår de bliver alt for brune, og det giver lige et lille frisk pift til isen). Pisk bananerne ud i mælken og kør blandingen i ismaskine iht. instruktionerne.
Når isen begynder at blive tyk tilsættes valnødder og chokolade og isen fryses færdig, og sættes derefter i fryseren i minimum et par timer.
Den bliver som nævnt lidt hård når den er helt frossen, men 10-20 sekunder i mikrobølgeovnen gør den serveringsklar.


Konklusion:


Skøn skøn is med knas fra chokoladen og valnødderne, og sødme fra de modne bananer. Man kunne godt frygte den blev for sød med både bananer og kondenseret mælk, men det er nu ikke tilfældet. 
Den kunne sagtens stå på programmet igen - men mon den kan laves low carb?

Opskrift: Vandmelonsorbet med mousserende vin

Sidste lørdag fik vi indviet den overdækkede terrasse som Lækkermåsen fik smækket sammen i løbet af 5 dage (han gik i gang mandag morgen, og påstod hårdnakket at der var tag over hovedet inden lørdag aften. Jeg troede ham ikke. Jeg blev klogere) - der kom gæster, og vi fik confit de canard. Det havde ingen af dem fået før, og selvom sæsonen måske ikke just indbyder til and og fedt, så sagde temperaturen noget andet.
Og det er jo vores pligt at indvie uvidende i denne fantastiske spise.
Tilbehøret blev lidt mere sommerligt end til jul - en rå rødkålssalat og lidt stegte nye (dog udenlandske) kartofler.

Dessert skulle der også til, og det blev to slags is.
Den ene kommer der noget om senere, den anden kommer der noget om her.
Nemlig en vandmelonsorbet.
Der var en halv melon tilovers efter at jeg havde lavet vandmelonsalat med feta og oliven i forrige uge, og jeg fandt tilfældigt en opskrift på vandmelonsorbet fornylig.

Jeg endte dog med at bruge samme opskrift som til appelsinsorbeten med mousserende vin - eneste forskel er at jeg lavede dobbelt portion (det passede nogenlunde med den halve melon der var tilbage), og så kom der lidt ekstra citronsaft i.
Og så ramte inspirationen mig for en gangs skyld, og fik mig til at fryse isen ned i den tomme vandmelonskal.
Pænt dekorativt. Fandens upraktisk facon at servere den i.

Vandmelonsorbet med mousserende vin:
en pænt stor portion (nok til at fylde den halve melonskal, plus lidt mere)

7 1/2 dl blendet vandmelon (hvis man bruger en af dem med meget få og små kerner så behøver man ikke pille dem ud - de pynter faktisk i isen - behold evt. en halv melonskal intakt til at fryse isen i, og skrab den pænt ren. Læg den i fryseren mens isen kører på maskinen, så isen ikke smelter i en halvlunken melonskal)
1 1/2 dl sukker (afhænger af hvor sød melonen er, så smag dig frem)
3 spsk citronsaft
6 spsk sød mousserende vin (jeg brugte en Verdi spumante med hyldeblomst)

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det -
at der er is i skallen, og ikke bare frugtkød

Hæld blendet melon, sukker, citronsaft og mousserende vin i en skål og lad det stå til sukkeret er opløst - pisk lidt i det ind i mellem. Det bør tage max. en halv time.
Lad evt. blandingen køle helt af i køleskab eller over isbad (isen fryser hurtigere jo koldere ismassen er, så hvis ikke melonen har ligget i køleskabet, kan det være en fordel at køle blandingen af), og hæld den i ismaskinen og frys den iht. instruktionerne - frys isen færdig i en lukket beholder - eller i den udhulede halve melon.


Konklusion:


Denne sorbet blev ret hård og porøs, så det var ikke nemt at lave pæne kugler af den - jeg gav melonskallen lidt tid i mikroen for at tø den lidt op, og det hjalp også lidt - men der skal nok noget æggehvide i for at gøre den mere sammenhængende.
Smagen fejlede dog ikke noget - den var frisk uden at være for sød, og den smagte af vandmelon.
Hvilket jo er pænt heldigt.
Når det nu er det, der var i.

Opskrift: To slags appelsinis - fedtreduceret med kondenseret mælk, og appelsinsorbet med mousserende vin

De sidste appelsiner fra årets Kreta-tur skulle bruges - og selvom (eller nærmere pga.) vi er gået lidt i slanke-mode, i hvert fald på hverdage, så havde jeg bare en craving efter is. Og i særdeleshed efter appelsinisen med kondenseret mælk som jeg lavede sidste sommer.
Men sådan en is på kondenseret mælk er jo en halv-fed sag, som Klidmoster fornylig har dokumenteret her.
Hun har allerede forsøgt sig med at reducere mængden af fedt ved at udelade fløde, og kun bruge mælk som supplement til den kondenserede mælk. Hun brugte letmælk - jeg tænkte, det må kunne lade sig gøre at bruge skummetmælk i stedet, for at få fedtprocenten endnu længere ned.

Som tænkt, så gjort.
Jeg tog udgangspunkt i appelsinisen fra sidste år, og erstattede simpelthen al fløde og sødmælk med skummetmælk. Derudover fik jeg så brugt både appelsinekstrakt og tørret appelsinskal for at give lidt ekstra smag.
Desuden prøvede jeg denne gang at koge appelsinsaften ind, som foreslået i den opskrift jeg oprindeligt fulgte fra Amanda's Cooking, for at intensivere appelsinsmagen lidt.

Men vi er ikke færdige endnu, for jeg havde også lyst til sorbet - ikke fordi der just er nogen sommervarme der giver trang til læskende desserter - men det er længe siden jeg har lavet sorbet, og jeg plejer godt at kunne lide appelsinvarianten, når jeg køber sorbet, så det måtte prøves.

Jeg fandt en opskrift på blodappelsinsorbet hos Ezra Pound Cake, hvor der kun bruges saft, sukker, citron og mousserende vin - ingen vand eller æggehvide.
Jeg erstattede bare blodappelsin med almindelig appelsin, og så var det det - meget nemmere sorbet findes vist næsten ikke.


Appelsinis - fedtreduceret med kondenseret mælk:
ca. 1/2 liter


3½ dl friskpresset siet appelsinsaft 
½ ds (200 g) sødet kondenseret mælk 
1/8 tsk tørret pulveriseret appelsinskal
2½ dl skummetmælk
½ spsk vaniljeekstrakt
2 tsk appelsinekstrakt

Appelsinsaften koges ind i en gryde ved medium varme til der er ca. 1 1/2 dl tilbage. Den kondenserede mælk og tørret appelsinskal hældes i gryden, og blandingen koger videre ved svag varme i ca. 10 minutter. Tag gryden af varmen og lad blandingen afkøle, evt. over et isbad.
Bland mælk, vaniljeekstrakt og appelsinekstrakt i en skål. Når appelsinmælken er let afkølet, blandes de to ting sammen, og afkøles helt i køleskab eller over isbad - gerne natten over, så ismassen kan nå at trække smag (jeg brugte dog lyn-metoden med isbad, da det skulle gå lidt hurtigt).

Hæld blandingen i ismaskinen og frys den iht. instruktionerne - frys isen færdig i en lukket beholder.



Appelsinsorbet med mousserende vin:


3 3/4 dl appelsinsaft
ca. 3/4 - 1 dl sukker (afhænger af hvor søde appelsinerne er, så smag dig frem)
1 spsk citronsaft
3 spsk sød mousserende vin (jeg brugte en Verdi spumante med hyldeblomst)


Hæld appelsinsaft, sukker, citronsaft og mousserende vin i en skål og lad det stå til sukkeret er opløst - pisk lidt i det ind i mellem. Det bør tage max. en halv time.
Lad evt. blandingen køle helt af i køleskab eller over isbad, og hæld den i ismaskinen og frys den iht. instruktionerne - frys isen færdig i en lukket beholder.


Konklusion:


Hold nu op altså, det var bare smagen af Kreta, sommer og sol.
Isen på kondenseret mælk var faktisk endnu bedre end sidste års fuldfede udgave, så jeg tror det er slut med at bruge fløde og mælk der er federe end minimælk, sammen med den kondenserede.
Den nåede godt nok ikke at fryse fuldstændig færdig inden den skulle spises (vi inviterede os selv på aftensmad hos nogle venner samme aften og medbragte bla. isen som kompensation), men konsistensen var cremet og lækker, og man har ikke den fedtede fornemmelse i ganen, som is med fløde godt kan give. Den smelter hurtigt - men det må kunne løses med enten cremodan eller Melatin, som jeg vist snart skal have fat i.
Sorbeten... wauw sikke en frisk, skøn og læskende sommeris! Den bedste appelsinsorbet jeg nogensinde har fået - den er lidt løs i konsistens og smelter også ret hurtigt, så det var lidt svært at lave pæne kugler, men det må cremodan eller Melatin igen kunne hjælpe med. 
Smagen var perfekt, intet mindre.

Opskrift: Blåbæris med kondenseret mælk

Efter jeg første gang lavede is med kondenseret mælk sidste sommer (appelsin-is), er det blevet favoritmetoden når ismaskinen skal i gang. Det er hurtigt (ingen æg der skal varmes), det er nemt (ingen æg der skal varmes), isen bliver altid cremet og er nem at kugle op, og jeg har ikke prøvet en is på kondenseret mælk endnu, som ikke var et hit.
Har man først en grundopskrift, kan smagsvarianten varieres i næsten det uendelige, og i hvert fald med frugtsmag vil jeg også fremover bruge appelsin-isen som udgangspunkt.
Denne gang var turen kommet til blåbær. Jeg har tidligere lavet en yoghurtis med blåbær, som også er rigtig god, men jeg havde lyst til at prøve en lidt sødere og mere cremet version.

Änglamark har økologiske ægte blåbær på frost, og dem fik jeg hamstret sidste år, inden Superbrugsen i Viborg lukkede. Kondenseret mælk har jeg ligeledes samlet en del af, først i Rema hvor de var på tilbud til 12 kr. for et stykke tid siden, og sidst da vi var i Tyskland, hvor jeg fandt dem til ca. 10 kr.
Så med disse ingredienser, lidt mælk og lidt fløde var det bare at gå i gang.
Jeg fik ikke målt hvor meget blåbærene vejede, men om der er 50 gram mere eller mindre betyder heller ikke det store. Man smager sig frem inden ismassen fryses - og den skal altid være lidt mere sød end man ønsker den færdige is, da isen mister sødme når den fryses.

Blåbæris med kondenseret mælk:
ca. 1 liter

ca. 4 1/2 dl ægte frosne blåbær
1 dåse sødet kondenseret mælk
2 1/2 dl piskefløde
1 1/2 dl skummetmælk (sødmælk var nok det bedste, men det ville jeg ikke købe bare for at lave is)
1 spsk vaniljeekstrakt
1 spsk limesaft

Blåbærene tøes lidt op i mikrobølgeovnen eller i en sigte og blendes grundigt. De passeres gennem en sigte i en skål hvis man gerne vil have en helt glat is - det gjorde jeg.
Kondenseret mælk, fløde, mælk og vaniljekstrakt røres i blåbærene, og massen smages til med limesaft.
Isen køres i ismaskine og fryses færdig i en lukket beholder.

Konklusion:

Jeg har desværre ikke helt tal på hvor mange kugler jeg allerede har spist siden jeg lavede isen i går (sådan er det jo når man skal tage billeder og er nød til at lave forskellige opstillinger før man er helt tilfreds. Man er nød til at spise isen hver gang) - føj den er god. Måske kunne blåbærsmagen godt være en anelse mere fremtrædende, men det ændrer ikke ved at den er rigtig rigtig god.
Og så har den jo en fantastisk flot lilla farve, som man nærmest kun kan blive i godt humør af.
Den bliver helt klart lavet igen.

Opskrift: Islagkage med bund af fuldkornskammerjunkere, Marshmallow lime Fluff, og jordbæris

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af Sense Communication, som ville høre om jeg var interesseret i at modtage en smagsprøve på en verdensnyhed indenfor det søde køkken. Hvem kan sige nej til det - så i sidste uge kom der en pakke fra Kelsen Group A/S, indeholdende 2 poser kammerjunkere. Den ene var af den almindelige type - den anden var verdensnyheden, nemlig kammerjunkere med fuldkorn. (Faktisk har jeg fået pakken to gange, så jeg ved ikke helt om der er gået noget galt i kommunikationen hos dem, men jeg klager ikke).

Kelsen siger selv om de nye kammerjunkere:

Hos Kelsen Group er vi er meget begejstrede for danskerens stigende fokus på hvad de spiser.  Vi er meget opmærksomme på forbrugernes ønsker og vil meget gerne gå forrest, når det kommer til at udvikle grovere alternativer. Som de første i Danmark sender vi derfor nu fuldkornskammerjunkere på markedet og håber, at forbrugerne vil tage rigtig godt imod produktet.

Kelsens egen præsentation af de nye kammerjunkere - billede lånt med tilladelse

Det kan godt være fuldkornskammerjunkere er en nyhed i butikkerne, men sidste sommer overvejede jeg faktisk om jeg skulle prøve at bage nogen med feks. grahamsmel i (ligesom jeg tidligere har gjort med pebernødder, med godt resultat) - men jeg nåede det aldrig, så det kan jeg selvfølgelig sagtens sidde her og sige.

I øvrigt er det lidt sjovt at den tilsendte pakke var en Kelsen ting (det vidste jeg ikke da jeg sagde ja til det), for både jeg og begge mine forældre har i sammenlagt mange år arbejdet på Kelsen fabrikken i Nr. Snede. Jeg primært med at gøre rent i weekenderne, men også i produktionen i nogle sommerferier, min mor i produktionen og min far på lageret.

Så jeg har uden tvivl set min del af småkager og ikke mindst gjort rent efter dem - men derfor har jeg nu et fint forhold til dem alligevel.

De nye kammerjunkere skal jo prøves til et eller andet, og det mest logiske ville jo være til koldskål. Men temperaturen udenfor pt. indbyder ikke just til koldskål, så jeg måtte finde på noget andet.
Tanken om en cheesecake med kammerjunkerbund opstod, men jeg var mere i is-humør, så hvorfor ikke prøve med en islagkage.
Jeg fandt en udgave på Fyns.dk, hvor der blev brugt en kiksebund med smør, så den blev konverteret til kammerjunkere med smør, og så lidt hvid chokolade.

Islagkagen skulle serveres i lørdags, hvor vi havde gæster, og jeg vidste at i hvert fald én af dem var begejstret for den jordbær-gelato jeg lavede sidste sommer, så isen skulle være med jordbær. Ikke just sæson for den slags, men man kan få nogle rimeligt ok spanske jordbær i butikkerne nu, så sådan blev det.

Men der manglede ligesom noget - måske et ekstra lag i kagen. Kammerjunkerbund og jordbæris, hvad kunne mere bruges?
Jeg kom i tanke om at jeg jo havde hjemmelavet Marshmallow Fluff i fryseren, og tænkte det måtte kunne tilføjes på en eller anden måde.
Jeg tog en portion ud af fryseren og kunne konstatere at den ikke bliver stenhård af at blive frosset, så den ville fint kunne spises i halvfrossen tilstand.

For at gøre lidt ved det søde, tilføjede jeg en lille-bitte smule (og jeg mener virkelig LILLE-BITTE) lime-olie, som jeg har købt hos Tortedeko (sammen med mine første madfarver fra Americolor, som jeg har læst skulle være noget af det bedste og mest koncentrerede farve til mad- og kagebrug). Det er en virkelig koncentreret olie hvor der kun skal bruges mikro-små dryp, så jeg brugte en sprøjte med kanyle til at suge lidt op og tilføje til Fluff'en, og det fungerede fint.
Efterfølgende duftede det af lime i køkkenet i flere timer efter, og sprøjten blev også ved at dufte selvom jeg sprøjtede vand igennem for at rense den, så det er altså koncentrerede sager.

Endelig kom der så jordbæris øverst på islagkagen, og der blev pyntet med en smule is uden jordbær, men med lidt farve, frosset ned i en silikoneform, så de små figurer kunne tages ud og lægges på lagkagen som pynt, og så lidt friske jordbær og sigtet flormelis.

Islagkage med bund af fuldkornskammerjunkere, Marshmallow lime Fluff og jordbæris:
6-8 personer

Bund:

150 g fuldkornskammerjunkere (eller almindelige kammerjunkre - eller evt. Digestive kiks)
50 g blødt smør
50 g hvid chokolade

Det hele blendes/køres i foodprocessor, og presses fast i en springform beklædt med bagepapir.
Formen stilles i fryseren i ca. en halv time, til bunden er hård.

Fluff:

2 dl Marshmallow Fluff
et mikro-dryp lime olie, eller anden smagstilsætning

Fluff'en blødgøres i mikrobølgeovn i ca. 30 sekunder og røres med limeolien. Den bredes derefter hurtigt ud på kagebunden - den stivner ret hurtigt pga. den kolde bund, så det skal gå lidt hurtigt.
Formen sættes i fryseren igen, til isen er klar.

Jordbæris:

Jeg fulgte opskriften fra sidste år, men denne gang blendede jeg alle bærene - jeg brugte dog ikke det hele til islagkagen, men frøs ca. 1/4 liter ned for sig selv.
Desuden tilsatte jeg lidt koncentreret hyldeblomstsaft for at tilføre lidt ekstra sødme når nu det ikke var danske jordbær - og så fik jeg endelig udnyttet de alkoholiserede kirsebær, jeg har haft stående i køleskabet siden jeg siede kirsebær-calvadosen før jul. De blev blendet sammen med jordbærene, og gav en ekstra dimension til smagen - primært af alkohol, men også lidt kirsebær.
Efter at isen var frosset så meget som den kunne i ismaskinen, blev den bredt ud i springformen og sat i fryseren igen.

Islagkagen tages ud af fryseren ca. 15 minutter før servering, og pyntes med de små isfigurer lavet i silikoneformen, og et drys flormelis eller evt. kakaopulver, og friske jordbær.


Konklusion:


Hvis jeg lige skal starte med kammerjunkerne, så har jeg kun smagt fuldkornsversionen, da jeg vil vente med at åbne for de andre til koldskålssæsonen starter. Men de fejler absolut ingenting - smagen er sød og sprød med lidt bid i, så dem vil jeg ikke have betænkeligheder ved at købe. Om de er så meget sundere end den almindelige udgave - det er en smagssag. Der er kun 10 kcal mindre pr. 100 g end i den almindelige udgave, 18% fedt i forhold til 21 i den almindelige, og 6% fibre i forhold til 2 i den almindelige. Så man skal nok ikke lige regne med at tabe sig, bare fordi man skifter til fuldkornsversionen.
Men lidt har selvfølgelig også ret, så man kan jo lige så godt vælge den i stedet for den almindelige.


Islagkagen var en succes - bunden var måske lige hård nok selvom den havde tøet i ca. 15 minutter, og den var lidt svær at skære i, men den smagte fint. 
Jeg havde været bange for om spiritusen fra calvados-kirsebærene ville trænge for meget igennem i isen, men man kunne ikke smage det - og den lime-inficerede Fluff gav et virkeligt godt og spændende modspil til den søde bund og is. Som en af gæsterne sagde, så var der rigtig mange smagsindtryk på én gang i sådan en mundfuld. Men jeg var glad for at jeg ikke havde puttet mere limeolie i, for den kan meget nemt gå hen og blive for dominerende.
Jeg skal helt klart prøve at lege lidt mere med islagkage-konceptet, og disse citrus-olier.
Men det må også gerne snart blive sommer så kammerjunkerne kan bruges til det de nu egner sig bedst til. Koldskål.

Secret Recipe Club March: Pomegranate Molasses, Raspberry/Feta/Pomegranate Salad with Pomegranate Balsamic Vinaigrette & Easy Margarita Ice Cream

Another month, another SRC assignment - yay!
For March, I was assigned to Wendy's blog, The Weekend Gourmet.
Wendy spends most time cooking during the weekends (hence the blog name), and the blog started out as a challenge from her husband, to actually use some of her cookbooks, instead of just reading them. She put together some gourmet dinners using her cookbooks, and a few weekends and several-course-dinners later, she decided to start blogging about her weekend adventure - The Weekend Gourmet was born.

When deciding what to make from Wendy's recipes, I started out using the date archive at the bottom of the page, to see if I could find something that would match the season we are in. But actually I ended up choosing from something she made in May, July, September and November. So much for staying in the season!

Beginning of November 2010, Wendy had a small dinner party, where the theme was Pomegranate. I absolutely LOVE pomegranates, so I quickly decided to make something from her theme dinner.
I already had a pomegranate molasses kind of thing in the pantry (it's a Turkish pomegranate sauce called Nar Eksili), but decided that I wanted to try and make my own like Wendy, using pomegranate nectar (a mix of juice, water, sugar and a few other things - I couldn't find real pomegranate juice).
I used this molasses to make a pomegranate balsamic vinaigrette to serve with a salad - a mix of two of Wendy's recipes: Raspberry-Almond Salad with Pomegranate-Balsamic Vinaigrette and Red Leaf Salad with Israeli Feta, Pistachios, Pomegranate  Arils and Pomegranate Vinaigrette.

I used ingredients from both salads, but had to leave out pistachios as I couldn't find any when I went shopping - instead I used some salted peanuts.
I also looked at both recipes for the vinaigrette when making mine.

Since this salad was quite simple, I thought I would try to find something else I could make as well - something sweet. Wendy is not much of a baker, so when I found the recipe for Nigella Lawson's Easy Margarita Ice Cream, I decided to go with that. Besides, I recently bought the cookbook where this ice cream was in, and had already marked it for later use, so no time as the SRC present.

Therefore, I now give you my Pomegranate Molasses, Pomegranate Balsamic Vinaigrette on Raspberry/Feta/Pomegranate Salad , and Easy Margarita Ice Cream!

Nar Eksili on the left, my molasses in the middle,
and the nectar straight out of the box on the right -
there is a clear colour difference between the last two!

Pomegranate Molasses:
adapted from The Weekend Gourmet
makes about 1/3 cup

2 cups / ½ l pomegranate nectar (with 25% juice - since there is already plenty of sugar in the nectar, I didn't ad any extra)

Boil the nectar in a pan at medium heat until it starts to thicken (may have taken a little over ½ hour) - pour a spoonful on a cold plate and leave it in the fridge for a few minutes. If the consistency is as desired, it is done (be careful not to cook for too long, or you won't be able to get it out of the bottle, when it has cooled down. This happened to me once, when making apple syrup. Trust me when I say, it was not pretty).
Pour molasses in a small bottle and let it cool completely before using it for vinaigrettes or maybe desserts.

Pomegranate Balsamic Vinaigrette:
adapted from The Weekend Gourmet here and here

1/4 cup / 0,6 dl olive oil
2 tbsp pomegranate molasses
1 tbsp raspberry balsamic vinegar
1 tbsp finely minced shallot
a few fresh basil leaves, minced
salt and pepper to taste

Whisk together oil, molasses, vinegar, shallots and basil until everything emulsifies. Ad salt and pepper to taste, and leave it for 30-60 minutes while you make the salad, so the flavours can develop.

Raspberry/Feta/Pomegranate Salad:
adapted from The Weekend Gourmet here and here

1 package of rinsed mixed field greens
1 small container of fresh raspberries
½ cup / 1 1/4 dl crumbled feta
1/3 cup / 3/4 dl peanuts
1/3 cup / 3/4 dl pomegranate kernels

Mix everything in a bowl, or arrange on a nice plate. Let your guests pour the vinaigrette on their own plate.

Conclusion for the salad etc.:

I loved this salad, and the vinaigrette! Using berries and fruit in salads is something I do quite often - the sweet raspberries complimented the salty feta perfectly, together with the tangy vinaigrette. I have a craving for light and fresh meals at the moment, and this did the job perfectly. We were supposed to have some smoked mackerel with it, but I ended up eating the salad by itself.
Even though Hubby is not fond of raspberries (the small kernels get stuck between his teeth), I will be making this again - and have the raspberries all to myself.

Easy Margarita Ice Cream:
adapted from The Weekend Gourmet (and Nigella Lawson)
approx. 4 cups / 1 l

Plenty of lime juice, and zest

½ cup / 1 1/4 dl fresh lime juice (I used 3 small organic and 1 large ordinary lime to get that quantity)
2 tsp grated lime zest (from an organic one) 
3 tbsp tequila
3 tbsp Grand Marnier
approx. 1½ packed cups / 200 g powdered sugar
2 cups / ½ l whipping cream

Mix lime juice, zest, tequila, Grand Marnier and sugar in a bowl, until all the sugar is dissolved. Ad the cream and whisk it for a few minutes - the cream shouldn't be stiff, just light and fluffy. Make sure to taste if it needs more powdered sugar - when it freezes, it will taste less sweet, so it needs to be more sweet than you want it at this point.
Churn it in an ice cream maker if you have one, or just put it in a plastic container and freeze overnight (according to the recipe, it doesn't need stirring, but I used my ice cream machine, so I can't tell what the consistency will be like if you don't).

Cheers!

 Conclusion for the ice cream:

Did I say I was craving something fresh?
Then I'll tell you that I got what I asked for. But as I am typing this, I realize it is my own fault, because I made a mistake and only used half the cream that I was supposed to - 1 cup instead of 2!!
So it turned out extremely fresh - and I have to say that I think I could feel the alcohol after eating the serving in the picture. (Luckily I wasn't driving when we went out that evening).
I hope it is due to the missing cream that it won't freeze properly - after a day in the freezer it still had the consistency of a soft serve.
Which makes it easier to drink, if you're out of any other alcohol.

I would like to make it again, this time the right way - or maybe I will consider whipping in some extra cream and see if that helps.
I did enjoy it, though.
And got all the freshness I was craving.

---

Opskrift: Simpel vaniljeis

'Sikk' en fest vi har haft nu i nat - åhhhh ja åhhhh ja åhhh...' 

Eller - fredag aften var det - men det rimer jo ikke helt.

Lækkermåsen købte nogle flasker Amarone med hjem fra Tyskland i fredags, og han fik undervejs den idé, at vi skulle invitere nogle Amarone-glade venner (og deres naboer hvor vi var til den udendørs julefrokost) til at drikke noget af det sammen med os. Det endte ud i en veritabel fest.

Jeg havde planlagt at Lækkermåsen og jeg skulle have laks og æble og avocado salsa til aften (ja salsaen var så god, at den måtte laves igen - og desuden var han heller ikke hjemme første gang jeg lavede den, og på trods af indholdet af koriander, mente jeg der kunne være en chance for han kunne lide den), så menuen blev udvidet lidt så vi kunne invitere vin-gæsterne til at spise med.
Jeg kogte nogle fuldkornsnudler, som blev vendt i hjemmelavet pesto jeg havde fundet i fryseren, og vennerne tog en ordentlig omgang salat med, med rucola, parmesan, ovnbagte tomater, granatæblekerner og nogle MEGET krydrede kikærter, og kylling til dem der ikke spiste fisk (det var en almindelig vakuumpakket varmrøget laks vi fik, men den smagte virkelig godt).

Jeg havde truet med at der ikke blev nogen dessert, pga. det forholdsvis korte varsel - men kunne alligevel ikke lade være - der var stadig henkogte pærer i køleskabet, jeg kunne hurtigt bikse en gang chokoladesauce sammen, og endelig målet for dette indlæg - en meget simpel vaniljeis, så vi kunne få en slags Pære Belle Helene. Jeg havde ikke fundet nogen opskrift på is før jeg handlede ind, men købte piskefløde og letmælk, og satsede på jeg kunne finde noget ud fra det.
Det blev til denne opskrift på en meget simpel vaniljeis uden æg, og egentlig også uden kogning - men jeg smeltede dog sukkeret i lidt af fløden for nemmere at få det opløst, og så brugte jeg halvt fløde, halvt letmælk, i stedet for at bruge half-and-half cream.
(Jeg har ikke taget billeder af serveringen i fredags, men ventede til i dag, og lavede i stedet en portion med knuste saltstænger - da vi fik isen i fredags, havde vi samtidig diverse snacks, inkl. saltstænger, på bordet, og der kom jeg til at tænke på, at det garanteret kunne smage godt sammen med isen. Man spiser jo også nogle gange jordnødder eller andre salte ting til).

Som sagt endte aftenen ud i lidt af en fest - lad mig sige det sådan, at der blev danset. Det tror jeg aldrig er sket før, i de snart 8 år vi har boet her - men der blev også drukket 3 almindelige flasker plus en 3-liters vin.
Regn selv ud hvad det giver pr. person når vi var seks.
Heldigvis havde gæsterne chauffør på.

Simpel vaniljeis:
ca. 5-6 personer

6 spsk sukker
½ dl + 2 dl piskefløde
2½ dl letmælk
korn af 1 stang vanilje (hæld evt. lidt sukker på et skærebræt og tvær vaniljekornene ud i sukkeret med spidsen af en kniv, til blandingen er løs - så opløses vaniljen bedre i den flydende blanding)
en knivspids salt

Bland sukker og ½ dl fløde i en gryde, og varm op under omrøring til sukkeret er smeltet.
Hæld blandingen i en skål, tilsæt resten af fløden, mælk, vaniljekorn og salt, bland godt sammen og sæt på køl en times tid, eller over isbad (den kolde mælk og fløde er med til at køle blandingen ret hurtigt ned, så det er en ret hurtig is at lave, hvis man har ingredienserne, og en ismaskine).
Kør blandingen på ismaskine, og frys færdig i lukket beholder.
Den er ret hård når den er færdigfrosset, men 10 sekunder i mikroen gør den tilpas blød til servering.

Konklusion:

Isen er som sagt lidt hård når den er helt frosset, men den smelter dog ret hurtigt (nu skal jeg snart have fat i noget cremodan) - den smager egentlig overraskende godt og af overraskende meget, selvom det ikke er en fuldfed flødeversion, men den er stadig ret let i smagen, hvilket kun er en fordel.
Saltstængerne ovenpå var et hit - det skal prøves en anden gang også til is.

Opskrift: Saltet karamel-is, grøn æble-gelato, og chokoladeis på kondenseret mælk

Så er vi kommet et par dage ind i 2012 - jeg har holdt fri i dag sammen med Lækkermåsen og Bonussønnen, og det har været velkomment at kunne ordne et par praktiske ting (såsom at købe 45 par strømper i Jack & Jones, som lukker butikken i Viborg, og som derfor havde 40% rabat på alt. Deres strømper er de eneste Lækkermåsen gider gå i, så vi kunne lige så godt benytte os af tilbuddet).


Vi havde en hyggelig nytårsaften herhjemme sammen med vores gæster, og med en masse god mad.
Som velkomst havde gæsterne taget Asti med, og vi fik forskellige kiks med hjemmelavet peberfrugtcreme.
Forretten havde gæsterne også med - kæmperejer i olie med hvidløg, chili, krydderurter osv., stegt i ovnen og serveret med godt brød.

Hovedretten havde vi i fællesskab bestemt skulle være confit de canard - gæsterne havde aldrig smagt det før, så vi mente det var på tide de blev indviet til denne fantastiske spise. Tilbehør blev de næsten perfekte rodfrugter i ovnen (de blev dog ikke sprøde denne gang), rødvinsSOVS som gæsterne havde med, og en sprød salat med mangotern og granatæblekerner.

Desserten skulle som nævnt tidligere helt klart være noget med is - det er ved at være noget tid siden maskinen sidst har været i brug, og det duer jo ikke at have sådan et monstrum stående uden at bruge den.


Udgangspunktet var de hjemmelavede nøddekurve - de skulle fyldes op, så efter lidt research bestemte jeg mig for 3 slags is. Den ene skulle helt klart være en saltet karamel-is, som jeg har læst gode ting om (og flere versioner af) en del steder, og haft lyst til at prøve i lang tid.
Min udgave blev uden æggeblommer men jævnet med Maizena, som jeg har haft held med før. Jeg brugte denne opskrift, som stammer fra Jeni's Splendid Ice Cream kæden i USA - det er tilsyneladende den mest populære is i deres butikker, så det lovede jo godt.
Der skulle være lidt kontrast til den søde karamel, så jeg bestemte mig for en frisk æble-is. Jeg har tidligere lavet grøn æble-sorbet, men synes det skulle være en mælke/fløde baseret version denne gang, så jeg fandt en opskrift på æble-gelato, hvor der var tilføjet Calvados, som vi stadig har en del stående af, efter en tur til Normandiet for nogle år siden.
Jeg endte dog med at bruge opskriften på verdens bedste jordbær gelato i stedet, tilføjede Calvados'en og rettede til hist og pist så det kom til at passe til en æbleversion.
Endelig syntes jeg der skulle en 3. slags is til også (ser pænest ud i nøddekurven) - det blev en genganger som jeg havde lyst til at lave igen, nemlig blåbæryoughurt-isen. Jeg fulgte samme opskrift.
Efter at have tænkt lidt over det, og med den tanke i hovedet at Lækkermåsen normalt ikke er glad for karamel, hverken i is eller andre steder, så lavede jeg for hans skyld også en kraftig chokoladeis, baseret på kondenseret mælk. Jeg brugte Klidmosters opskrift her, men tilsatte desuden kakaopulver og vanilje.
Jeg syntes dog ikke rigtig at der kunne være 4 kugler i nøddekurven, så chokoladeisen blev serveret i en lille glasskål for sig selv.


Som pynt brugte jeg henholdsvis smuldrede tørrede æbleringe, en hjemmelavet karamelsirup og frysetørrede jordbær, samt et par blåbær fra frost.

Saltet karamel-is:
ca. 1 liter

Den gyldne karamel - som måske nok
skulle have været en anelse mørkere

4 3/4 dl sødmælk
1 spsk + 1 tsk Maizena
3 spsk flødeost naturel
½ tsk flagesalt
3 dl piskefløde
2 spsk lys sirup
1½ dl sukker
2 tsk vaniljeekstrakt
+ ekstra salt


Bland 2 spsk af mælken med Maizena i en lille skål. Rør flødeosten sammen med flagesalt i en stor skål.
Pisk fløde sammen med sirup i en beholder med hældetud, så den er nem at hælde af når den skal i det smeltede sukker.
Smelt sukkeret i en stor tykbundet gryde over medium varme (jeg mener jeg brugte 6 ud af 9) - det skal blive nærmest kobberfarvet. Pas på det ikke brænder på og bliver for mørkt.
(Der er et par rigtig gode vejledninger her og her (på engelsk) til hvordan man laver den perfekte karamel, så det vil jeg ikke udbrede mig en masse om).
Så snart karamellen er helt smeltet og klar, tages gryden af blusset, og lidt af fløde/sirupblandingen hældes forsigtigt i og piskes i karamellen - læg evt. en si i gryden, og hæld fløden herigennem - det kan hjælpe lidt til at blandingen ikke sprutter så meget, og man risikerer dermed ikke så let at brænde sig.
Fortsæt med at tilsætte lidt fløde af gangen og pisk det i karamellen til konsistensen er jævn.
Sæt gryden på blusset igen og tilsæt den resterende sødmælk - lad blandingen koge op og kog den igennem i ca. 4 minutter under piskning. Tilsæt Maizenablandingen og kog igennem under fortsat omrøring i ca. 1 minut til blandingen tykner. Tag gryden af varmen, og hæld den lidt ad gangen igennem en sigte over i skålen med flødeosten, så evt. små karamelstykker sies fra. Pisk undervejs, så flødeosten smelter og blandingen er pisket jævn.
Bland vaniljeekstrakt i og køl blandingen helt ned, enten over isbad, eller i køleskabet.
Lige før indfrysning i ismaskinen smages til med yderligere ½-1 tsk flagesalt (hvis det ekstra salt kommer i når massen er varm smelter det bare - der må gerne være et lille hint af små stykker salt i den færdige is) og isen køres på ismaskine, og fryses færdig i lukket beholder.
Den kan kugles op mere eller mindre direkte fra fryseren.


Konklusion:


Jeg var lidt skeptisk inden isen blev frosset - jeg syntes den havde en lidt bitter smag af karamellen og var egentlig lidt bange for at jeg havde fået den brændt en smule. Men det hjalp gevaldigt at den blev frosset, og jeg bliver mere og mere glad for den. Saltet sætter bare prikken over i'et, og det ville ikke være den samme is uden (duh).
Absolut en opskrift der vil blive brugt igen.


Grøn æble-gelato:
ca. 1 liter


2½ Granny Smith æbler, udkernet og skåret i tern (med skræl)
vand 
2 spsk sukker

3 spsk citronsaft


1 spsk Maizena
2½ dl sødmælk
1 3/4 dl piskefløde
2 dl sukker
2 spsk Calvados (jeg brugte en 20%)
evt. agavesirup
evt. grøn frugtfarve


Æbler bringes i kog med vand så det dækker, sukker og citronsaft - simrer i ca. 15 minutter til æblerne er møre.
Blandingen køler lidt af, og æblestykkerne fiskes op med det vand der hænger ved, blendes grundigt og sigtes så skrællen sorteres fra. Kogevandet gemmes for sig.

Maizena røres ud i lidt af den kolde mælk eller fløde.

Resten af mælken, fløden og sukker hældes i en gryde og varmes op til sukkeret er smeltet. Maizena blandingen tilsættes og det hele koges stille og roligt igennem i ca. 5 minutter, til blandingen tykner.

Tag gryden af varmen og bland de let afkølede blendede æbler i - køl blandingen lidt ned (evt. over isvand)  og stil den i køleskabet i nogle timer, eller gerne natten over, til den er helt køleskabskold.
Smag til med Calvados og evt. med lidt agavesirup hvis den er for sur, eller med lidt af kogevandet hvis den er for sød - den bliver mindre sød når den bliver frosset, så den skal være mere sød nu, end man ønsker den færdige is.
Juster evt. farven med frugtfarve, hvis der ønskes en grøn is, og kør den på ismaskinen - frys færdig i lukket beholder i fryseren.


Konklusion:


Skøn æbleis, som næsten er lidt sorbet-agtig i konsistens - den er faktisk endnu bedre end sorbet-udgaven jeg har lavet tidligere.


Chokoladeis med kondenseret mælk:
ca. 1 liter

100 g mørk chokolade (jeg brugte halvt 57% og halvt 70% fra Callebaut)
1 spsk god kakaopulver
1 dåse kondenseret mælk
2 dl kogende vand
2½ dl piskefløde
2 tsk vaniljeekstrakt


Chokoladen smeltet i mikroovn i en skål - giv den ca. 20 sekunder ad gangen og rør indimellem, til al chokoladen er smeltet.
Hæld kondenseret mælk i chokoladen og bland det godt sammen. Tilsæt det kogende vand lidt af gangen og bland grundigt. Bland fløden i og til sidst vaniljeekstrakt - køl ismassen ned i køleskab og kør den derefter på ismaskine, og frys den færdig i en lukket beholder.


Konklusion:


Lækkermåsen er ret kritisk med chokoladeis, og har ikke været begejstret for alle slags jeg har lavet - men den her er godkendt. Den er utrolig lækker og sej i konsistensen, og har en mørk og kraftig smag af chokolade. Endnu en gang har kondenseret mælk vist sig at være et hit til is.
Den smelter dog ret hurtigt, men det er vist også det eneste negative der er at sige om den.


Alt i alt - super lækker isanretning, som også fik megen ros med på vejen.
Jeg havde halvt om halvt lovet at tage isrester med ned til mine forældre i den kommende weekend.
Men jeg er ikke sikker på der er mere tilbage til den tid.

Opskrift: Pære Belle Helene med pære/solbæris og chokoladesauce

Endelig har jeg en weekend uden de store planer, hvor der igen er tid til at lege i køkkenet - og jeg vover mig forsigtigt ud i at lave lidt indlæg igen, efter at have forsøgt at hvile armene mest muligt fra tastaturet herhjemme.

Jeg lægger ud med dagens dessert - allerede da jeg henkogte pærer, havde jeg bestemt at nogle af dem skulle bruges til Pærer Belle Helene, og jeg synes vi havde fortjent en lille dessert i dag (mest fordi hovedretten ikke var så stor igen), så nu skulle det være.
Hvis det skal være en rigtig Poire belle Hélène (som ifølge Wikipedia er opkaldt efter en fransk operette, La Belle Hélène), skal de hele friske pærer porcheres i en sukkersirup - og der skal serveres vaniljeis, chokoladesauce og kandiserede violer til. Men så nøje fulgte jeg ikke proceduren - så måske det ville være mere rigtigt at kalde desserten for Pære á la Heidi?

Vi havde ikke vaniljeis i fryseren, og jeg havde heller ikke lyst til at købe noget, så jeg måtte i gang med ismaskinen.
Jeg kiggede nogle af de isopskrifter igennem jeg har gemt links på, og faldt over en flødeis fra Familiejournalens kok Kristina Marckmann, hvor der er pære og solbær i. Udover at det passede godt til temaet, så passede det også perfekt med at jeg havde både pæremos, og solbær fra min fædrene gård i fryseren, så det var ikke mange indkøb der var nødvendige.
Der blev ændret lidt i mængder (bl.a fandt jeg ud af efter jeg havde været inde at handle, at jeg kun havde ½ bæger past. æggeblomme, dvs. hvad der svarer til 1 blomme, i stedet for de 3 blommer der skulle bruges - men jeg spædede æggesnapsen lidt op med fløde, og så gik det alligevel) - ellers fulgte jeg opskriften.

Chokoladesauce måtte der også til, og den skulle selvfølgelig være hjemmelavet.
Jeg fandt endnu et link frem jeg havde gemt, på en sauce der påstås at være den bedste EVER. Det måtte jo afprøves om det nu også kunne passe. Jeg fulgte den ret slavisk, men tilsatte lige en sjat mælk efter den var kølet af, da den var en anelse for tyk.

Chokoladesauce:

1 1/4 dl sukker
1 spsk god mørk kakaopulver (jeg brugte Callebaut)
2½ tsk majsstivelse
1 1/4 dl vand
2 spsk smør (ca. 30 g)
½ tsk vaniljeekstrakt
et nip Maldon flagesalt - jeg brugte nok mellem 1/8 og 1/4 tsk

Pisk sukker, kakao, majsstivelse og vand sammen i en kasserolle og varm det op til kogepunktet ved middelhøj varme. Lad det småkoge til det begynder at tykne.
Tilsæt smør i små klatter sammen med vaniljeekstrakt og pisk til smørret er smeltet - smag til med flagesalt.
Køl chokoladesaucen af og hæld den på et glas.

Pære/solbæris:
ca. ½ liter

3 pærer eller ca. 3 dl usødet pæremos
2 spsk vand
2 tsk sukker

50 g solbær
korn af ½ stang vanilje
2 tsk sukker

1 past. æggeblomme
1 spsk piskefløde
60 g sukker
korn af ½ stang vanilje
1 3/4 dl piskefløde

Hvis der bruges friske pærer, skrælles de og kernehuset fjernes og de deles i mindre stykker. Pærerne (eller pæremosen) koges med vand og sukker i ca. 10 minutter under låg ved svag varme. Hvis der er brugt hele pærer, moses eller blendes de nu, og køler helt af.

Solbær blendes med vaniljekorn og sukker.

Æggeblomme piskes luftig med sukker, vanilje og 1 spsk fløde til sukkeret er opløst, hvorefter den afkølede pæremos vendes i.
Resten af fløden piskes stiv og vendes i.

Kør pære/flødeblandingen i ismaskine til den er ved at være fast. Hæld isen i en beholder, fordel solbærmosen ovenpå (gem evt. en lille smule til pynt af den færdige dessert), og bland det let rundt med feks. enden af en grydeske - solbærmosen skal trække spor i den hvide is, men det skal ikke blandes så meget at isen bliver helt rød.
Frys den færdig i fryseren.

Anret pærer med is og chokoladesauce, og pynt evt. også med lidt af solbærmosen (det glemte jeg så).


Konklusion:


Skøn dessert på en efterårsaften. De henkogte pærer var stadig forholdsvis faste i konsistens, og sammen med pæremosen i isen gav de lidt bid til retten. Isen smagte fint af både pærer og solbær - den var ikke helt til at kugle op direkte fra fryseren, men efter 5 minutter på køkkenbordet hjalp det. Måske var det fordi jeg ikke brugte de angivne æggeblommer.
Chokoladesaucen - åh ja, chokoladesaucen... Den slår købeversionen med mange længder, og jeg kunne have spist den med ske direkte fra glasset.
Hvilket muligvis også er sket.
Bare sådan lidt.
Jeg kan kun anbefale at prøve den - og den går garanteret fint til både is, frugt og måske en lys kage. Den stivner ikke i køleskab og burde snildt kunne holde en lille uges tid. Hvis den får lov at stå så længe.