I går vendte vi hjem fra en uges ferie på Kreta sammen med vennerne M og J, og M's søn F. Vi var afsted sammen sidste år også
(en tur som jeg egentlig aldrig blev helt færdig med at skrive om her, så nu må jeg hellere får det gjort ordenligt for i år), og allerede sidst på sommeren 2010 blev den næste tur bestilt, og vi har glædet os lige siden.
Igen i år gik turen til Agia Marina, ca. 10 km vest for Hania/Chania/Xania (grækerne har det med at stave den samme ting på mange måder).
For at skåne de mad-interesserede for de detaljer som de ikke gider læse om, har jeg valgt at fokusere på maden i de første indlæg, og så kommer der lidt om seværdighederne, strandene mv. i et andet - det skal i være velkomne til at springe over.
Allerede sidste år da vi bestilte ferien, kunne vi se at Star Tour arrangerede en udflugt til den botaniske have lidt uden for Hania, hvor man selv skulle være med til at lave frokost, og det var jo lige noget for en som mig. Desværre viste det sig at Star Tours første beskrivelse af udflugten var forkert, for man fik åbenbart ikke lov til selv at være med til madlavningen, som en læser gjorde mig opmærksom på for ikke så længe siden - og efterfølgende har Star Tour også ændret beskrivelsen.
Jeg havde derfor allerede inden afgang bestemt mig for at droppe den udflugt - lidt ærgerligt, da jeg havde set frem til den oplevelse.
I stedet faldt jeg over en anden mulighed
(via en hjemmeside omhandlende Kreta, som jeg dog ikke længere kan finde), som Star Tour så ikke havde på programmet - nemlig en lokal vingård (
Nostos Wines) lidt uden for Hania, og tæt på Agia Marina, hvor man kunne få ca. en times rundvisning, og efterfølgende vinsmagning med lidt snacks til en total latterlig pris af 3,5 EUR pr. person. Man kunne også vælge en frokost eller fuld middag med vin til maden til henholdsvis 15 og 35 EUR
(maden får de så leveret af en lokal restaurant), men vi havde snakket om at den lille tur kunne være fin, bare for at se hvordan sådan et sted ser ud.
Vi endte med at leje en bil fra mandag til onsdag, og da vi ankom dernede, fik jeg derfor aftalt med vingården, at vi kunne komme onsdag til middag.
Den ligger i en mindre by der hedder Vatolakkos - gps'en på telefonen fandt byen uden problemer, men da grækerne ikke altid er så vilde med at bruge gadenavne, så tog det lidt køren frem og tilbage før vi fandt det rigtige sted.
Vingården ser ikke ud af meget udefra vejen, selvom bygningerne er pæne - kun et skilt på græsk, hvor der (formoder jeg) står Nostos og Manousakis (som er efternavnet på ejeren) røbede at det var det rigtige sted.
Logoet viser tre blomster, som både symboliserer de tre døtre i familien, samt den blomst som familienavnet stammer fra.
Men vi vovede os ind gennem porten og blev mødt af Paula (jeg håber jeg fik rigtigt fat i navnet), som den næste times tid viste os rundt og fortalte om gården. Vi var kun os 4 voksne (F gad ikke med) og så Paula, så man må sige det var en eksklusiv tur. Der bliver også afholdt rundvisninger for op til 70 personer, så jeg var ikke sikker på om der ville være andre end os, men det var en rigtig god oplevelse at få lov at være de eneste.
Vores søde guide Paula
Man kommer ind i en skøn oase af planter, blomster, hvide bygninger og frugttræer, og det minder meget om noget man kunne have set i Mamma Mia filmen.
Historien bag vingården kan ses på deres hjemmeside, men kort fortalt blev den startet af Theodore Manousakis i 1993. Så vidt jeg forstod bor han i USA, hvor hans børn også er født og har boet i mange år, men hans yngste datter Alexandra, flyttede til Kreta for nogle år siden for at arbejde på vingården, og Theodore selv kommer også jævnligt på ferie, hvor han bor på vingården.
Der bliver produceret en rosévin, en hvidvin og 4 rødvine på gården, som drives økologisk. Druerne vokser på bjergene rundt omkring gården, i 320-600 meters højde over havoverfladen. Vi kunne ikke se dem fra gården, men til gengæld var vi omgivet af appelsintræer, granatæbletræer (tænk at kunne plukke dem i sin egen have!) og oliventræer. Bla. et meget knudret oliventræ, som de mente var ca. 800 år gammelt.
Et af de mange appelsintræer
Et par umodne granatæbler
Vi var inde i selve produktionsbygningen og kigge, hvor også egetræsfadene stod stablet - de bliver brugt i 4 år, hvorefter de erstattes af nye.
Rundvisningen blev afsluttet med højdepunktet for en vinkender og -elsker - smagsprøver af alle vinene sammen med lidt at skylle vinen ned med - tørrede sorte oliven, gedeost i små stykker (mindede en del om parmesanost i konsistens og smag, så den var ret uskadelig) og "rusks" - små tørrede stykker brød, som minder lidt om skorper, og som bliver brugt en del, i hvert fald på Kreta.
Det foregik i en skøn brise i skyggen under et stort træ, så man mærkede stort set ikke de 35-40 graders varme.
Skønne tørrede saltede oliven
Jeg kan lige så godt indrømme - jeg har ingen forstand på vin, og jeg kan derfor ikke komme med videnskabelige bedømmelser og forklaringer, og kan ikke engang rigtig give min anmeldelse af de forskellige vine - men jeg vil sige at det ry som græsk vin måske har i Danmark, ikke holder stik. Flere af vinene var lige så gode som så mange andre jeg har smagt, og nogle af dem har også vundet diverse priser. Så glem alt om at græsk vin bare smager af harpiks!
Rosévinen
Hvidvinen
Rødvinen Alexandra's ( Syrah 40%, Mourvedre 40%, Grenache Rouge 20%), opkaldt efter datteren
Rødvin Nostos Manousakis (Syrah, Mouvedre, Grenache Rouge, Roussanne)
Rødvin Syrah
Derudover var der en rødvin Grenache Rouge, som jeg ikke fik et billede af.
Vi fik mulighed for at købe de flasker vi ønskede, og vi endte med at købe en flaske af rosé og Syrah vinene, sammen med en trækasse med logo på.
Både under rundvisningen og smagningen havde vi kigget langt efter appelsintræerne, og vi spurgte derfor om det var muligt at købe nogle appelsiner med. Det var det ikke, fik vi at vide - til gengæld måtte vi få dem!
Efter smagningen gik vi derfor med rundt og plukkede de frugter vi gerne ville have, og fik en hel kasse med hjem. Vi fik at vide at de kunne holde sig en måneds tid i køleskab, så vi nøjedes med at spise et par stykker dernede, og har delt resten og taget dem med hjem. Nu skal jeg så lige finde på et eller andet at bruge dem til, som kan gemmes til vinter og minde os om sol og sommer. Hold op de smager godt, og de er helt vildt saftige, og næsten umulige at skille i pæne både, fordi der er så meget saft i dem.
Min første selv-plukkede appelsin!
Og en pænt stor kasse blev det til
Efter appelsinhøsten sagde vi farvel og mange tak til Paula, og kørte derfra en stor oplevelse rigere.
Hvis turen på et tidspunkt går til Kreta, i nærheden af Hania, så kan jeg kun anbefale at man arrangerer en tur dertil. Uanset om man er meget vininteresseret eller bare godt kan lide et glas vin, så er stemningen og omgivelserne det hele værd.
Til sidst får i lige den smukke kirke byen også kunne byde på:
Og en af hundene der hørte til gården - den var ikke så bidsk, som den ser ud til
