fredag den 15. april 2011

Præmie i en anden Heidis give-away

Jeg deltog i Suburban Kitchen Life's give-away, og var så heldig at vinde. Præmien var følgende:


Et stort glas salt lakridssirup, sød lakridssirup, og en dåse lakridspulver - alt sammen fra lakridsmesteren Johan Bülow.
Absolut rare sager, som jeg skal forsøge at lave et eller andet spændende med. Lækkermåsen kan ikke lide lakrids-is så hvis det bliver det jeg laver, kan jeg da være sikker på at få det for mig selv.
Omvendt har jeg sat mig for at jeg ikke vil lave is før jeg har mig en ismaskine - og det er der ikke tegn i sol og måne på lige nu. Hvis det skal være, så skal det være den type med kompressor, så man ikke behøver fryse elementet først, og således kan lave flere portioner efter hinanden. Tænk hvis man nu fik smag for skidtet, og så skulle vente i 24 timer før man kunne fortsætte - det går virkelig ikke. Man kunne godt ende med at blive lidt tvær.

Nå men nu vi snakker give-away, så er der stadig en rigtig god chance for at vinde en af de to præmier jeg udlodder her - faktisk er der indtil nu kun bud efter den ene præmie, så du kan stadig nå at kigge forbi og give det en chance.

God weekend derude!