Opskrift: Pizzasnacks med fetaost og rosmarin

  

En gang imellem kigger jeg på Familie Journalens hjemmeside efter opskrifter (når ikke jeg kigger i de blade jeg får fra min fru moder), og derigennem stødte jeg på en pizzasnack, hvor man bruger en færdig pizzadej til at lave nogle sprøde stænger, som kan serveres som snack til et glas øl eller vin.
Dem fik jeg lige lyst til at forsøge mig med i dag, hvor der stadig var noget feta tilbage fra torsdagens græske sandwich, og hvor vi har brugt det sidste Sweetdeal bevis hos den lokale grønthandler på bla. frisk rosmarin og timian som jeg fryser ned, så jeg altid har friske forsyninger (vi købte også 24 pakker Wasa Sport knækbrød - vi spiser meget knækbrød i perioder).

Planen var også, hvis de blev gode, at servere dem til aftenens Grand Prix fjernsyn, som vi skal se sammen med et hold venner - men jeg blev ikke 100% tilfreds, så nu har jeg i stedet spist de fleste af dem selv.

Jeg brugte kun ca. ½ plade dej, men må have lavet dem noget mindre end i opskriften, for jeg fik flere ud af portionen.

Pizzasnacks med fetaost og rosmarin:
ca. 20 stk.

½ rulle færdig pizzadej
ca. 2 spsk olivenolie
ca. 125 g fetaost (i modsætning til hvad originalopskriften siger, synes jeg godt den må være lidt fast i det i stedet for blød, så den er nemmere at smuldre)
ca. 1-2 spsk hakket friskrosmarin
ca. 1 spsk flydende honning
lidt flagesalt

Dejen foldes ud på bagepapir og pensles med olivenolie. Feta smuldres ud over og rosmarin drysses på.
Der dryppes med flydende honning og drysses med lidt salt.
Dejen skæres ud til stænger (jeg skår først i midten på den lange led, og derefter på tværs) - det gøres nemmest med en pizzaskærer, men en skarp kniv kan også bruges.
Stængerne flyttes evt. lidt fra hinanden (her kan det være en fordel at have drysset lidt groft durummel på bagepapiret) så de ikke ligger helt tæt.
Bages i en forvarmet ovn ved 250 g almindelig varme i ca. 6-10 minutter (mine fik ca. 10).

Konklusion:

Som man måske kan se på det ene billede, så blev stængerne ikke 100% sprøde, som jeg nok havde forventet de ville. Jeg ved ikke om det var fordi jeg penslede hele dejen med olivenolie, i stedet for at dryppe den pletvis på - jeg synes bare det var det nemmeste.
Mht. smagen, så skal man helt klart kunne lide rosmarin, med den mængde jeg kom på (hvis man ikke kan lide det, ville det jo også være ret fjollet at lave dem) - men kan man det, så er smagen faktisk ganske udmærket. Honningen gav et godt modspil til den salte feta og den meget parfumerede rosmarin.
Hvis jeg forsøger mig med dem igen, så bliver det med dryppet olie i stedet for penslet - eller også kunne det måske være på butterdej eller filodej i stedet.
Under alle omstændigheder er der snart ikke flere tilbage - så lidt gavn har de da gjort.

Opskrift: Græsk sandwich

I torsdags skulle vi til koncert med Volbeat i Tinghallen i Viborg, og derfor skulle menuen være en smule nem, og ikke for tung (mere om koncerten længere nede, for dem der interesserer sig for det).
Vi blev enige om sandwich.

Jeg nåede at få stegt en ordentlig røvfuld bacon, inden jeg fandt ud af at jeg egentlig havde lyst til en lidt anderledes slags sandwich end jeg plejer at lave (som normalt inkluderer en form for pålæg, tomat, bacon, løg, måske salat og en mængde mayo eller anden dressing). 
Jeg kom til at tænke på vores tur til Kreta sidste år, hvor jeg et par gange fik en sandwich med bl.a. fetaost og grøn peber (den blev kaldt en kretensisk sandwich, men den laves sikkert også i resten af Grækenland) - og da jeg et par dage forinden havde købt en lille blok græsk feta, så blev den græske sandwich til virkelighed (i en bestemt del af industrien (som man normalt kan finde annoncer for bagerst i dagbladene) betyder en græsk sandwich noget helt andet, men da det ikke har noget med mad at gøre, er det heldigvis ikke noget jeg ved noget om).


Græsk sandwich:
1 stk.

1 sandwichbrød af passende størrelse (jeg brugte nogle grove ciabattabrød fra Rema - ikke så græsk måske, men de fungerede nu godt nok alligevel)
god olivenolie
1 helt fed hvidløg
pålæg, feks. en god spegepølse
3-4 skiver god feta/salatost
et par skiver grøn (eller anden farve) peber
3-4 halverede sorte oliven (eller Kalamata oliven) - jeg brugte nogle Oliven a la Grecque, det lyder da græsk, selvom de kommer fra Frankrig
evt. oregano

Brødet skæres igennem og ristes enten i ovn eller på brødrister, så det er gennemvarmt, og skærefladerne er sprøde.
Gnid med hvidløgsfeddet på begge skæreflader, så hvidløgssmagen trækker godt ind i brødet - dryp med lidt olivenolie på begge halvdele af brødet, og smør det ud.
Læg pålæg på, derefter fetaost, peberfrugt og oliven, og saml brødet.
Spis. Nyd. Og stink af hvidløg.

Det sidste var helt bevidst, da jeg regnede med det kunne skabe lidt plads omkring mig til koncerten. Jeg ved ikke om det var det der gjorde det, men der var god luft omkring os, der hvor vi stod. Eller også var det fordi Volbeat kun havde sat 1500 billetter til salg, fordi de gerne ville gøre det mere intimt. Under alle omstændigheder var det virkelig rart at der ikke var flere mennesker. (Normalt er der vist plads til omkring 2200-2300 hvis der er udsolgt).

Selve koncerten var super, og jeg må komplimentere bandet for at virke totalt nede på jorden, og virkelig sætte pris på deres fans (men det er nu også det indtryk jeg har, efter at have set dem et par gange før). De hev 10-15 unge mennesker op på scenen til sangen "Thanks", som er skrevet til deres fans. De fik lov at stå sammen med bandet under hele sangen, og har helt sikkert haft noget at fortælle om i skolen om fredagen.

Og så er der en ekstra historie som gør det hele endnu mere cool.

Min svoger og hans søn er også Volbeat fans, men de havde været for sent ude til at få billetter.
Torsdag formiddag går de rundt inde i Fona i Viborg (og inden nogen bliver forargede over at en dreng går rundt i Fona en torsdag formiddag i stedet for at være i skole, så bor han hos sin mor i nordjylland, hvor de holder vinterferie i uge 8), og pludselig får de øje på Michael Poulsen (forsanger) og Thomas Bredahl (guitarist) fra bandet. De går også rundt i butikken, helt privat.

Knejten vil gerne have et billede sammen med MP og en autograf, og det får han. Så spørger MP om de skal til koncerten i aften - nej, det skal de ikke, da de ikke havde nået at få billetter.
Jamen KAN i, i aften, spørger MP så. JA DET KAN VI GODT, er svaret.

Så ringer MP til en eller anden for at spørge om der er plads til flere på gæstelisten - det var der, så det ender med at svoger og søn bare skal oplyse deres navn ved indgangen, og så kommer de gratis til koncerten. Det er sgu da høj coolness faktor!!
Min niece, som er 5 år, stod lige udenfor butikken og ventede på dem, og hun er også Volbeat fan (efter indflydelse fra både mor og far), så hun blev noget misundelig, og ville gerne have været med. Men det kommer nok lige til at vente et par år.

Nå men for lige at vende tilbage til aftensmaden, så kommer der lige en konklusion, og et par ekstra billeder.

Konklusion:

Jeg var godt tilfreds - den smagte tilpas af hvidløg (hvis man ellers er ligeglad med hvordan man lugter bagefter), fetaosten var god, og oliven gav også et godt spark (de er ret smagfulde, dem jeg brugte).
Der skulle nok lige have været et drys oregano i også, og måske dryppes med lidt ekstra olie oven på fetaosten, kan jeg se nu hvor jeg sidder og søger på "cretan sandwich" på google, men det må jeg huske næste gang.

Billeder:

Det kan godt være den ikke er lavet i Grækenland, siden den ikke heder Feta, og den er også lavet på komælk - men den smagte nu ganske fint

Oliven a la græsk

Brødet tværes ind i hvidløg og olie