Hjemmelavet kokossmør på Low Carb bloggen - og min nye køkkenbaby

Se lidt om min nye bedste ven i køkkenet, og hvad jeg lavede på den som det første her!

Nyt legetøj

Når vi køber ting til både køkken og det øvrige hjem, så plejer vi at være ret gode til at gøre en handel her og nu. Det kan godt være vi undersøger nogle ting og priser til bunds først, men når vi så er ude at shoppe, så bliver dimsen som regel også købt.
Men nyeste medlem af køkkenmaskinefamilien er der godt nok blevet taget tilløb til længe. Det er flere år siden vi begyndte at snakke om første gang, om vi skulle have en sodavandsmaskine, og hver eneste gang vi har været i Imerco/Metro/indsæt-selv-navn-på-isenkrams-butik-med-køkkenudstyr, har vi lige været en tur forbi afdelingen for maskiner til frembringelse af sprudlende drikke. Bare lige for at se om der skulle være kommet en model der skreg KØB MIG! så højt at det ville være pinligt ikke at efterkomme ønsket.

Hver gang er det endt i "Ej den er også for dyr - den er ikke særlig pæn (og det må den godt være, selvom den skal stå i baggangen) - er den nu sikker i drift? - er den for billig? - den er ikke dyr nok - der følger ikke gaspatron med - skal vi købe den? - skal vi ikke vente lidt - vi har alligevel ikke brug for den - det kunne nu være rart - så meget danskvand drikker vi heller ikke - sodavandsessenserne smager garanteret ikke godt - er det ikke for dyrt at købe de essenser? - det kunne nu være rart...."

Efter at have læst en test for nogle måneder siden fik jeg mig selv overbevist om, at HVIS vi skulle have en, så skulle det være en AQVIA, da den var testet bedst i test. Helst af alt skulle det være den sorte/stål-modellen da det er den pæneste. Men det får den jo ikke lov at være uden en bagside af medaljen - den er selvfølgelig også den dyreste - og jeg havde det ikke helt godt med at give op til 1200 kr. for den (så meget danskvand drikker vi heller ikke).

I søndags tog Lækkermåsen så en beslutning - nu skulle det være. Dråben der afgjorde det var at de havde fået en ny model i hvid, AQVIA Balance, som var noget billigere. Så for samme pris som den i stål/sort kunne vi få både den hvide maskine, en ekstra gaspatron, to ekstra flasker og 3 store og 3 små smagsessenser.

I dag ankom pakken så, og jeg måtte selvfølgelig i gang med at pakke ud og forsøge, selvom Lækkermåsen ikke var hjemme. Jeg har set historier om eksploderende gaspatroner, men jeg satsede på at jeg overlevede, så han ikke kom hjem til et bortsprængt hus og ligeledes kone.

Jeg har kun åbnet for en af essenserne, den lille med pæresmag, og smagt et par mundfulde - jeg har vist ikke lige fundet det helt rigtige blandingsforhold, for første forsøg var alt for svagt, og andet var alt for kunstigt i smagen. Det gik til gengæld noget bedre med dosering af kulsyren end jeg havde regnet med.

Mon ikke der finder et par ekstra smagsvarianter vej a la almindelig sodavand - jeg glæder mig i hvert fald til at få brugt maskinen - måske også til andet end helt almindeligt dansk- og sodavand. Der må være nogle liflige sommerdrinks der kan have gavn af lidt bobler.
Og så gør det heller ikke noget at der bliver lidt færre sodavandsflasker og dåser der skal afleveres i butikkerne/hos Revas.

Er der nogle smagsvarianter evt. fra SodaStream der kan anbefales?

Keramiske knive

Køkkenknive er vel nærmest en religionssag - nogle sværger til Global, andre til japanske knive, og nogle har en 50 år gammel ting af ukendt oprindelse liggende, som de har arvet af mor/mormor/farmor.

Vi har brugt Webers 1. generation af køkkenknive de sidste par år, sammen med deres knivsliber, og har egentlig været fint tilfredse. Men efter at sliberen gik i stykker for et stykke tid siden, er de i sagens natur blevet mere sløve, og jeg fik derfor en supermarkeds-slagter til at give dem en omgang til den formidable pris af 25 kr.
Ikke pr. kniv, men i alt for 3 knive. Det var jo rørende billigt.

Men det var der tilsyneladende en grund til.

Jeg havde nok forventet at jeg kunne bruge dem i hvert fald nogle uger inden jeg var nød til selv at gøre noget ved dem igen med et gammelt strygestål vi har liggende (indtil vi blev enige om hvorvidt vi skulle have en ny slibemaskine) - men selvom de den første uges tid virkede skarpere end da jeg afleverede dem, gik der ikke særlig længe før de faktisk ikke var i stand til at skære en tomat over, uden at splatte den ud først.
Så nu står vi med en kokkekniv, en stor grøntsagskniv og en forskærerkniv, som næsten ikke er det stål værd de er lavet af.

Jeg burde selvfølgelig brokke mig til slagteren - for det kan vel ikke være gjort særlig godt, når skarpheden forsvinder så hurtigt.
Helst ville jeg have sendt dem alle over til HWL, for det ligner at de har styr på hvordan det gøres. Men det er ikke helt billigt - og så håbede jeg jo at en butiksslagter trods alt ved hvad han har med at gøre.

Nå men i søndags var vi en tur i Aldi, og snusede lidt rundt i deres spot-varer. Lækkermåsen fandt en kasse med tre keramiske knive til 200 kr., og selvom jeg var noget skeptisk, så lykkedes det ham alligevel at få mig overtalt til at prøve. Til 200 kr. kunne det vel ikke gå helt galt.

Jeg blev positivt overrasket. Tilfældigvis stod jeg med 3 kg cherrytomater som skulle forvandles til halve, og det er altså en halv-ærgerlig opgave at skære dem over med en død kniv.
Det gik som en leg med de keramiske. Og i dag har jeg også brugt dem til bl.a. at hakke hvidløg og krydderurter, og skære diverse grøntsager i stykker.

Ifølge diverse sider jeg har læst på nettet, skulle de gode kvaliteter kunne holde op til 10 gange længere end en stålkniv, før de skal slibes. Det forventer jeg dog ikke med en Aldi-model, men mindre kan også gøre det til den pris.

Der er dog også nogle ulemper:

- Man må ikke tabe dem på gulvet, da de nemt går i stykker ved simpelthen at splintre (af hensyn til ens beholdning af tæer er det selvfølgelig aldrig en god ide at tabe en skarp kniv på gulvet, men det er dog sket for mig - heldigvis uden tå-tab indtil nu - og det er ret sandsynligt at det kommer til at ske igen)
- Jeg har indtil videre ikke rigtig set nogen udformet som en rigtig kokkekniv - dvs. i samme størrelse eller udformning. Som man kan se på billedet er knivbladet ikke bredere end skaftet - dvs. man kan ikke udnytte hele knivens længde på skærebrættet, da skaftet støder imod længst inde mod hånden. Det kan dog stadig godt lade sig gøre at hakke på samme måde som med en ordentlig kokkekniv, men det kunne godt ske at blive irriterende ved større opgaver.
- De må kun bruges på flader af plastic og træ, dvs. ikke direkte på et stål-bord. Det er dog ikke umiddelbart noget problem for mig, da vi kun bruger skærebrætter af træ.
- Man må ikke bruge den flade side af knivbladet til at presse med, som feks når man løsner skallen på et fed hvidløg ved at presse det med knivsiden.
- Man må ikke bruge den til at skære i ben eller frossent kød med, så vidt jeg forstår fordi den ikke er fleksibel overhovedet, lige som en stålkniv er.
- De er svære at slibe, så der skal en professionel til - men kan man mon finde nogen der har erfaring med at slibe keramiske knive?

Når det så er sagt - så får knivene nu i hvert fald en chance indtil jeg finder en grund til ikke at bruge dem. Og hvis jeg stadig er tilfreds med dem om nogle måneder, vil jeg ikke afvise at der kunne blive tilføjet noget til samlingen.

Er der nogen af jer derude der har erfaring med keramiske knive?

Kan i gætte hvad det her skal bruges til?

Anyone?

Nej?

Jeg kommer med et par hints:

Det skal røres.

Det skal afkøles. Meget.

Det er sødt.

Stadig ingen?

Nå men så kommer der lige et billede af maskinen det skal bruges i:

Den er på vej fra Italien. Og den ser ud til at komme i morgen.

Menuen står på chokolade- og pistacie-gelato.

Jeg glæder mig.

Se lige her hvad min dejlige mand har bestilt til mig i dag

som samlet fødselsdags- og julegave på forskud (og vist også lidt som forsinket julegave - han mener i hvert fald ikke selv han gav mig noget sidste år, og jeg skal ikke være den der modsiger ham).

Prøliåspør om jeg glæder mig til den kommer.

Meget.