Noget af det Lækkermåsen har svært ved at affinde sig med, er grøntsagssupper - står det til ham, er den eneste suppe der bliver serveret en klar suppe med kød- og melboller.
Så nu hvor jeg skal til at lave mad kun til mig selv nogle dage om ugen, så er det jo med at udnytte at jeg kan mæske mig i de ting han ikke kan lide.
Der er mange der laver kartoffel/porresuppe for tiden, og der er uden tvivl kun meget lidt nyt i min version - men jeg synes nu alligevel den blev så god at den skal med. Og så er det også det første måltid jeg har lavet helt fra bunden, kun til mig selv siden det blev aktuelt (hele sidste uge gik med rester fra fryseren) - så faktisk er jeg også lidt stolt af at jeg fik taget mig sammen til at lave varm mad i dag. Og jeg klarede endda ikke at spise noget inden aftensmaden, efter jeg kom hjem fra arbejde, selvom jeg ingen frokost havde fået.
Jeg har mest taget udgangspunkt i Arlas opskrift, men har ændret lidt på mængderne og skiftet ud hist og pist. Så her er min udgave af suppen.
Kartoffel- og porresuppe:
ca. 3-4 personer
ca. 2 spsk olivenolie2 store porrer i tynde ringe (inkl. de grønne toppe, men det grimmeste skåret fra) - ca. 350 g
4 bagekartofler, skrællede og i store tern - ca. 650 g
1 tsk tørret rosmarin
½ tsk tørret esdragon
1 tsk tørret timian
½ l grøntsagsbouillon (med 1½ spsk Oscar øko pulver)
½ l skummetmælk
1 dl piskefløde
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
pynt:
olivenolie
pesto
parmesanost
ristede pølsetern
ristede porreringe
et lille drys chipotlepulver
Varm olien op i en gryde ved middel varme (her brugte jeg trin 4 ud af 9), og tilsæt porrer, kartofler, rosmarin, esdragon og timian. Sauter grøntsagerne i ca. 15 minutter under jævnlig omrøring - grøntsagerne må ikke tage farve, så sænk temperaturen, hvis de begynder at blive brune.
Tilsæt bouillon, mælk og fløde, og bring suppen i kog - kog ved jævn varme i ca. 15 minutter, til kartoflerne er møre.
Blend suppen med stavblender direkte i gryden, kog op igen, og smag til med salt og peber.
Anret suppen og pynt med dryp af olivenolie, pesto i små pytter, smuldret parmesanost, en god spansk pølse der er ristet sprød i tern, sammen med lidt hakkede porreringe, og endelig et lille drys chipotlepulver for at give lidt "kick".
Konklusion:
Jeg var positivt overrasket - inden salt kom i gryden syntes jeg ikke suppen smagte af noget, men det hjalp med salt (og et ekstra lille drys grøntsagsbouillon) - og ikke mindst alt det der kom på som pynt. Både pølsen og parmesanen bidrog med noget god umami-smag.
Suppen mætter godt og kan bruges både som en solid forret, eller som hovedret med brød til. Og så får den en indbydende lysegrøn farve, når man bruger de grønne porretoppe.
