tirsdag den 3. august 2010

Ferie på Kreta - lørdag den 24. juli

Lørdag morgen gik vi over i supermarkedet, der lå lige overfor hotellet, og købte ind til morgenmad, som blev indtaget på altanen - den lå lige ud til græsplænen og poolen, hvilket var meget bekvemt når man skulle i poolen.
Vi købte brød, smør, ost, spegepølse, marmelade, honning, friskbagt brød, mælk og et eller andet chokoladefyldt morgenmadsprodukt, som Henrik og Tobias gerne ville have, og juice - og det var det vores morgenmad bestod af det meste af ugen.


Kl. 10 var der infomøde på M&J's hotel, som vi tog med til, i stedet for det der gjaldt for vores eget hotel (der skulle vi have været med bus til Chania).
Vi havde snakket om at køre en tur til Elafonisi stranden i det sydvestlige hjørne af Kreta, og vi fik guiden til at ringe til det biludlejningsfirma de samarbejdede med, Kreta Rental, for at høre om de havde en 7 personers bil ledig samme dag. Bravo Tours arrangerede også en tur dertil om søndagen, men den kostede 34 EUR pr. person, hvilket vi kunne gøre til næsten halv pris ved at leje en bil.
Vi var heldige at de havde en 9 personers Citroen Jumpy, som kostede 115 EUR for en dag, så 20 minutter senere holdt bilen udenfor M&J's hotel, og efter en hurtig pakning satte vi kursen sydpå.

Vi kørte ned gennem landet, gennem bjerge, og selvom der kun var omkring 70 km derned, tog turen næsten 2 timer - men det var en flot tur.

Her gjorde vi holdt kort før en et-sporet tunnel


Ankommet til Elafonisi - vandet var så lavt så langt ud, at man fik ondt i benene af gåturen - ikke et ord om dårlig kondi eller noget


Fantastisk blå vand


Der skulle jo også lidt føde til - en sandwich med Kreta fyld - fetaost, oliven, tomat og peberfrugt


På vej hjem kørte vi langs vestkysten, og kom her op i højde med skyerne


Om aftenen da vi kom hjem, godt sultne og tørstige, ville vi en tur på Restaurant Nymfi, som jeg havde læst positivt om hjemmefra, og som lå på samme vej som vores hotel. Den drives af en svensk kvinde og hendes græske mand.
Da vi kom fik vi at vide at der ville gå ca. 10 minutter inden et bord var ledigt - det sagde vi ja til at vente på.
Da vi havde fået et bord, fik vi bestemt hvad vi gerne ville have, og så ventede vi ellers på at afgive vores ordre. Og vi ventede. Og vi ventede. Og der skete ingenting. Tobias sad og forsøgte at vinke en tjener hen, men det hjalp ikke.
Efter ca. 10-15 minutter blev vi enige om at vente 5 minutter mere - hvis der stadig ikke var kommet nogen tjener for i det mindste at tage imod vores bestilling på drikkevarer, så ville vi gå. Det kan godt være restauranten har god mad og har fået mange gode anmeldelser - men det er altså ikke hvad vi forstår ved service.

Da der var gået 5-7 minutter yderligere, rejste vi os op og pakkede sammen. På vej ud kom der sjovt nok endelig en tjener og spurgte om ikke der var nogen der havde taget imod vores ordre. Det måtte vi jo svare nej til, og vi gav ham besked på at vi var både sultne og tørstige og ikke havde lyst til at vente længere.
Fair nok at personalet har travlt, men så kunne de måske overveje ikke at tage så mange mennesker ind.

Men sultne og tørstige var vi jo stadig, så vi gik videre på jagt efter et andet sted, der så mere service-venligt ud. Og det skulle vise sig at være held i uheld at vi måtte lede efter et andet spisested.

M&J har været på Kreta før, og mente de kunne huske et sted i nærheden der havde været godt.
Efter en gåtur gennem ret mørke og halv-øde gader, nåede vi til et lidt mere befolket område, hvor vi på det ene hjørne kunne se en restaurant af lidt mindre størrelse, og som også så lidt mere autentisk græsk ud.
Vi bestemte os derfor for at spørge om vi kunne få mad og drikke der, uden at skulle vente for længe (de fik det at vide som det var - at vi var lidt mugne, og meget lidt tilfredse med det andet sted), og det kunne vi. Og dette endte med at blive vores mest besøgte spisested resten af ugen.

Undervejs fik vi lidt at vide om stedet og familien - restauranten hedder Horiatiki Gonia (som vist nok betyder noget i retning af Det Rustikke Hjørne) - det drives af ægteparret Katharina og Niko (er lidt i tvivl om stavemåden, men det er noget i den retning), og deres datter Christina og søn Michalis fungerer som tjenere, børnenes fætter som kassemester, og et par tanter står i køkkenet. Og så er der tjener Vangelis, som ikke er i familie med nogen - i hvert fald ikke dem i restauranten.
Nikos forældre bor i øvrigt i stueetagen inde bag restauranten, så det må siges at være en ren familievirksomhed!

Vi bestilte et par forretter til det brød som altid kommer ind - bl.a. tzatziki og skordalia (mosede kartofler med bl.a. olie og hvidløg). Der kommer et par dårlige billeder, men der var ikke så meget lys på det tidspunkt af aftenen.

Skordalia


Tzatziki


Henrik fik desuden gyros med en tomat-agtig sauce


Jeg bestilte moussaka, som det ikke lykkedes mig at spise op


Uden at vi havde bestilt det, kom der desuden en gang dessert ind - og det fandt vi så ud af er generelt - at der i hvert fald kommer en lille portion af et eller andet, så man behøver sjældent bestille noget til dessert.
Hos Horiatiki Gonia består desserten af to filodejsruller med honning og nødder (tror jeg), en kugle is, chokoladesauce og melon


Og dertil en ouzzo blandet med vand


Der blev desuden fyldt gratis op med både øl og sodavand, så vi var meget mætte og tilfredse da vi gik derfra lidt i midnat, og var enige om at vi gerne ville besøge dem igen senere på ugen...

Ferie på Kreta - fredag den 23. juli

Fredag den 23. gik turen endelig til Grækenland, og til en uges afslapning og hygge - helt nøjagtigt til Hotel Apelia i Agia Marina, lidt vest for Chania, som er den 2. største by på Kreta.
Vi havde lejet en 2-værelses lejlighed uden pension gennem Bravo Tours, og vores venner M & J, samt M's søn og en kammerat, skulle bo på et andet hotel knap 1 km fra os.

Vi ankom i Chania lufthavn lidt efter kl. 14 lokal tid, og efter at have ventet rimelig længe på vores bagage (her gælder begrebet "hvad man ikke når i dag..." uden tvivl), kom vi endelig med bussen, som satte os af som nogen af de sidste.

Opholdsrum med køkken, samt to enkeltsenge - der stod i Bravo Tours kataloget at der ikke var fjernsyn på værelset, men det var der - der var også P1 som radiokanal, så det fik vi også hørt en del. Udover de græske kanaler som var eftersynkroniserede, var der også et par stykker der viste udsendelser på originalsproget, så vi fik bl.a. set lidt American Idol.


Soveværelset med meget hårde senge, som det tog nogle dage at vænne sig til - og over døren den uundværlige air condition, som kørte på 16 grader mere eller mindre i døgndrift - der skal noget til at køle rummene af, når temperaturen udenfor ligger på mellem 30 og 43 grader hele ugen. Om natten tror jeg den lå på mellem 25 og 30, så der var heller ikke meget afkøling at hente.


Hotellet udefra


Der var mange grønne planter rundt omkring - en af dagene hvor der ikke blev gjort rent, gik rengøringsdamerne og beskar planter, så tingene blev holdt vedlige


Min første aftensmad på Restaurant Mitsos - gyros med pommes frites, tzatziki og lidt salat. Bestemt ikke dårligt og vist den bedste tzatziki jeg har fået til dato...


Der var to hotel-katte på stedet - søskendekillinger som var født i foråret. Det var enormt hyggeligt at have dem gående rundt (i hvert fald for en katteelsker som mig), og de var meget kælne og legesyge.

Opskrift: Sloppy Joe med mangosalat


Jeg havde bare lyst til noget med kødsauce i dag - men i stedet for den sædvanlige pasta med sauce, blev det til en udnyttelse af de burgerboller der lå i skuffen og som snart skulle bruges, og dermed til Sloppy Joe.
Jeg fandt flere opskrifter og blandede lidt sammen, så her er min version - serveret med en enkel mangosalat og Taffel chips.

Sloppy Joe:
3 personer

1 spsk oliven- eller rapsolie
3 små finthakkede løg
3 fed finthakkede hvidløg
½ rød peberfrugt i små tern
½ gul peberfrugt i små tern
2 store håndfulde babyspinatblade, skyllet og grofthakket
750 g hakket oksekød (jeg brugte 8-14%)
2 tsk røget paprika
½ tsk spidskommen
1 spsk tørret oregano
2 tsk Coleman's sennepspulver
1 knivspids meget stærkt chilipulver
2 spsk Worcestershiresauce
1 spsk barbecuesauce med Hickory smag
1 dl Heinz ketchup
salt og peber
3 burgerboller

Løg, hvidløg og peberfrugt svitses i olien. Spinaten tilsættes og svitses med til vædden er fordampet. Kødet tilsættes sammen med krydderier, og det brunes af. Worcestershiresauce, barbecuesauce og ketchup tilsættes, og saucen koges ind til vædden er næsten væk. Smages til med salt og friskkværnet peber
Bollerne halveres og varmes/ristes i ovn eller på brødrister (vi kan godt lide at skærefladerne er sprøde). Hæld kødsaucen på nederste bollehalvdel, og put evt. salat og chips i bollen også, eller server dette ved siden af.

Mangosalat:

½ skrællet mango i tern
2 håndfulde babyspinatblade, fintsnittet
7-8 semi-tørrede tomater

Konklusion:

Det er første gang jeg laver Sloppy Joe, men jeg tror da ikke det bliver sidste - og selvom der var grøntsager i saucen, sagde Lækkermåsen tak for mad to gange (og det plejer at være et positivt tegn).
Det var rigtig godt med salaten til - og for en gangs skyld var der også for lidt af den!

Billeder:

Mangosalaten med de hjemmetørrede tomater


Den færdige kødsauce


Min portion