Velkommen til min mere eller mindre organiserede blanding af almindelig mad med (for det meste) høj fokus på naturlige og gode råvarer, lavet fra bunden - og lidt Low Carb/LCHF, RAW food (især på dessertsiden) - og nu også 5:2 fastemetoden.
onsdag den 30. november 2011
Noget om frysning af småting i silikoneforme
I weekenden lavede jeg oksefond af omtrent 6-7 kg okseben, nogenlunde efter denne opskrift - jeg startede med ca. 5 liter væske og det hele blev kogt ned til lidt under ½ liter. Mørk og koncentreret blev det, det kan nok ikke overraske.
Sidste gang jeg lavede det, frøs jeg det ned i små plasticbeholdere med ca. ½ dl i hver - men det var lidt bøvlet, og egentlig har jeg ikke plasticdimser nok til det.
What to do, what to do...
Så er det jo man kommer i tanke om at man har nogle silikoneforme liggende, som faktisk blev indkøbt til noget nær dette formål - nedfrysning af små portioner af flydende ting. Almindelige plastic isterningebakker går i stykker så snart man vrikker lidt med dem, men silikone er genialt til at få alt muligt ud af.
Det kunne også være lidt sødt at lave feks. hvidløgssmør på den måde.
Nå men i med fonden mens den stadig var lun og flydende, på køl til den var gelé-agtig, og derefter i fryseren til den var frossen. Så kunne fond-"terningerne" poppes ud af formene og hældes i en lynlåspose og puttes tilbage i fryseren, hvor det nu er nemt at tage en "terning" fond og bruge i suppe, saucer, gryderetter, eller hvad der nu skal smage af fond.
Jeg gjorde det samme med hjemmelavet pesto i mandags, og det fungerer lige så snildt (omend pesto er noget mere fedtet i konsistens end fond).
Nu skal jeg bare have købt nogle flere silikoneforme, for der var faktisk ikke plads nok.
DinoDirect har en masse lige her - og så er der gratis fragt.
Nemmere bliver det vel ikke.
Etiketter:
tips til køkkenudstyr
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Super genial idé! Tak for tippet :D
SvarSletBianca: Selv tak - jeg synes også det er ret smart. Og der skal bare tænkes lidt alternativt for at komme på ting det kan bruges til!
SvarSletGe-ni-alt. Ville ikke selv være kommet på det, tror jeg... eller ville jeg??? *gruble*
SvarSletHm....
NÅ, men uanset hvad, så er det da nogle skønne små hapsere - direkte ned i en gryderet. Nemmere bliver det ikke! (og så er der ikke de der kradsbørstige mærkelige E-numre og den slags, som der er i en Maggi-terning)
HvD: Vi må lade det stå hen i det uvisse - om du selv ville være kommet på det :-)
SvarSletOg nemlig ja - sådan en hjemmelavet fond i tern, det ved man hvad er. Ikke engang salt er der i, siger jeg dig!!
YES! Hvor er du snu - det er bare vildt smart. Tusind tak for det meget brugbare tip :-)
SvarSletMalou: You are most welcome - jeg er spændt på at se hvad du kan finde på at bruge det til :-)
SvarSletLægger du film over, eller kommer formene i fryseren uden nogen form for låg?
SvarSletJeg skal til at lave flødeis, og vil gerne bruge mine hjerte silikoneforme - der er bare ingen låb til, og synes ikke at kunne finde sådan noget i butikkerne.
Pernille: Jeg har nogle gange lagt staniol over, især hvis jeg stabler flere forme ovenpå hinanden. Men det er typisk til de der små ting som fond, pesto, fløde/mælkeprodukter og tomatpure, som alligevel skal "poppes" over i en plasticbøtte så snart de er frosne.
SletHvis du vil fryse noget i lidt større forme, som skal stå i formene i fryseren i længere tid til det skal bruges/serveres, så ville jeg nok putte film over, både for at beskytte overfladen, og så det ikke tager for meget smag af fryser :-)