søndag den 25. maj 2014

Noget om at koge nye kartofler - og den bedste kartoffelmad i min verden


Det er yderst sjældent vi får kogte kartofler om vinteren - både fordi jeg synes det er en smule kedeligt efter at være vokset op med sovs og kartofler hver dag (undskyld mor), fordi kogte vinterkartofler bare ikke er særlig spændende - og fordi jeg hader at skrælle dem.

Nye kartofler derimod - det er en helt anden sag. Også selvom jeg stadig forsøger at leve i hvert fald delvist low carb/LCHF. Men kartofler indeholder trods alt sunde ting i forhold til feks. pasta, så især om sommeren er de små knolde stadig velkomne i min kost.

Det bliver aldrig min yndlingsbeskæftigelse at skrubbe/skrælle kartofler uanset hvor nye de er - men det kan der jo rådes bod på ved feks. at købe en elektrisk maskine der kan skrubbe nye kartofler. Har man ikke plads til sådan en, kan man lave en alternativ løsning med et ubrugt (!) toiletbørstehoved, der spændes på en boremaskine. Ned i en spand med vand og kartofler, wrom wrom og så er der forholdsvis nemt, forholdsvis rene kartofler.
I går var manden dog ikke hjemme, og jeg skulle derfor ikke bruge så mange kartofler - derfor brugte jeg i stedet de vaske-handsker jeg engang købte i et supermarked - det er sådan nogle ru nylon-agtige handsker, som fjerner det meste af den yderste skræl, når man gnubber kartoflerne med dem på.
Det gik forholdsvis hurtigt at få rengjort den bakke på 750 g nye kartofler jeg havde købt - primært med det formål at lave kartoffelmadder.

Gårdsdagens mad - uden bacon
En kartoffelmad er nok den bedste mad med rugbrød jeg kan få om sommeren, og jeg har altid haft en fast procedure mht. hvad der skulle bruges: godt rugbrød, smør, kartofler i skiver, masser af mayo, ristede løg, hakket purløg og salt og peber. Fornylig fik jeg årets første kartoffelmad med purløg og rødløg hos nogle venner, og jeg fandt derfor ud af, at rødløg er en god tilføjelse.

I går blev der derfor produceret en ordentlig moppedreng af en kartoffelmad med disse ingredienser. Efter at have postet et billede på facebook, spurgte veninden om det var bacon der var på (det lignede de ristede løg) - det var det jo så ikke, men det var et genialt forslag, så det skulle prøves i dag med de sidste af kartoflerne.
Det blev det bestemt ikke ringere af. Faktisk vil jeg vove den påstand at en kartoffelmad ikke bliver meget bedre - i hvert fald ikke i min verden. Tak for forslaget M!

Men - for at man kan lave en kartoffelmad skal kartoflerne koges ordentligt (og det gælder jo egentlig uanset om de nye kartofler skal bruges til en mad, bare til at spise kogte, eller kolde i en kartoffelsalat). Jeg har altid været en klovn til at koge kartofler, uanset om det var nye eller gamle - de fik altid for meget og blev smattede og trælse.
Indtil jeg læste et tip om at koge nye kartofler i ca. 6-8 minutter (afhængig af størrelsen - jeg plejer at skære de største halvt over, hvis de er meget uens i størrelse, men det bedste resultat fås hvis de alle har nogenlunde samme størrelse), tage dem af varmen, og derefter lade dem trække i kogevandet ca. lige så længe, til de er lige netop møre (mærk efter med spidsen af en urtekniv ca. halvt ind i kartoflen). Derefter op af vandet og dampe tørre i en sigte - og så er de klar. Enten til at spise, eller til at køle af og bruge kolde til kartoffelmaden eller i kartoffelsalaten (men det gør ikke noget de stadig er lune på kartoffelmaden - det bliver den ikke ringere af).
Et andet vigtigt tip er at bruge rigeligt salt under kogningen - ca. 20 g salt pr. liter vand, tilsættes når vandet koger - for at de tager ordentligt smag. Desuden skal vandet kun lige dække kartoflerne, og de skal ikke bulderkoge.
Overholder man disse ting, så skulle der være en god chance for at få lige netop møre og stadig faste kartofler ud af det.
Endelig kan man tilsætte noget smag til kogevandet efter lyst - jeg elsker løvstikke, så der kom 3-4 stængler med blade i denne gang. Men dildkviste er også godt, især hvis de kogte kartofler skal serveres med dild.

Nu er jeg jo foreløbigt overbevist om at min kartoffelmad ikke kan laves ret meget bedre - men jeg er åben for forslag.
Så hvordan laver du din?

søndag den 23. marts 2014

Salat, salat og atter salat - madværksted hos Phytokost i Silkeborg

---
Dette indlæg er skrevet på eget initiativ - jeg er ikke blevet bedt om at reklamere for firmaet, 
har ingen del i firmaet, jeg har selv betalt for min deltagelse, og får ikke noget ud af at skrive om det, 
hverken økonomisk, praktisk eller personligt.
--- 
Torsdag den 6. marts var jeg, en veninde, venindens søster og hendes datter, en tur i Silkeborg til Madværksted hos Phytokost. Jytte Langkjær, som har Phytokost, er bl.a. kostvejleder og trivselscoach, og udover disse madværksteder tilbyder hun kostvejledning, coaching og foredrag.

Madværkstedet gik ud på at få inspiration til salater og andre sunde, og grønne retter - og det var en stor succes. I løbet af aftenen fik vi fabrikeret ca. 12 salater, et stenalderbrød (som i smag mindede meget om det jeg selv laver), et lille juice-shot med kraftige sager i, og en slags mojo med bla. rød peberfrugt, mandler og parmesanost.
Undervejs fik vi lidt at vide om bl.a. sunde fedstoffer, og hvilke ingredienser man kan bruge til at peppe en salatdressing op - og aftenen blev sluttet af med et fælles tag-selv bord, hvor vi fik smagt på det hele.
Og det bedste var næsten at vi var blevet opfordret til at tage plasticbøtter med, så vi kunne tage evt. rester med hjem. Det er jo noget vi kan lide.

Efterfølgende fik vi tilsendt alle opskrifterne på mail, samt forslag til hvordan man udskifter traditionelle ingredienser med sundere alternativer, idéer til fyld i salater, og info om sunde fedtstoffer.

Jeg synes jeg fik meget inspiration med hjem - bl.a. til nye ingredienser i salaterne, nye dressinger, og så fik jeg langt om længe løst et mysterie mht. brug af Börner mandolinjernet, som jeg har haft liggende hjemme i skuffen i flere år, uden at få det brugt ret meget.
Nemlig hvordan det fungerer, det med at lave tern!
Siden den aften har jeg allerede haft mandolinjernet fremme flere gange end i løbet af det sidste år - så alene af den grund var det det hele værd.

Hvis du er nærheden af Silkeborg og trænger til lidt inspiration til den grønne del af køkkenet, så kan jeg kun anbefale at tilbringe nogle timer i Jyttes firmakøkken.


Her kommer lidt billeder fra aftenen.

Jytte fortæller lidt om de (primært økologiske) råvarer vi havde til rådighed:


Vi arbejdede i hold på to personer, og stod overfor hinanden ved det lange bord (som ved hjælp af hæve-sænke funktion senere også fungerede som spisebord):


 Der bliver snittet med mandolinjernet, som Jytte også sælger
i en lidt nyere model end den jeg har:


Et kig på nogle af de færdige salater:


Og min tallerken - der var lige nøjagtig plads til alle salater, plus brød med mojo:

  Marias bønnesalat:


Kålslaw - mindede en del om en coleslaw, men hurtigere og nemmere at lave:


Rødbeder med grønne linser - en af de salater der overraskede mig mest, positivt - 
godt med frisk peberrod rev i næsen, men smagte overraskende godt!


Perlebyg med selleri og æbler - mindede lidt om en waldorf salat, og smagte også rigtig godt:


Kålcarpaccio med rygeost - endnu en positiv overraskelse. 
Den kunne godt udgøre et alternativ til sommerens kolde kartoffelsalat:


Spidskålssalat med edamamebønner og thai-dressing:


 Quinoa to go:


Red & green med kikærter:


Fræk fennikel med blodappelsin - fennikel blev snittet næsten papirstyndt på mandolinjernet, så den lidt gennemtrængende smag blev afdæmpet noget (faktisk tror jeg selv min lakrids-i-mad-hadende mand kunne lide de rester jeg havde med hjem):


Grønkålssalat med mango og saltmandler - grønkålssalat er altid godt, dog ville den have haft gavn af at al grønkålen blev gnedet ind i olie, da den ellers godt kan virke en smule tør:


Rosenkål med amaranth og lakrids - amaranthen har en lidt sjov konsistens og udseende, og lakridsen i denne salat var ikke lige min favorit - men sjovt at prøve amaranthen:


Quinoasalat med kål og mozarella:

Hot stuff juice - en rigtig opkvikker med bl.a. ingefær, gurkemejerod og citron:

Mojo - ret stærk smag, men rigtig god ovenpå stenalderbrødet:

onsdag den 19. februar 2014

Opskrift: Couscous salat (Madbloggerudfordringen - En Verden af Smag møder Heidis Verden)


I en Facebook gruppe for madbloggere, opstod idéen for noget tid siden, om at lave en madblogger-leg, hvor man får tildelt en andens blog, og skal lave en opskrift derfra.
Konceptet minder en del om den amerikanske The Secret Recipe Club, som jeg var med i for et par år siden - den største forskel (udover at vi kun er danske/nordiske blogs med her), er at man i Madbloggerudfordringen (som legen nu hedder) får at vide på forhånd hvem der har ens blog - nemlig den samme som man selv har fået tildelt.

Jeg er med for første gang her i februar, og konceptet skifter vist en smule - jeg er ikke helt sikker på reglerne første gang, men denne gang skulle man finde en opskrift fra ens blog-kollega, bruge mindst 3 af ingredienserne, og så parre den med en af ens egne opskrifter.

Jeg fik tildelt En Verden af Smag, hvor Tina har mange spændende opskrifter liggende. Efter lidt surfen rundt faldt jeg over hendes Couscous salat med avocado og feta, og det fik mig til at tænke på den tyrkiske bulgursalat kisir jeg lavede for snart 3 år siden. Selvom bulgur og couscous ikke har samme konsistens, så synes jeg alligevel godt de to opskrifter kunne parres, så det blev mit valg.

Fra Tinas opskrift brugte jeg couscous, bouillon, soltørrede tomater (omend de ikke var soltørrede, men semi-tørrede i min egen ovn), oliven, cashewnødder, olivenolie og citronsaft. Jeg ville også have haft fetaost i, men havde "kun" den gode fuldfede i blok, som normalt er lækker til feks at lave fetadip af, men som jeg synes blev lidt for snasket i denne sammenhæng. Af samme grund (og fordi Lækkermåsen ikke er vild med det) udelod jeg også avocadoen.
Så jeg nøjedes med ovenstående, og brugte desuden løg, granatæblesirup, forårsløg, chili og hvidløg som smagsgivere fra kisir-opskriften.

Salaten blev serveret sammen med en bøf af hestefilet - i øvrigt første gang jeg har haft hestekød i min mund, og jeg kan ikke blive helt enig med mig selv om hvad jeg skal synes. Egentlig var smagen ikke så markant anderledes end en bøf af oksefilet - men så alligevel var der forskel.
Andet ville vel også have været mærkeligt.
Men det var altså en forskel jeg ikke helt kan finde ud af om jeg bryder mig om. Der er dog stadig masser af hestefilet, så på lørdag skal noget af den prøves af til en carpaccio, og resten er frosset ned som henholdsvis hel steg, og mindre kødstykker til en gryderet eller lignende.

Anyway - rigelige mængder smør og godt salt ovenpå bøffen, så gled den ned, sammen med couccous salaten, som blev til som følger.

Couscous salat:
3-4 personer

150 g couscous
½ dl grøntsagsbouillon (jeg brugte vand og 2 tsk øko Oscar pulver)
1 lille håndfuld finthakkede mørke tørrede oliven (feks Barral's Oliven a la grecque - eller hvis man tilfældigvis lige står og skal til Kreta inden man laver retten, så køb nogle af de små lækre, saltede, tørrede oliven man kan få dernede)
½ rødløg i halve tynde ringe
2 finthakkede forårsløg, inkl. det pæneste af den grønne top
et lille stykke finthakket frisk rød chili (mængden afhænger af styrke og smag)
½ dl finthakkede semi-tørrede tomater
2 håndfulde tør-ristede cashewnødder, efterfølgende grofthakkede (ristes på tør pande til de er let gyldne og begynder at dufte)
2 fed presset hvidløg
½ dl olivenolie
2 spsk citronsaft
evt. 1 spsk granatæblesirup, Nar Eksili (fås i de fleste større supermarkeder)
salt og peber

pynt:
enten frisk persille eller koriander (jeg havde lige købt nogle bundter koriander i Løvbjerg, som har fået en ny stander med friske asiatiske grøntsager, men er man mere hader end elsker af den parfumerede krydderurt, så brug persille i stedet)

Bring bouillon i kog og hæld den over couscous'en i en varmefast skål, og lad den stå i 5-10 minutter, til vandet er opsuget.
Hvis salaten skal spises kold, så køl couscous'en af inden de øvrige ingredienser blandes i. Skal den spises lun, så bland med det samme oliven, rødløg, forårsløg, chili, tomater, cashewnødder og hvidløg i couscous'en - pisk olie, citronsaft og evt. nar eksili sammen, og bland det i salaten. Smag til med salt og peber.
Pynt med persille eller koriander - og spis.

Konklusion:

Salaten er meget nem og hurtig at lave, og smagen er fin. Den manglede måske en smule ekstra citronsaft og/eller granatæblesirup - lidt ekstra syre havde været godt til hestebøffen - og mere chili og hvidløg kunne den også godt have taget. Jeg tror også fetaosten ville have givet god smag, så det vil jeg nok putte i en anden gang.
Om man er til kolde eller lune salater af denne type er jo en smagssag, og jeg vidste godt at den ikke ville trække mange stjerner hjem hos Lækkermåsen, som foretrækker sin mad varm - men jeg var godt tilfreds, og spiser gladeligt af resterne i morgen.

Har du lyst til at deltage i næste ombæring af Madbloggerudfordringen (kræver selvsagt du har en madblog), så hold øje med næste tilmeldingsrunde på Madbloggerudfordringen.dk

søndag den 9. februar 2014

Opskrift: Grønkålssalat med granatæbler og mango, og grov sennepsvinaigrette


Sidste lørdag havde vi inviteret gæster til at tage hul på noget amerikansk oksemørbrad, som vi købte et par stykker af gennem en slagterbekendt for noget tid siden. Det er nogle ordentlige basser på ca. 2,5 kg pr stk., så det krævede hjælp at spise en.
Tilbehør blev de uundværlige knuste kartofler med eddike og rosmarin, denne gang også tilsat lidt fuldkornssennep til eddiken, og det er bestemt ikke sidste gang de får den behandling.
Derudover gik jeg på jagt efter frisk grønkål til en frisk salat med mango og granatæble, og fandt heldigvis en stor pose i Rema.
Salaten blev serveret med en grov sennepsvinaigrette, og derudover fik vi et godt flute fra bageren, og det sidste af kryddersmørret fra festen sidste sommer.

Vi fik ingen forret, og det var kun godt, for gæsterne havde taget dessert med, og den var mere end nogle af os kunne klare.

Efter en hel januar uden alkohol (selvvalgt, fordi jeg synes jeg trængte til at holde lidt pause fra rødvinen, og Lækkermåsen var så uforsigtigt at gå med på den) var der således lagt op til en hyggelig aften med masser af god mad og ikke mindst vin.
Det blev det også.

Grønkålssalat med granatæbler og mango:
ca. 5-6 personer

4-5 håndfulde grønkål (den jeg købte var plukket, så jeg skyllede den bare, og fjernede de værste stykker af stok der stadig sad på stykkerne)
kerner af ½-1 granatæble (afhænger af størrelse som kan variere meget - men vi kan godt lide mange kerner, så vi brugte nok en hel stor)
tern af 1 mangofrugt
1 lille finthakket rødløg
et par håndfulde græskarkerner og solsikkekerner, ristet sprøde i olivenolie, flagesalt og chipotlepulver

Snit den rensede grønkål fint og læg den i et stort fad.
Læg granatæblekerner, mango og rødløg ovenpå, og slut af med de ristede og afkølede kerner.
Server med:

Grov sennepsvinaigrette:
ca. 1 ¾ dl

4 spsk jomfruolivenolie
evt. 2 spsk valnøddeolie (kan dog fint erstattes af mere olivenolie, da jeg synes den fine valnøddesmag bliver overdøvet af olivenolien)
2 spsk æblecidereddike
2 spsk mild grov/fuldkornssennep (jeg bruger en meget mild slags, købt i Metro)
1-3 spsk sirup (jeg brugte 1 spsk granatæblesirup og 2 spsk agavesirup, men honning, ahornsirup, sweet freedom sirup osv. kan også bruges)
¼ tsk fint havsalt
¼ tsk friskkværnet peber

Pisk alle ingredienser sammen i en skål, og opbevar dressingen i en lukket beholder (feks. i et lille henkogningsglas, som også er pæn at servere den i). Holdbarhed ca. en uge eller mere på køl.
OBS: Der er forholdsvis meget sirup i denne opskrift (jeg brugte som nævnt 3 spsk i alt), men da salaten i sig selv er ret syrlig, var det nødvendigt med lidt sødme for at det passede sammen.
Skal du bruge dressingen til en meget fed eller sødlig salat, kan den godt tåle mindre sirup, så smag dig frem, alt efter hvad dressingen skal bruges til.

Konklusion:

Salaten er skøn og frisk, og passede rigtig godt til de fede kartofler (som kan drikke MEGET olivenolie) og det lækre oksekød. Og selvom både salat og vinaigrette er forholdsvis syrlig, så passede de også fint sammen - det er i hvert fald ikke sidste gang jeg laver både salaten og vinaigretten.

torsdag den 6. februar 2014

Low carb/LCHF opskrift: Pisket smørbart kryddersmør med ramsløg og hvidløg (a la diverse smørbare-direkte-fra-køleskabet produkter)


Det halter stadig gevaldigt med at få fortalt om maden til vores fælles 40-års fødselsdag sidste sommer, men eftersom vi i lørdags spiste det absolut sidste af kryddersmørret der blev fabrikeret til anledningen, så synes jeg det må være på tide at få vist den nu.

Vi havde plantet ramsløg i en tønde med det formål at bruge det til kryddersmørret, men bladene var ikke så mangfoldige som ønsket, så heldigvis fandt jeg friske ramsløg i Netto.
Til ret ublu priser i øvrigt, men sådan er det jo når noget kommer på mode.

Jeg ville gerne have noget smør med Kærgården/Bakkedal konsistens, som ikke skulle stå og "tø op" i flere timer inden, men jeg ville også gerne have en lidt sundere version end ovennævnte, som indeholder ultra-raffinerede olier, og som jeg bare ikke synes smager særlig godt længere, efter at være gået over til rigtig smør. Jeg er dog heller ikke mere hellig end at jeg lystigt har spist Kærgårdens krydrede varianter hvor jeg er blevet budt på dem, bla. den med ramsløg - og det var bla. herfra jeg fik inspirationen til den hjemmelavede, smørbare udgave.

Så jeg forsøgte mig først frem med at lave en blanding af god økosmør og økologisk koldpresset rapsolie, for at få den rigtige smørbare konsistens. Den portion gangede jeg så (temmelig meget) op (endte med 1,5 kg smør i alt, til ca. 45 mennesker - ikke noget at sige til at vi først har fået spist det sidste nu), og smagte mig frem mht. de øvrige ingredienser.

I får blandingen i lidt mindre mængder her - men hvorfor egentlig ikke lave en ordentlig portion nu man er i gang, og der er plads i fryseren?
Det smagte stadig fint, her over 7 måneder senere.

Pisket smørbart kryddersmør med ramsløg og hvidløg:
ca. 500 g

400 g god kvalitet smør, gerne øko om sommeren, så det er fra græsfodrede dyr
1 ¼ - 1 ½ dl øko koldpresset rapsolie (behøver strengt taget ikke være øko - men det *skal* til gengæld være den fine gule, og koldpressede slags - bruger du raffineret rapsolie, kan du lige så godt lade være)
20-25 g friske ramsløgblade (er det udenfor sæsonen, eller kan du ikke finde ramsløg i naturen/butikkerne, så prøv evt. med lidt af den grønne top fra porre, eller evt. purløg - eller nøjes med hvidløg)
ca. 15 g finthakket hvidløg
1 spsk hvidløgspulver
evt. lidt knuste tørrede hele hvidløgsflager
2 tsk halvfint havsalt eller flagesalt
evt. friskkværnet peber (må gerne være med røde og grønne peberkorn, for farvens skyld)

Smørret blødgøres, enten ved at stå ved stuetemperatur en times tid, eller kortvarigt i mikroen, og skæres i tern ned i en stor skål.
Rapsolie tilsættes og olien piskes nu ind i smørret med elpisker, til det er blødt og luftigt.
Pisk de øvrige ingredienser i - hold evt. lidt igen med salt og hvidløg - og stil smørret på køl et par timer.
Nu kan du teste smagen, om der skal mere hvidløg og salt i, og om konsistensen er passende. Er den for blød, piskes lidt mere blødgjort smør i - er den for hård, piskes mere rapsolie i. Stil den på køl igen, og test, indtil du er tilfreds med konsistensen.

Spis smørret indenfor 3-4-5 dage, eller form det til ruller i madpapir eller husholdningsfilm, og frys det ned - så er det nemt at tage en rulle op når bøffen eller kartoflen trænger til en god klat kryddersmør - og pga. olien er den nem at skære ud direkte fra fryseren (men bliver til gengæld også ret hurtigt blød ved stuetemperatur).

Konklusion:

Den smager nok ikke helt som Kærgårdens variant - til gengæld synes jeg den smager bedre.
Den holder sig som sagt fint i fryseren i flere måneder, og det er ikke meget ekstra arbejde der er ved at lave en større portion, så næste gang tror jeg at jeg ganger op til dobbelt, og fryser det meste ned til sommerens grillmad.
Hvis du gerne vil have en helt naturel smørbar smør, så nøjes du med smørret, olien og evt. lidt salt, og så kan det fint bruges som et noget sundere alternativ til Kærgården osv. Rapsoliesmagen er dog lidt markant, så den skal man selvfølgelig kunne affinde sig med, hvis man vil bruge det under Nutellaen eller marmeladen. Under kødpålæg og til madbrød osv., betyder det efter min mening ingenting.
Men smag er jo forskellig.

tirsdag den 4. februar 2014

Vinder af "Mæt & Slank med LCHF"

Tusind tak for de mange gode forslag til low carb dips/dressinger osv., fra jer der deltog i konkurrencen om et eksemplar af Jane Faerbers nye bog, Mæt & Slank med LCHF. Jeg glæder mig til at prøve flere af dem, og håber andre også kan få gavn af dem.


Jeg har igen brugt til Random.org til at finde en vinder, og det blev nr. 20 ud af 22 kommentarer med dette forslag fra Sandra:

Den er bare god!
Fetacreme
1 agurk
300 g gybna baida (feta)
½ citron, saft+skal
1 rødløg
½–1 dl olivenolie
1 spsk purløg
1 spsk mynte
1 spsk persille
Maldon salt
Sort peber
Skræl agurk og skæres i bitte små tern. Tilsæt salt, blandes godt og lad det stå i en si ca ½ time, for at dræne agurken for vand. Vendes ind imellem.
Smuldre feta i en skål, røres med olivenolie, smages til med peber.
Hak rødløg og krydderurter, lidt citronskal fint, blandes i feta cremen, sammen med den drænede agurk.


Sandra, jeg sender dig en mail så jeg kan få din adresse - til lykke med gevinsten!

torsdag den 30. januar 2014

Low carb/LCHF+almindelig opskrift: Oksekødboller i berømt tomatsauce med smør


For snart to år siden huserede en bestemt tomatsauce med smør i blogland, men jeg nåede aldrig at få den prøvet da den var på sit højeste.
Ikke før i sidste uge, hvor jeg fik lyst til kødboller i sauce - og derfor kom til at tænke på tomatsaucen igen. Og faktisk blev overrasket over at det allerede er så længe siden den var fremme - mente bestemt det var sidste år, men hukommelsen er åbenbart begyndt at svigte.

Det ændrer heldigvis ikke på at det er en meget simpel opskrift, som stammer fra den italienske kogebogsforfatter Marcella Hazan (som i øvrigt døde sidste efterår), og den går i al sin enkelhed ud på at lade tomater, smør og løg simre en times tid, fiske løget op, smage til, og bum, så er der sauce. Forfatterens søn, Giuliano Hazan, har publiceret opskriften her.

Jeg valgte at tilsætte lidt ekstra smag i form af hvidløg og rosmarin, bl.a. inspireret af Klidmoster, og smagte til sidst til med salt, peber og sirup (yacon, agave, sweet freedom eller hvad man nu har) - jeg brugte dåsetomater, som ganske vist smager af mere end friske tomater på denne årstid, men jeg synes alligevel saucen manglede en smule sødme til sidst.
Det vil selvfølgelig være oplagt at bruge friske tomater, hvis man kan finde nogen der smager af noget i sæsonen, men ellers brug en god type fra dåse eller glas/flaske, gerne økologiske.

Kødbollerne blev til med inspiration i nogle kyllingekødboller jeg lavede for længe siden, men aldrig har fået blogget om, og jeg kan derfor ikke huske hvor jeg fandt opskriften - men de er lavet uden mel, og eftersom tomatsaucen heller ikke indeholder voldsomme mængder tilsatte kulhydrater og jeg serverede retten med squashetti (squash i brede strimler), ryger hele opskriften ind under kategorien low carb/LCHF.
Men man kan jo justere den som man har lyst til.
Med mel i bollerne, og almindelig pasta.

Tomatsauce med smør:
ca. 2-3 personer

2 ds hakkede tomater, i alt 800 gram
70 g smør (jeg brugte saltet)
1 stort løg
2 fed hvidløg
½ tsk tørret rosmarin
salt og friskkværnet peber
evt. lidt sirup (yacon, agave, sweet freedom) - vil man lave den helt low carb, så brug evt. lidt kulydratfattig sødemiddel, feks. Sukrin eller Stevia - eller undlad det helt

pynt:
friskrevet parmesanost
friskhakket basilikum

Løget pilles og skæres igennem en gang på langs - hvidløgsfed pilles og skæres igennem en gang på langs. Tomater, smør, løg, hvidløg og rosmarin hældes i en gryde, gerne en lidt bred en, så væskefordampningen sker lidt hurtigere - der tændes for varmen og når tomaterne begynder at plutte i gryden, skrues ned på lav varme, og saucen simrer uden låg i ca. 45-60 minutter, indtil den begynder at tykne, og smørret ligesom separerer sig fra tomaterne i toppen.
Fisk løg og hvidløg op af gryden (gem dem evt. til kødbollerne) - nu kan saucen enten blendes, eller man kan knuse større stykker af tomater med en ske mod siden af gryden hvis man gerne vil have den jævn.
Smag til med salt, peber og evt. sødning.

Oksekødsboller:
ca. 2-3 personer

400 g god kvalitet hakket oksekød (jeg hamstrer øko i Bilka når der er rabat)
1 finthakket løg (genbrug gerne det fra tomatsaucen, og tilsæt evt. lidt ekstra frisk, da det i saucen har afgivet en del af smagen)
1 stort fed presset hvidløg (plus evt. det fra tomatsaucen)
1 stor æggehvide
1 tsk HUSK (den grønne - eller ½ tsk fiberHusk)
1-2 tsk dijonsennep
¼ tsk chipotlepulver
1 tsk fintrevet citronskal (fra usprøjtet/ øko citron)
1 tsk tørret basilikum
1 tsk tørret timian
1-2 tsk salt
½ tsk fingerpeber (lidt mindre hvis man bruger stødt peber)

Rør det hakkede kød godt sammen med de øvrige ingredienser - bring en gryde vand i kog og kog en test-bolle så smagen kan justeres - måske skal der ikke 2 tsk salt i fra starten, så prøv dig frem til smagen passer med det hele.
Form resten af farsen til små boller og kog dem til de flyder på toppen - flyt dem derefter over i tomatsaucen og varm det hele igennem.
Gem evt. kogevandet til at koge pasta i, hvis du serverer det til retten - så spares der lidt vand.

Server saucen og kødbollerne med squashetti og/eller pasta, og pynt med revet parmesanost og frisk basilikum.

Konklusion:

Er den så lige så fantastisk som den er blevet udråbt til, tomatsaucen med smør?
Jeg vil ikke påstå at jeg blev fuldstændig blown away - jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men jeg blev måske en lille smule skuffet. Altså ja, det er helt klart en god tomatsauce, og smørret giver også en anden smag end feks. olivenolie ville have gjort - men sådan ligefrem eksorbitant god - det synes jeg måske ikke. 
Ikke desto mindre smagte det hele godt, og selv Lækkermåsen, som ellers ikke er den helt store fan af tomatsauce i den her sammenhæng, sagde det helt af sig selv.
Så jeg vil uden tvivl kunne finde på at lave tomatsaucen igen, men måske skal der lidt ekstra smør, plus lidt flere smagstilsætninger i, før jeg synes den er helt oppe at ringe.

Har du prøvet den, og hvad synes du om smagen?

tirsdag den 28. januar 2014

Vind Jane Faerbers/Madbandittens nye LCHF bog, Mæt & Slank med LCHF


Sponsoreret indlæg

Igen har jeg fået lov at udlodde en bog i samarbejde med Politikens Forlag - denne gang er det guf for low carb/LCHF folket, nemlig fortsættelsen til Jane Faerbers/Madbandittens LCHF - Spis Dig Mæt & Glad:

"Mæt & Slank med LCHF

I pressebrevet fra Politikens Forlag står der bl.a.:

LCHF - Low Carb High Fat er en kostmodel, som har taget Danmark med storm. Principperne er enkle, maden er nem og velsmagende, og effekten mærkes øjeblikkeligt!

Spis dig mæt og tab dig samtidig! Det lyder næsten for godt til at være sandt. I alt for mange år har vi lært, at vægttab er ensbetydende med afsavn, lidelse og sult. Men ingen kan holde ud at være sulten i længere tid af gangen, og derfor er det projekt dømt til at mislykkes.

Med LCHF starter vi et helt andet sted. Vi starter med at spise rigtig mad. Mad, som kroppen kan forstå og genkende som mad, og som vi kan spise os mætte i med god samvittighed. Når vi lægger kosten om til STRIKS LCHF og spiser få kulhydrater og mere fedt, sker der nemlig det fine, at kroppens maskineri skifter brændstof. Og i stedet for at bruge kulhydrater som energi, forbrænder kroppen nu fedt som energi. Det har den åbenlyse fordel, at kroppen nu har fri adgang til de reserver, vi i årenes løb har bygget op og lagret rundt omkring på vores krop.

Med bogen her får du en livsstil, som på én gang regulerer dine hormoner, dit blodsukker og din appetit. Og kan du gætte, hvad der så også sker? Så regulerer din vægt sig også!

Du kan læse lidt mere om bogen her på side 6 og 7.

For at deltage i konkurrencen om bogen, skal du denne gang opfylde lidt flere krav end ved sidste give-away - men punkt 1 kan forhåbentlig komme andre til gavn også:

1. Læg en besked/kommentar til dette indlæg senest tirsdag den 04.02.2014 kl. 18.00, og skriv din opskrift på din bedste LCHF/low carb dressing/dip/sauce/smør/snask/humus/salsa - hvad som helst der kan bruges som dyppelse eller smørelse til kød og grøntsager, og som er (forholdsvis) low carb/LCHF. Det er fint med opskrifter der indeholder underjords-grøntsager og bælgfrugter.
Kun kommentarer med en opskrift i kommer med i betragtning.
2. Bogen skal kunne sendes til en adresse i Danmark.
3. Husk at nævne din email adresse i kommentaren, så jeg kan få fat på dig hvis du vinder.

Jeg trækker en vinder tirsdag den 4. februar om aftenen, eller hurtigst muligt derefter.

Good luck!

lørdag den 25. januar 2014

Opskrift: Fully loaded/fyldte knuste kartofler



Vi får ikke særlig tit kartofler her om vinteren - jeg er vokset op med kogte kartofler til aftensmad stort set hver dag, og det gør nok bare at jeg ikke synes det er særlig spændende. I hvert fald ikke med vinterkartofler - nej så hellere gemme de kogte kartofler til om sommeren, hvor de nye lækre kartofler gør det lidt mere interessant.

Hvis der skal kartofler på bordet om vinteren skal det derfor være efter lidt mere spændende fremgangsmåder, og nogle af mine favoritter er helt klart de knuste kartofler med eddike og rosmarin, og så Heston Blumenthals ovnkartofler.

Men efter at have set Annes fully loaded hasselbackkartofler, så stod de højt på listen over kartoffelvarianter der skulle prøves. Jeg nåede det dog ikke før jeg også så Closet Cookings loaded smashed potatoes - samme princip som hasselbackkartoflerne, hvor man topper op med ost, creme fraiche, bacon og forårsløg, men i stedet for at lave hasselbackkartofler som skæres næsten igennem (og lad mig bare lige nævne en af mine kæpheste her - det hedder hasselBACK-kartofler - ikke hasselbaGTE kartofler, vel?), koger man bare kartoflerne med skræl, og maser dem let, ligesom de knuste kartofler med eddike og rosmarin, inden man steger/bager dem i ovnen med olivenolie.

Det blev derfor den knuste model der kom på menuen en lørdag aften, sammen med en god bøf af oksefilet, lun rosenkålssalat og et godt brød fra bageren.

Kartoflerne kan sagtens koges i god tid og gøres klar i en bradepande eller et stort fad - så er det bare at poppe dem i ovnen en halv times tid før der spises, og gøre toppings klar.
Så er der lækker kartoffel.

Fully loaded/fyldte knuste kartofler:

så mange kartofler man kan spise (vi fik 2 medium størrelse pr. person)
olivenolie
flagesalt
friskrevet cheddarost
creme fraiche 38%
sprøde bacontern
forårsløg i tynde ringe (eller evt. purløg)

Kog kartoflerne netop møre og køl dem evt. af. Læg dem på en bradepande med bagepapir, eller i et stort fad, mas dem lidt ud med en gaffel, dryp med olivenolie og drys med lidt flagesalt. Alt dette kan gøres i god tid.
Tænd ovnen på 220 grader almindelig varme, og bag kartoflerne i ca. 20-30 minutter, til kanterne begynder at blive gyldne og sprøde (de nåede ikke at blive helt så sprøde, som jeg godt kan lide, denne gang, men der var heller ikke så meget olie på, som når jeg laver dem med eddike og rosmarin).
Server kartoflerne med toppings så man selv kan vælge hvad man vil have på.
Og nyd.

Konklusion:

Favoritten er stadig udgaven med eddike og rosmarin, men den her version er god som afveksling, og jeg tror Lækkermåsen godt kan lide at der skal ting ovenpå. Han var i hvert fald begejstret.
Med tilstrækkelige mængder toppings kan den faktisk udgøre en ret i sig selv, hvis man ikke er så sulten - evt. med lidt salat til.
Uanset hvad, bliver den klart lavet igen - og gerne med endnu mere topping på.

torsdag den 23. januar 2014

Low carb/LCHF opskrift: Lun rosenkålssalat med hvidløg, bacon og æbler


Den her opskrift (eller noget der ligner meget) har jeg egentlig postet før, faktisk for nøjagtig tre år siden, men jeg synes den er så god at den godt kan tåle en gentagelse. Især for dem som har traumer om rosenkål fra barndommen.

Sammen med en ordentlig røvfuld hvidløg, som steges ved svag varme til den værste skarpe hvidløgssmag er væk, og så sprødstegt bacon - så burde de fleste kunne være med.

Æblerne skal ikke varmes med, så om man vil tilsætte dem til den varme salat, eller køle kålene lidt af før man serverer dem er op til ens egen smag - salaten kan sagtens spises lidt afkølet, men hvis du sætter den i køleskabet inden servering, så tag den ud lidt før, så kålene ikke er helt kolde.
Æblerne gør at salaten ikke er 100% low carb, så hvis man vil være helt striks kan man sagtens undlade dem - jeg synes dog de giver en rigtig god smag, og hvis man tillader sig selv lidt frugt, så er det her en af de retter, hvor æbler er velkomne.

Eneste minus ved den her ret var, at jeg også havde bagt nogle rødbeder i ovnen, og de skulle have været blandet i salaten da vi først fik den.
Men det glemte jeg.
Godnat og sov godt.

Lun rosenkålssalat med hvidløg, bacon og æbler:
ca. 4-5 personer

200 g god bacon i tern
olivenolie eller baconfedt
6 fed finthakket hvidløg
1 lille finthakket rødløg
1 lille stykke finthakket rød chili
450 g rosenkål i kvarte (ca. 350 g renset vægt)
1 æble i små tern

Start med at stege bacontern sprøde - gem evt. noget af fedtet til at stege grøntsagerne i.
Lad hvidløg, rødløg og chili simre ved svag til medium varme i ca. 10-15 minutter i baconfedtet eller olivenolie, men pas på at hvidløgene ikke branker og tager farve - de skal kun simre stille og roligt, så noget af den skarpe smag forsvinder.
Tilsæt rosenkål og lad dem svitse med et par minutter - de skal stadig være sprøde, og kun lige lunes.
Hæld blandingen i en skål og bland æblerne i - server salaten lun eller afkølet.

Konklusion:

Vi fik salaten sammen med en god bøf, knuste kartofler med fyld og et godt brød, og den fungerer altså rigtig godt som tilbehør. Den smager overhovedet ikke af kål, og det "langtids-svitsede" hvidløg giver rigtig god smag sammen med bacon og æblerne.
Hvis du har det skidt med rosenkål, så giv det her et forsøg.
Du kunne risikere at skifte mening.

søndag den 19. januar 2014

Vindere af 5:2 kogebogs give-aways



Uden yderligere udenomssnak - her er vinderne af de to kogebøger om 5:2 fasten - Random.org har igen hjulpet mig, og denne gang har jeg endda fundet ud af at sætte billederne rigtigt ind:


Vinder af 5:2 Kurens Kogebog blev kommentar nr. 17, Pia H.:
Sjovt... jeg sad lige i går og fablede til kæresten om 5.2 kuren. Han mener ikke, jeg behøver tabe mig, men vil klart støtte op om projektet, hvis jeg vælger at starte. Er han ikke skøn??
Så... 5:2 Kurens Kogebog... ville være dejlig at få i min retning:-D


Vinder af Sund og Slank med 5:2 blev kommentar nr. 9, Louise:''
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vinde Big nummer to: "Sund og Slank med 5:2". Det kunne være sjovt at få prøvet kuren af.

Til lykke til jer begge, og tak til alle der var med - hvis i sender mig en mail på hejdi (at) fiberpost . dk med jeres navn og adresse, så får jeg sendt bøgerne i løbet af næste uge.

God fornøjelse med dem :-)

fredag den 17. januar 2014

Husk give-away på 5:2 bøger



Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om en af de to 5:2 faste bøger - se mere her.
Frist er søndag kl. 18!

mandag den 13. januar 2014

20 udvidede facts om mig - del 1 af 3

Der er allerede mange der er hoppet med på legen om at skrive 20 ting om sig selv så læserne kan lære en lidt bedre at kende, og jeg kan selv godt lide at vide noget om de bloggere jeg læser med hos, så måske nogen af jer derude synes det samme.
Hvis ikke, så er det tilladt at springe det over.

Under alle omstændigheder bliver det nogle ret udvidede facts og derfor LANGT - primært fordi jeg egentlig ikke synes jeg deler SÅ meget om mig selv i mine sædvanlige indlæg, så når først jeg kommer i gang, har jeg svært ved at få stoppet igen.
Derfor deler jeg det op i 3 portioner.
Som stadig bliver lange.

De første 7 lange facts om mig:

1. Vi starter ud med noget der er relevant for bloggen - nemlig madlavning.
Jeg begyndte først for alvor at interessere mig for dette i starten af 2009 - der begyndte vi at gå en del op i grillning. Vi havde haft en kuglegrill siden vi flyttede i huset i 2004, men den var mest blevet brugt til de obligatoriske pølser og en bøf - men efter at have opdaget Weberklubben, meldte vi os ind i den og fandt en masse inspiration, købte en masse udstyr og var med på Weber Camp i Give.
Jeg lavede en blog på Weberklubben, hvor det selvsagt mest gik ud på at grille maden, så det var ikke meget køkkenet blev brugt den sommer - men i efteråret 2009 kom madlavningen mere til at foregå i køkkenet, og jeg bestemte mig for at starte denne blog, som kom til at handle om madlavningen i huset generelt, og ikke kun grillning. Siden da har Weberklub bloggen ligget stille, og jeg bruger ikke længere grillen til så meget som dengang hvor ALT (bortset fra koldskål) jo nærmest skulle på risten. Selv flødeboller har jeg bagt på den.
Grillbestanden er også skrumpet noget, så fra at have haft både en 57 cm kuglegrill, en Smokey Joe, Smokey Mountain, Q320, Q120 og Summit 670, har vi i dag "kun" Summit'en, som vi bruger til næsten alt, Q120 som bruges hvis der lige mangler lidt ekstra plads, eller hvis vi skal have en grill med på tur, og så Smokey Joe som vi stort set aldrig har brugt - men eftersom den reelt blev købt til Bonussønnen tror jeg heller ikke vi sælger den. Kan være han vil overtage den, når han engang flytter hjemmefra. Om ikke andet kan den vel bruges til at plante krydderurter i.
Jeg kan i dag godt ærgre mig over, at jeg ikke interesserede mig mere for madlavning noget tidligere (og kan godt undre mig over/ikke huske hvad vi egentlig har fået at spise før 2009, udover pasta og kødsauce) - men bedre sent end aldrig.
Så sparede vi da også de penge dengang, for mad er godt nok en stor post på budgettet i dag.

2. Mit kælenavn, som stammer fra folkeskolen, er Tulle, og det hænger stadig ved hos dem jeg fortsat har kontakt med fra dengang, og fra handelsskoletiden. Så vidt jeg husker blev det til fordi vi var flere der hed Heidi i årgangen i 8./9. klasse - hvem der fandt på det kan jeg dog ikke huske.

3. Efter handelsskolen (dengang tog man en EFG og efterfølgende en HH) anede jeg ikke hvad jeg ville, så jeg endte med at vælge au pair tjansen. Først var det tanken det skulle være i Norge, og jeg var tæt på at få en plads - men tilfældigheder ville at valget i stedet faldt på Luxembourg. Jeg gik på handelsskolen med en hvis forældre boede dernede, og han skulle selv derned og arbejde et års tid efter skolen, så vi aftalte jeg skulle ringe hvis jeg kom derned, så vi lige kunne mødes. Han blev senere en af de bedste venner jeg havde mens jeg var dernede, selvom vi stort set ikke havde snakket sammen i hele skoletiden.
Jeg fik et job hos en dansk/sjællandsk familie med 3 små piger - moren gik hjemme (uden dog at være ret meget hjemme), og faren arbejdede, som så mange andre danskere, i en bank.
Det var et fantastisk år, hvor jeg fik lov at være en del af familien, og ikke bare var en ansat som blev forvist til værelset hver aften efter arbejdets afslutning (sådan var forholdene desværre for nogle enkelte).
Der var ca. 20-30 andre danske au pair piger dernede, så der var fest og glade dage på de forskellige pubs i Luxembourg by, som regel både onsdag (hvor man fejrede at man var halvvejs gennem ugen), fredag og lørdag. I dag fatter jeg ikke at jeg kunne holde til det, men man kan jo alting når man er 19-20 år.
Der har været mange planer om at besøge det dejlige lille land igen siden, men det blev ikke til noget før i 2008, hvor jeg tog Lækkermåsen med derned, og vi kørte landet tyndt, og oplevede den koncert som er nævnt i punkt 6.

4. Undervejs i au pair tjansen blev jeg enig med mig selv om, at jeg skulle være korrespondent i engelsk og tysk, og siden jeg blev færdig med den uddannelse, har jeg haft 3 længerevarende jobs. Det første i 5 år i Horsens, hvor jeg kom i jobtræning i et lille softwarefirma (det var ikke nemt at få job som nyuddannet, uden erhvervserfaring, så jeg gik ledig i et års tid inden det via  arbejdsformidlingen lykkedes at finde dén plads). Dernæst gik jeg igen ledig et stykke tid, efter selv at have sagt mit arbejde op (efter at være flyttet fra en eks), og endte i et barselsvikariat som receptionist i Brande i et år.
Da det sluttede gik jeg ledig lidt igen, og fik så mit nuværende job, som jeg havde 10 års jubilæum i sidste år.
Det lidt sjove er, at alle disse tre jobs har jeg fået lidt af omveje, og jeg har dermed aldrig prøvet at søge et job på traditionel vis, blive udvalgt til samtale og derefter få jobbet (gad vide om det siger noget om mine evner indenfor for jobsamtaler?). Det første var som nævnt via arbejdsformidlingen - barselsvikariatet var via min svigerinde, som kørte i tog med en ansat i firmaet, som fortalte at de manglede en barselsvikar fordi den nuværende var stoppet uden varsel. Jeg ringede, fik arrangeret en samtale gennem det vikarbureau jeg var tilmeldt, og startede to dage efter.
Mit nuværende job blev jeg "headhuntet" til, via min profil på Jobnet (eller hvad det nu hed dengang) - min chef ringede og inviterede mig til samtale, og jeg fik jobbet. Så ja, det kan godt lade sig gøre at få job den vej - eller det kunne det i hvert fald for 10 år siden.
Efter at jeg blev færdig med korrespondentuddannelse svor jeg at det sidste i verden jeg skulle arbejde med var bogholderi og tal - som er det jeg er endt med primært at beskæftige mig med i dag. Jeg bruger dog stadig det engelske en del, men går nærmest i panik hvis der ringer nogen der kun snakker tysk.

5. Jeg er vokset op på en gård i en lille landsby sammen med min storesøster, og begge mine forældre som stadig bor der.
Jeg har tjent lommpenge ved at hakke roer og "rædde-rense" (og det er først nu det går op for mig at maskinen faktisk hedder en ræKKerenser - for det har aldrig heddet andet end ræDDerenser i min verden - men jeg snakkede også noget mere jysk som barn) - jeg har leget i halmballer og indhaleret rigelige mængder af støv og snavs, har klatret i træer i den bagvedliggende skov, og leget halli-hallo på gaden med de andre børn.
Jeg var barn dengang det altid var varmt om sommeren, det var lyst til kl. 23, og man kunne være ude og lege hele aftenen, uden at ens forældre vidste nøjagtigt hvor man var, eller hvem man var sammen med.
Selvom min far sjældent kunne holde rigtigt fri i flere dage pga. dyrene, så var vi alligevel på heldagsture til stranden flere gange hver sommer, og selvom jeg aldrig rigtig har lært at svømme ordentligt, og ikke kan have hovedet under vand, så elsker jeg badeferier, og har aldrig været på en eneste skiferie i mit liv (og kommer det heller aldrig).
Tanken om at flytte til noget mindre, men i en lidt større by, er vist så småt begyndt at melde sig hos mine forældre, og selvom der måske går et par år eller 5 endnu før det bliver en realitet, så bliver det en meget mærkelig fornemmelse, den dag min søster og jeg ikke længere kan komme "hjem".

6. Mit største idol gennem tiden er, uden diskussion, D-A-D. Det startede allerede i folkeskolen hvor jeg kan huske at min søster og jeg optog It's After Dark på video fra et eller musikprogram, og efterfølgende voldspillede det videobånd så det er et mirakel det ikke blev slidt op (i ved, det var dengang man optog musik på kassettebånd og videobånd). Den første koncert jeg var til af deres, var i Silkeborg i ca. 1986, i et lille lokale hvor de gik nede mellem publikum inden koncerten startede. Faktisk tror jeg næsten jeg rørte lidt ved Peter, som var trommeslager dengang.
Siden er det blevet til mange koncerter (bl.a. i Luxembourg i 2008, hvor de var hyret til at spille koncert for en dansk bankmands søn, der fyldte 18 - det var en offentlig koncert som alle kunne købe billet til, men det var næsten lige så intim en oplevelse som den første i Silkeborg, med plads til ca. 500 mennesker), og jeg får hvert år et julekort gennem deres Net Pet klub. For nok ca. 20 år siden sendte de et par strømper med deres ko-hoved logo ud i julegave - dem har jeg stadigvæk, og de sidder fantastisk, selvom de er tæt på gennemslidte i hælen.

7. Jeg tror jeg har nogle lettere autistisk-lignende træk, bl.a. min trang til at have enormt meget styr på min krydderiskuffe, og til dels min bogreol - som dog ikke får så mange nye tilføjelser længere, efter jeg er begyndt at læse bøger på iPhone og iPad. Jeg vil ikke kalde mig selv en liste-person (altså en der styrer alting med lister - bortset fra indkøbslisten på telefonen, den kan jeg ikke leve uden) - men jeg har det generelt bedst med at vide hvad der skal ske i løbet af en dag, hvor mange jeg skal lave mad til, og hvem der er hjemme hvornår.
Med en mand der er fuldstændig modsat og meget spontan, er jeg dog tit tvunget til at følge med og udfordre mig selv, og det er sikkert sundt nok (selvom det ind i mellem giver anledning til en del diskussioner) - jeg synes også jeg er blevet bedre til bare at sige "ok" og så gå ud og sætte håret, når det pludselig bliver foreslået at vi skal ud af døren om 5 minutter - men jeg har det stadig bedst med at vide at nu kan jeg sætte mig i sofaen, og så skal vi ikke mere i dag...

- fortsættes -

lørdag den 11. januar 2014

Vind bøger om 5:2 fasten


Sponsoreret indlæg

I samarbejde med Politikens Forlag, har jeg fået lov at give to bøger væk, som mange garanteret synes er spændende pt, hvor 5:2, eller periodisk faste, er en af de mest omtalte nye livsstile og kostomlægninger.

Jeg har været på 5:2 i en periode i efteråret, hvor det egentlig gik ret godt, ind i mellem også med helt at undvære kalorier på fastedagene, da jeg synes det var nemmere ikke at spise, end at skulle stå og udregne kalorier - jeg nåede at tabe ca. 4 kg, inden voksende arbejdsbyrder gjorde at jeg simpelthen ikke havde overskud til at tænke på det længere. 
For godt nok skal man jo netop ikke tænke særlig meget over maden de dage man faster (i hvert fald ikke hvis man undlader at spise), men til gengæld er det ekstra vigtigt at få ordentlig mad dagen inden faste, for at sikre at blodsukkeret ikke stiger helt op i skyerne, så man fristes til at spise på fastedagen. Og det var dagen inden fastedagene, der så gik i ged, med det resultat at jeg på planlagte fastedage ikke kunne overholde fasten alligevel, og gik amok i alt muligt når jeg kom sulten hjem fra arbejde.

Nu er planen at jeg starter igen - egentlig skulle det have været allerede i denne uge, men det gik af forskellige årsager også i ged. 
Men NU skal jeg. 
Ja jeg skal.

Derfor var det også meget belejligt at jeg blev spurgt om jeg ville skrive lidt om to nye bøger fra Politiken, og desuden måtte udlodde begge bøger til jer derude.

Den første bog er:

"5:2 Kurens Kogebog" 

- en opfølger til  Michael Mosley og Mimi Spencers bog ”5:2 Kuren”, skrevet af Mimi Spencer og Dr. Sarah Schenker, med forord af Michael Mosley.

Jeg skal indrømme at jeg ikke selv har fået læst den første bog, men af det jeg har nået at læse af Kogebogen, så indeholder den også en del relevant info om baggrunden for fastemetoden, og tips og tricks, udover deciderede opskrifter.

I pressebrevet fra Politikens Forlag står der bl.a.:

5:2 Kurens kogebog er skrevet af Mimi Spencer, der sammen med lægen og videnskabsjournalisten Michael Mosley står bag den danske og internationale bestseller 5:2 KUREN. 5:2 er den nye, revolutionerende og videnskabeligt baserede måde at spise på, som gør brug af let faste.

Kogebogen er en opfølger til kuren og indeholder 150 forslag til lækre retter fulde af næring og med lavt kalorieindhold, som gør det superlet at indarbejde 5:2 princippet i sin dagligdag ved at begrænse sit kalorieindtag til 500-600 kalorier to dage om ugen og spise normalt ugens øvrige dage.

Opskrifterne i bogen spænder fra enkle morgenmadsidéer til mættende, velafbalancerede aftenmåltider, alle kalorieberegnet af diætisten Dr. Sarah Schenker. Bogen har også en måltidsplan til både mænd og kvinder for en hel måned og et helt afsnit med hurtige retter til særligt travle hverdage.

Denne kogebog er perfekt at have ved hånden for alle, der enten allerede er gået på 5:2 kuren eller har lyst til at begynde.

Du kan læse lidt mere om bogen her hos feks. Saxo (har ikke kunnet finde den på forlagets egen side).

Den anden bog er:

"Sund og Slank med 5:2"

- med gode råd, skøn mad og masser af tips til dagene med let faste, skrevet af Louise Bruun og Birdie Bjerregaard

I pressebrevet fra Politikens Forlag står der bl.a.:

Revolutioner din krop med 5:2

De imponerende resultater af at spise mindre to dage om ugen har taget verden med storm.

Den danske ernæringsterapeut Louise Bruun har i flere år arbejdet med det revolutionerende 5:2 princip, som i al sin enkelhed går ud på at spise normalt 5 dage og ugen og faste let de sidste 2 dage.

5:2 er en fleksibel og effektiv vej til en slank og velholdt krop og et langt liv. Oveni får du mere energi, stærkere hjerneceller og sundere kredsløb.

I denne bog guider hun sammen med konsulent Birdie Bjerregaard læsere i gang med de to ugentlige fastedage. Bogen er fuld af opskrifter og praktiske råd og tips. Du får:

·         En 4 ugers kickstart
·         Råd om hvordan man gør 5:2 til en varig og sund livsstil
·         Tricks fra danskere, som lever godt med 5:2
·         Viden om, hvad faste gør ved kroppen
·         Tips om søvn, motion og mad på fastedagene
·         65 lækre opskrifter til fastedagene

Du kan læse lidt mere om bogen her hos Politikens Forlag.

For at deltage i konkurrencen om en af de to bøger, skal du bare opfylde følgende:

1. Læg en besked/kommentar til dette indlæg senest søndag den 19.01.2014 kl. 18.00, og fortæl hvilken bog du helst vil vinde - bogen skal kunne sendes til en adresse i Danmark, da jeg selv betaler portoen
2. Hvis du ikke selv har en blog som du linker til via din profil, eller hvis du skriver fra en anonym profil, så husk at nævne din email adresse så jeg kan få fat på dig hvis du vinder 

Jeg trækker to vindere (1 af hver bog) søndag den 19. januar om aftenen.

Good luck!

P.S. Jeg har kun nået at læse en smule af den første bog, så der kommer et eller to separate indlæg om bøgerne senere.