Første gang var sidste mandag, og da Hanne allerede har lavet en glimrende gennemgang, springer jeg den over (jeg glemte desuden også at få kameraet med).
I går huskede jeg kameraet, så selvom Hanne igen har lavet et indlæg, kommer her min version af oplevelsen også.
Første gang kom vi begge på dessertholdet, og i går var vi tæt på at ende på forret-holdet - men en hurtig bemærkning fik os på hovedretten i stedet, og det var jeg godt tilfreds med, da jeg gerne ville prøve kræfter med det den indeholdt.
Menuen så ud som følger:
Forret:
Ovnbagt torsk med citron, timian, hakket løg, smør, salt og peber.
Dertil en kreativ salat, hvor forretholdet blev opfordret til at være - ja, kreative. Resultatet blev en frisesalat med bagte rødbedetern, pærer, peberrodsdressing, og "mormordressing" - og så blev der bagt nogle små grove kuvertbrød.
Skøn fisk, som virkelig smager af noget - som Hanne også skriver, så går vores kok og underviser Pernille meget op i at maden ikke skal tilberedes mere end lige nok - og det kan mærkes på fisken vi har fået begge gange. Jeg er alt for dårlig til at få fisk på menuen, men disse to mandages fiskeoplevelser har givet mig lysten til det, om ikke andet.
Hovedret:
Vinterrisotto med persillerod, svampe, porre og timian, smørdampet grønkål, samt ovnstegte unghanelår.
Jeg var mest involveret i risottoen, som desværre gik hen og fik lidt for meget (jeg ved ikke for godt hvilken konsistens en risotto skal have, så det var vist min skyld) - men den smagte nu godt, og var meget mættende.
Unghanen skulle kun have ca. 15 minutter ved 185 grader i ovnen - noget både Hanne og jeg var ret overraskede over - men ifølge Pernille er salmonellahysteriet netop dét - hysteri. Selvfølgelig skal fjerkræ ikke være rå, men det skal absolut heller ikke steges tørt og kedeligt - og det blev det heller ikke. Kødet var perfekt.
En citronbåd presset over hele herligheden gav et dejligt syrligt modspil til det ret fede og bastante i risottoen.
Jeg skal helt klart snart prøve at lave risotto selv - måske bare med perlebyg eller -spelt, som Hanne også har forsøgt med.
Dessert:
Panna Cotta og braiseret appelsin (hel appelsin overhældt med brun farin-sukkerlage og nødder, peberkorn og vanilje - og her snakker vi den fedeste vaniljestang jeg nogensinde har set - polynesisk af slagsen, til over 100 kr. pr. stang)
Jeg har vist aldrig fået panna cotta før - den var godt gemt nede under appelsinen og sukkerlagen, men den smagte godt, omend en smule anonymt - lidt ligesom en fløderand.
Appelsinen var en lille smule bitter, men gav egentlig et fint modspil til den søde sukkerlage og flødeblandingen.
Alt i alt - en superlækker menu, hvor jeg fik spist op, i modsætning til første gang.
Næste, og sidste gang, forlyder det at vi måske skal have lam til hovedret, og en dessert med MEGET og MØRK chokolade. Hvem kan ikke glæde sig til det...
Inden Pernille afslørede det, spurgte hun dog om vi havde nogle ønsker til menuen, og jeg pippede op om at det måske kunne være spændende med skaldyr til forret, i stedet for fisk. Jeg kommer jo nok på forretholdet næste gang, så det bliver spændende om mit ønske bliver opfyldt...
Vinterrisotto med persillerod, svampe, porre og timian, smørdampet grønkål, samt ovnstegte unghanelår.
Jeg var mest involveret i risottoen, som desværre gik hen og fik lidt for meget (jeg ved ikke for godt hvilken konsistens en risotto skal have, så det var vist min skyld) - men den smagte nu godt, og var meget mættende.
Unghanen skulle kun have ca. 15 minutter ved 185 grader i ovnen - noget både Hanne og jeg var ret overraskede over - men ifølge Pernille er salmonellahysteriet netop dét - hysteri. Selvfølgelig skal fjerkræ ikke være rå, men det skal absolut heller ikke steges tørt og kedeligt - og det blev det heller ikke. Kødet var perfekt.
En citronbåd presset over hele herligheden gav et dejligt syrligt modspil til det ret fede og bastante i risottoen.
Jeg skal helt klart snart prøve at lave risotto selv - måske bare med perlebyg eller -spelt, som Hanne også har forsøgt med.
Dessert:
Panna Cotta og braiseret appelsin (hel appelsin overhældt med brun farin-sukkerlage og nødder, peberkorn og vanilje - og her snakker vi den fedeste vaniljestang jeg nogensinde har set - polynesisk af slagsen, til over 100 kr. pr. stang)
Jeg har vist aldrig fået panna cotta før - den var godt gemt nede under appelsinen og sukkerlagen, men den smagte godt, omend en smule anonymt - lidt ligesom en fløderand.
Appelsinen var en lille smule bitter, men gav egentlig et fint modspil til den søde sukkerlage og flødeblandingen.
Alt i alt - en superlækker menu, hvor jeg fik spist op, i modsætning til første gang.
Næste, og sidste gang, forlyder det at vi måske skal have lam til hovedret, og en dessert med MEGET og MØRK chokolade. Hvem kan ikke glæde sig til det...
Inden Pernille afslørede det, spurgte hun dog om vi havde nogle ønsker til menuen, og jeg pippede op om at det måske kunne være spændende med skaldyr til forret, i stedet for fisk. Jeg kommer jo nok på forretholdet næste gang, så det bliver spændende om mit ønske bliver opfyldt...