Opskrift: Creoler/cajun krydderi og noget om bland-selv krydderier generelt

Krydderiblandinger til feks. mexicansk mad er temmelig dyre hvis man skal købe dem fra gang til gang - feks. tacokrydderi og fajitakrydderi. Derfor blander jeg dem selv, og har man først prøvet det, er der overhovedet ingen grund til at gå tilbage til købevarianten. Hvis man laver en stor portion og opbevarer den i et lukket glas med skruelåg, kan det holde sig i månedsvis - og så er der altid en portion klar, hvis man en dag får en ulidelig trang til noget der smager mexicansk. (Jeg bruger denne til fajita - tacoversionen har jeg ikke blogget om endnu, men det kommer nok en dag).

Når man så skal lave disse blandinger selv, så er det en god idé at have investeret i nogle større portioner af grundkrydderier, som feks. paprika, løg- og hvidløgspulver, oregano, timian osv.  De kan fås i store poser i feks. Citti i Tyskland, og store dåser i bla. Metro - og pengene er hurtigt tjent ind, i stedet for at betale i dyre domme for små glas fra producenter der skal forblive uden navn (ikke at jeg har noget imod disse mærker - jeg kan sagtens finde på at købe dem, hvis det er mindre portioner jeg skal bruge og jeg ikke kan finde det andre steder), men jeg synes bare mange af deres krydderier er urimeligt dyre.

Det kræver selvfølgelig lidt ekstra plads at have alle krydderierne til bland-selv projekter, da sådan en 1-kgs pose med løgpulver kan være lidt svær at klemme ned i krydderiskuffen/op på krydderihylden/hvor man nu opbevarer sine krydderier. Jeg har mine til at stå inderst i et køkkenskab, og endda i et skab i baggangen, og så bliver der fyldt op fra dem og over i mindre glas, til krydderiskuffen.

En ny blanding jeg faldt over for ikke så længe siden, var cajun krydderi - jeg mener det var i en kogebog hos nogle venner, men jeg er ikke sikker - Lækkermåsen tog et billede af opskriften med mobilos, så jeg kunne få den med hjem, og jeg har så lavet en lille tilføjelse, nemlig løgpulver, efter at have kigget lidt rundt omkring hvordan folk i USA blander deres udgaver.

Jeg har ikke gjort meget i "New Orleans" style mad, men har dog lavet en jambalaya en gang for mange år siden, og planen er at dette krydderi skal bruges til sådan en portion i løbet af næste uge. Jeg ved godt nok ikke lige hvor jeg skal opdrive den rigtige type røget pølse henne, men vi har forskellige gode tynde spegepølser i køleskabet, som jeg tror vil fungere udmærket, sammen med kylling.
Den rigtige opskrift at eksperimentere med skal bare lige findes.

I øvrigt kan en jambalaya være af både cajun og creoler typen - mere om forskellen mellem disse når opskriften kommer - jeg har nemlig endnu ikke helt bestemt mig til hvad variant det bliver. Derfor har krydderiet også fået navn efter begge.

Creoler/cajun krydderi:
passer nogenlunde til et almindeligt størrelse krydderiglas, men kan selvfølgelig sagtens justeres ned eller op

5 tsk paprika
4 tsk fint havsalt
4 tsk hvidløgspulver
4 tsk løgpulver
2 tsk stødt sort peber
½ tsk cayennepeber (ifølge opskriften skulle der bruges 2 tsk, men erfaringen siger mig at min smertetærskel mht. cayenne er en del lavere, så jeg startede forsigtigt ud - og det viste sig at passe godt til min mund i dag - er man mere hårdhudet putter man selvfølgelig bare mere i)
2 tsk tørret oregano
2 tsk tørret timian

Alle krydderierne blandes sammen - kværnes evt. i en krydderikværn eller god blender, da oregano og timian ellers har det med at separere sig selv lidt fra de øvrige krydderier.
Anvendes til feks. jambalaya, men kunne også sagtens bruges som barbecue krydderi på en god bøf.

Konklusion:

En smagstest af krydderiet viser at det er godkendt - om smagen er autentisk creoler/cajun ved jeg af gode grunde ikke, men jeg er ret sikker på den vil bidrage positivt til jambalaya.

Opskrift: (Næsten) perfekte ovnstegte rodfrugter, og et lille tip til stegning af bøf

I fredags skulle der ovnstegte/bagte (hvad er mon egentlig forskellen?) rodfrugter på menuen - den nærmeste grønthandler havde tilbud på pastinak og persillerødder, jeg havde gulerødder i forvejen, og også 3 bagekartofler der så småt var begyndt at skyde lidt knopper, så det var i sidste øjeblik hvis de skulle indgå i noget spiseligt (heldigvis var de ikke blevet grønne, som de ellers har tendens til, hvis de får lov at ligge for længe).

Disse 4 frugter af jorden blev til, synes jeg selv, den bedste omgang lavet i ovnen, som det til dato er lykkedes mig at lave. Grunden til at overskriften kun siger Næsten perfekte, er at Lækkermåsen ikke var helt enig. Han syntes vist for det første, at ternene (som jeg havde lavet med Alligator chopperen) var for små, og måske for sprøde (vi er helt modsatte på det punkt).
Men jeg var mere end tilfreds da jeg bedst kan lide dem sprøde udenpå, og jeg tror succesen skal findes i netop tern-formen, i stedet for stænger eller både. Sidstnævnte har det med at blive for bløde, også udenpå - måske fordi jeg ikke har haft ovnen varm nok førhen, det vil jeg ikke afvise. Men i hvert fald virker det her, efter min smag.
Eneste minus er at hvis man skal lave dem i ét lag i en bradepande (så har de nemmest ved at blive jævnt sprøde alle sammen), så kan der faktisk ikke være mere end hvad to personer kan spise. Men så er det jo godt at vi netop kun var 2 i fredags.

Resten af menuen bestod af et par tykstegsbøffer fra ø-koen (den var Lækkermåsen heller ikke tilfreds med, hvor jeg faktisk var meget positivt overrasket over mørheden - tror seriøst der har været noget galt med hans smagsløg den aften) - de blev saltet et par timer inden tilberedning, og blev brunet i lidt olivenolie ved meget høj varme (8 ud af 9 på induktion), ca. 1 minut på hver side.
Derefter blev der skruet ned på 6, panden blev tørret af, og der kom lige dele olivenolie og hjemmelavet ghee på panden (havde ikke noget smør der var tøet op, ellers havde jeg brugt det). Da det var varmt, kom bøfferne på panden igen, i ca. 3-4 minutter på hver side.
Et tip jeg læste et sted som jeg ikke længere kan finde (som også beskriver ovenstående med først at brune, og derefter færdigstege i nyt fedstof), siger at bøffen vendes når kødsaften begynder at vise sig på overfladen, og når kødsaften også viser sig på den anden side, skulle den været stegt tilpas medium (den var dog stadig lige rød nok efter min smag, så den fik et minut mere på hver side - men et udmærket tip hvis man ikke ved hvad man ellers skal kigge efter).


Endelig havde jeg købt en færdiglavet rødvinssauce - jeg synes Arlas udgave er ret god af en færdiglavet sauce at være, og når den så lige får lidt chipotlesauce, piskefløde, og lidt nedfrosset kødsaft fra en culotte der blev sous vide't for et stykke tid siden, så vil jeg vove at påstå at den endda går til gæstemad, hvis man ikke har tid til at bruge flere timer på en hjemmelavet rødvinssauce.

Nå men det var rodfrugterne vi kom fra. Jeg gjorde som følger.

Ovnstegte rodfrugter:
2 personer

3-4 pastinakker
3-4 persillerødder
2 store gulerødder
3 store bagekartofler
man kan selvfølgelig bruge nøjagtig den blanding man har lyst til - rødbeder og jordskokker kunne også gå an - bare anvend en mængde så de kan ligge nogenlunde jævnt i ét lag i bradepanden
olivenolie
frisk eller tørret timian
frisk eller tørret rosmarin
friskkværnet peber
flagesalt

Rodfrugterne skrælles og skæres i tern på ca. 1x1 cm. Hvis man har en Alligator chopper, eller andet redskab der kan lave tern, så skal de bare skæres i skiver på ca. 1 cm, hvorefter chopperen klarer ternene til UG. Har man ingen chopper, kan det selvfølgelig gøres med en kniv - størrelsen er ikke så væsentlig, det er mere ensartetheden der betyder noget for at alle rodfrugterne bliver færdige på samme tid.
Bland rodfrugterne med ca. ½ dl olivenolie og en god håndfuld krydderurter - jeg brugte en blanding af tørrede og friske - salt og peber i en skål, eller direkte i bradepanden.
Varm ovnen op til 200 grader varmluft, og lad rodfrugterne stege i ca. ½ time, mens de vendes jævnligt, så de ikke brænder fast i bunden.
Når de er ved at være møre, skrues op til 215 grader, og de steges færdige til de er gyldne og sprøde - bliv ved med at vende dem rundt jævnligt, så de bliver sprøde på alle sider.
Server med det samme.

Konklusion:

Ja jeg har jo egentlig allerede skrevet den - perfekte til mig hvad angår sprødhed, smag og konsistens. Hvis Lækkermåsens smag skal rammes lidt bedre næste gang, så skal ternene være lidt større, og så må jeg i gang med kniven manuelt - så må vi se om jeg gider.
Jeg har lige spist resten af rødderne i dag, opvarmet i mikro med noget af den tiloversblevne sauce - og det var stadig godt.