Opskrift: Støbejernsbagte rosmarinboller med cheddarost

Jeg så nogle rosmarinboller hos The Pioneer Woman, bagt i støbejernspande, som jeg godt kunne tænke mig at prøve, så i dag skulle der bages igen.
Eftersom hun ikke rigtig poster en opskrift på bolledejen, men bruger nogle færdige fra frost, så fandt jeg i stedet en opskrift jeg havde gemt fra Hendes Verden på nogle italienske småbrød, som jeg konverterede lidt til en brugbar version, plus jeg puttede friskrevet cheddarost i.

Fremgangsmåden blev derfor som følger.

Støbejernsbagte rosmarinboller med cheddarost:

3 dl vand
6 g tørgær (eller 25 g almindelig)
2½ tsk salt
1 tsk sukker
3 spsk olivenolie
25 g revet stærk cheddar (når jeg skriver stærk, så mener jeg at det ikke skal være den orange man køber færdigrevet i poser, men feks. den fra Princip, som virkelig smager af noget. Lækkermåsen bryder sig godt nok ikke om den i rå tilstand, men jeg satsede på han ikke ville kunne smage det var den, i de færdige boller).
ca. 425 g hvedemel


Opløs gær og salt i vand og olie og tilsæt sukker. Drys melet i væsken, mens man rører med en stegegaffel. Dejen skal ikke være helt æltefast, men den skal røres godt igennem.
Dæk den til og stil den lunt i 1-2 timer eller længere - den fik i hvert fald 3 timer her.
Drys durummel på bordet og hæld dejen ud på bordet. Drys dejen med mere durummel.
Del dejen i 9 eller 16 stykker med en kniv eller lign. (eller hvor mange stykker der nu passer i den ønskede pande - jeg lavede 9, men vil nok prøve med 16 næste gang, da det ikke gør noget de bliver lidt mindre). Vend hver af klumperne i melet.
Drys durummel i en støbejernspande, rund eller firkantet, og læg bollerne i panden med lidt afstand imellem. Lad dem hæve tildækket igen, gerne i 1-2 timer.
Pensl bollerne forsigtigt med smeltet smør, og drys friskhakket rosmarin samt flagesalt på.
Bag bollerne i ovnen, eller på en bagesten i grillen - ifølge opskriften skulle de have ca. 10-15 minutter ved 200 grader, men de fik tæt på en halv time i grillen før jeg syntes de så færdige ud, og derefter fik de lige 5 minutter direkte på bagestenen - men det var også temmelig koldt.

Pensl evt. igen med lidt smeltet smør når bollerne er taget ud af ovnen, og lad dem afkøle lidt.

Konklusion:

Bollerne blev rigtig gode - meget lette og luftige. Lækkermåsen syntes de var lidt for saltede, men jeg tror det var pga. saltet oven på bollerne - jeg syntes det var lige tilpas (der er næppe ret meget der er så kedeligt som boller/brød der mangler salt). Durummelet giver en "rustik" overflade som passer godt til bollerne.
Osten kunne man desværre ikke smage, så næste gang kan der sagtens komme dobbelt så meget i, eller endnu mere.
Men alt i alt nogle rigtig gode madbrød, som jeg gerne laver igen.

Billeder:

Dejen klar til hævning

 

Færdighævet

  

De formede boller klar til hævning

  

De er vokset godt i panden

  

Drysset med rosmarin

  

Og der er også salt på

  

Næsten færdigbagt i grillen

  

Færdige og penslede med smør en ekstra gang

  

 

 

Grill-træf med pizza-tema

I går var vi i Århus-området til et grill-træf med pizza som tema. "Grill-træf i februar?" siger du - jo jo, det kan man sagtens. Det var tisse-koldt at stå udenfor, men heldigvis skulle pizzaerne kun have 4-5 minutter på de mega-varme keramikgriller, så resten af tiden kunne vi være indenfor.

Vi var nogle og 30 mennesker forsamlet hos Jan og Marlene, og det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi fik lavet nogle virkelig lækre pizzaer, og ellers fik sparket lidt dæk på nogle griller og sådan.
Næste gang må det dog godt være vejr til kolde fad-bamser i stedet for varm hyldebærsaft.

Billeder:

Min udgave med tomatsauce, kebabkød, parmaskinke (eller noget lignende - det var i hvert fald helt tynde stykker), løgringe, friskrevet ost, chilisauce og frisk oregano

 

Den hjemmelavede dej (forberedt dagen før af en af de andre deltagere) var virkelig god, og fyldet smagte perfekt

  

Henriks pizza - det blev bygget ost ind i kanten

  

 

En uge med sygdom og snask, men til gengæld en ny bærbar

Det virker efterhånden lidt som om det her er blevet til en søndags-blog - eller at vi kun laver ordentlig mad én gang om ugen. Men i denne uge har vi været syge på skift, og jeg er stadig snottet og nyser, og ville være fuldstændig desperat om natten hvis ikke det var for min uundværlige næsespray. Den er simpelthen mere værd end det pureste guld, når man ikke kan få luft gennem næsen, og vågner jeg ved ikke hvor mange gange om natten med en mund og hals så raspende tør, at man skulle tro man havde slugt et kilo Sahara-sand. Så hurra for næsespray. Opfinderen fortjener en Nobels et-eller-andet-pris.
Og ja, jeg ved godt at man kan risikere at blive afhængig af den, fordi effekten bliver nærmest modsat hvis man bruger den for længe - men jeg er meget striks med max. 3 (måske til nød 4 når det er værst) pust om dagen, og max. i 10 dage. Længere varer en forkølelse heldigvis ikke - som regel.
Gudskelov er det nu vi skal igennem det, og ikke når turen går til USA - hvis den da overhovedet gør det, for nu har Lufthansas piloter varslet strejke, og man ved jo aldrig om de kan finde på at forlænge det.
Indtil videre ser vores afgang dog ud til at blive gennemført, så forhåbentlig kommer det til at gå efter planen. Og næsesprayen kommer med i kufferten.

Nåm'n det er altså ikke blevet til den store madlavning i denne uge - Henrik lagde sig syg tirsdag og onsdag, og da forkølelsen var under optræk hos mig også, orkede jeg ikke den store forkælelsestur. Derfor blev det til en færdig græskar-chilisuppe fra Mou, spicet op med bouillon, kød- og melboller (til den horible pris af 35 kr. for 1 kg), og en frisk rød finthakket chili. Som viste sig at være noget stærkere end beregnet, for hold da op det smagte af noget. Men Henrik proklamerede at det var den bedste suppe ever! så helt skidt var det ikke.
Suppen var på menuen begge dage han var hjemme - torsdag var det så min tur til en dag i sofaen, og der hentede Henrik snask til aftensmad (durum og kebabmix). Så der er heller ikke det store at berette om.
Fredag blev også en snask-agtig dag, for der lavede vi hotdogs. Det er der vist heller ingen grund til at komme nærmere ind på.

Udover at jeg lagde mig syg torsdag, så brillerede min bærbare så i øvrigt også lige med at lægge sig fuldstændig død om formiddagen. Fra det ene sekund til det andet, og uden forvarsel overhovedet, gik den fuldstændig i sort. Intet lys eller liv overhovedet var der at spore i den, så der var ikke så meget andet at gøre end at vente på Henrik kom hjem, så han kunne kigge på den.
Han kunne heller ikke finde liv, og kunstigt åndedræt virkede ikke, så hvad gør man så - konstaterer (med lidt hjælp fra nettet) at det nok er bund kortet der er feset af, og at det ikke kan betale sig at skifte det.
Han har flere gange sagt at jeg burde have en ny, da den gamle (en Lenovo) var alt for ringe, men jeg er jo lidt den gammeldags type der mener "if it ain't broken, don't fix it". Da den så endelige "broke", så skal jeg da lige love for den gjorde det med maner.

Det endte med at Henrik kørte ind til SHG og hentede en ny til mig (en jævnt fin Acer maskine). Så de sidste par dage er gået med at få alt op at køre igen. Heldigvis var harddisken stadig funktionel, så det er lykkedes at hente alt det over, som jeg har brug for.

I går måtte jeg dog lige afbryde genetableringen pga. et lille pizza-grill-træf vi skulle til i en af grillklubberne.
Mere om det i næste indlæg...