Velkommen til min mere eller mindre organiserede blanding af almindelig mad med (for det meste) høj fokus på naturlige og gode råvarer, lavet fra bunden - og lidt Low Carb/LCHF, RAW food (især på dessertsiden) - og nu også 5:2 fastemetoden.
lørdag den 30. april 2011
Vaniljekøb i England - nu med gratis fragt
Jeg har tidligere lavet et indlæg om billigt vaniljekøb i England hos VanillaMart, og jeg har bestilt derfra en gang siden, stadig med godt resultat (eneste kikser var at postvæsenet af en eller anden grund havde sendt pakken retur til leverandøren, men det sendte de selv en mail om, og en ny pakke kom afsted uden problemer).
Nu var jeg lige inde at kigge på vaniljeekstrakt, da jeg er løbet tør, og jeg kan se at de nu har droppet forsendelsesomkostningerne i hele EU, så det er altså helt gratis at få tilsendt derfra nu! (Ikke at det var dyrt før). Jeg ved ikke om det er den allerfineste kvalitet de sælger (eller - det ved jeg det ikke er, når jeg tænker på de kæmpestænger vi så til madkurset på Kongenshus - de kostede over 100 kr. for én stang) - men jeg har været fint tilfreds indtil nu, og det kan bestemt godt betale sig i forhold til priserne på de typiske tørre supermarkedsstænger herhjemme.
Så er tippet givet videre, hvis nogen lige sidder og mangler :-)
Etiketter:
tips til madindkøb
7 kommentarer:
Abonner på:
Opslag (Atom)