Produkttest: Helios økologiske mandler fra Californien, og Arla Buko friskost med radiser og purløg

Endnu et par tests af  sponsorgaverne fra madbloggertræffet har fundet sted i dag.

Helios øko mandler fra Californien:

Jeg har stået i køkkenet det meste af dagen, og en af de ingredienser jeg skulle bruge, var ristede mandler som topping til en bønnesalat. Derfor var det nærliggende at prøve de økologiske mandler fra Helios.

Første tanke:
Posen er svær at åbne uden at plasticen i toppen går helt i stykker, så det er nemmest at klippe den tværs over, og lukke med en elastik eller poseklemme.

Anden tanke:
Næsten alle mandlerne er pæne og hele - der var kun flækket et hjørne af nogle få, så meget positivt indtryk hvad det angår.

Jeg smagte en lille bid, inden jeg hældte dem på panden, som jeg skulle bruge, og smagen var god, og mandlerne sprøde.
De blev ristet på en pande med olivenolie og salt, og nogle af dem sprækkede under opvarmningen - næsten lige som pølser. Det tror jeg aldrig jeg har oplevet før med mandler - men det gjorde nu ikke noget.
Efter de var kølet af, var de stadig sprøde og pæne, så de er helt klart godkendt med
 ud af 6 kokkehuer. Den sidste hue ville være givet hvis jeg havde vidst at de var bedre end de bedste fra Spanien (som jeg ikke har smagt), og hvis indpakningen havde været lidt nemmere at have med at gøre.

Arla Buko friskost med radiser og purløg:

Midt i madlavningen  fik jeg lige lyst til et par kiks, og et kig i køleskabet efter noget passende at smøre på, resulterede i Arla osten med radiser og purløg. Den er ikke kommet i handlen herhjemme endnu, så det var absolut første gang der var mulighed for at smage den for mit vedkommende.

Jeg prøvede den både naturel, og med lidt snittet purløg på toppen.

Smagsmæssigt synes jeg ikke der er så meget "go" i den - den smager en lille smule af purløg, men jeg har svært ved at spore radiserne. Den er frisk og ikke for fed i konsistensen, så den kan sagtens spises hvis man også vil holde lidt igen på fedtfronten - og det hjalp på smagen at putte purløg på. Lidt friske radiser i sommersæsonen vil sikkert også være et hit. Men omvendt synes jeg det er lidt en skam at man "er nød til" at putte ekstra smag ovenpå sådan en type ost - så kan man næsten lige så godt bruge en naturel ost, og så putte den smag oven på man ønsker.

Jeg tror den får  ud af 6 kokkehuer herfra - jeg er ikke sikker på jeg vil købe den når den kommer i handlen. Den kan uden tvivl også bruges i madlavning, men der vil smagen helt forsvinde, og igen kan man lige så godt bruge en naturel ost.
Men fedt at være en af de forholdsvis få der får lov at smage den først!

Produkttest: Alligator chopper

Billede lånt fra Skiftselv.dk

Til madbloggertræffet sidste lørdag, var en af sponsorgaverne en Alligator Chopper, med ekstra Chipper.

Jeg har prøvet den et par gange i den forløbne uge, både med den lille indsats på 6x6 mm, og den store på 12x12.
Den lille har jeg prøvet med halve løg, en halv peberfrugt og et halvt æble.
Løgene går nogenlunde - jeg synes der skal trykkes lidt til, mere end jeg normalt ville føle mig tryg ved, i betragtning af at dimsen er lavet af plastic - men der står i vejledningen at man ikke skal være bange for at lægge kræfter i, så hvis man bare er klar over det, går det lidt nemmere.
Jeg synes ikke peberfrugten gav så gode resultater, selvom jeg vendte den med skindet nedaf som anbefalet - men det kan have været fordi den ikke var helt sprød længere.
Æblet kunne jeg slet ikke komme igennem, men der skal nok forsøges med den store Chipper del i stedet for.

I dag har jeg brugt den til at lave pommes frites med (med 12x12 Chipper delen), og det gik noget nemmere.
Det er rart at kunne lave nøjagtig lige store stykker til noget der skal frituresteges, så det bliver færdigt på samme tid, og jeg synes det gik nemmere med at trykke kniv-delen ned over kartoflen. Det virker i øvrigt bedst hvis man lige skærer bunden af så den står lige - ellers risikerer man den vælter.
Og så skal man lige være obs på at kartoflerne ikke er for lange til at kunne være inde i opsamler-delen, hvis man bruger den.

Mht. opsamler-delen - så synes jeg ikke den sidder godt nok fast. Hvis man har skåret noget og vender dimsen på hovedet for lige at ryste stykkerne ud af kniven og ned i beholderen, så er det en god ide at holde på opsamleren samtidig - ellers kan man ende med både grøntsager og opsamler-del på gulvet. Jeg siger ikke at det er sket for mig (2 gange) - jeg siger bare at det er en risiko.

Jeg kan forestille mig den er lidt bøvlet at vaske af i hånden - eller rettere at den er svær at tørre med et viskestykke, da der er mange "huller" på bagsiden af bunden - men har man opvaskemaskine, så er der ingen problemer, bortset fra at rensestykket i bunden skal vaskes af i hånden.

Jeg vil helt klart give den en chance ved fremtidige større snitte-opgaver - men skal jeg bare snitte et enkelt lille løg, tror jeg stadig jeg kan finde på at bruge kniv (især hvis Alligatoren ligger i opvaskemaskinen, som altså ikke kører hver dag hos os).

Alt i alt (indtil videre), er dommen rivejern ud af 6 - måske en 5'er ved større opgaver, hvor mange løg eller kartofler skal snittes på kort tid.

Lykken er...

Eva fra Stjernestøv i silkeregn afholder en give-away, hvor man skal skrive lidt om hvad lykken kan være - og den vil jeg gerne deltage i.

Lige netop i dag (og i går) har lykken været at jeg har en hel weekend uden faste planer, hvor jeg kan gøre mere eller mindre som jeg har lyst til. Og det har (som så mange andre weekend-dage) betydet at jeg har brugt en stor  del af lørdagen i køkkenet på at lave god mad til mig selv og familien.

Men uanset hvor godt jeg kan lide at lave mad og elsker at stå i køkkenet - så er jeg også lykkelig ved tanken om at i morgen søndag, der er det eneste på programmet at lave skønne ciabattabrød af den biga der står og bobler på køkkenbordet lige nu - aftensmaden er nem og tager højst 10 minutter, så resten af dagen kan bruges på at hygge og slappe af, og måske se lidt film og serier. Køkkentjans den ene dag - total afslapning den næste - det er lykke for mig lige nu...