Jeg havde fået købt rigeligt med fløde ind til julen og nytåret, og derfor stod der ½ liter piskefløde og var ved at udløbe på datoen (faktisk er den næsten en uge over nu, men den er stadig ikke sur. Måske er den faktisk glad for udsigten til ikke at ende i køkkenvasken).
I går var det dog ved at være sidste udkald med at få den brugt, hvis ikke den skulle ende i fryseren sådan her, ligesom ca. 2 liter af dens lidelsesfæller allerede er i forskellige former.
Da vi ikke har fået mad hjemme i aften, måtte den bruges på anden vis - jeg konsulterede nogle kloge mennesker online, og fik bla. et forslag om karameller. Glimrende idé, så det gik jeg i gang med torsdag aften.
Sidste gang jeg lavede karameller gik det sådan her, og tidligere igen har jeg lavet nogle med hindbær i. Fælles for begge udgaver var, at jeg synes ikke de var helt faste nok i konsistensen, så det skulle der laves om på denne gang.
Jeg søgte i min Google reader efter karameller med fløde, og en af de første der dukkede op var Kims opskrift på karameller med lakrids og chili.
Nu hvor jeg har fundet det gode lakridspulver var det jo ingen sag - og cayennepeber var skuffen også leveringsdygtig i.
Der måtte dog et lille twist til, så den ikke blev fuldstændig magen til - løsningen blev frysetørrede hindbær, for at give lidt syrligt modspil til det søde og stærke.
Jeg lavede halv portion i forhold til Kims opskrift, men skar noget ned på cayennemængden - erfaringen siger mig at lige netop cayennepeber er noget af det jeg skal være ekstra påpasselig med. Godt nok kan jeg godt tage noget chili, meeeen.... cayenne skal bruges varsomt.
I stedet for almindelig mørk sirup brugte jeg en mørk og tyk daddelsirup vi købte i en indvandrerbutik i Malmö for nogle år siden - den egnede sig fortrinligt til dette formål.
Karameller med lakrids, chili og hindbær:
ukendt antal - men de passede ca. i et sylteglas på ½ liter
190 g rørsukker
1 spsk fint lakridspulver
1½ dl piskefløde
3/4 dl daddelsirup eller anden mørk sirup
1/4 tsk cayennepeber
1 spsk frysetørrede hindbær
Smelt smør i en tykbundet gryde ved middel varme (jeg brugte en slip-let gryde). Bland lakridspulveret med lidt sukker så det ikke klumper (ifølge Kim suger lakridspulver nemt fugt, og har derfor nemt ved at klumpe når det kommer i kontakt med væske - jeg fik det dog ikke gjort, og der kom ganske rigtigt også små klumper i, som var svære at piske ud) og hæld det i smørret sammen med fløde, sirup og cayennepeber. Pisk det godt sammen.
Afhængig af hvor faste man vil have karamellerne, skal massen nu koge ved god varme (6-7 stykker ud af 9) til følgende temperaturer: ca. 120-125 grader giver en ret blød karamel - ca. 125-130 grader giver en almindelig karamel, og ca. 130-135 grader giver en hård og sej karamel. Mål med et sukkertermometer eller test ved at dryppe en lille smule karamel i et glas koldt vand - hvis konsistensen er rigtig når den er kølet af, er karamellen færdig. Jeg gik efter 130 grader for at få lidt tyggemodstand.
Pisk undervejs, især hvis der ikke bruges slip-let gryde, så massen ikke brænder på.
Lige inden karamellen er klar, knuses de frysetørrede hindbær på et skærebræt med bagsiden af en stor kniv, og tilsættes til karamellen. (Jeg puttede hindbær i fra starten, og jeg bilder mig ind de mistede en del smag ved det, så en anden gang vil jeg vente til sidste øjeblik).
Når karamellen er færdig, hældes den ud på en bageplade med bagepapir, eller på en silikonemåtte (det brugte jeg). Min halve portion kunne fint være på måtten uden at flyde for langt ud.
Lad karamellen køle en smule af, og fold nu karamellen ind over sig selv nogle gange, til den har den ønskede tykkelse. Mens den er varm, vil den blive ved med at flyde lidt ud, så det skal måske gøres nogle gange.
Læg dem til afkøling på en tallerken til de er helt kolde og stivnede - herefter kan de pakkes i karamel/bolchepapir (Kim har et link til hvor det kan købes). De vil på et tidspunkt begynde at klistre for meget sammen hvis man bare hælder dem løst i et glas, så det kan ikke anbefales - medmindre man spiser dem i løbet af meget kort tid.
Konklusion:
Super gode karameller, med lige den rigtige hårdhed. De bliver dog ret hurtigt bløde i munden, så man behøver ikke være bange for at knække en krone (medmindre der er større stykker frysetørret hindbær i - det kan godt lige give lidt modstand).
De har den helt rigtige balance af sødt, stærkt (uden at være brændende - måske jeg gør noget vildt og sætter mængden af cayenne en smule op næste gang) og en smule syrligt - men som sagt ville de nok have gavn af at hindbærene ikke koger for meget med næste gang.
Har man et egnet termometer går det desuden virkelig nemt med at få dem i den rette konsistens - og med slip-let gryden var det næsten ikke nødvendigt at røre i gryden.
Som Kim skriver kan man selvfølgelig tilsætte en masse andre smagsvarianter end lige lakrids og chili.
Det må der tænkes over til næste gang.
