mandag den 31. januar 2011

Claus Meyer - Almanak

I lørdags var vi i Føtex for at Lækkermåsen kunne kigge efter en bog om 2. verdenskrig, som han mente han gerne ville have (selvom han aldrig har læst en bog i sit liv, for sin egen fornøjelses skyld) - da vi ikke kunne finde den, endte det i stedet endte med at vi købte Almanak kogebogen, som han mente jeg skulle have. (Vi har siden set på nettet at krigs-bogen er på nogen-og-600 sider, så det fik ham vist kureret igen).

Jeg har været i tvivl om Almanak var en kogebog for mig, da jeg har læst fra flere at der ikke er så mange billeder i - og jeg er mindst lige så visuelt orienteret som de fleste andre madører.
Da den var pakket ind i plastic var der ikke mulighed for at kigge i den først, så vi tog altså chancen - den kostede 299, og det er vist en ok pris i forhold til den vejledende pris på 399.

Jeg har ikke fået kigget særlig meget i den endnu, men har dog bladret opskrifterne for januar igennem, og læst det meste af forordet - og indtil videre er jeg ikke skuffet, på trods af de manglende billeder. Det er måske også en god øvelse at være tvunget til selv at forestille sig, hvordan retterne kommer til at se ud.

Alene forordet indeholder også flere af de ting jeg har fået med fra madkurserne på Kongenshus - bl.a. at man tit skal salte meget mere end man regner med (det vidste jeg nu også godt - Den Skaldede Kok siger bl.a., at der er sjældent noget der har ødelagt så meget mad som salt - især hvis man bruger for lidt), samt at syre (citronsaft eller eddike) kan gøre meget for en ret der er lidt for fed.

Jeg glæder mig til at få læst mere i den, og komme i gang med at prøve nogle af opskrifterne...

Opskrift: Salat med and, kikærter og pærer, og parmesancreme/dressing



Jeg har taget en fridag i dag, som samtidig er den første dag hvor Lækkermåsen er uden arbejde efter at fabrikken er lukket.
Indtil videre har jeg præsteret at gøre køleskabet rent (vi snakker ikke om hvor tiltrængt det var), og at slukke for Playstation midt i et af Lækkermåsens spil, så de 22 runder han havde kørt i et bilspil gik tabt. Så er det jo godt han ikke lige har andre planer foreløbigt, så han kan indhente dem igen.

Nu hvor jeg er hjemme sådan midt på dagen en helt almindelig mandag, fik jeg lyst til at lave noget godt til en sen frokost, i stedet for at spise knækbrød som vi nok ellers ville have gjort. Så det blev til en gang salat med bl.a. kikærter (forkogte fra fryseren), pærer og andekød fra de lår jeg kogte før jul, samt en skyr-parmesancreme/dressing, som blev til efter inspiration flere steder fra.

Salat med and, kikærter og pærer:
ca. 3-5 personer alt efter om man spiser det alene, eller som tilbehør

2 store håndfulde salat (jeg brugte en blanding af babyspinat og rød mangold)
200 g kogte kikærter
250 g tilberedt andekød i strimler
1 Conferencepære i tynde skiver (med skræl)
1 rød peberfrugt i små tern
1 lille håndfuld grofthakkede cashewnødder
et lille drys flagesalt (da andekødet var kogt uden smagstilsætning, og derfor lige manglende en anelse smag)

Det hele anrettes i nævnte rækkefølge i et stort fad, eller blandes forsigtigt i en skål, og serveres med det samme.

Parmesancreme/dressing:

1½ dl Skyr (eller creme fraiche eller græsk yoghurt)
50 g fintrevet parmesanost (jeg bruger en minihakker)
1 fed finthakket hvidløg
1½ tsk flormelis (kan evt. undlades hvis man bruger den mindre sure creme fraiche eller græske yoghurt)
25 ml god rapsolie
1 spsk hakket persille (jeg brugte dog frysetørret i mangel af den friske)
groft salt og friskkværnet peber

Alt røres sammen og trækker en times på køl, inden den serveres sammen med salaten.

Konklusion:

Salaten blev god og mættende, omend der sagtens kunne have været brugt flere kikærter. Parmesancremen bandt det hele sammen og alt i alt udgjorde det en lækker og forholdsvis sund frokost.

Billeder:

Den færdiganrettede salat



Parmesancremen (den bliver ret gul i det pga. rapsolien)


Min portion

torsdag den 27. januar 2011

Opskrift: Jordnødde satay nudler


Jeg følger med i en hel del blogs via Google Reader, og når jeg støder på en opskrift der ser spændende ud, og som jeg bilder mig selv ind at jeg måske kan tage mig sammen til at få prøvet en dag, så skriver jeg linket ind i mit opskriftsprogram, så jeg kan gå dem igennem en dag inspirationen mangler.

På den måde fandt jeg vej til en opskrift fra The Good Mood Food blog - en opskrift med nudler i en sauce af jordnøddesmør. Det var lige hvad jeg fik lyst til at lave, da jeg tirsdag aften forsøgte at finde på menuen til onsdag. Jeg ændrede lidt på mængderne og tilføjede desuden rester af sous vide kalkunen fra i søndags, for at tilfredsstille Kødæderen.

Jordnødde satay nudler (Crunchy peanut satay noodles):
ca. 4-5 personer

Jordnøddesauce:

1 spsk rapsolie
4 små fed finthakket hvidløg
1 stykke finthakket ingefær på størrelse med 2 tommelfingre
2 små røde finthakkede chili (halvdelen af kernerne fjernes, resten hakkes med)
1 stor dåse kokosmælk
4 spsk soyasauce
saft af 1½ lime (de var ret små dem jeg brugte - vil skyde på der var ca. 3 spsk saft i alt)
8 spsk crunchy jordnøddesmør

Varm olie op på en pande, og steg hvidløg, ingefær og chili i ca. 1 ved god varme - pas på hvidløget ikke branker.
Tilsæt kokosmælk, soyasauce, limesaft og jordnøddesmør, og varm saucen igennem til smørret er smeltet. Hold saucen varm ved svag varme til det øvrige tilbehør er klar.

Kød:

325 g tilberedt (eller råt) kalkunbryst (eller kyllingebryst) i tynde strimler
4 små fed finthakkede hvidløg
1 spsk soyasauce
saft af  ½ lime
1 lille finthakket rød chili

Kødet marineres med hvidløg, soja, limesaft og chili i ½-1 time, og steges derefter ved ret høj varme på en pande, i et par minutter til det er gennemvarmt (hvis man bruger råt kød skal det selvfølgelig være gennemstegt).
Hold kødet varmt indtil serveringen - hvis man bruger allerede tilberedt kød, passer det nogenlunde med at stege det samtidig med at nudlerne koger.

Nudler:

400 g tykke nudler

Koges efter anvisning på pakken i rigeligt vand tilsat salt.

Vandet hældes fra nudlerne, som blandes sammen med den varme jordnøddesauce (eller saucen serveres ved siden af, det afhænger af smag - nudlerne suger rigtig meget, så hvis man gerne vil have fornemmelsen af den cremede sauce intakt, bør man ikke blande nudler og sauce på forhånd, men lade folk gøre det ved bordet).
Anret nudler og sauce i tallerkener, og pynt med:

agurk i tynde skiver
forårsløg i tynde diagonale skiver
saltede grofthakkede jordnødder (jeg brugte dog saltede cashewnødder som jeg havde i forvejen, da jeg ikke lige var villig til at betalte en mindre formue for jordnødder)


Konklusion:

Saucen blev godt stærk af de røde chilifrugter, og den salte smag fra soya, den syrlige fra lime, og den cremede og lidt søde fra jordnøddesmørret fik det hele til at gå op i en højere enhed.
Kødet blev faktisk endnu bedre af marineringen, på trods af at det allerede var tilberedt - det var stadig saftigt og meget mørt, og den normalt kedelige kalkunsmag blev noget mere spændende. Måske man altid skulle tilberede kalkun to gange?
Jeg blandede nudler og sauce på forhånd, men en anden gang vil jeg kun gøre det portionsvis, så nudlerne ikke suger al saucen op. Jeg kan godt lide sauce. Derfor.

Billeder:

Det allerede tilberedte kød marineres


Gode sager steges på panden


Fed og fyldig jordnøddesauce - mmmmmmm.....


Kalkunen steger


Min tallerken

mandag den 24. januar 2011

Mad og oplevelser for livsnydere på Kongenshus Kro og Hotel - 3. og sidste gang

I aften var sidste aften på madkursus på Kongenshus Kro og Hotel, sammen med Hanne K., og igen i aften har vi fået en spændende menu.

I aften fik Hanne og jeg lov at prøve kræfter med forretten, og da jeg sidste gang havde udtrykt ønske om noget med skaldyr, var jeg spændt på om det blev opfyldt. Og det blev det (selvom det måske ikke lige var på den måde jeg havde forestillet mig).

Menuen så ud som følger:

Forret:



Hummersuppe lavet på rodfrugter, skaller af jomfruhummerhaler og godt med fløde og hjemmelavet fiskebouillon (som dog var lavet på forhånd), samt fantastiske korttidshævede kuvertbrød.
Som pynt nogle skiver lilla/orange gulerod i bunden af tallerkenen.
Jeg var lidt skeptisk ved første smagning om den kom til at smage af nok (normalt skal den have lov at stå og koge ind i meget længere tid), men resultatet blev rigtig godt, i betragtning af hvor få midler der blev anvendt.
Når vi har spist de hummerhaler vi har i fryseren, så vil jeg da i hvert fald prøve at gemme skallerne, og se om jeg kan få noget lignende ud af dem.

Hovedret:



Braisseret lammeskank med knust kartoffelmos, restaurantens egen sauce, og en salat med frisee, revne rodfrugter, rosenkål og vindruer (den fik jeg desværre ikke noget billede af).
Lammeskankerne blev braisseret i en kæmpe gryde sammen med rodfrugter og vand. Kartofler med skræl blev kogt, og derefter "knust" til mos mellem fingrene, og blandet med olie, karse og salt og peber.
Kartoflerne var utrolig smagfulde og søde - og som Pernille sagde, var det en god og anderledes måde at få brugt en rest kogte kartofler, i stedet for at lave dem til brasede kartofler.
Lammeskanken skulle reelt have braisseret i noget længere tid, og den var måske ikke helt så mør som jeg godt kunne have tænkt mig - men alligevel imponerende hvad man kan nå på så forholdsvis kort tid.

Dessert:


Chokolade moulleux - en blanding af smeltet mørk chokolade og smør, der vendes i piskede æggeblomer og sukker, og derefter i piskede æggehvider og sukker, hvorefter den bages i ovnen til den bliver nærmest souffle-agtig. Serveret sammen med frisk ananas der var braisseret i en mørk sukkerlage med bla. stjerneanis og vanilje (stort set samme som blev brugt til appelsinerne sidste gang).
Lækker og blød chokolade"kage" - den var ikke helt fast, men heller ikke flydende i konsistens. Meget koncentreret smag, som nok skal nydes i mindre doser (derfor passede kaffekop-størrelsen også fint).

Alt i alt - endnu en lækker menu, som jo så også var den sidste.
Det har været meget inspirerende at være med til, og ikke mindst rigtig hyggeligt at møde Hanne ude i den rigtige verden - det håber jeg vi kan gøre igen :-)

søndag den 23. januar 2011

Opskrift: Sous vide kalkunbryst, perle-otto (med perlespelt og perlebyg) og rosenkål med bacon, hvidløg og æbler



Det har madmæssigt været en nem weekend indtil nu - Lækkermåsen og Bonussønnen lavede millionbøf i torsdags, som vi også fik fredag hvor BS havde besøg af computervennerne, og i går var jeg til forsinket arbejdsjulefrokost i Tinghallen i Viborg, hvor vi fik showtime buffet, inden vi hørte Kim Larsen og Kjukken.
Buffetten er ikke værd at skrive det store om - ikke det mest spændende jeg har prøvet, og jeg er glad for at jeg nu har prøvet det uden selv at skulle betale, for så ved jeg i hvert fald at det behøver jeg ikke igen.
Kim Larsen koncerten er der heller ikke en masse at skrive om - jeg var en dødbider og fik Lækkermåsen til at hente mig inden den var færdig, for selvom der var helt fyldt op i salen, og god stemning osv., så var det altså bare ikke lige mig...


Nå men siden jeg nu var sluppet let henover maden de andre dage, så måtte der kokkereres i dag hvor der ingen planer var på programmet.
I torsdags faldt valget på et helt kalkunbryst, som jeg synes skulle en tur i vandbadet. Der er flere muligheder mht. tilberedelsestid, men jeg har fundet "biblen" i Douglas Baldwins hjemmeside, hvor et forslag lyder på 4 timer ved 63,5 grader hvis brystet er 7 cm tykt, og det passede lige på det jeg havde købt.
Har man ikke udstyret til sous vide, så har jeg fundet en tysk hjemmeside, med angivelser af tider og grader til langtidsstegning, som kan bruges som alternativ - den findes her. (Til de ikke-tysk kyndige kan den fint oversættes af Google Translate - men det giver nogle lidt spøjse ord hist og her - feks. bliver Truthahn til Tyrkiet!!)


Så skulle der jo også lidt tilbehør til.
I mandags lavede vi jo risotto Kongenshus, og Hanne K. har blogget om et alternativ, bygotto, her, hvor hun brugte perlebyg, og jeg fandt både perlespelt og perlebyg i Bilka i ugens løb, så jeg bestemte mig for at prøve at lave en perle-otto med både byg og spelt (og nej, der er ingen skjulte hentydninger med ordet Perle - det er IKKE en udlænding der har skiftet navn til det danskklingende Otto!!)
Jeg fandt inspiration her - havde dog ingen svampe, så det blev i stedet med gulerødder skåret i bølgeskiver på Börner Dekostar jernet.
Desuden tog jeg chancen og risikerede en skilsmisse ved at købe rosenkål som også skulle blive til en slags tilbehør.
Lækkermåsen har stadig traumer fra barndommen, hvor han blev tvunget til at spise de kogte og klamme rosenkål, og jeg har heller ikke selv alt for gode minder fra min barndom - men jeg ville gerne udfordre både ham og mig selv lidt ved at prøve noget helt andet. Flere i blogverdenen har lavet friske rosenkålssalater med bl.a. æble i, så jeg forestillede mig lidt det samme. I går til julefrokosten kom jeg så, uvist af hvilken årsag, til at snakke om rosenkål med min bordherre, og han foreslog rosenkål på panden sammen med hvidløg og bacon - og hvis der skulle være en måde at servere rosenkål for Lækkermåsen, så skulle det da netop være med hvidløg og bacon.
Der blev bygget lidt videre på den, så der også kom æbler og granatæblekerner i.


Nok snak - videre til opskrifterne!


Sous vide kalkunbryst:


1 kalkunbryst på 1,1 kg
Saltlage af:
7,5 dl vand
38 g groft salt der blendes til fint salt (så det bedre kan opløses i vandet)


finthakket frisk timian
flagesalt
friskkværnet peber


Kalkunbrystet lægges i en skål og dækkes med saltlagen - stilles i køleskab i 30-60 minutter (her blev det 45).
Når tiden er gået, duppes brystet tørt med køkkenrulle, og gnides ind i timian, salt og peber.
Kødet vakuumpakkes og lægges evt. på køl indtil det skal i vandbadet.


Vandbadet varmes op til 63,5 grader, posen med kalkun lægges i, og den skal nu have lidt over 4 timer.
(Den endte dog med at få næsten 5).


Ca. 5 minutter inden servering varmes en støbejernspande op på høj varme, kalkunbrystet tages ud af posen og duppes tør med køkkenrulle, og brunes på den varme pande i max. 30 sekunder på hver side.
Tages af, skæres i tynde skiver og serveres med det samme.


Perle-otto:


1 cup = 2,36 dl


½ cup perlespelt
½ cup perlebyg
vand til iblødsætning


vand til kogning
2 spsk olie


Perlebyg og perlespelt sættes i blød i koldt vand i 20 minutter. Vandet hældes fra og kornene skylles i koldt vand.
Nyt vand sættes til kogning sammen med olien, og kornene koges i 8-10 minutter (opskriften sagde 20, men jeg syntes det lød af meget, når kornene også skal koges ind med bouillon og hvidvin bagefter, så jeg nøjedes med ca. 8 minutter, og det gav et fint resultat). Vandet hældes fra, og kornene skylles i koldt vand igen.


1+1 finthakket rødløg
3 fed finthakket hvidløg
2+2 spsk olivenolie
2 gulerødder i små stave eller skiver
2 spsk+2/3 cup hvidvin
2 cup hønsebouillon som varmes op i en gryde, og står og simrer mens ottoen laves
finthakket skal af ½ citron
ca. 3 spsk creme fraiche 18% 
friskrevet parmesanost


Det ene hakkede løg svitses i 2 spsk olie i ca. 1 minut. Gulerødderne tilsættes og svitses med til de begynder at blive en anelse bløde. 2 spsk hvidvin tilsættes og blandingen simrer til vinen er fordampet og løg og gulerødder begynder at tage en smule farve. Tages af varmen og gemmes til senere..


Det andet hakkede løg og hvidløg svitses i 2 spsk olie i et par minutter, hvorefter perlebyg og -spelt tilsættes sammen med resten af hvidvinen. Blandingen simrer til vinen er fordampet. Tilsæt den varme hønsebouillon lidt af gangen og lad væden koge ind hver gang, inden mere tilsættes.
Når den sidste bouillon er tilsat, hældes løg/gulerodsblandingen i, og ottoen varmes igennem til den har ønsket konsistens (den skal ikke koges helt tør til sidst, men have en "cremet" konsistens).
Et par minutter inden servering tilsættes creme fraiche, samt parmesanost.
Alternativt kan ottoen køles af inden creme fraiche og parmesanost kommes i, og den genopvarmes så inden servering, hvorefter creme fraiche og parmesanost tilsættes som beskrevet. 
Jeg lavede den i god tid og genopvarmede den, og det blev fint.


Rosenkål med bacon, hvidløg og æbler:


2 pakker bacon i skiver (eller tern) - skåret i mindre stykker
400 g rosenkål (giver ca. 300 g renset vægt)
6 fed finthakket hvidløg
1 æble i tern (jeg brugte Pink Lady)
kerner af ½ granatæble


Baconstykkerne steges på en pande. Når de er gyldne og sprøde, tages stykkerne op og lægges på køkkenrulle. Det meste af fedtet hældes fra, men lidt gemmes, som rosenkål svitses i et par minutter, hvorefter hvidløg tilsættes og varmes med et par minutter uden at brune.
Blandingen tages af panden og hældes i en skål og køler lidt af. Bacon blandes i sammen med æbletern og granatæblekerner (eller granatæblekernene bruges til pynt) og serveres.


Konklusion:


Kalkunen blev fin - mør, saftig, men dog knap så smagfuld (men det er nok et generelt problem med kalkun). Et drys salt på skiverne hjalp dog på det - og ingen tvivl om at sous vide er en god metode til at opnå et godt resultat med sådan en fugl.
Lækkermåsen overraskede totalt ved at udnævne rosenkålsblandingen til det bedste i menuen - han syntes de smagte lidt ligesom ærter, så jeg tror faktisk jeg har kureret ham for hans barndomstraume - og jeg var også selv godt tilfreds. Bacon, hvidløg, æbler og granatæblekerner giver alt sammen en god smag til kålene, men jeg tror dog jeg vil prøve at bruge dem helt rå i en salat næste gang.
Perle-ottoen blev udmærket, men kunne dog godt have brugt en smule mere smag - enten lidt mere salt og peber, eller også skulle vi måske bare have brugt de citronbåde, som jeg faktisk havde skåret ud, og som skulle være presset ud over det hele. Det gav en rigtig god kontrast til risottoen vi lavede på Kongenshus, og havde helt sikkert også gjort gavn her - men sådan er det når man åbenbart er ved at blive lettere dement.
Alt i alt var det dog en god og mættende middag - nu skal der snart ses håndbold og Lykke, og så truer en ny arbejdsuge...


Billeder:

Kalkunen gnides ind i krydderier inden den kommer i svømmepølen


Rødløg og gulerødder svømmer i hvidvin


Perleottoen


Små uskyldige rosenkål - tænk alle de skader de har været skyld i, på små barnesjæle...


Min tallerken


Man kan lige skimte perleottoen

lørdag den 22. januar 2011

Opskrift: Grove morgenmadsboller/kuvertbrød


I mandags til madkurset på Kongenshus blev der bagt nogle lækre grove kuvertbrød til forretten (Hanne K. har et billede af dem i sit indlæg her), og jeg var ret fascineret af hvor gode de blev, efter kun ca. 15 minutters hævetid (opskriften siger 2-3 timer, men det var der ikke tid til).
Da jeg stod og skulle bruge en ordentlig portion morgenmadsbrød i dag (Bonussønnen havde 3 venner til computerparty i aftes, og de skulle også fodres af her til morgen), bestemte jeg mig til at bage boller efter samme opskrift, men for at gøre det nemt, lavede jeg dejen fredag aften, skar ned på gærmængden og lod den hæve i køleskab natten over.
Jeg måtte dog lave lidt om på opskriften, da jeg for sent opdagede at jeg ikke havde grahamsmel nok, så noget af det blev skiftet ud med groft durummel og havregryn.

Grove morgenmadsboller/kuvertbrød:
ca. 48 stk.

1 liter iskoldt vand
1 kg godt hvedemel
700 g grahamsmel (her brugte jeg 300 g grahamsmel, 300 g groft durummel og 100 g havregryn)
1 pk. gær (jeg brugte kun 25 g - og det kan godt være man kunne have brugt endnu mindre)
25 g sukker
30 g salt

Alle ingredienser pånær salt røres sammen i røremaskine - det skal køre ca. 15-17 minutter på lav hastighed. Til sidst tilsættes saltet, som røres med et par minutter. Herefter har man så 2 muligheder:
1. Hvis man har brugt en hel pakke gær, sættes dejen til hævning på køkkenbordet (eller et andet lunt sted) i 2-3 timer.
2. Hvis man har brugt ½ pakke gær, sættes dejen til hævning natten over (eller ca. 8-10 timer) i køleskab, og hæver videre ved stuetemperatur i en times tid inden bollerne formes. (OBS: Dejen hæver til ca. dobbelt størrelse, i hvert fald i køleskabet ved så lang tids hævning, så sørg for at skålen er stor nok!)
Bordet drysses med lidt groft durummel (det sviner ikke så meget som hvedemel) og dejen hældes ud på bordet. Bollerne formes (må gerne gøres lidt rustikt, ved feks. at skære ud med en spartel eller kniv, og forme den løseligt på bagepladen), pensles med lidt mælk og drysses med groft durummel. Ovnen tændes på 185 grader almindelig varme, og mens den varmer op, hæver bollerne videre på bagepladen.
Bollerne bages i ca. 20-25 minutter (alt efter størrelse) til de er let gyldne og lyder hule når man banker på bunden.

Konklusion:

Gode og mættende boller, som altså fint kan bruges til både morgenbordet, og som kuvertbrød (så skal de nok laves en anelse mindre end de fleste af dem jeg lavede) - de måtte måske godt have haft en anelse mere salt, især hvis de skal bruges til kuvertbrød. Men hvis man putter pålæg på, opvejes saltmanglen fint af pålægget.
Det er også rart de er så nemme, og at dejen kan laves aftenen inden - så er der hurtigt boller klar til morgenbordet - og der er vel ikke ret meget der slår duften af nybagt brød om morgenen...

Billeder:

Den færdighævede dej - den fylder det meste af 6,7 liters skålen til røremaskinen


Dejen skæres ud 


Bollerne hæver færdig


Og så er det tid til at sætte tænderne i nybagt brød...

onsdag den 19. januar 2011

Opskrift: Kyllingetortillas og eksotisk salat med papaya og mango



I lørdags var vi hjemme hos en af Henriks nu tidligere kolleger og spise, og vi fik bla. en fantastisk helstegt oksemørbrad, hvor noget af tilbehøret var en salat med mango og papaya i. Den fik jeg lyst til at forsøge at gøre efter, så i dag, hvor vi var grønthandlen, fandt jeg en papaya og en mango, samt nogle cherrytomater, og sammen med persille der var tilovers fra flæsk og persillesovs i går, kom det til at udgøre grundstenen i salaten. Jeg ville egentlig have puttet avocado i også, men det glemte jeg igen - det bliver næste gang.
Vi havde desuden nogle mexicanske tortillas liggende, og på shoppeturen blev det til en bakke kyllingebryst, som sammen med løg, hvidløg og peberfrugt kom i pandekagerne. De blev krydret med mit hjemmelavede fajitakrydderi, og så var en skøn aftensmad på plads.

Eksotisk salat med papaya og mango:
ca. 3-4 personer

1 papaya, skrællet og skåret i tern
1 mango, skrællet og skåret i tern
ca. 10 cherrytomater skåret i kvarte
en håndfuld meget finthakket persille
saft af ½ lime
salt og peber

Det hele blandes sammen og smages til med salt og peber - trækker gerne koldt en times tid, men må ikke være alt for kold ved serveringen.

Kyllingetortillas:
3 personer

6 tortillapandekager
ca. 400 g kyllingebryst skåret i strimler
2 store løg skåret i både
1½ peberfrugt i tern
4 fed finthakket hvidløg
fajitakrydderi (jeg ved ikke hvor meget jeg brugte da jeg bare dryssede det over grøntsagerne og kyllingen i skålen, men vil skyde på 3-4 spsk)
olie til stegning
ca. 2 håndfulde gratineringsost

Kyllingestrimler og grøntsager vendes rundt i en skål, og fajitakrydderi drysses over og blandes godt i. Må gerne stilles i køleskab og trække en halv time.
Ovnen tændes på 200 grader. Blandingen steges på en ret varm pande af flere omgange, til kyllingen er lige knap gennemstegt.
Blandingen lægges i tortillapandekagerne, som enten rulles sammen, eller foldes sammen i firkanter (jeg gjorde begge dele) og lægges i et smurt ovnfast fad. Varmes i ovnen i ca. 15 minutter til pandekagerne begynder at blive gyldne og en anelse sprøde. Så drysses lidt gratineringsost på, og pandekagerne varmes i yderligere ca. 5 minutter til osten er smeltet.

Konklusion:

Salaten var ren sol og sommer - dejlig sød smag, og farverne får bare en til at længes endnu mere efter forår. Endnu engang kan jeg konstatere at frugt til maden fungerer perfekt!
Kyllingepandekagerne var rigtig gode - de havde lige en anelse bid fra fajitakrydderiet, og grøntsagerne var stadig en smule sprøde, og kyllingen mør og saftig. Og der er rester til madpakken i morgen.

Billeder:

Salaten er færdigblandet


Kylling og grøntsager trækker med fajitakrydderi


Min tallerken med en halvvissen dusk persille

tirsdag den 18. januar 2011

Mad og oplevelser for livsnydere på Kongenshus Kro og Hotel

Som nævnt lidt om tidligere, havde Hanne K. lokket mig med til et madlavningskursus på Kongenshus Kro og Hotel - det fordeler sig over 3 mandage, hvor vi hver gang skal tilberede, og hvad der er mere vigtigt, fortære, en 3-retters middag, lavet med årstidens råvarer.

Første gang var sidste mandag, og da Hanne allerede har lavet en glimrende gennemgang, springer jeg den over (jeg glemte desuden også at få kameraet med).

I går huskede jeg kameraet, så selvom Hanne igen har lavet et indlæg, kommer her min version af oplevelsen også.

Første gang kom vi begge på dessertholdet, og i går var vi tæt på at ende på forret-holdet - men en hurtig bemærkning fik os på hovedretten i stedet, og det var jeg godt tilfreds med, da jeg gerne ville prøve kræfter med det den indeholdt.

Menuen så ud som følger:

Forret:






Ovnbagt torsk med citron, timian, hakket løg, smør, salt og peber.
Dertil en kreativ salat, hvor forretholdet blev opfordret til at være - ja, kreative. Resultatet blev en frisesalat med bagte rødbedetern, pærer, peberrodsdressing, og "mormordressing" - og så blev der bagt nogle små grove kuvertbrød.
Skøn fisk, som virkelig smager af noget - som Hanne også skriver, så går vores kok og underviser Pernille meget op i at maden ikke skal tilberedes mere end lige nok - og det kan mærkes på fisken vi har fået begge gange. Jeg er alt for dårlig til at få fisk på menuen, men disse to mandages fiskeoplevelser har givet mig lysten til det, om ikke andet.

Hovedret:




Vinterrisotto med persillerod, svampe, porre og timian, smørdampet grønkål, samt ovnstegte unghanelår.
Jeg var mest involveret i risottoen, som desværre gik hen og fik lidt for meget (jeg ved ikke for godt hvilken konsistens en risotto skal have, så det var vist min skyld) - men den smagte nu godt, og var meget mættende.
Unghanen skulle kun have ca. 15 minutter ved 185 grader i ovnen - noget både Hanne og jeg var ret overraskede over - men ifølge Pernille er salmonellahysteriet netop dét - hysteri. Selvfølgelig skal fjerkræ ikke være rå, men det skal absolut heller ikke steges tørt og kedeligt - og det blev det heller ikke. Kødet var perfekt.
En citronbåd presset over hele herligheden gav et dejligt syrligt modspil til det ret fede og bastante i risottoen.
Jeg skal helt klart snart prøve at lave risotto selv - måske bare med perlebyg eller -spelt, som Hanne også har forsøgt med.

Dessert:




Panna Cotta og braiseret appelsin (hel appelsin overhældt med brun farin-sukkerlage og nødder, peberkorn og vanilje - og her snakker vi den fedeste vaniljestang jeg nogensinde har set - polynesisk af slagsen, til over 100 kr. pr. stang)
Jeg har vist aldrig fået panna cotta før - den var godt gemt nede under appelsinen og sukkerlagen, men den smagte godt, omend en smule anonymt - lidt ligesom en fløderand.
Appelsinen var en lille smule bitter, men gav egentlig et fint modspil til den søde sukkerlage og flødeblandingen.

Alt i alt - en superlækker menu, hvor jeg fik spist op, i modsætning til første gang.

Næste, og sidste gang, forlyder det at vi måske skal have lam til hovedret, og en dessert med MEGET og MØRK chokolade. Hvem kan ikke glæde sig til det...
Inden Pernille afslørede det, spurgte hun dog om vi havde nogle ønsker til menuen, og jeg pippede op om at det måske kunne være spændende med skaldyr til forret, i stedet for fisk. Jeg kommer jo nok på forretholdet næste gang, så det bliver spændende om mit ønske bliver opfyldt...


Opskrift: Krydret ovnstegt flæsk med kartofler og "light" persillesovs

            

For snart længe siden købte jeg en pakke flæsk på tilbud, som blev smidt i fryseren til flæsk-trængende tider - og den dag var endelig kommet i dag.
Sidste gang jeg/vi lavede flæsk var det på gasgrillen, med et halvbrændt resultat - så i dag blev de lavet i ovnen, så jeg lidt bedre kunne holde øje med dem.
Jeg havde set på www.grillguru.dk at nogen giver flæsket en rub inden stegningen for at give mere smag, så jeg brugte denne Grill Mates Sweet & Smokey rub, som vi købte i USA.

Der skulle selvfølgelig kartofler og persillesovs til. Sidste gang brugte jeg Karolines mælkesauce, men i dag ville jeg forsøge fra bunden, men uden at den blev alt for fed, så jeg fandt en fedtfattig version hos Arla jeg tog udgangspunkt i.

Vi skulle egentlig have haft en råkostsalat til også, men tiden løb fra mig, så det blev ved de tre hovedingredienser.

Krydret ovnstegt flæsk:

ca. 3-5 store skiver flæsk pr. person
salt
rub

Flæsket tørres med køkkenrulle, drysses med lidt salt, og rubben gnides ind i flæsket på begge sider. Sættes i køleskab på en tallerken i en times tid, til rubben er "smeltet".
Flæsket lægges på en rist over en bradepande, og sættes øverst i en kold ovn, som tændes på 225 grader.
Flæsket vendes et par gange efterhånden som det begynder at blive sprødt - efter ca. 20 min. skrues varmen ned til ca. 185 grader til flæsket er færdigstegt - pas på det ikke bliver for mørkt, især hvis der er sukker i rubben!

Persillesovs, light version:
ca. 3-4 personer

½ liter minimælk
ca. 2 spsk maizena
½ spsk Oscar hønsebouillonpulver
½ tsk sukker
ca. 2 dl meget finthakket frisk persille (jeg brugte kruspersille denne gang)
salt og hvid peber

Maizena piskes ud i mælken, og det hele koges op - juster evt. med mere maizena hvis den er for tynd, eller evt. lidt kogevand fra kartoflerne hvis den er for tyk.
Bland bouillonpulver, sukker og persille i, og kog igennem i 5-10 minutter mens der piskes, til persillen er blevet blød og ikke føles så grov i konsistensen. Den brænder let på pga. den fedtfattige mælk og manglende fedtstof, så sørg for at være grundig med piskeriset.
Smag til med salt og peber.

Konklusion:

Flæsket blev ikke 100% sprødt, men jeg var nød til at tage det ud lidt tidligere end jeg regnede med, da det var begyndt at blive lige lovlig mørkt. Smagen var dog supergod - det kan godt anbefales at rubbe det med en god krydderiblanding, i stedet for kun at give det salt og peber. Og da først det havde kølet lidt af, blev sprødheden også lidt bedre.
Sovsen blev også god - som sagt har den dog nemt ved at brænde på, så man skal være over den med piskeriset - og så skal den koges ordentligt igennem med persillen, da persillen ellers føles meget grov. Jeg ved godt at nogen først putter persillen i til allersidst, og ikke koger den igennem derefter, men jeg synes ikke den mister smag ved kogningen - og så vil jeg også gerne kunne spise resterne dagen efter.

tirsdag den 11. januar 2011

Advarsel mod tidligere anbefalet engelsk netbutik med køkkengrej

Opdatering 13.02.2011:

I sidste uge dukkede der endelig en pakke op fra England - dog kun med 3 ud af 7 bestilte ting (heriblandt heldigvis olivenudsteneren, som var grunden til at jeg overhovedet bestilte noget hos dem).
Med i pakken var der en seddel om at de resterende ting ville blive sendt ugen efter, så nu er jeg jo noget spændt på om resten dukker op.
Jeg havde truet dem via deres hjemmeside, med at min bank ville føre pengene retur hvis ikke jeg hørte fra dem, så måske det var det der skulle til.
Under alle omstændigheder håber jeg selvfølgelig at resten dukker op - og så bestiller jeg ellers aldrig noget hos dem igen...

----

Jeg har tidligere skrevet om www.decuisine.co.uk, hvor jeg bestilte min egen julegave lige før jul (først og fremmest en olivenudstener, men også andre ting).
Hjemmesiden ser fin ud, de har mange spændende ting, til fornuftige priser, og fragten var også rimelig.

Desværre var der bare lige én ting jeg missede - nemlig at tjekke på nettet hvad andre havde at sige om stedet, inden jeg bestilte og smed mine penge efter dem.
Jeg sendte min ordre den 21. december, pengene blev trukket den 23. december, og jeg var så småt begyndt at undre mig over at jeg ikke har modtaget noget, og at jeg heller ikke kunne se på ordrestatus at varerne var sendt.
For et par dage siden sendte jeg en besked via deres kontaktformular - den har jeg ikke fået svar på.

I dag kom jeg så endelig i tanke om at jeg måske lige skulle tjekke hvad der var af reviews på nettet - og tak skæbne! Hvis jeg havde læst alle de negative kommentarer, havde jeg aldrig bestilt noget hos dem.

Det er side op og ned, så langt som næsten 2 år tilbage, hvor folk fortæller at de aldrig har fået deres varer, og firmaet er umuligt at komme i kontakt med.
Får de endelig fat i dem og får lovning på refundering af deres penge - så sker der enten ingenting, eller også kommer der en gummicheck!

Der er dog også nogle der fortæller at de har modtaget deres varer efter op til 3-4 måneder, men det er jo godt nok ikke lige det man regner med, når man bestiller noget som ser ud til at være på lager, og når man ikke får nogen besked om at der er lang leveringstid.

Så jeg har mere eller mindre indstillet mig på at jeg er blevet taget i måsen for første gang i min karriere som nethandler - og så må det være en lærestreg - og en reminder om ALTID at tjekke reviews på de udenlandske netbutikker inden jeg bestiller (pis også - nu var jeg lige blevet så glad en fortaler for de engelske netbutikker, at man skulle tro jeg fik procenter).

Ender det så med at varerne kommer alligevel, så er det selvfølgelig kun positivt - men lige nu regner jeg med absolut ingenting. Så jeg håber ikke jeg har fået lokket nogen til at bestille hos dem!

P.S. Er der nogen der ved hvor man kan få en billig olivenudstener?

søndag den 9. januar 2011

Opskrift: Humus/hummus version 2 og grove fladbrød/kiks med rosmarin



Lidt inspireret af LaTascha fik jeg lyst til at lave en gang humus til frokosten i dag, sammen med en gang gulerødder og agurk i stave. Vi prøver så småt på at begynde at leve lidt sundere, selvom Lækkermåsen så godt nok lige købte rundtstykker og snegle hos bageren i morges - men derfor kan man jo godt fortsætte dagen i mere positiv retning.

Tilfældigvis faldt jeg over en opskrift på nogle fladbrød med rosmarin på The Pioneer Woman's Tasty Kitchen Blog, hvor bloggeren serverer dem sammen med humus, og da alle ingredienser var hjemme, var det oplagt at prøve dem af også.
I stedet for kun hvedemel (tror dog det var en grov hvedemel der blev brugt i opskriften), blandede jeg hvid hvede (den med 12% fibre), grahamsmel og almindeligt hvedemel - ellers holdt jeg mig til opskriften.


Humusopskriften er lidt en videreudvikling af den jeg postede her - nu har jeg fundet frem til den version som passer vores smagsløg. Der er dog rimelig meget tahin i, så for at prøve at lave den lidt mere fedtfattig næste gang, vil jeg måske erstatte lidt tahin med feks. 6% Jersey fraiche, eller evt. lidt A38. Men i dag blev det den "fuldfede" version - og den er god.


Humus:


2 1/4 cup kogte kikærter (ca. 5½ dl)
1/4 cup tynd tahini (det skal med andre ord IKKE være den mørke, meget faste og bitre udgave fra Urtekram! Jeg har fundet en meget lys og mere tynd (og også billigere) tyrkisk udgave i en indvandrerbutik i Viborg, og den passer perfekt)
3 spsk citronsaft
2-3 fed hvidløg
3/4 tsk spidskommen
ca. 1 dl vand
1 tsk groft salt
ca. ½ tsk cayennepeber


Pynt:
olivenolie
røget (eller almindelig) paprika
evt. friskhakket persille



Alle ingredienser til og med cayenne blendes grundigt sammen - holdt evt. lidt igen med citronsaft, salt og cayenne, og smag til, til sidst.
Anrettes og pyntes med lidt olivenolie, paprika og evt. hakket persille.


Grove fladbrød/kiks med rosmarin:
8 stk.
1 cup = 2,36 dl


3½ cup mel (ca. 8 1/4 dl)
her brugte jeg 1½ cup hvid hvede, 1 cup grahamsmel og 1 cup alm. hvedemel
1 tsk groft salt
2 tsk bagepulver
2 spsk friskhakket rosmarin
ca. 1 spsk friskkværnet peber
3/4 cup olivenolie (ca. 1,75 dl)
knap 1 cup lunkent vand (ca. 2 1/4 dl)


olivenolie til pensling
flagesalt


Mel, salt, bagepulver, rosmarin og peber blandes godt i en skål. Olie og vand tilsættes (hold evt. lidt igen med vandet) og dejen røres hurtigt sammen med en grydeske, og æltes et par gange, til den er nogenlunde sammenhængende (sikkert pga. det grove mel blev min dej ret løs i det, men det gør ikke så meget - de her brød skal ikke være kønne!)
Læg dejen tilbage i skålen og dæk med en tallerken eller husholdningsfilm, og lad den hvile i 30 minutter.


Tænd ovnen på 230 grader almindelig varme med en bageplade i.


Del dejen i 8 stykker, læg de 7 tilbage i skålen og dæk dem til, imens et stykke dej rulles ud med lidt hvedemel. Den skal være rimelig tynd. Pga. den er lidt løs i det, er det ikke til at lave den pænt rund, men det gør som skrevet ikke så meget, da de færdige brød alligevel skal knækkes i mindre stykker.
Flyt dejen over på et stykke bagepapir (jeg brugte en pizzaspade), pensl med olivenolie og drys med lidt flagesalt.
Flyt bagepapiret ind i ovnen på den varme bageplade, og bag brødet i ca. 8-12 min. afhængig af tykkelse. De kan nemt blive ret mørke i kanterne, så hold øje med dem!
Imens rulles næste stykke dej ud og gøres klar på et nyt stykke bagepapir.
Når det første brød er færdigbagt, tages brødet ud og lægges på en rist til afkøling (igen var pizzaspaden et godt redskab), og nu kan det første stykke bagepapir så genbruges til brød nr. 3.
Fortsæt til alle 8 brød er bagt.


Konklusion:


Humus blev god igen - den skal der ikke pilles så meget ved (bortset fra at forsøge at gøre den lidt mindre fed).
Brødene blev nærmere sådan lidt kiks-agtige, og meget grove og sprøde i konsistensen. Jeg havde overvejet om jeg skulle prøve at lave en halv portion efter den oprindelige opskrift, og en halv med det mere grove mel, og det fortryder jeg måske lidt nu at jeg ikke gjorde, for jeg ville gerne have prøvet hvordan de skulle være kun med almindeligt mel. De kom i hvert fald ikke helt til at ligne billederne fra den oprindelige opskrift - men det må så blive næste gang.
Under alle omstændigheder smagte de godt (rosmarin og salt gør meget), og på trods af at der er ret meget olie i og på, så har samvittigheden det lidt bedre når det er det grove mel der er i.
Både gemal og bonussøn var også tilfredse - de fik en portionsanretning ind på kontoret, hvor de sad ved hver deres pc :-)


Billeder:


Dejen til brødene



Udrullet,  penslet med olie og drysset med salt - formen ligner noget der er med i "Gæt en verdensdel"


Et færdigt kikse-brød - et af dem der ikke blev så mørke i kanten


Frokost til far og søn