torsdag den 22. november 2012

Kommentarer på denne blog

Jeg er blevet bombarderet med spam-kommentarer på denne blog det sidste stykke tid fra et eller andet amerikansk møj som vil have mig til at se amerikanske serier, og det gider jeg simpelthen ikke længere - så indtil videre har jeg altså set mig nødsaget til at ændre det, så man ikke længere kan kommentere som anonym herinde.
Man skal have en af følgende profiler for at kommentere:

Google
LiveJournal
Wordpress
TypePad
AIM
OpenID

Jeg kender selv kun Google profilen, men den er til gengæld også nem at have med at gøre, så jeg håber ikke det afholder nogen fra at lægge et par ord. Du behøver ikke afsløre noget om dig selv, selvom du laver en Google profil, og den kan bruges i mange andre sammenhænge også.
Om ikke andet kan du altid sende en mail hvis du vil af med noget, og ikke gider lave en profil.

Måske fjerner jeg restriktionen igen om et par måneder og ser om den værste bølge er ovre.
Vi får se.

tirsdag den 20. november 2012

Opskrift: Tørrede bananer i dehydrator



Mange har nok smagt de "tørrede" bananchips man kan købe de fleste steder med et større udvalg af tørret frugt - imidlertid er det nok lidt forkert at kalde dem tørrede (deraf anførselstegnene), da de typisk er dyppet i sukker eller honning, og derefter friteret i olie.
Vil man have et sundere alternativ, så kan man tørre dem helt naturel - enten i ovn eller dehydrator.
Konsistensen bliver ikke sprød og knasende som de friturestegte, men derimod mere blød og sej, næsten som en mellemting mellem vingummi og karamel.
Det var i hvert fald resultatet efter næsten to døgn i dehydratoren her.

Har man ikke en dehydrator, så kan de sikkerts sagtens tørres i ovnen, hvis man nogenlunde stoler på temperaturen - men en dehydrator bruger mindre strøm, så har man sådan en, bruger man selvfølgelig den. Så er ovnen også fri til andre ting.

Hvor mange grader bananerne skal tørres ved, er så spørgsmålet - vil man holde sig til raw udgaven, så må temperaturen ikke komme over 42 grader, men så tager det selvsagt længere tid.
Går man ikke op i raw, så kunne jeg forestille mig at 100 grader ville være passende - men tiden har jeg så ikke styr på.

Jeg gjorde under alle omstændigheder sådan her.

Tørrede bananer i dehydrator:

så mange modne bananer som der er plads til på bakkerne (skær evtentuelle brune pletter væk)

Bananerne skæres i skiver på ca. 1/2 cm og lægges på bakkerne med trådnettet på, så der kommer luft nedefra også.
Tør bananerne i dehydratoren ved ca. 42 grader til bananerne er gennemtørre - ca. 2 døgn tog det her.
Køl bananskiverne helt af, og opbevar dem i et lukket glas et mørkt og køligt sted.
Hvor længe de kan holde sig tør jeg ikke sige endnu - men de har da i hvert fald klaret skærene i en uges tid nu, så mon ikke de kan klare sig et par måneder også.

Konklusion:

De klistrer lidt fast i tænderne - men de smager af det de er - tørrede bananer.
Forventer man samme smag som de friturestegte, så bliver man måske skuffet, men regner man med en koncentreret og naturligt sød banansmag, så kan det ikke blive bedre.
Brug dem som snacks når den søde tand skriger højt på tilfredsstillelse - brug dem som "drys" på morgenmad, feks. i yoghurt eller i grød hvis man ikke lige har friske bananer liggende, eller hak dem og brug dem i en hjemmelavet müsli.


søndag den 11. november 2012

Low carb/LCHF opskrift: Grønkåls- og rosenkålssalat med mayodressing


Da vi havde madklub sidste lørdag, fik vi sammen med svinekæberne og mosen en skøn og frisk efterårssalat, lavet af flere ting der lå og bad om at blive brugt.
Udgangspunktet var en rest grønkål, nogle lidt trætte rosenkål, et par æbler der også havde set bedre dage, og inspirationen til at sylte det hele ind i mayonnaise og creme fraiche kom fra Klidmosters grønkåls-slaw.
Det kom jeg ikke til at fortryde.
(P.S. Salaten er ikke streng low carb, da den indeholder tørrede bær og friske æbler - men der skrues godt op for fedtet i dressingen, og det hjælper med at holde blodsukkerstigningen nede).

Grønkåls- og rosenkålssalat med mayodressing:
ca. 4-6 personer

4-5 stilke frisk grønkål
ca. 2-300 g rosenkål
en håndfuld ristede og afskallede hasselnødder (rå nødder kan også bruges, men dem har jeg det ikke så godt med)
en håndfuld tørrede tranebær (dem jeg har brugt indtil nu har været sødet med sukker, men jeg har kig på nogle fra Healthysupplies, som er sødet med økologisk æblejuice - de ryger i kurven næste gang der skal bestilles fra England)
2 madæbler
3-4 spsk god mayo (her bruges som sædvanlig Hellmanns, hvis ikke den er hjemmelavet)
3-4 spsk creme fraiche (gerne en fuldfed, men jeg havde kun Skyr Fraiche 8,5%, og den fungerer fint)
1 spsk mild fuldkornssennep (her er det ikke ligegyldigt hvilken type der anvendes - jeg har i lang tid haft en meget mild grov sennep fra et mærke jeg ikke kan huske, men mener den havde rødt låg - efter den blev brugt op, har jeg ledt efter den uden held, og var derfor nød til at købe en fra Bähnke, som er meget stærkere - så hvis ikke du har den milde slags stående, så start ud med lidt og smag dig frem)
evt. lidt citronsaft
salt

Vask og tør grønkålen grundigt, og skær den fri fra stokken. Pil de yderste grimme blade af rosenkålen og skær enden af.
Hak både grønkål og rosenkål ret fint i en foodprocessor eller minihakker og hæld det hele i en skål.
Hak nødderne groft med en kniv og bland dem i salaten sammen med grofthakkede tranebær.
Skær æblerne i små tern (behold gerne skrællen på) og læg dem i en skål med vand og citronsaft i nogle minutter - det forhindrer dem i at blive brune alt for hurtigt. Si dem fra vandet og bland dem i salaten.
Rør mayo, creme fraiche, sennep og evt. citronsaft sammen og bland det grundigt i salaten så al kålen er dækket - smag evt. til med mere citronsaft og salt.
Opbevar på køl indtil ca. 30 minutter før servering - æblerne er bedst hvis de ikke er alt for kolde.

Tip til variationer som jeg har forsøgt mig med:

granatæblekerner i stedet for tranebær
hakkede mandler/pecannødder/cashewnødder i stedet for hasselnødder

Det kunne også være lækkert med:

ristede bacontern
rødløg i tynde både

Konklusion:

Virkelig lækker salat, der passede perfekt til svinekæberne. Den var dejlig frisk og syrlig til den lidt søde flødesovs, og skålen blev tømt - selvom nogen i selskabet havde det lidt svært med at vide at der var rosenkål i.
Men heldigvis er de dage ovre, hvor rosenkål er noget der bliver kogt sønder og sammen og tvunget i halsen på sagesløse børn (Lækkermåsen har traumer over selvsamme ting - men er nærmest blevet fan af rosenkål, først efter at have fået det sammen med den evige vinder - hvidløg og bacon - og efterfølgende i denne type salat).

Hvordan har du det med rå rosenkål?

mandag den 5. november 2012

Opskrift: Braisserede svinekæber i øl og rødvin med kål- og rodfrugtsmos



I lørdags havde vi madklub, og temaet var "hvad vi har på lager". Det startede egentlig ud med "tøm fryseren", men udviklede sig til også at omfatte køleskab og tørlageret, så hovedingredienserne skulle bare være fra et af de steder.

Forretten bestod af aspargessuppe, som blev lavet delvist på aspargesskræller og -ender jeg har samlet sammen i fryseren det sidste 1 1/2 år.
Hovedretten blev svinekæberne som dette indlæg kommer til at handle om - der blev købt en klump på 3 kg sidste efterår da vi var i Metro, og det var meget passende at tilberede når vi skulle have gæster.
3 kg svin til os 3 ville trods alt være lige i overkanten.

Jeg har fået svinekæber 2 gange før, begge gange hos min søster, og hendes erfaring var at de bliver bedre i rødvin i stedet for øl. Efter lidt søgning fandt jeg dog en opskrift hos Ale.dk, hvor der bruges porter, og den tog jeg udgangspunkt i, men brugte knap så meget øl, og tilsatte så også rødvin for at få det bedste af begge dele.
Grøntsagerne der skulle give smag til sovsen blev tilsat efter hvad der var i køleskabet, og der blev smagt til og justeret med lidt forskelligt for at give sovsen mest mulig smag.
Tilbehøret blev en kål- og rodfrugtsmos lavet med hvad der var i grøntsagsskuffen - opskrift længere nede.
Endelig fik vi en rigtig vintersalat med grønkål og rosenkål, som kommer i et separat indlæg.
Dessert var der også, men den er ligeledes en historie for sig.

Braisserede svinekæber i øl og rødvin:
ca. 10-12 personer

ca. 3 kg svinekæber (der var ca. 34 stk. i min portion så regn med ca. 10-12 stk. pr. kg)
olivenolie og/eller ghee (jeg brugte halvt af hver)
salt og peber

6 små skalotteløg i grove stykker
3 almindelige løg i grove stykker
3 gulerødder i grove stykker
2 persillerødder eller pastinakker i grove stykker (jeg kan aldrig huske forskel så jeg aner ikke hvad der kom i, da de var blandede i en vej-selv pose)

10 fed grofthakkede hvidløg
4 stængler bladselleri i grove stykker
1 spsk tørret timian
6 laurbærblade
6 knuste enebær
1 mørk øl (jeg brugte en porter)
ca. 2-3 dl rødvin
3 spsk grov sennep
ca. 1/2 liter vand

3/4 l piskefløde
3/4 - 1 dl gastrik (se feks. fremgangsmåde her hos Meyer - jeg har aldrig fået blogget om det, men har selv lavet min af æblecidereddike og sukker) - hvis ikke du har eller gider lave gastrik, så brug evt. ekstra eddike og et skvis sirup eller sukker, afhængig af hvor sødlig du vil have sovsen
1/4 dl æblecidereddike
1 1/2 tsk salt
hjemmelavet oksefond
evt. maizenajævning
evt. madkulør (brugte jeg dog ikke)

Start med at fjerne den sene/hinde der sidder på kæberne - den ligner lidt det der sidder på en mørbrad - du kan se et billede af kæber med og uden sener hos Ale. Det gøres nemmest med en lille skarp kniv, men det tager lidt tid - især hvis man skal rense 34 stk.
Når kæberne er klar, duppes de tørre med køkkenrulle og krydres med salt og peber, og en god sjat olivenolie og gerne ghee, som kan tåle høj varme, varmes godt op i en god stegegryde. Brun nu kæberne nogle stykker ad gangen i gryden og tag dem op efterhånden - sørg for der er godt med varme på, så de steger i stedet for at koge - de skal have en god brun stegeskorpe så det kan give smag til retten. Det kan godt være bunden af gryden bliver lidt mørk af den hårde varme, men det giver smag til sovsen, og opløses når der kommer væske i.
Når alle kæberne er brunet, tilsættes evt. lidt mere fedstof i gryden, og nu brunes 2xløg, gulerødder og persillerødder/pastinakker af ved god varme i 3-5 minutter.
Når grøntsagerne har fået farve, tilsættes hvidløg, bladselleri, timian, laurbær, enebær, øl, rødvin og sennep, sammen med svinekæberne og vand til det lige dækker, og blandingen bringes til en simren, som den skal fortsætte i ca. 1 1/2 time - her fik kæberne 1 time og 40 minutter. Tjek jævnligt om der er nogle urenheder der skal skummes af.
Tag en kæbe op og tjek om den er ordentligt mør efter 1 1/2 time - hvis ikke, så giv dem 10-15 minutter mere.
Når kæberne er møre, fiskes de op og køles af.
Suppen sigtes og al væsken presses ud af grøntsagerne i sigten så mest mulig smag kommer med i sovsen.
Suppen hældes tilbage i en ren gryde og nu tilsættes piskefløde, gastrik (hold evt. lidt tilbage og smag til senere), ekstra eddike, salt og oksefond (jeg har ikke mængder på hvor meget fond jeg brugte - det var i forskellige størrelser terninger af den gode, mørke hjemmelavede slags, men prøv med lidt og tilsæt mere senere hvis der stadig mangler smag).
Sovsen koges stille og roligt ind til ønsket styrke og smag - jeg endte ud med ca. 2 liter færdig sovs.
Grunden til jeg først kogte den ind efter de sidste ingredienser blev tilsat, er at det efter min mening er svært at smage sig frem til hvor meget den skal koges ind før det hele er kommet i - men det kan man selvfølgelig gøre som man lyster.
Jævn evt. sovsen med lidt Maizena rørt ud i koldt vand, og giv den lidt farve med madkulør hvis du synes den er for bleg (min oksefond havde farvet den så meget, at det faktisk ikke var nødvendigt her, men smag (og fond) er jo forskellig).
Læg svinekæberne tilbage i sovsen og varm dem op i 5-10 minutter.
Server evt. med nedenstående mos og en god syrlig salat som kan modsvare den lidt sødlige sovs.

Kål- og rodfrugtsmos:
ca. 8 personer

1 lille knoldselleri ca. 125 g renset vægt
1 blomkål ca. 775 g
3 medium gulerødder
ca. 400 g broccoli
en håndfuld jordskokker
evt. 4 små kartofler (kan sagtens undlades, men kom med fordi de skulle bruges)

4 spsk smør 
½ dl fløde
1 rød finthakket chili uden kerner
1 spsk limesaft
2 tsk salt
2 store håndfulde grofthakkede nødder


Alle grøntsager renses/skrælles, skæres i store tern, og koges i usaltet vand i 15-20 min. til alt er meget mørt.
Si vandet fra (gem det evt. og kog det ind til grøntsagsbouillon) og mos grøntsagerne med en kartoffelmoser eller pisk med elpisker (da der kun er meget få kartofler i, bliver blandingen ikke klistret ligesom hvis det kun var kartofler) til det hele er godt most ud.
Tilsæt smør, fløde, chili og limesaft, og smag til med salt.
Når mosen er smagt til, hældes den op i et (evt. smurt) ovnfast fad og der dryppes med lidt olivenolie og drysses hakkede nødder på.
Mosen gratineres nu i ovnen ved 190 grader til den er gennemvarm - har den været kølet af, skal den nok have ca. 20 minutter, men pas på at nødderne ikke bliver brankede - dæk evt. med staniol.

Konklusion:

Åhh manner det er efterårsmad når det er bedst!
Jeg kunne seriøst spise den der sovs med ske (måSKE er det også SKEt) - et par af gæsterne syntes tilsyneladende at den var en anelse for sød, og så sammen med mosen som også har en vis sødme fra rodfrugterne, men jeg var altså solgt. Man kan ikke decideret smage hverken øl eller rødvin i sovsen, men det hele giver en fantastisk smag, som kun flødesovs kan have. Og så satte den hjemmelavede oksefond lige prikken over i'et.
Svinekæberne bliver fantastisk møre og lækre, næsten i stil med pulled pork.
Så må man sige at det er noget hurtigere at lave svinekæber.
Mosen er et rigtig godt alternativ hvis man gerne vil undgå for mange kartofler (som jeg jo normalt gerne vil), og den kan sagtens laves helt uden, og med hvad man nu har af rodfrugter - jeg har også lavet noget lignende med blomkål og søde kartofler, og det var heller ikke ueffent.
Alt i alt - skøn simremad som jeg sagtens kunne lave igen.
Hvis altså jeg kan finde svinekæber til en fornuftig pris.