Jeg fulgte Biancas opskrift, men tilsatte en smule chipotlepulver for at give den lidt spark (og i dag hvor vi har spist resten, er den blevet en lille smule stærkere, så den trækker altså noget smag ved at få lov at stå nogle dage).
Fedtafgiften er der på ingen måde taget hensyn til i denne fremgangsmåde, men man kunne måske godt lette den lidt ved at erstatte noget af fløden med mælk - men det gjorde jeg ikke.
Mig skal staten nemlig ikke bestemme over.
Whiskysauce:
ca. 4-5 personer
2 dl barbercuesauce (det behøver ikke være Kraft, jeg brugte en billigere variant fra Rema, som jeg ikke lige kan huske navnet på)
½ l piskefløde
oksefond terning/brik/pulver der passer til ca. ½ liter væske
1 tsk karry
1 tsk paprika
½ tsk peber
2 tsk tørret rosmarin
2 spsk whisky
1/4 tsk chipotlepulver
evt. lidt maizenajævning hvis man gerne vil have en tyk sauce.
Hæld barbecuesauce og fløde i en gryde sammen med bouillon og bring det i kog. Rør krydderier ud i lidt vand og tilsæt dem i gryden - lad det koge i ca. 5 minutter og tilsæt derefter whisky og chipotlepulver. Smag til med salt og peber og evt. lidt mere whisky, og jævn evt. med maizena.
Konklusion:
Fantastisk whiskysauce, som jeg kunne spise med ske. Det var der heldigvis ingen der så at jeg