Velkommen til min mere eller mindre organiserede blanding af almindelig mad med (for det meste) høj fokus på naturlige og gode råvarer, lavet fra bunden - og lidt Low Carb/LCHF, RAW food (især på dessertsiden) - og nu også 5:2 fastemetoden.
Viser opslag med etiketten fisk og skaldyr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fisk og skaldyr. Vis alle opslag
mandag den 22. oktober 2012
Rejesalat med karrydressing på Low Carb bloggen
Denne udgave er lavet med speltkerner, men oprindeligt er den med hvide kogte ris.
Uanset om du er til ris eller low carb, så kan den godt anbefales.
Opskriften findes lige her.
Etiketter:
fisk og skaldyr
Ingen kommentarer:
onsdag den 9. maj 2012
Opskrift: Røget laksemousse / laksecreme / laksesalat
For at få udnyttet det absolut sidste af laksen jeg fandt som datovare i Rema, lavede jeg en laksemousse/laksecreme/laksesalat, som kunne serveres på samme måde som makrelsalaten for ikke så længe siden - med lidt salat på ristet brød.
Jeg havde mest lyst til en helt jævn konsistens uden større stykker fisk, så jeg blendede det hele grundigt sammen - men man kan selvfølgelig sagtens nøjes med at hakke laksen med en kniv, eller blende den knap så grundigt, hvis man gerne vil have lidt mere bid i den.
Jeg brugte nogle af de samme smagstilsætninger som i makrelsalaten, men fik desuden også udryddet et par osterester - almindelig flødeost og lidt ricottaost, som var på absolut sidste forbrugsdato.
Sådan en koldrøget laks kan godt blive lidt for fed og ... ja undskyld, vammel i smagen, så der skal noget syre og noget sprødhed til. Syre kom i form af citronsaften og kapers, og det sprøde i form af salat som bund, det ristede brød og peberfrugten der både kom i moussen, og ovenpå som pynt.
Det er en god måde at få brugt sådan en rest fisk på, og bruger man fedtfattige versioner af flødeost og creme fraiche, så behøver den ikke være så usund.
Vi spiste moussen på brød en aften, men der var stadig rester, som jeg tog til frokost dagen efter ovenpå meget groft knækbrød. Det var heller ikke dårligt - og måske oven i købet lidt sundere end (fuldkorns)toast.
Så var der heller ikke mere fisk tilbage, eller noget andet af datovarerne fra den uge.
Røget laksemousse/laksecreme/laksesalat:
ca. 3-4 personer
200 g koldrøget laks100 g flødeost (jeg brugte en fuldfed, men man kan sagtens bruge en mere fedtfattig)
3 spsk Cheasy fraiche 6%
1 spsk Ricotta ost (eller lidt mere flødeost eller Cheasy Fraiche)
1 lille finthakket løg
1/2 rød peberfrugt i små tern (gem lidt til pynt)
1 1/2 spsk citronsaft
1 spsk mild grovkornet sennep2 tsk finthakkede kapers
1 spsk tørret dild (eller frisk, i hvilket tilfælde det kunne være pænt at bruge noget til pynt også - her brugte jeg lidt persille som pynt sammen med peberfrugten)
friskkværnet peber
Laks, ost og fraiche blendes sammen, eller fisken hakkes med kniv og røres i osten/fraichen. Rør løg, peberfrugt, citronsaft, sennep, kapers og dild i. Smag til med citronsaft, friskkværnet peber, og evt. en smule salt, afhængig af hvor salt fisken er.
Anret på ristet brød ovenpå salat og pynt med peberfrugt og dild/persille.
Konklusion:
Som skrevet andetsteds synes jeg godt sådan en røget fisk kan blive lidt for blød og konsistensløs (det var så en anden måde at udtrykke det på end vammel), men det hjælper når der kommer lidt syre og sprødhed til. Smagen fejler i hvert fald ikke noget - og jeg synes jeg fik udnyttet de fine stykker fisk fuldt ud.
Næste gang bliver det dog nok makrel igen - den kan jeg nu engang bedre lide end laks.
Etiketter:
fisk og skaldyr
2 kommentarer:
onsdag den 25. april 2012
Opskrift: Salat med røget laks og hytteost - og uge 16's datovarer
Stop Spild af Mad er på mange måder blevet en stor del af mit liv, ikke mindst takket være foreningens enorme arbejde for at få folk til at smide mindre mad ud, men også med inspiration fra andre madbloggere.
Førhen tænkte jeg aldrig synderligt over at smide rester ud, eller ting der var blevet for gamle, men det har i dén grad ændret sig.
Ikke at jeg er blevet perfekt - der ryger stadig ting ud hist og her, men langt fra så meget som før. Jeg synes jeg er blevet bedre til at udnytte rester, fryse ting ned og i det hele taget tænkte nyt og kreativt.
Og ind i mellem gør det nærmest fysisk ondt på mig, hvis jeg er nød til at kassere noget - eller hvis jeg oplever på arbejde, at der bliver smidt franskbrød ud fra dagen før, fordi det hele ikke lige blev spist til morgenkaffen (derfor har jeg i en periode også taget rester med hjem, så jeg kunne lave croutoner af dem).
Jeg arbejder stadig på at blive endnu bedre til at udnytte alt jeg køber - 100% når jeg nok aldrig, men lidt mindre kan også gøre det.
Stop Spild af Mad har gjort en stor indsats for at få dagligvarebutikkerne til at sætte prisen ned på datovarer/varer som nærmer sig sidste holdbarhedsdato, og Rema1000 er en af de butikker som er hoppet med på bølgen, og er begyndt at gøre mere for at gøre opmærksom på nedsatte varer. (Udover at de allerede for lang tid siden afskaffede mængderabatter, og har indført kg-pris på nogle grøntsager, så man betaler efter vægt/størrelse, og ikke pr. stk.)
Dette er til gavn for både butikken (færre varer der skal smides ud og de får stadig lidt penge ind for varen) og kunden (billigere produkter).
Jeg synes det er en rigtig god idé, så i sidste uge gik jeg på jagt i den lokale Rema1000 - selvom de måske ikke var helt færdige med at omarrangere varerne, så lykkedes det mig alligevel at finde et par gode ting.
I dag har jeg været i Løvbjerg, og selvom jeg egentlig ikke var på jagt efter datovarer, så fandt jeg hurtigt nogle nedsatte ting - jeg har en fornemmelse af at de også er begyndt at skilte mere med de nedsatte varer, for jeg lagde i hvert fald mærke til flere ting end normalt, og tror også skiltningen var lidt større og tydeligere.
Nu hvor det tilsyneladende bliver mere udbredt med datovarerne, kunne jeg godt tænke mig at sætte lidt fokus på det her på bloggen også, så fremover vil jeg forsøge at lave indlæg om hvad jeg har fundet i løbet af en uge, og hvad jeg har brugt det til.
Jeg nåede ikke at få billeder af det hele fra sidste uge, men så vidt jeg husker fik jeg:
- en lille øko Hanegal leverpostej til 10 kr. med MHT. 24.04 - den nåede vi at få spist i løbet af weekenden, hvor vi primært bruger pålæg
- en pakke kyllingepålæg til 5 kr. med MHT. 20.04 - den er lagt på frost til en dag hvor der feks. skal laves sandwich
- to pakker rigtig lækker langtidsrøget laksemørbrad (også kaldet Filet Royal, som skulle være noget af det bedste fra laksen) til 25 kr. pr. stk. med 200 g, med MHT. 20.04 - der stod de var stærkt nedsat, men jeg kunne ikke se hvad normalprisen var - kunne dog godt forestille mig den var ret meget højere, for det er virkelig pæne stykker.
Vi skulle have haft dem til aftensmaden i fredags, men der kom andre planer i vejen, så det er først i dag jeg har fået brugt det ene stykke. På trods af MHT. 20.04 så fejlede laksen absolut ingenting i dag. Den duftede fint, og så fed og lækker ud.
Egentlig er jeg normalt ikke så meget til denne type røget laks (kan bedre lide varmrøget) - men hvis kvaliteten er så god som her, så går det.
Min aftensmad i dag har derfor bestået af:
- det ene stykke laks - hvor halvdelen blev skåret i mindre stykker og anrettet ovenpå- salatrester - fra da vi købte en burger i søndags og hvor der var salat med ved siden af, som vi ikke fik spist det hele af.
- citronsaft
- balsamico creme
- en halv bøtte hytteost (som åbenbart havde stået jævnt længe i køleskabet, for den havde MHT. 01.04, men fejlede heller ingenting) rørt med
hakket purløg
citronsaft
friskkværnet peber
et drys salt
Jeg blev dog ikke helt mæt af salaten, så
- resten af laksestykket blev skåret i små bidder og rørt sammen med
- resten af hytteosten
- citronsaft
- salt
- peber
- purløg
og spist ovenpå et stykke rugbrød, som i øvrigt blev købt friskbagt i lørdags hos Bilka bageren, og som har sidste holdbarhedsdato i dag.
Resten af rugbrødet bliver lavet til ymerdrys i aften, sammen med brun farin, og hvis der er for meget brød til drys, kommer resten i fryseren i skiver. Så kan der nok laves noget med ristet rugbrød en dag.
Og således blev der ryddet næsten op i datovarerne fra sidste uge.
Jeg har dog stadig et stykke laks tilbage, som jeg hellere må få spist i morgen.
Etiketter:
datovarer,
fisk og skaldyr
15 kommentarer:
tirsdag den 3. april 2012
Opskrift: Avocado med rejer, vagtelæg og stenbiderrogn
Vi fortsætter det sexede tema fra weekenden med forretten - for at sammensætte en menu havde jeg søgt på diverse sider efter sexy food, erotic food osv., og kom ud fra det frem til en portionsanretning med avocado formet til små kugler, rejer, kogte vagtelæg og stenbiderrogn.
Avocadoen (og NEJ, det hedder IKKE en aDvocado) er formet som en livmoder og dyrkes på det, som Aztekerne kalder "testikel-træet" (det er noget med at de hænger i par på træerne, og godt kan minde lidt om "kronjuvelerne").
Spanierne har tilsyneladende en gang ment at avocadoer var så erotiske, at katolikkerne forbød al indtagelse af dem. Men det er nok godt nok at det er blevet tilladt igen, for de indeholder en masse sundt fedt, og det har mænd feks. brug for, for at kunne danne testosteron.
Rejer har et højt indhold af jod, som skulle styrke sexdriften, og æg/rogn giver vel næsten sig selv - det er et af de ældste symboler på fertilitet. Æg indeholder desuden en masse B5 og B6 vitaminer som er med til at styrke hormonbalancen, og bekæmpe stress.
Og hvis man har lyst til at eksperimentere lidt, så skulle indtagelse af rå hønseæg inden sex, forstærke libidoen - men det er nok ikke så klogt at forsøge sig med i disse salmonella- og andre bakterietider.
Avocado med rejer, vagtelæg og stenbiderrogn:
1 person
ca. 1/4 avocado i små kugler (eller evt. skiver hvis man kunne finde ud af at lave dem pæne)
en håndfuld små rejer uden skal
ca. 1 tsk limesaft2-3 kogte vagtelæg
ca. 1 spsk kaviar eller stenbiderrogn
en dusk persille eller dild
evt. dressing af creme fraiche, mayo, dild, salt, peber og citronsaft
Avocado i kugler lægges nederst i et portionsglas og dryppes med limesaft (for at undgå at avocadoen bliver brun - jeg lavede dem færdige først på eftermiddagen og havde dem stående i køleskab, og de så stadig fine ud ved serveringen), og rejer arrangeres ovenpå. Læg 2 eller 3 vagtelæg i glasset (der skulle have været 3 hele æg i hver portion, men de var så svære at pille at nogle af dem gik i smadder, så jeg lagde 2 hele i, og hakkede de mislykkede og lagde imellem) og pynt med rogn og persille eller dild.Konklusion:
Meget simpelt, men ikke desto mindre meget smagfuldt - jeg lavede en dressing til efter ovenstående fremgangsmåde, men den fik jeg ikke billeder af. Den gav dog lige det sidste til retten.
En bid brød til ville også være fint, men det blev serveret til hovedretten, så det sprang jeg over.
Vi fik en tør mousserende russisk vin til, og det fungerede faktisk overraskende godt.
Der var i øvrigt stadig ingen der gættede temaet under forretten.
Etiketter:
fisk og skaldyr,
madklub
11 kommentarer:
onsdag den 14. marts 2012
Opskrift: Røget makrelsalat
I sidste uge havde jeg købt nogle røgede makrelstykker med peber, som vi skulle have haft i fredags. Men det endte med at vi spiste os mætte i rugbrødsmadder med den gode oksespegepølse vi netop havde hentet hos naboens datter (samme som den her - næsten ø-ko, godt røget og med masser af kød), så makrellen lå stadig i køleskabet og gloede da weekenden var omme (lørdag var vi ude på en Sweetdeal og spise - mere om den når jeg lige får billederne fra manden - og søndag blev det til en burger da nogen var lettere rødvinsramt).
Meget belejligt havde jeg fornylig fundet en opskrift i Familie Journalen på en røget makrelsalat, og det var lige hvad jeg havde lyst til i går.
Jeg måtte dog ændre lidt på opskriften, da jeg hverken havde kapers eller syrnet fløde, og så tilsatte jeg lidt ekstra i form af bl.a. fuldkornssennep og en rest avocado der skreg på at blive brugt, samt lidt hakket løg for at få lidt skarphed med også.
Jeg serverede den på ristet toastbrød (en hjemmelavet version som blev lidt mislykket i facon - men nu har jeg fået købt en rigtig form, så mon ikke jeg kan vise resultatet frem næste gang jeg får det bagt), med en bund af salat.
Det var ikk' så ring' endda.
Røget makrelsalat:
ca. 2 personer
300 g røget makrel (med peber)
3 spsk Skyr
2 spsk god mayonnaise
1½ spsk citronsaft
3 spsk hakket purløg
2 spsk fuldkornssennep
1/4 most avocado
2 spsk finthakket løg
friskkværnet peber
salat, tomater og frisk basilikum til pynt
Makrellen befries for skind og ben (hvis den er købt med dette) og plukkes i mindre stykker i en skål.
Skyr, mayo, citronsaft, purløg, sennep, avocado og løg tilsættes, og salaten røres godt sammen til en sammenhængende masse. Smag til med friskkværnet peber - det bør ikke være nødvendigt med salt, da fisken er salt nok i sig selv.
Salaten formes evt. til quenelles (se evt. dette Youtube link hvor man bruger to skeer (det er dårlig billedkvalitet og de snakker fransk, men jeg tror godt man kan se fidusen i det) - det var sådan jeg gjorde. Især ved is bruges det også at anvende én ske, men det er lidt sværere med sådan en fiskemasse her, som er mere ujævn i konsistens) eller bredes bare ud på salaten. Pynt med halve små tomater og frisk basilikum, eller ekstra purløg.
Konklusion:
Skøn skøn makrelsalat. Røget og blød, og lige tilpas med syre fra citronsaften. Jeg spiste to stykker brød, men heldigvis er der nok til i dag også.
Etiketter:
fisk og skaldyr
2 kommentarer:
mandag den 21. november 2011
Secret Recipe Club November: Spicy grilled shrimp/Norwegian lobster tails
In my 4th month with the Secret Recipe Club (you can read all about it, and join here!), I was assigned to Mele Cotte, written by Christina (or Chris, as she is most often called) who grew up in the Boston area, and is of Italian origin (Mele Cotte means Baked Apple in Italian).
Chris has a lot of delicious recipes, and I spent quite a while clicking through her recipe index, before I settled on the one thing that was perfect for this month's challenge - her Quick and Easy Spicy Grilled Shrimp.
First of all, it was perfect because the recipe required a Cajun spice paste/mix, and I recently made my first homemade batch of Creole/Cajun seasoning. Second, I had 2 pounds of Norwegian lobster tails in the freezer that needed to be used soon, and they could very well replace shrimp in this recipe. Third, the recipe looked easy and delicious, so there was no doubt this was what I was going to make.
Spicy grilled shrimp/Norwegian lobster tails:
- adapted from Mele Cotte
Notes:
- I used Norwegian lobster tails instead of shrimp because that's what I had, but I would like to try with shrimp as well
- I used my homemade Creole/Cajun seasoning for the Cajun spice paste instead of a store bought one
- I changed the quantities of the Cajun spice paste a bit, made a bigger portion, and left out the cayenne and salt, since this was already in my Cajun seasoning
- I used a pan to sauté the tails since it was dark and cold outside, so I didn't want to use the grill - but if I'm going to make it again in the warmer months of the year, I will definitely be doing some BBQing
- I served the tails with a Maque Choux, some basmati rice and the best no-knead bread in the world
1 pound fresh Norwegian lobster tails (or shrimp) - de-shelled and de-veined (I used frozen ones, which were put in the fridge to thaw the night before)
Cajun spice paste of:
2 tbsp homemade Creole/Cajun seasoning
2½ tsp brown sugar
4 tbsp olive oil
3 cloves pressed garlic (I used a garlic press - if blending the garlic with the other ingredients, it might cause a bitter taste that you do not want - you could also just mince it very fine with a knife)
Blend the Cajun seasoning with brown sugar and olive oil, and mix in the pressed garlic. Store in the fridge in an air tight container, or mix with the lobster tails/shrimp immediately in a bowl.
Let the tails marinate in the fridge for at least a couple of hours (mine was left there for almost 10 hours).
10 minutes before serving, pre-heat a skillet over medium-high heat, and cook the tails for approx. 4-5 minutes, turning them frequently.Serve with lime wedges (I TOTALLY FORGOT THIS!) and your preferred side dish.
Conclusion:
Very delicious, intense and spicy/garlicky taste! I could have eaten the whole portion if Hubby had not been there.
Unfortunately, I forgot the lime wedges which would have made them even better, but hopefully I'll remember next time. 'Cause there sure will be a next time.
Thank you Chris for this wonderful recipe :-)
Etiketter:
fisk og skaldyr,
Secret Recipe Club
12 kommentarer:
søndag den 26. juni 2011
Opskrift: Laksekoteletter med lakridspulver og chili/hvidløgsmarinade, salat med frugt, esdragondressing og nye sprøde ovnkartofler/
Jeg har læst at blog-læsere ikke gider læse alle mulige undskyldninger for hvorfor man ikke har blogget i et stykke tid (de gider sikkert heller ikke læse en afart af ordet "læse" 5 gange i løbet af en sætning, men det er bare ærgerligt) - så i stedet for at fortælle om alle de indlæg jeg har liggende, som ikke er gjort færdige endnu, så er det vel bare at komme i gang.
I fredags skulle der findes på noget let aftensmad på vej hjem fra arbejde, og i Superbest blev det til et par laksekoteletter fra deres afdeling med frisk fisk. Som jeg i øvrigt får brugt alt for lidt, men man skal jo starte et sted.
Der var allerede ingredienser til en salat i køleskabet, og de skreg på at blive parret med nogle jordbær der sang på sidste vers (de havde på daværende tidspunkt stået i køleskabet i en uge, med overraskende få dødsfald imellem - gud ved hvad de bliver sprøjtet med) og en mangofrugt.
Tilføj nogle nye kartofler som blev stegt mega-sprøde i ovnen (det er ikke så tit det lykkes mig at få dem gode, men denne gang blev de noget nær perfekte) og en esdragondressing af Cheasy fraiche 6%, og så var der sommermenu klar (selvom det ikke rigtig var sommer i fredags).
Det er jo så moderne at bruge lakridspulver til alt muligt, også til fisk, så jeg ville ikke stå tilbage. Derfor kom der lakridspulver på min kotelet, sammen med lidt citronsaft og chili/hvidløgsmarinade, mens Lækkermåsen fik det samme uden lakridspulver (han har desværre ikke opdaget det gode ved lakrids i maden endnu).
Hurra for forskellighederne.
Laksekoteletter med lakridspulver og chili/hvidløgsmarinade:
2 personer
2 laksekoteletter
fint salt og sukker
2 små røde chilier
2 fed hvidløg
ca. 2 spsk rapsolie
citronsaft
lakridspulver
Laksekoteletterne tørres med køkkenrulle, hvis der er skind på renses skællene evt. af, og kødet drysses med salt og sukker på begge sider og lægges i køleskab et par timer. (Så vidt jeg har forstået gør man dette for at trække vædden ud af fisken og gøre den mere fast - og så er det også metoden man bruger til gravet fisk, men det er en anden historie).
Efter et par timer skylles fisken under koldt vand og tørres med køkkenrulle igen.
Marinaden laves af chili, hvidløg og olie, som blendes, og smørres på begge sider af fisken, der dryppes med citronsaft og den lægges i køleskab igen et par timer. Til lakridsfisken drysses desuden et par tsk lakridspulver på.
Fisken steges i en blanding af rapsolie og smør i ca. 3-4 minutter på hver side afhængig af tykkelse, til den er lige netop nok.
Salat med frugt:
blandede salatblade
jordbær i halve
mango i tern
rødløg, finthakket
radiser i små tern
hindbæreddike
olivenolie
Alle grøntsager og frugt blandes, og eddike og olie serveres til så man selv kan hælde på sin portion.
Esdragondressing:
(jeg fik ikke taget mål, så den må tages lidt på gefühl og efter smag)
Cheasy fraiche 6%
citronsaft
salt og friskkværnet peber
friskhakket purløg
friskhakket esdragon
finthakket citronskal
Det hele blandes sammen og trækker gerne et par timer i køleskab.
Nye sprøde ovnkartofler:
ca. 600 g små nye kartofler
olivenolie
salt og friskkværnet peber
frisk timian
Kartoflerne gøres rene, men skrællen beholdes på. De koges hele i godt saltet vand i ca. 5 minutter. De trækker videre i kogevandet i ca. 5-7 minutter til de er knapt møre.
Kartoflerne skæres i kvarte og blandes med olie og krydderier i et ovnfast fad. De steges færdige i ovnen ved høj varme, gerne ca. 250 grader, og vendes jævnligt rundt, til de er brune og sprøde.
Konklusion:
Fisken blev supergod med lakridspulveret - faktisk måtte der gerne have været lidt mere på. Det giver en god kontrast til den fede laks, og smager ikke slik-agtigt på nogen måde. Den smagte ikke så meget igen af chili/hvidløgsmarinaden, men jeg tror også noget af den røg af under stegningen.
Esdragondressingen passede fint til, med den lidt anis-agtige smag fra krydderurten, og det gik for en gangs skyld fint med at tage den på slump.
Kartoflerne blev bare knaldhamrende gode - super sprøde udenpå, og bløde indeni. Vi spiste rub og stub og måtte kæmpe lidt om de sidste.
Salaten var dejlig med frugten, og hindbæreddiken er simpelthen fantastisk at bruge som salatdressing. Selv Lækkermåsen er begejstret, selvom han normalt er mest glad for søde ting.
Alt i alt en dejlig og let aftensmad.
Billeder:
Færdig laks
Blandet salat
Supersprøde kartofler - kunne godt lige spise en håndfuld af dem nu...
Etiketter:
fisk og skaldyr,
kartofler,
salat,
sauce/smør
4 kommentarer:
tirsdag den 7. juni 2011
Opskrift: Hummerhaler med avocado og mango, græsk kartoffelfad og den sædvanlige fetadip i lidt ny forklædning
For et stykke tid siden var vi på besøg hos en af Lækkermåsens tidligere kolleger, hvor vi blev trakteret med en lækker tre-retters menu - i lørdags var det så vores tur til at gøre gengæld.
Menuen endte som følger:
- Hummerhaler marineret i hvidløgs/chiliolie, stegt, afkølet og pillet, og serveret i portionsglas sammen med mangotern, avocado og hvidløgs/chiliolie (med inspiration fra forretten til den seneste madklub vi var til)
- Kæmpebøffer på mellem 370 og 510 gram, lavet sous vide ved 55 grader i 2½ time, og derefter smidt på grillen for at få lidt striber - græsk kartoffelfad med nye kartofler, broccoli, cherrytomater, oliven, fetaost og en masse krydderurter/krydderier (med inspiration herfra - jeg har tidligere lavet noget lignende, som blev portionsanrettet i små foliebakker, men det var før bloggens oprindelse) - fetadip med purløg og rødløg (vi plejer kun at lave den med purløg, men fornylig var vi til et nyt pizzatræf, hvor fetaost med rødløg fungerede som dip til brødstænger - og det var overraskende godt)
- Tre slags is - granatæblesorbet, grøn æblesorbet og hasselnøddeis med mørk chokolade (de sidste to is-varianter kommer i hver sit indlæg) - frisk ananas
Bøfferne er der ikke så meget mere at sige om, så vi springer straks til hummerforretten:
Hummerhaler med avocado og mango:
6 personer
ca. 1 kg hummerhaler, optøede, pillede og tarmstrengen fjernet
½-1 dl olivenolie
5-6 fed hvidløg
1 lille stærk rød chili
1-2 spsk citronsaft
frisk koriander
frisk persille
salt og peber
1 mangofrugt i tern
2 avocado i tern
Olivenolie blendes med hvidløg, chili, citronsaft og krydderurter, og smages til med salt og peber. Tag lidt af marinaden fra, til at bruge som "dressing" til den færdige ret.
Hummerhalerne marineres i resten af blandingen i nogle timer i køleskab. De steges på en pande eller i et fad i ovnen, til kødet er hvidt og lige netop gennemstegt. Halerne afkøles.
Mango, avocado og hummerhaler lægges lagvist i portionsglas og overhældes med en smule af marinaden (husk at bruge den der er taget fra - ikke den de rå haler har ligget i!)
Pyntes evt. med en grøn dusk - feks. koriander, basilikum eller persille.
Serveres med godt brød og evt. smør.
Græsk kartoffelfad:
ca. 6 personer
1300 g små nye kartofler
1 broccoli skåret i mindre buketter
ca. 15 cherrytomater skåret i halve
5 forårsløg i tynde ringe
ca. 2 spsk finthakket persille
ca. 2 spsk friskhakket timian
ca. 2 spsk friskhakket rosmarin
8-10 fed grofthakket hvidløg
½-1 dl god olivenolie
½-1 dl god olivenolie
groft salt
friskkværnet peber
200 g fetaost i tern (gerne én der rimeligt nemt kan smuldres)
15-20 Kalamata oliven (udstenede)
Kartoflerne rengøres og koges knap møre i godt saltet vand (evt. med en dusk løvstikke og lidt mynteblade ved). Køl dem af og skær dem i halve eller både.
Hæld kartofler i et stort ovnfast fad og vend de øvrige grøntsager og krydderurter i, sammen med olie, salt og peber.
Varm kartoffelfadet i ovnen (eller på grillen ved indirekte varme) ved 200 grader i ca. 20-30 minutter, til kartoflerne er gennemvarme.
Pynt med fetaosten og asparges, og evt. oliven - eller server dem ved siden af, hvis der er kræsne gæster til stede.
Pynt med fetaosten og asparges, og evt. oliven - eller server dem ved siden af, hvis der er kræsne gæster til stede.
Fetadip med purløg og rødløg:
1 blok god cremet fetaost (vi bruger som regel den der hedder Domyati)
en sjat mælk eller fedtfattigt fraiche produkt
en ordentlig håndfuld frisk purløg
2 små finthakkede rødløg
friskkværnet peber
evt. 1 fed hvidløg
Fetaosten og mælken/fraichen blendes til en ensartet masse i blender, foodprocessor eller minihakker.
Purløg klippes eller hakkes fint med kniv og blandes i den færdigblendede feta - må ikke køre med i blenderen, da det kan give en bitter smag.
Rødløg blandes i, og der smages til med peber - og evt. hakket hvidløg (men fetaosten smager af så meget i sig selv, at det faktisk ikke er nødvendigt - og så slipper man også for klager fra de ulyksalige mennesker som ikke kan lide hvidløg).
Hvis dippen får lov at stå et par timer i køleskab bliver den mere fast i konsistensen - den kan bruges både som dip til kiks, brødstænger, grøntsager mv., som "sauce" til kartofler og som smørelse til brød.
Og den er et must her i huset til sommerens grillmenuer.
Konklusion:
Forretten blev god - hummerhalerne havde fin smag af chili og hvidløg, uden at være for stærke, og mango og avocado passer godt til.
Bøfferne var lidt ukurante, forstået på den måde at der var meget spild af fedt og ben - men det kød der var, blev rigtig godt. Virkelig mørt og pænt lyserødt hele vejen igennem.
Kartoffelfadet passer fint til mange ting - man kan sagtens udelade fetaen og oliven, hvis man ikke bryder sig om det græske islæt, og så ellers supplere med de grøntsager man nu har. Og det hele kan forberedes i god tid, hvilket også er et plus.
Fetadippen blev bare endnu bedre af at tilsætte rødløg - og den kan i øvrigt også spises sammen med kiks.
Billeder:
Og den er et must her i huset til sommerens grillmenuer.
Konklusion:
Forretten blev god - hummerhalerne havde fin smag af chili og hvidløg, uden at være for stærke, og mango og avocado passer godt til.
Bøfferne var lidt ukurante, forstået på den måde at der var meget spild af fedt og ben - men det kød der var, blev rigtig godt. Virkelig mørt og pænt lyserødt hele vejen igennem.
Kartoffelfadet passer fint til mange ting - man kan sagtens udelade fetaen og oliven, hvis man ikke bryder sig om det græske islæt, og så ellers supplere med de grøntsager man nu har. Og det hele kan forberedes i god tid, hvilket også er et plus.
Fetadippen blev bare endnu bedre af at tilsætte rødløg - og den kan i øvrigt også spises sammen med kiks.
Billeder:
Forretten - avocado nederst, så haler, så mango
Nye DANSKE kartofler koges med løvstikke og mynte
Megabøffer klar til grillen
Min portion
Perfekt lyserød bøf
Etiketter:
chutney/dip/salsa,
fisk og skaldyr,
grønt tilbehør,
kartofler
2 kommentarer:
mandag den 23. maj 2011
Opskrift: Tunsalat på toastbrød med avocado, ramsløg, asparges og andre gode sager
Selvom varmen så småt er ved at vige pladsen for gråvejr og regn, så kan man jo alligevel godt få lyst til noget let til aften - og da jeg så denne opskrift på tunsalat i forgårs, var noget lignende obligatorisk til aftensmaden i går.
Vi havde en budgetdåse med tun på lager, men jeg gik på jagt efter en ekstra i Superbest, og forsøgte at finde en der var MSC mærket. Nemmere sagt end gjort, skulle jeg hilse og sige.
Der var både makrel i forskellige varianter, og torskerogn - men ingen tun med det blå mærke.
Så blev det i stedet en karton med Amanda tun i firkanter - det går vel også an. Den var i hvert fald dyr nok.
Jeg puttede en del mere i end i den oprindelige opskrift - diverse ting der trængte til at blive brugt.
Tunsalat med avocado, ramsløg, asparges mv.:
ca. 4 personer
2 ds tun i vand
1 lille håndfuld finthakket persille
1 spsk rapsolie
2 spsk god mayo (hvis man er så smart at hælde olien i først, og klemmer mayo ud i samme ske bagefter, så glider mayoen af lige så let - samme tip kan ikke helt bruges, hvis man stikker skeen ned i et glas)
3 spsk fraiche 9% fra Thise
15 blade finthakket ramsløg
6 grønne asparges i små stykker
15 gode cherrytomater i kvarte
1 stor grillet rød peber i små tern
1/4 tsk chipotle pulver
1 tsk røde chiliflager
1-2 tsk citronsaft
ramsløgsalt og friskkværnet peber
lidt smuldret feta, tomater og citronbåd til pynt
Tunen røres ud med en gaffel, og de øvrige ingredienser tilsættes og blandes godt, og der smages til med salt og peber. Må gerne lige trække smag en times tid i køleskab.
Anrettes på ristet toastbrød, og pyntes med fetaost, tomat og citronbåd, og evt. en dusk dild - det havde jeg ikke. Til gengæld er citronbåden halv-nøgen, da jeg altid skræller/river skallen af en øko-citron, og fryser skallen, inden jeg skærer den ud for at bruge saften. Total stop af mad-spild dér.
Konklusion:
Meget simpelt egentlig (man kan sagtens undlade nogle af grøntsagerne, hvis man vil have den mere enkel, og nøjes med at bruge enten mayo eller fraiche som bindemiddel) - men meget velsmagende, og dejligt med lidt fisk (som vi ikke er gode til at spise), der ikke smager af fisk. Lækkermåsen spiste 4 stykker, og ville gerne have haft mere, men det fik han forbud mod.
Der skal nemlig være lidt til i dag også, hvor det skal med i byen.
Så ond er jeg.
Etiketter:
fisk og skaldyr
2 kommentarer:
onsdag den 23. marts 2011
Opskrift: Små fiskefrikadeller med rejer, og mango mojo
Fisk er ikke det der bliver vist mest af her på bloggen - og dermed heller ikke det der bliver spist mest af i det lille hjem. Men engang imellem skal det jo til, og så er fiskefrikadeller en rimelig tilforladelig måde at få den sunde fisk indenbords.
Jeg stødte tilfældigt på madplanen for denne uge fra Føtex, hvor menuen den ene dag var fiskefrikadeller, kartofler og en mango mojo (en slags mango salsa), og det lød lige som noget jeg kunne forestille mig var godt, i stedet for det traditionelle med feks. persillesovs eller bare remoulade. (Man kan tilsyneladende kun linke til den i den specifikke uge den er på menuen, så derfor intet link).
Den ene gang jeg har lavet fiskefrikadeller før, brugte jeg en færdigrørt fars fra en fiskebil, men denne gang havde jeg bestemt at jeg ville lave den fra bunden af, så jeg vidste 100% hvad der var i. Jeg har lige læst en artikel på nettet hvor der stod, at færdigblandet fars fra supermarkederne tit indeholder næsten 50% vand og mel, og selvom fiskebilernes udgaver måske er noget mere lødige, så nægter jeg altså at betale for vand og mel i den mængde - jeg ved slet ikke hvad vand har at bestille i en fiskefars!
Superbest (hvor jeg endte med at købe frisk torsk og lyssej, som de har liggende på is) havde også to slags færdigrørt fars til 20 kr. pr. ½ kg, men jeg kunne se på ingredienslisten at vand var på en 3. plads over ingredienser, så det endte altså med de noget dyrere, men hele stykker fisk.
Jeg ændrede lidt på fyldet i dellerne, og fandt desuden nogle andre opskrifter på mango mojo som jeg også tog lidt fra (bl.a. her, her og her) - jeg doblede desuden opskriften på deller op, så der blev en ret stor portion ud af det, men de skal også slå til, til torsdag, og til fryseren.
Vi fik også ovnstegte aspargeskartofler til - de var imidlertid noget kedelige, og fremgangsmåden er vist også beskrevet så mange andre steder at det ikke er nødvendigt at komme nærmere ind på dem.
Fiskefrikadeller med rejer:
1 kg hvid fiskefilet (jeg brugte 1/3 torsk og 2/3 lyssej - den skulle lige gås efter og de sidste ben fjernes med en pincet, men ellers var den fin og frisk)
2-3 tsk groft salt
ca. ½ liter mælk eller fløde 8% (jeg brugte halvt af hver)
2 æg
et drys hvid stødt peber
ca. 4 spsk kartoffelmel
150 g grofthakkede rejer fra frost (tøet op i køleskab fra morgenen)
1 frisk rød grofthakket chili
2 fintsnittede forårsløg
2 fintsnittede forårsløg
½ dl finthakket dild
Skær fisken i strimler og hak den i blender eller food processor sammen med 2 tsk salt i ca. 1 minut, til farsen har den ønskede grovhed (her lykkedes det mig tilsyneladende at ødelægge den fine blender jeg vandt til madbloggertræffet - den begyndte pludselig at ryge fra bunden og lugte meget dårligt, men heldigvis havde jeg en anden hakker jeg kunne bruge til det - øv, men det er jo risikoen ved gratis ting).
Tilsæt mælk/fløde, æg, chilisauce og peber - hold igen med den sidste tsk salt, til der evt. laves smagstest.
Blend farsen videre i ca. 2 minutter, til den er jævn.
Hæld den ud i en skål, tilsæt kartoffelmel og rør den igennem til den virker tilpas fast.
Tilsæt de hakkede rejer, chili, forårsløg og dild, og stil evt. farsen på køl en times tid, så den kan nå at sætte sig.
Lav evt. en smagstest ved at stege en lille delle på panden - tilsæt om nødvendigt den sidste tsk salt og evt. mere chilisauce.
Form farsen til små frikadeller med en teske - dyp den i en kop med varmt vand inden hver frikadelle formes, det gør at farsen slipper hånden nemmere - og steg dem i feks. rapsolie på en pande ved god varme i 3-5 minutter på hver side, afhængig af tykkelse, til de er gyldne og gennemstegte. Det er svært at se hvornår fiskefars er gennemstegt, men skær evt. en over og mærk efter om den er gennemvarm, og om kødet er nemt at skille ad.
Frikadellerne kan også brunes kort og steges færdige i ovnen - eller, som jeg har overvejet lidt til en anden gang, formes til helt runde boller og hurtigt dyppes i kogende vand til de holder faconen, og så steges færdige på panden - så får de en pæn rund facon, hvis man er til dén slags.
Mango mojo:Tilsæt mælk/fløde, æg, chilisauce og peber - hold igen med den sidste tsk salt, til der evt. laves smagstest.
Blend farsen videre i ca. 2 minutter, til den er jævn.
Hæld den ud i en skål, tilsæt kartoffelmel og rør den igennem til den virker tilpas fast.
Tilsæt de hakkede rejer, chili, forårsløg og dild, og stil evt. farsen på køl en times tid, så den kan nå at sætte sig.
Lav evt. en smagstest ved at stege en lille delle på panden - tilsæt om nødvendigt den sidste tsk salt og evt. mere chilisauce.
Form farsen til små frikadeller med en teske - dyp den i en kop med varmt vand inden hver frikadelle formes, det gør at farsen slipper hånden nemmere - og steg dem i feks. rapsolie på en pande ved god varme i 3-5 minutter på hver side, afhængig af tykkelse, til de er gyldne og gennemstegte. Det er svært at se hvornår fiskefars er gennemstegt, men skær evt. en over og mærk efter om den er gennemvarm, og om kødet er nemt at skille ad.
Frikadellerne kan også brunes kort og steges færdige i ovnen - eller, som jeg har overvejet lidt til en anden gang, formes til helt runde boller og hurtigt dyppes i kogende vand til de holder faconen, og så steges færdige på panden - så får de en pæn rund facon, hvis man er til dén slags.
1-2 modne mangofrugter, skrællet og skåret i tern (eller ca. 400 g mangotern fra frost, som jeg brugte - det er nu dejligt at man kan få det på frost til sådan nogle ting som det her)
½ hakket rødløg
1 fed presset hvidløg
¼ dl friskpresset limesaft
1 tsk rød tabascosauce (kun hvis man kan lide den stærk!)
et drys finthakket dild
et drys finthakket dild
Blend mango eller hak i minihakker til den er jævn i konsistent. Tilsæt rødløg, hvidløg, limesaft og smag til med tabasco. Stil på køl til serveringen og pynt med lidt hakket dild.
Konklusion:
Dellerne blev supergode - og de smagte stort set ikke af fisk (jeg har også engang hørt at fisk smager mest af fisk når det har været frosset, og det er ret nyttig viden, når man ikke er helt vildt begejstret for alt for meget fiskesmag). De havde lige tilpas et strejf af chili fra den friske røde chili, og sambal oelek, og forårsløgene gav en frisk grøn farve sammen med dilden, og lidt bid så der var noget at tygge på.
Måske kunne der godt have været mere kartoffelmel i, for de var en anelse løse i faconen - men omvendt bliver de måske også for tørre hvis der kommer for meget mel i - i hvert fald var smagen og konsistens god.
Mango mojoen var... skal vi sige, en anelse stærk! Jeg havde ikke lige fået smagt til med tabascoen, men havde bare puttet den mængde i der stod i en af opskrifterne, så derfor endte det også med at jeg puttede lidt mere mango i for at justere styrken lidt, og det hjalp også (mængden i opskriften er den mængde jeg endte ud med, så det er der taget højde for). Den er dejlig frisk og syrlig, og passer fint til fiskekødet, så det var en win-win - selvom Lækkermåsen endte med at spise dellerne på rugbrød med remoulade i stedet for at bruge mojoen, men hver sin lyst. I det mindste kunne han da lide dellerne.
Jeg tør også godt lave dem igen, efter denne opskrift - og i særdeleshed med fars lavet fra bunden!
Billeder:
Frisk lyssej og torsk
Den færdige fiskefars med skønne forårsfarver
Færdige deller - der var allerede blevet spist en 10 stykker direkte fra panden på det her tidspunkt (jeg siger ikke hvem det var, men det var ikke mig), så der blev egentlig jævnt mange ud af den portion
Mango mojo
Jeg bliver lidt i forårsstemning af dette billede, selvom det har blæst en halv pelikan i dag
Det ligner næsten noget man kunne finde på at drikke
Etiketter:
chutney/dip/salsa,
fisk og skaldyr
4 kommentarer:
torsdag den 3. februar 2011
Opskrift: Hjemmelavet spicy/stærk rejesalat
Så i stedet købte vi 400 g rejer i lage, en bøtte græsk yoghurt, og så satsede jeg på at jeg kunne finde en opskrift der duede, med hvad der ellers var i køleskabet.
Resultatet blev en rejesalat, som på ingen måde ligner den man køber - til gengæld havde den masser af smag, var slet ikke så fed, og så savnede den heldigvis også de fleste af de E-numre vi bed mærke i der er i sådan en færdiglavet sag.
Prismæssigt synes det som om det er begrænset hvor meget man sparer ved at lave den selv - men en hurtig udregning overraskede egentlig lidt.
Portionen giver ca. 500-600 g rejesalat (400 g rejer og ca. 1,75 dl dressing), hvor hovedparten er rejer.
Den har nok kostet ca. 45 kr. i alt - dvs. prisen pr. 100 g bliver max. ca. 9 kr.
En bøtte med Gråsten rejesalat kan vist nemt koste 25 kr., og der er vel ikke engang 200 g i længere - så alt i alt hænger det vist meget godt sammen - og så ved man hvad der er i.
Nu fik jeg heller ikke puttet noget fyld i (så som asparges, ærter, peberfrugt, og hvad man ellers lige kunne finde på) - så jeg synes faktisk prisen er meget rimelig når det faktisk er ren rejesalat man spiser.
Eneste minus er så, at når først man er kommet i gang med sådan en portion, så kunne man nok godt komme til at fortsætte til den er væk...
Jeg puttede en portion på en halv burgerbolle der trængte til at blive spist, med lidt pomelofrugt oven på (for lige at få lidt modspil til den fyldige dressing), samt lidt purløg.
Spicy/stærk rejesalat:
ca. 5-600 g
Dressing:
1 dl græsk yoghurt 10%
3 spsk god mayo
½ tsk Dijonsennep
1 tsk ketchup
1 tsk sukker
2 tsk citronsaft
1 tsk rød tabascosauce
½ tsk røget paprika
et lille nip flagesalt
400 g gode rejer i lage (eller optøede fra frost)
Dressingen piskes godt sammen til både sukker og salt er opløst. Rejerne vendes i.
Kan evt. strækkes med ærter, friske grønne asparges (vil jeg nok foretrække i stedet for de hvide dåse asparges, når jeg nu skal i gang), rød peberfrugt, og selvfølgelig dild, hvis man er til den smag.
Konklusion:
Den ligner, som allerede nævnt, ikke den traditionelle rejesalat - faktisk minder dressingen nok mere om en Fars Nylon-dressing (Thousand Island, hvis nogen skulle være i tvivl). Men oven på hvidt brød, og med lidt grønt på toppen, er den faktisk rigtig god. Tabasco giver lige et lille bid som vi jo godt kan lide - selv i en rejesalat. Mængden af tabasco kan man jo heldigvis selv justere, så man får den ønskede "spicy-ness".
Etiketter:
fisk og skaldyr
2 kommentarer:
onsdag den 10. november 2010
Heldigvis ingen mår, fantastisk røget makrel, og noget jomfruhummercaviar !?
Det er nok ikke sådan en her vi har på loftet - men det lyder sådan!
Billede lånt fra www.skovognatur.dk
Vi har i lang tid haft et eller andet uidentificeret dyr på loftet, som møffer rundt og larmer som et damptog, tit midt om natten. Det foregår lige over soveværelset, så jeg er ved ret mange lejligheder vågnet ved det.
Det er uden tvivl vores egen skyld, for vi har et hul i udhænget, lige ved et nedløbsrør, hvor et dyr snildt kan klatre ind - og selvom jeg mange gange har spurgt herren i huset om ikke vi skal have gjort noget ved problemet, så er det ikke rigtig sket endnu.
I dag i onsdagsavisen så jeg så tilfældigvis en annonce for et firma der sælger et eller andet middel mod husmår - www.richard-ellegaard.dk - og efter at have set billederne på hjemmesiden af de skader en mår kan forårsage, og læst om alt det den kan slæbe med derop, så blev han (altså alt herren i huset) endelig så træt af at høre på mig, at han gik med til at gå en tur derop.
Jeg måtte jo så også med, selvom det er noget jeg kun gør nødigt (mest fordi jeg er lidt usikker på hvor man kan gå, uden at risikere at skvatte igennem loftet ned til køkkenet), så vi fiskede stigen og et par lommelygter frem, og fik os begge bakset derop.
Vi kunne heldigvis konstatere, at der hverken lå flænset isolering, døde ådselsrester eller diverse andre efterladenskaber fra sådan et kræ - så enten er det en meget renlig husgæst vi har på besøg, eller også er det måske et helt andet dyr end en mår.
Lækkermåsen har på et tidspunkt set et egern der kravlede op af nedløbsrøret og sprang ind af hullet, men jeg har svært ved at tro at det er så lille et dyr der kan larme så meget.
Nå men vi fik da gjort lidt ved problemet - vi lagde nogle rester af laminatgulvfliser hen over hullet oppefra, og så er der lige et lille hul der skal tages nedefra - så må vi se om det kan afholde gæsten fra at benytte vores loft som gratis hotel.
Om ikke andet fik vi da også konstateret at vi vist snart skal have ryddet op deroppe.
Lige efter vi var kravlet ned igen, kom fiskebilen fra www.dinfiskemand.dk forbi - det sker vist en gang hver måned ca., og vi har en enkelt gang købt røget ål og fersk laks hos dem, og det var af udmærket kvalitet.
Sidste gang var jeg mest interesseret i nogle jomfruhummerhaler, men det havde de ikke med den dag. Det havde de så til gengæld i dag, så vi købte en pose med ½ kg til 100 kr. Ikke just billigt når man oven i købet er i sparemode, men så skulle de til gengæld være friskfangede fra i dag/nat - meget friskere bliver det vel ikke. Og pengene fandt jeg i møntpungen, som ikke tæller med i beholdningen, så jeg kan godt lade som om vi slet ikke har brugt dem. Måske de ender som en del af nytårsmenuen - nu får vi se hvor vi ender med at skulle spise.
Lækkermåsen blev også fristet af en paprikakrydret røget makrel, og den delte vi til aftensmaden på et stykke rugbrød med smør, god mayonnaise, groft salt og for mit vedkommende lidt "friskhakket" purløg fra fryseren.
Hvad kan jeg sige andet end at det var en fantastisk makrel! Ingen ben og virkelig god røget smag. Den køber vi gerne igen.
En halvt spist makrel
Da jeg ville hælde jomfruhummerhalerne i en frysepose, opdagede jeg at en af dem havde en masse caviarlignende æg siddende under bugen.
Og nu spørger jeg så jer derude, om dette virkelig er hummerens egne æg, eller om det nærmere er noget der hænger fast fra en anden fisketing?
Jeg har ikke rigtig kunnet finde noget på nettet om jomfruhummercaviar - men hvis det nu er en delikatesse vil jeg jo ikke lige smide den ud...
Etiketter:
fisk og skaldyr,
hus
4 kommentarer:
Abonner på:
Opslag (Atom)












