Viser opslag med etiketten bagværk - kager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bagværk - kager. Vis alle opslag

fredag den 22. november 2013

Opskrift: Ølkage


Saftig ølkage med smag af julens krydderier, og godt med tandsmør på - det vækker minder fra barndommen, hvor min mor jævnligt bagte sådan en kage.

Af en eller anden grund fik jeg lyst til at lave den for nylig, og da tanken faldt på den, var vi meget belejligt på besøg hos mine forældre, og jeg kunne derfor få opskriften med hjem. Den findes selvfølgelig allerede på nettet, men jeg ville gerne være sikker på det var samme opskrift som min mor brugte.
Der findes jo som regel ikke noget helt lige så godt.

Jeg kan så efter en søgning konstatere at den faktisk ligner mange af de opskrifter der ligger derude, og hos Dr Oetker fandt jeg en næsten enslydende version. Mange af de andre udgaver er lavet uden æg, og det er så en af fordelene ved denne kage - at den kan laves helt uden æg og mælk til allergikere.

Men der skulle selvfølgelig æg i min udgave.
Ellers blev den jo ikke ligesom jeg husker den.

Ølkage:
1 rugbrødsstørrelse

500 g mel
500 g brun farin (jeg havde kun 435 gram, så de sidste 65 gram blev erstattet af mørk muscovadosukker)
1 flaske hvidtøl
1 æg
2 tsk med top stødt kanel
2 tsk stødt nellike
2 tsk med top natron

Tænd for ovnen på 175 grader almindelig varme.
Mel, farin og det halve af øllen piskes sammen (det kan være svært at piske alt melet ud, hvis man tilsætter hele øllen fra starten - står der i min mors notater) og resten af øllen tilsættes sammen med ægget - det hele piskes
grundigt til der ikke er nogen melklumper tilbage.
Tilsæt krydderier og pisk igen.
Hæld dejen i en stor rugbrødsform, som er godt smurt med smør (jeg bruger en rugbrødsform fra Eva Trio) eller del den i to mindre forme.
Bag kagen midt i ovnen i ca. 5 kvarter - tjek med en lang kødnål i midten af kagen om den er nok - hænger der stadig dej ved, skal den have lidt mere.
Køl kagen lidt af i formen, vend den ud på en bagerist og køl den helt af. Spis den i skiver og smurt med RIGTIG (tand)smør.

Konklusion:

Det er ligesom at være der selv - altså i barndommen, hvor den blev serveret.
Den smager stadig lige så godt som dengang, og den bliver helt bestemt lavet igen. Den holder sig i øvrigt fint 2-3 dage i en plasticpose - men vi nåede ikke gennem hele kagen her, så halvdelen er frosset ned til en dag der igen må ølkage på bordet.
Den dag kan godt ske at komme snart.

mandag den 28. oktober 2013

Opskrift: Fordej til Claus Meyers honningkager



Indrømmet - dette indlæg er ikke særlig spændende, eftersom det kun indeholder fordejen til honningkager efter Claus Meyers opskrift - men eftersom dejen skal stå i minimum en måned, så er det ikke for tidligt at komme i gang derude, hvis du vil nå at bage honningkager inden jul.

Det er første gang jeg forsøger mig, men allerede sidste år så jeg flere andre bloggere i gang med projektet, og nu skulle det altså også være her.
Anne har haft nogle kvaler med om der skulle hjortetakssalt i slut-dejen, men det mysterium skulle være løst nu, hvor opskriften tilsyneladende er blevet rettet på Claus Meyers hjemmeside hvor du også kan se resten af opskriften.
Det er jo heldigt at jeg så bare kan gå ud fra en helt korrekt opskrift og ikke behøver bekymre mig mere om det.

Nu får du i første omgang den latterligt simple opskrift på fordejen her, og om ca. 1 1/2 måned vender jeg tilbage med resten.

Hvis jeg da husker at få dem bagt.

Fordej til honningkager:

500 g hvedemel
500 g honning (flydende eller fast betyder vist ikke det store - jeg brugte flydende akaciehonning, da det er den jeg altid har i huset)

Opvarm honning til ca. 40-50 grader, og ælt den grundigt sammen med melet. Nogle bruger armmuskler - jeg brugte den dovne metode med røremaskinen. Min blev forholdsvis blød og lidt løs i det, men den vil blive mere hård jo længere den ligger. I nogle tilfælde kan den nærmest blive stenhård, men det betyder ikke at den er ødelagt - det rettes der op på når de øvrige ingredienser blandes i.
Læg dejen i en skål der dækkes med låg eller noget andet tætsluttende, og stil skålen køligt, men ikke i køleskabet - jeg har stillet min i vores forgang, hvor der aldrig er varme på.

Nu skal dejen bare stå og passe sig selv i mininum en måned. Jeg regner med at bage kagerne i midten af december - de skal stå nogle dage i køleskab inden de kan spises, så hvis de skal være klar til jul skal man lige være nogle dage forud med bagningen. Den færdige opskrift kommer når de er bagt, så jeg forhåbentlig har nogle færdige kager at vise frem.


mandag den 23. juli 2012

Low carb/LCHF opskrift - Secret Recipe Club July: Date Bars/Dadelbar



Secret Recipe Club time is back - the day where you publish a recipe from a blog who knows nothing about which recipe you chose, or who chose it.

For July, I got Lavender & Lime as my secret recipe buddy. The woman behind Lavender & Lime, Tandy, lives in South Africa with her husband and a few house pets, and when not blogging about food, she earns her living by selling natural and organic products.
Tandy has been in the kitchen with her Jewish family since she was a child, and she has loads of mouthwatering recipes to choose from, so I was in for a hard time choosing one.

But when I stumbled upon the recipe for date bars (for some reason I can no longer link directly to the recipe as it only shows a picture, but it should be at the top of the first link/page 10, dated March 22 - I hope!) - a raw bar full of healthy nuts and almonds, dates, coconut etc. - I knew this was the one I was going to make.
Tandy got the recipe from a friend who lives on the other side of the world, with whom she stays in touch through emails and phone. This recipe was mailed to Tandy from her friend, and I am grateful for that!

I started living more or less low carb (meaning as little sugar and wheat/grains as possible) about a month ago, and it was the perfect recipe for a healthy dessert/snack. I already made muffins based on dates a few weeks back, and they are perfect to use as sweetener (although they do contain a lot of carbs - but just not the "bad" ones from sugar or flour).

I made a batch to eat ourselves, and some of it was served to friends who came over spontaneously.
Everyone was happy with these bars - and even though you shouldn't eat them every day when trying to eat healthy/low carb, they are perfect for that occasion where you just have to have something sweet.

Which can happen when you least expect it.
Luckily I have all the ingredients as stables in my house.

Date Bars:
adapted from Lavender and Lime

130 g raw almonds
75 g cashews
250 g dried dates, pitted
60 g dried coconut flakes
25 g good quality cocoa
1/4 tsp sea salt flakes
1 tbsp honey
6 tbsp virgin organic coconut oil (soft)

Line a baking pan with parchment paper and spray with cooking spray/oil.
Chop all the almonds and cashews in a food processor for approx. 10 seconds and set aside.
Chop dates, coconut, cocoa, salt and honey in the food processor for approx. 30 seconds - add the nuts to the processor together with the coconut oil and mix until everything is combined.
Press down the mixture in the baking pan with a spoon or spatula so you get a flat surface. Mark lines with a knife or other sharp object where you want to cut the bars - I think I got about 16 or 20 bars.
Refrigerate the pan until the everything is solid - take out the parchment paper and cut all the way through, where you have marked the lines, until you have separate bars.
Store them in the fridge and eat them cold.

Conclusion:

I think I already said it - these bars are a fantastic snack when you need something sweet and healthy, and they would be great with a cup of tea or coffee, if you're into that.
They will be made again for sure - thanks Tandy, for this great recipe! (And thanks to your friend :-))


mandag den 25. juni 2012

Low carb/LCHF opskrift: Daddelchokolademuffins - uden mel, smør, mælk og sukker - og kokosmælkfrosting


I lørdags havde vi de naboer til "eftergildemorgenkaffe", som havde givet gave til Bonussønnens konfirmation.
Vi bød på rundtstykker, godt bagerrugbrød, knækbrød, pålæg, ost, appelsin- og rabarbermarmeladelemon/orange curd, Nutella, og så muffins.
Jeg syntes vi skulle slutte af med lidt sødt, og qua mit forsøg på at skære ned på de tomme kulhydrater, så var det jo oplagt at forsøge sig med noget der passer ind i formlen "ingen mel - ingen sukker". (Nu tænker du måske - "rundstykker, lemon curd, Nutella - det lyder som noget der er fyldt med enten mel og/eller sukker! Er det ikke lidt dobbeltmoralsk?" Til det kan jeg kun svare - jo det er muligt, men det er sgu lidt svært at stable et morgenbord på benene der opfylder alle de rigtige principper, når man (endnu) ikke vil pådutte sine gæster sine underlige idéer. Og som tidligere nævnt, så skal der også være plads til at skeje ud i weekenderne - det blev så med rundstykker og sukkerholdigt pålæg).

Jeg er allerede stødt på en del blogs der handler om LCHF, stenalderkost, PCO venlig mad osv., og en af dem er frk sveske. Her fandt jeg en daddelkage med bl.a. kakao, banan, mandelmel og olie, og den lød helt perfekt.
Jeg var dog lidt i tvivl om hvor mange personer den passede til, så jeg valgte at lave kagen som muffins - så var det også nemt at dele den op i passende antal.
1 til os hver efter rundstykkerne - 1 til at tage billeder af på forhånd og spise (ja det gør jeg altså en gang imellem, især når der kommer gæster - eller hvis der mangler dagslys når vi skal spise. Gider ikke stå og bøvle med kameraet når gæsterne sidder og glor på mig - og kan bedst lide at tage billeder i dagslys) og 1 til Lækkermåsen.
Der blev i alt 12 muffins ud af portionen.
Regn selv efter hvor mange vi var.

Nå men jeg fulgte sådan nogenlunde opskriften, men erstattede dog lidt af rapsolien med kokosolie, brugte vaniljeekstrakt i stedet for hel stang, brugte knap så meget kakao og kun 4 æg i stedet for 6 (vi har fundet et sted hvor man kan købe øko æg ved stalddøren - til den fantastiske pris af 40 kr. for 30 æg! - og en del af dem er altså pænt store) - og så lavede jeg som sagt muffins i stedet for en hel kage.
Endelig tilsatte jeg lidt bagepulver for måske at gøre dem en anelse mere luftige.

Selvom de egentlig blev pæne nok i sig selv, så ville jeg gerne have lidt snask på toppen.
Jeg havde fornylig set at Chocolate Covered Katie havde lavet en slags frosting af det tykke i kokosmælk, og det måtte prøves.
Som smag brugte jeg lidt lemon/orange curd - den passer selvfølgelig ikke så godt ind i konceptet med low carb, med alt det sukker der er i - men nu var jeg jo heller ikke fanatisk den dag, og desuden var det en begrænset mængde der skulle i.

Så alt i alt kom det hele til at se sådan ud:

Daddelchokolademuffins - uden mel, smør og sukker - og kokosmælkfrosting:
12 store muffins

400 g dadler uden sten
200 g mandelmel (jeg kværnede bare hele mandler i kaffekværnen - har bestilt noget affedtet mandelmel i helsekosten, men det kommer først hjem i næste uge)
2 spsk koldpresset kokosolie (kan sagtens erstattes af mere rapsolie)
4 spsk koldpresset rapsolie
1 tsk vaniljeekstrakt
2 tsk kanel
3/4 tsk bagepulver
3 spsk kakaopulver
1 moden banan i skiver
1 nip salt
4 store æg

Frosting:
1 stor dåse kokosmælk, gerne øko (havde jeg dog ikke)
smag i form af feks. jordbær, hindbær, lemon curd, kakao osv.
1 lille nip salt
evt. sødestof og vaniljeekstrakt

Frostingen skal muligvis påbegyndes dagen i forvejen.
Åbn dåsen uden at ryste den først - hvis alt det tykke af mælken har samlet sig oppe i toppen er det godt - så skraber man det ud og putter i en skål, uden at få alt for meget af den tynde væske med.
Hvis kokosmælken er blandet og det tynde viser sig oppe i toppen, så hældes det hele i en skål (eller står i dåsen - men det er vist ikke så godt med åbne dåser i flere dage) og sættes udækket i køleskabet natten over.
Nu skulle den tykke del gerne have samlet sig så man kan skrabe den af og lægge i en anden skål.
Den tynde væske kan gemmes til feks. wokretter - jeg er ret sikker på den ikke indeholder ret meget fedt, da det meste må sidde i den tykke del man har fjernet, men smagen er stadig kokos.
Den tykke kokoscreme piskes eller blendes nu med den ønskede smag, samt evt. sødestof og vanilje, og smages til. Pas dog på med ikke at putte for meget "fyld" i som gør den tyndere - den burde sætte sig lidt igen i køleskabet, men regn ikke med meget. Opbevar den udækket i køleskabet indtil den skal bruges.
(Jeg fik ikke taget billeder af processen, men kig evt. på Katies link - der er i hvert fald et billede af hvordan den tykke kokoscreme skal se ud - min var dog noget tyndere)

Dadler, mandelmel og olie blendes i blender, minihakker eller foodprocessor - der skal lidt kraft til at takle dadlerne, så det kan være en god ide at sætte dem i blød nogle timer i koldt vand. Det gør dem lidt blødere.
Pisk/blend de øvrige ingredienser i - æggene tilsættes enkeltvis og der piskes ind i mellem.
Fyld dejen i muffinsforme (jeg brugte en isske - så er det nemt at dosere samme mængde, og nemt at få dejen ud af skeen)bred dejen pænt ud i toppen hvis du gerne vil have en lige top til frosting, da den ikke flyder ud af sig selv, og bag dem ved 160 grader i ca. 40-50 minutter. Hvis du laver mindre muffins end jeg, så tjek evt. løbende med en kødnål i midten af en muffin om der hænger dej ved - hvis ikke, så er den færdig.
Lad dem køle af på en rist, og server med kokosfrostingen.

Konklusion:

Super lækre muffins, som man skulle tro var fulde af smør og sukker - og de høstede også roser fra naboerne.
Tørret frugt er eminent til at søde kager med, og selvom de selvfølgelig indeholder en del frugtsukker, så er det trods alt bedre end det hvide raffinerede sukker.
En muffin i den størrelse jeg lavede dem er ret tung og med gods i, så jeg vil tro man sagtens kan nøjes med en enkelt for at få stillet sin sult efter noget sødt. Og man kunne også sagtens lave dem noget mindre og dermed få flere ud af portionen.

De bliver uden tvivl lavet igen.

onsdag den 4. april 2012

Opskrift: Mandelkage (eller mandelreder) med frugt og flødeskum



Dette indlæg handler egentlig om sidste indslag til vores madklub med det sexede/erotiske tema, nemlig desserten, men jeg vil lige vise hvad vi fik til hovedret også (der er ikke egentlige opskrifter, da flere af tingene er noget jeg har lavet før).


Rødt kød betragtes nok især af mænd som erotisk/sexet - men jeg kan nu også godt se det smækre i en halvrød luns kød, som er mør og veltilberedt. 
Vi havde en flanksteak i fryseren, og den fik en tur i sous vide gryden ved 55,5 grader i ca. 22 timer, og så var den tilpas mør og rosa (måske faktisk lige lidt nok rød, så den får en grad mindre næste gang. Det gode ved sous vide er at man kan spise kød der er tilberedt ved lavere grader end man normalt tror man kan, da en del af jernsmagen forsvinder ved den lange tilberedningstid, så oksekød skal slet ikke have så mange grader som man normalt ville give en bøf, stegt på panden).


Som nævnt i drink-indlægget havde jeg fundet en pakke med pasta i sjov facon, samme sted som jeg købte spillet What The F*ck

Den blev udgangspunkt for en pastasalat med fetadressing, meget lig denne her




Udover pasta var der små tomater (som er sexede og røde i farven, og et eller andet sted fandt jeg at de bliver kaldt kærligshedsæbler), basilikum (som med sin besnærende aroma skulle kunne kurere hovedpine - ALLE slags hovedpiner! Og som har en varmende effekt på kroppen og styrker blodcirkulationen. Grækerne har betragtet den som en royal krydderurt, men de holdt jo også "toga-fester" - eller noget) og oliven (de sorte skulle sætte skub i kvinders sexlyst - mænd har mere gavn af de grønne).


Jeg havde lavet kryddersmør i min hjerte-silikoneform 




Og endelig bagt et brød og forsøgt at gøre det hjerteformet. 




Der var imidlertid ingen der opdagede faconen før der blev skåret af det, og penis-pastaen var i høj grad ødelagt efter at være kogt og rørt rundt i pastasalaten, så vi måtte opfordre gevaldigt til at kigge på maden, før der var nogen der gættede temaet.

Hov, forresten fik vi også grønne asparges, omviklet med bacon, men dem har jeg ingen billeder af.

Udover at asparges har en fallos-lignende facon, så indeholder de også en masse gode ting, som er nødvendige for begge køn for at kunne nyde sex - to the max. 
De franske mænd der skulle giftes i det 17. århundrede fik angiveligt serveret en 3-retters menu baseret på asparges, så man var sikker på de fik noget ud af postyret. 
Rimeligt ensformig menu, hvis man spørger mig.

Videre til desserten, som skulle være en mandelkage med diverse frugter og flødeskum. Mandelkagen er baseret på den nøddekage jeg nævner her - nøddeudgaven har været brugt i mange år i min familie, og mandeludgaven lavede jeg til vores bryllup for snart 8 år siden. Den bliver nærmest marcipan-agtig i konsistens og smag, men nødde-udgaven er altså også rigtig god.

Grunden til at valget faldt på en mandelkage til temamiddagen var, at mandler har været betragtet som et fertilitetssymbol siden oldtiden, måske fordi faconen minder lidt om testikler.

Duften af mandler fremkalder angiveligt også begær, specielt hos kvinder. Samson fodrede feks. Delilah af med mandler, og den franske forfatter Alexandre Dumas spiste mandelsuppe hver aften, inden han mødtes med sin elskerinde (om han så har måttet ånde på hende for at hun kunne få noget ud af mandelduften, melder historien ikke noget om, men når man kigger på billeder af ham, kan man måske godt forstå at der skulle lidt "hjælp" til. Du kan finde en opskrift på mandelsuppe her, hvis det har interesse).

Kagen blev serveret med flødeskum (den behøver jeg vel ikke forklare - tænk bare på flødeskum i spraydåse. Min var dog hjemmepisket) og frugter - jordbær naturel og en enkelt dyppet i to gange chokolade som topping, samt stenfri vindruer.
Jordbær er med deres hjertefacon vel nærmest et must hvis vi snakker romantiske fødevarer - og vindruer har angiveligt lige så mange afrodisiakalske egenskaber som den flydende vindrue, nemlig vinen.
Endelig lidt smeltet chokolade dryppet over kagen - koffeinen i mørk chokolade giver energi og indeholder antioxidanter, og noget tyder på at chokoladen desuden frigiver et "kærlighedsstof", som kan give et rus på samme måde som endorfiner.

Ikke mere snak om erotiske madvarer for nu - velbekomme :-)

Mandelkage/mandelreder:
4-6 personer

150 g mandler
150 g sukker
3/4 tsk bagepulver
4 æggehvider

Mandlerne skoldes og smuttes (giver en pænere og lysere kage - hvis man beholder skallen på, kan den nemt komme til at smage en smule brændt), afkøles og males helt fint i blender eller foodprocessor.
Mandlerne blandes med sukker og bagepulver.
Æggehviderne piskes helt stive, og vendes forsigtigt ned i mandlerne (ikke omvendt!).
Smør en randform godt med smør eller sprayfedt (og jeg mener virkelig godt!), drys med rigeligt rasp eller sukker, og hæld dejen i. Alternativt beklædes en randform eller springform med bagepapir, der også smøres godt.
Varm ovnen op til 200 grader almindelig varme, og bag kagen på næstnederste rille i ca. 45 minutter - tjek evt. med en stor kødnål om kagen er nok - hvis ikke der hænger dej ved, er den færdig.
Lad kagen stå i formen og køle lidt af, inden den løsnes fra formen og vendes ud på et serveringsfad - den kan også fryses.
Server med flødeskum eller vaniljeis, og frugt eller bær.

Konklusion:

Ligesom med TUC kagen lavede jeg portionskager i min Gugelhupf-form, og så var planen at der skulle flødeskum i hullet i midten, chokolade dryppet ud over, og frugt rundt i kanten. Det kan jo nærmest ikke gå galt.
Eller - det kunne det så godt. Jeg havde ikke fået smurt formen godt nok (og havde i øvrigt heller ikke drysset rasp i), så kagerne viste sig at være umulige at få hele ud af formen.
Det endte med at blive held i uheld - for løsningen blev at skrabe kagerne ud, hakke dem groft med en kniv, og arrangere smulderet i reder på en tallerken (rede = fertilitet), og så ellers fortsætte med flødeskum i midten osv.
Det fungerede lige så fint - og smagen var der absolut ikke noget i vejen med. Skøn og snasket kage, og lækkert med lidt syrlige jordbær og vindruer til.

Da jeg skulle dyppe jordbærene i chokolade (først hvid, og så mørk) gik det i øvrigt ikke så godt - jeg kunne ikke holde ordentligt ved dem, og da jeg satte dem på bagepapir på stilkenden væltede de. Så jeg fandt på at stikke en lille fonduegaffel ind i hvert bær lidt på skrå fra oven, dyppe jordbærret og så sætte gaflen ned i min dobbelt-ribbede rist. Der sad de fint indtil chokoladen var stivnet, så det er helt sikkert en metode der bliver brugt igen.

tirsdag den 13. marts 2012

Opskrift: TUC-kage med alkoholiserede nødder og mandler (og noget ekstrakt der ikke blev som forventet)



Jeg ved ikke hvorfor jeg kom til at tænke på mandelessens i midten af januar - men det affødte tanken om hvorvidt man mon selv kunne producere noget der lignede - om ikke essens, så ekstrakt (jeg har ikke gidet sætte mig ind i hvad forskellen mellem disse to betegnelser er, så eftersom alt andet jeg har lavet med vodka-der-skal-trække-smag-ud-af-noget er blevet kaldt ekstrakt, så bliver det samme tilfældet med dette).
Mandelessens er noget af det kunstige stads der meget hurtigt kan blive for overvældende, hvis der kommer for meget i. Og jeg har specielt et lidt anstrengt forhold til det, efter at have smagt en Niederegger marcipanlikør, der lugter gennemtrængende af lige netop mandelessens.
Men hvis man nu kunne lave en ekstrakt der var lidt mere anvendelig, og som måske også kunne bruges i ris a la manden, så var jeg villig til at give det et forsøg.

Nu hvor tanken var opstået, så var det nærliggende at gå videre til hasselnødderne - og selvfølgelig var den idé heller ikke ny - men så slap jeg jo også for selv at finde frem til fremgangsmåden.


Andre havde heldigvis fået idéen før mig, så jeg fandt en del fremgangsmåder på engelsk. Fælles for dem var at der blev brugt ca. 1 del mandler/nødder og 2 dele spiritus - enten vodka eller cognac. Da vi ikke ejer cognac, men til gengæld en del vodka, så var valget nemt.

Her skulle der så have været en opskrift/fremgangsmåde på hvordan jeg bar mig ad - men nu ca. 7-8 uger efter projektet blev sat i gang, og ekstrakterne skulle være færdige, må jeg indse at det blev et af de projekter der ikke blev vellykkede.
Sidste weekend fik jeg siet begge blandinger, og stod tilbage med to flasker indeholdende vodka, godt nok med en aroma af henholdsvis mandler og nødder, men uden den store smag, udover vodka.
Jeg ved ikke om det vil kunne bidrage med noget smag i feks. kager eller kaffe - men da jeg prøvede at putte noget med nød i min skyr til morgenmaden, så smagte det af skyr og vodka. Ikke andet.
Håber ikke der var nogen der blev mistænksomme på arbejde.

Jeg har ikke hældt det ud - om ikke andet kan det vel bruges i en drink, hvor det ikke gør noget der er lidt nødde- eller mandelsmag.

Efter ekstrakterne blev siet, stod jeg jo så med en stor portion hakkede mandler og nødder, som jeg ikke kunne få mig selv til at smide ud (stop-spild-af-mad er blevet en stor del af hverdagen her, selvom det ikke lykkes 100% at efterleve det). Men hvad laver man lige med sådan en portion, der stinker heftigt af sprut?

Jeg kom til at tænke på en nødde-kage som min mor tit har lavet - meget simpel kage med hakkede nødder, sukker og æggehvider. Gad vide om de kunne bruges til sådan en?
Samtidig kom jeg til at tænke på en fødselsdag vi var til i familien i vinters, hvor vi fik en nøddekage med TUC kiks i - og da vi tilfældigvis havde TUC i skabet, så var missionen klar - en TUC kage med nødder og mandler - og forhåbentlig ikke alt for meget vodka-smag.

Jeg søgte lidt på TUC kage og fandt denne her i Din Debat - men jeg havde en del flere nødder og mandler og mindre æggehvide, så det endte med at jeg brugte alle nødder og mandler, til æggehviderne ikke kunne trække mere, og så prøvede jeg mig lidt frem med sukkermængden.
Der kom desuden chokoladeknapper i, og så lavede jeg en lille tærte i min yndlings-metalform med løs bund, og resten som portionskager i min nye Mini-Gugelhupf form som jeg fik i værtindegave fornylig. Det gav nogle små fine kager med et hul i midten der kan fyldes med gode sager.
Hvis man har nogen.

Tærten blev frosset ned.
Gugelhupf'erne var væk næste dag.

TUC-kage med nødder og mandler:

2½ æggehvide (jeg brugte pasteuriserede)
150 g sukker
450 g mandler og/eller nødder
12 knuste TUC kiks
2 spsk vaniljesukker
75 g mørk chokolade (knapper 57%)
1 spsk bagepulver

Varm ovnen op til 175 grader almindelig varme.
Æggehviderne piskes stive og sukkeret piskes med til det begynder at blive opløst.
Vend mandler, nødder, kiks, vanilje, chokolade og bagepulver forsigtigt i til det hele er netop blandet.
Smør formen(e) med sprayfedt eller smør og hæld dejen i. Bag kagerne i ca. 30 minutter til de er gyldne og virker faste.
Kagerne tages forsigtigt ud af formene og køler af på en rist. Serveres feks. med is, eller frisk frugt og flødeskum.

Konklusion:

Jeg var jo allermest spændt på om alkohol-dunsten ville forsvinde under bagingen - noget tydede på det, da jeg halvvejs henne i bagningen åbnede ovnlågen, og var ved at indånde en promille på 1.0. Lad os bare sige at der var en kraftig vodka-aroma i luften.
Jeg var også spændt på om mængdeforholdet af de forskellige ting ville passe sammen, når jeg nu havde sjusset mig en del frem til det - men det hele var en positiv overraskelse.
Kagerne smagte rigtig godt, og IKKE af alkohol. Man kunne dog ikke rigtig smage TUC kiksene, så der må gerne komme flere i en anden gang.
Altså ikke at jeg planlægger at lave flere vodka-befængte nødder og mandler igen foreløbig - men jeg kunne godt finde på at bage kagen igen.
Bare med helt almindelige nødder og mandler.
Som er ædru.


lørdag den 21. januar 2012

Opskift: Hjerteformet citronmåne/citronkage


I aften skal vi se Melodi Grand Prix sammen med de venner vi har set det sammen med de sidste 4-5 år, og der skal selvfølgelig en lille kage til, udover diverse snold og andre usunde sager.
Jeg fandt fornylig en opskrift på citronmåne i Familiejournalen, og fik lyst til at prøve den - jeg har kun prøvet den færdigkøbte (som efter sigende kan holde sig i flere år uden at blive dårlig - jeg ved ikke om det er pga. sukkerindholdet, eller diverse konserveringsmidler), og en hjemmelavet version kan jo umuligt være dårligere.

Jeg synes dog at en stor kage blev for meget (så skal vi bare kvæles i rester resten af weekenden også), så jeg halverede portionen, og droppede så måne-faconen og lavede portionskager i mine hjerteformede ramakiner i stedet.
Opskriften på selve kagen blev fulgt, men glasuren havde jeg ikke fået læst ordentligt på, så den blev lidt anderledes - uden dog at blive dårlig(ere) af den grund.

Kagerne blev pyntet med revet citronchokolade jeg fik af Hanne K. sidste år, og frysetørret jordbær.

Hjerteformet citronmåne/citronkage:
6-7 ramekiner eller 1 lille kage

125 g blødt smør
125 g sukker
2 mellemstore æg
fintrevet skal af 1 øko/usprøjtet citron
1 spsk citronsaft
125 g hvedemel
1 tsk bagepulver

Glasur:

saft af 1 lille citron
125 g flormelis
5 g blødt smør
korn af ½ stang vanilje
evt. et par dråber gul frugtfarve

Pynt:

revet chokolade
frysetørret jordbær
evt. revet citronskal

Ovnen tændes på 175 grader almindelig varme.
Ramekinerne sprøjtes med spray-fedt, eller smøres med smør vha. et stykke bagepapir. Lidt sukker hældes i hver ramekin og drysses rundt i hele formen så den er dækket - dette for nemmere at kunne få kagerne ud. Hvis man bruger en springform er dette punkt nok ikke nødvendigt.
Smør og sukker piskes grundigt sammen med elpisker - æggene piskes i et ad gangen og citronskal og citronsaft blandes i. Dejen kan åbenbart risikere at skille, men i så fald tilsættes 1-2 spsk af melet til den samles igen.
Mel og bagepulver blandes i en separat skål, og vendes derefter hurtigt i den våde dej til den lige netop er blandet ordentligt sammen.
Dejen fyldes i formene med et par skeer, eller fyldes i en sprøjtepose og sprøjtes i (det gjorde jeg) - det gør ikke noget dejen ikke ligger helt jævnt - den flader ud i ovnvarmen.
Bag kagerne i ca. 20 minutter til de er gyldne på toppen (ca. en time hvis man bruger fuld portion i springform), og der ikke hænger dej ved når man stikker en kødnål i.
Køl dem helt af på en bagerist, inden de løsnes i kanten med en kniv og forsigtigt rystes ud af formene. Børst evt. lidt af sukkeret af, hvis du ikke vil have det knaser mellem tænderne.
Glasuren laves af citronsaften, flormelis og smør - her havde jeg overset at saften skulle koges ind, så jeg brugte den bare som den var - men tilsæt lidt saft ad gangen til flormelis, til det har den rigtige konsistens.
Rør det blødgjorte smør ud i glasuren sammen med vaniljekorn - og giv den til sidst en lille smule gul farve, hvis du ikke vil have en hvid glasur.
Pynt de afkølede kager med glasur, revet chokolade og tørrede jordbær - eller bare med glasur og lidt fintrevet citronskal.

Konklusion:

Nu har jeg jo snydt og lavet en ekstra kage, så jeg kunne teste på forhånd om den overhovedet smagte godt. Og det gjorde den heldigvis. Den er let syrlig men uden at det bliver for meget, og har en luftig og blød konsistens.
Nu fortryder jeg sådan set lidt at jeg ikke lavede fuld portion.

mandag den 19. december 2011

Secret Recipe Club December: Not-so-blonde Chocolate Chip Banana Blondies



I feel it in my fingers
I feel it in my toes
Christmas is all around me 
and so the feeling grows

1st warning: If you only want to read about food and the SRC, please scroll down to the next line in bold - non-food-related stuff coming up first.
2nd warning: Long post

The 4 lines above are from the song Christmas Is All Around (Youtube video in link), featured in my absolute favorite Christmas movie - Love Actually with Hugh Grant and a lot of other great British actors (and a few American as well). I don't know if any of you from the US know this movie, but if not, you should check it out. 
Like now. 

You won't regret it if you are even slightly romantic. I think even Hubby cried a little when we saw it the first time.
Please don't tell him I told you.

The song is originally by Wet Wet Wet and is called Love Is All Around (another Youtube video in link). No sorry, that's not true - they made a cover version of the original song from The Troggs (this is not a Youtube link - just a Wiki one), but the WWW version was a huge hit and must be the most well-known.
At least until Billy Mack came along in Love Actually and made his... shall we say, unforgettable version.

So why all this about a Christmas movie and a song? No idea whatsoever. For some reason I just suddenly thought of this song when I started writing the December post for the SRC. And since this is the Christmas month, what better way to start this post than with some Christmas lyrics.
Or not.

Anyway, if it makes at least one of you watch the movie (and like it), it will be worth all the people who already skipped my post because they thought they ended up the wrong place when they thought they were going to read about food but couldn't find it (long sentence - breathe now, please).

Enough about songs, movies and Christmas. Let's move on to what this should be all about.
Food and the Secret Recipe Club.

If you only want to read about food and the SRC, this is where you should scroll down to.

I've been a part of the SRC since August 2011 (you can read all about SCR, and join here!), and I've found so many great new blogs to seek inspiration from.
This month, I got a vegetarian blog, Thrifty Veggie Mama (TVM), written by Jamie who is a SAHM to 3 lovely kids (I love G's blonde curls!).
Her family became vegetarian in 2010, and she has shared a lot of great recipes since then.

I didn't really have any doubts what to make when I saw it - the vegan and glutenfree Chocolate Chip Blondies(Recipe is originally from Chocolate Covered Katie (CCK), and you will have to go to her site for the recipe, as Jamie doesn't include the recipe in her own post, but links to CCK (I checked with hostess Angie to be sure it was ok to use such a post for SRC, and it should be fine. Just in case anyone was wondering)).
It's been a while since I baked any cakes, and I've seen the blondie things everywhere on the net lately, so this was a nice opportunity to combine my growing cake desire with the urge to see if the blondie thing is really such a big deal.

It is.

I did make a few changes, however, so I cannot tell you how TVM/CCK's original recipe would turn out - but if it is anywhere near my result, I can only recommend you give it a try.
Since the color of my blondies did not turn out that blonde (see below for explanation), and since I added some banana, I have changed the name of the recipe. So here are my

Not-so-blonde Chocolate Chip Banana Blondies:
- adapted from Thrifty Veggie Mama/Chocolate Covered Katie

Notes:

Boiled Kala Chana 
- I used the black type of chickpeas called Kala Chana, or Bengal Gram - they will make the batter a lot darker than if you use ordinary chickpeas, so that's the reason why they turned out not-so-blonde. From what I could find, Kala Chana is a bit more healthy than the normal lighter chickpeas, but use whatever you want or have access to
- I added a bit of baking soda to the Kala Chana when boiling them - this makes them more tender (and also makes them cook faster), which is good when you want to use them for cakes, hummus etc.
- To finish the Kala Chana/chickpea story, please soak and boil them yourself instead of buying the cans. It is much cheaper, and if you soak an entire bag, boil it with some herbs, salt, paprika, maybe a bit of chili and onion powder, and then put them in a ziplog bag in the freezer, you will always have chickpeas ready for soups, stews or just for a snack. They also taste great straight out of the pot, or you could bake them in the oven with some olive oil and extra spices until crisp. Or you can use them in a tomato sauce as sub for pasta, if you're on a low-carb diet. But that's another story for another recipe.
(Disclaimer: Please don't add the spices if you want to use them for cakes and desserts - unless you like spices in your cakes. I cooked a separate batch without spices (but with baking soda) for the cake, and the rest with spices for the freezer)
- CCK's recipe suggests replacing some of the peanut butter with apple sauce, if you want less fat - I didn't (want less fat, that is), so I used peanut butter as well as apple sauce - just to try it, and because I actually happened to have some homemade apple sauce in the freezer
- I added ½ a banana because I had a very ripe one that had to be used - then I tasted the batter (which you can do without worries since it doesn't have any raw eggs in it) and decided that was enough. I didn't want it to be a banana cake, so just a slight hint of banana was fine
- I added both dark and white chocolate chips, just because I could - and I used a little more than CCK

Let's get on with the recipe.

1 1/2 cup chickpeas/Kala Chana / 250 grams boiled weight (they will approx. double in weight when boiled so if you boil them just for this one recipe, you should use approx. 125 grams raw weight)
3/4 cup dark muscovado sugar
1/8 tsp fine sea salt
2 tsp vanilla extract (homemade - if you haven't got any, please make some)
1/4 cup ground flax (on my scales, they weighed 40 g, not 20 like in CCK's recipe)

1/4 cup smooth peanut butter 



½ cup unsweetened apple sauce (can be omitted or used as sub for the peanut butter. Personally, I don't think you should skip the peanut butter, as it gives a great taste - in fact next time, I will probably use a little more)
½ very ripe banana
1/4 cup dark chocolate chips (57%)
1/4 cup white chocolate chips
3/4 tsp baking powder
1/8 tsp baking soda


Preheat oven to 350 degrees Fahrenheit (175 Celsius). Blend everything from chickpeas to banana until the mixture is smooth.
Mix in both types of chocolate chips and finally the baking powder and baking soda.
Pour batter into a baking pan that is greased (I use grease in a spray can) or lined with tinfoil (which you could also grease just to be sure)
Bake for approx. 40 minutes. The cake should still look a little undercooked, but it will firm up a bit after it has cooled.
After cooling down, cut into preferred size squares (or triangles - or circles - or whatever floats your boat) - smaller sizes are easier to handle, as this cake is quite gooey. 
Trust me on this one.

Conclusion:

The short conclusion: Gooey is good.
The long conclusion: Very gooey is very good.

It's hard to believe this cake is actually sort of healthy - proteins and fibres from the chickpeas, healthy fat from the flax, dark chocolate and peanut butter - no unhealthy fat from butter, cream or eggs.
We've been eating it as it is over the past couple of days, and even when standing uncovered on a plate in the kitchen for 2 days, it is still gooey, moist and delicious.
I'm not sure what would go best with it, if you would like to serve it with something - ice cream might be too sweet, so I think some fresh fruit, preferably a little tart, would be good.
No matter what - please try this, or the original version from TVM/CCK

You will not regret it if you like gooey.

--

onsdag den 16. november 2011

Opskrift: Chocolate cheesecake/chokolade ostekage fra The Hummingbird Bakery




Efter at have købt The Hummingbird Bakery kagebogen for et par uger siden skulle der selvfølgelig afprøves en opskrift da vi havde gæster i lørdags.
Valget faldt på Chocolate cheesecake/chokolade ostekagen - en fuldfed sag som indeholder næsten 1 kg flødeost, og som virkelig må få fedtafgifts-fortalerne til at sidde og gnide sig i deres små fedtede hænder.
Hvis ikke lige det var fordi flødeosten jeg brugte stadig koster det samme i Lidl som den altid har gjort.

Jeg valgte dog at formindske opskriften til 2/3 så den ikke blev så høj, og så lavede jeg et par små testkager i nogle muffinsforme, som jeg kunne bruge til anretning/billedtagning, så jeg ikke skulle stå og fumle med det lige inden servering. (Så kunne vi også lige få smagt på sagerne så vi kunne vurdere om det overhovedet var værd at servere).

Opskriften foreslår at tilsætte hele chokoladeknapper i både lys, hvid og mørk, så det gjorde jeg - hvide i bunden, og hvide og to styrker mørke i fyldet. Jeg brugte fuld portion kiksebund for at få nok bund til mine små forme - og så kom jeg til at bruge flormelis i stedet for almindeligt sukker, da der stod Melis i opskriften.
Hvorfor kan man ikke bare kalde det for sukker, hvis det er det er?

Opskriften kommer i min udgave.


Chocolate cheesecake / chokolade ostekage fra The Hummingbird Bakery:
ca. 8 personer

Bund:

ca. 200 g Digestive kiks
2 spsk usødet kakaopulver (jeg brugte Callebaut)
150 g smeltet smør (jeg brugte bare almindeligt saltet - det havde jeg nemlig i fryseren i forvejen, så heller ikke der fik de nogen fedtafgifts-fortjeneste på mig, de svin)
en lille håndfuld hvide chokoladeknapper

Fyld:

600 g flødeost (som sagt, den billige fra Lidl)
135 g sukker (eller flormelis)
1 tsk vaniljeekstrakt (som selvfølgelig er hjemmelavet)
3 medium æg
135 g god mørk chokolade (jeg brugte 70% knapper fra Callebaut)
en håndfuld af henholdsvis hvide, 57% og 70% chokoladeknapper - eller hvad man har lyst til

Pynt:

sigtet flormelis
granatæblekerner
frysetørrede jordbær


Bræk kiksene i mindre stykker og kør dem til pulver i en foodprocessor eller minihakker. Tilsæt kakao og smør og kør blandingen jævn. Rør chokoladeknapper i og pres massen fast i en smurt eller bagepapirsbeklædt springform på ca. 25 cm i diameter - brugen håndroden eller en stor ske. Sæt formen tildækket på køl mens fyldet laves.
Rør ost, sukker/flormelis og vanilje i røremaskine med den flade spartel ved lav hastighed (eller med elpisker) til massen er jævn og tyk. Tilsæt 1 æg ad gangen og fortsæt med at røre/piske til massen er jævn - fortsæt med de sidste æg mens der piskes mellem hvert æg, og sørg for at skrabe dej ned fra kanten undervejs, så hele blandingen bliver jævn og tyk.
Sæt evt. hastigheden på røremaskinen lidt op til sidst, men pas på ikke at røre for længe, da osten kan risikere at skille.
Tænd ovnen på 150 grader almindelig varme.
Smelt de 135 g chokolade over vandbad eller ved korte intervaller i mikroen, hvor der røres indimellem, til al chokoladen er smeltet. Hæld en skefuld osteblanding i chokoladen og rør sammen - fortsæt på denne måde med små portioner, for at udligne temperaturforskellene i de to blandinger. Hæld til sidst resten af ostemassen i chokoladen og rør det godt sammen. Vend de hele chokoladeknapper i.
Blandingen fordeles oven på bunden, og springformen sættes i en større form, hvori der hældes vand så det når ca. 2/3 op af kanten på springformen (jeg havde ikke nogen større form der var høj nok, så der var kun vand ca. 2-3 cm op, men det gik fint alligevel. Man skal dog være ret sikker på at springformen er vandtæt, hvis man ikke vil ende med en ret vandet bund).
Bag kagen i midten af ovnen i ca. 40-50 minutter - tjek den efter 40 minutter. Den skal stadig skvulpe en smule i midten, men må endelig ikke blive brændt.
Lad kagen køle lidt af i formen, og sæt den derefter på køl natten over, eller i 8-10 timer, inden servering.


Konklusion:


Her kan man se de hvide chokoladeknapper i fyldet
Dette er en meget tung kage, der virkelig er bastant (og klæber lidt i ganen) - men den smager rigtig godt, og den er garanteret et hit for rigtige chokoladeelskere.
Jeg brugte som skrevet granatæblekerner til pynt (og serverede flere ved siden af), og det fungerede rigtig godt med noget syrligt og sprødt, til den søde og tunge kage.
Jeg ved ikke om min fejlagtige brug af flormelis i stedet for sukker havde nogen indflydelse på resultatet, men jeg tror det nu ikke.


Vi har kæmpet med at få den udryddet siden i lørdags (vi var 4 voksne og Bonussønnen, og spiste under halvdelen) - i dag blev det sidste endelig onduleret på mit arbejde. 
Der går nok lige lidt inden den bliver lavet igen. Men der er jo også mange andre opskrifter i bogen der skal prøves.

mandag den 29. august 2011

Opskrift: "Über" citronis og chokolade/kokoskage (Secret Recipe Club)





Jeg fandt Secret Recipe Club gennem Newyorkerbyheart, og nåede lige at blive godkendt til at deltage i august-runden. SRC går ud på at man får tildelt en hemmelig blog, hvorfra man skal poste en valgfri opskrift på samme dag og tidspunkt som alle de andre der deltager - og det spændende er jo så hvem der har lavet noget fra ens egen blog, og hvad der er lavet (det er især spændende for mig, fordi langt de fleste deltagere er fra USA/Canada, og det hele derfor foregår på engelsk - jeg kan godt forestille mig det må trække lidt tænder ud at skulle finde ud af danske opskrifter vha. Google Translate, men det er jo en del af det sjove - så jeg har glædet mig til at se hvad der er kommet ud af det). 
Besøg hjemmesiden for at læse mere og evt. melde jer til!


Min første tildelte blog var Cheap Ethnic Eatz, af Evelyne i Canada. Det var en perfekt begyndelse for mig, da Evely blogger om mad fra stort set hele verden - hun ser ud til at have en meget varieret smag, ligesom jeg selv har.


Udover at blogge spændende opskrifter (bl.a. på nogle ret utraditionelle typer is), er Evelyn også god til at forklare hvor ingredienser og retter kommer fra, og det har været ganske sjovt at læse historier om ting man bruger, men som man egentlig ikke kender oprindelsen på.
Udover det, deltager hun også i flere forskellige udfordringer á la SRC, hvor hun skal lave retter med bestemte ingredienser osv., og det resulterer også i spændende projekter.

Jeg brugte et par dage på at finde den helt rigtige opskrift, og til sidst havde jeg 2 opskrifter jeg havde svært ved at vælge imellem.
Den første var Uber Lemon Ice Cream. Citronis har stået på min liste over is der skulle prøves, siden vi fik vores ismaskine, så dette var en god anledning til at få det streget fra listen. 
Den anden var Chocolate Coconut Cake. Jeg bager ikke så mange kager, men jeg vil gerne gøre mere ud af det. Og siden jeg havde alle ingredienser i huset, og jeg godt kan lide kokos - og chokolade/kakao - virkede det som et oplagt valg.

Jeg havde dog svært ved at vælge mellem de to opskrifter, så jeg bestemte mig til at lave dem begge, og servere dem sammen. Evelyn nævner i is-opskriften at citronsmagen er meget stærk (man får nærmest fornemmelsen af at den kan vække en død), så jeg mente det var en god idé at servere noget andet sammen med, i tilfælde af at den blev FOR syrlig for min gæst (som i øvrigt var Hanne K. - perfekt med en anden madblogger til at afprøve konceptet!) - og citron og kokos/kakao virkede til at være et godt match.

Opskrifterne kommer her, med de ændringer jeg lavede.

"Über" citronis (på ismaskine):
ca. 3/4 liter

Is og kage serveret med blåbærsirup
2½ dl sukker
2½ dl minimælk
2½ dl piskefløde
1/4 tsk fint salt
fintrevet skal af 1 usprøjtet/økologisk citron
saft af 3 citroner
evt. 4-5 dråber gul madfarve

Varm sukker, mælk, fløde, salt og citronskal op i en gryde og lad det simre ved lav/medium varme til sukkeret er opløst. Lad blandingen afkøle lidt og bland citronsaften i.
Stil blandingen i køleskabet natten over, eller i 6-8 timer, så smagen kan udvikle sig.
Bland evt. madfarve i (jeg brugte nok ca. 1/4 tsk, men den blev ikke voldsomt gul) og klargør ismaskinen. Hæld den kolde blanding i og lad maskinen køre til isen bliver tyk og cremet. Servér den med det samme hvis man gerne vil have soft-ice konsistens, eller lad den fryse helt færdig i lukket beholder i fryseren. 
Den er meget nem at kugle op direkte fra fryseren (faktisk begynder den ret hurtigt at smelte), så den behøver ikke stå på køkkenbordet inden servering.

Konklusion:

Indbegrebet af citronis! Den har den helt rigtige syrlighed - i hvert fald efter min mening. Man skal være meget glad for citronsmagen for at kunne lide denne is - men hvis ikke man er det, er der jo heller ingen grund til at lave den i det hele taget. 
Den har også en perfekt cremet konsistens, så hvis jeg kommer til at lave citronis igen, kan det sagtens blive i denne version.

Chokolade/kokoskage:

300 g smeltet smør
3/4 dl kakaopulver af god kvalitet (jeg brugte en usødet fra Urtekram)
2 dl + 2 spsk sukker
3 æg
3½ dl kokosspåner + lidt ekstra til toppen af kagen, og til pynt (det er vigtigt det er spåner der bruges, ikke det almindelige revne kokos)
3½ dl mel
1½ tsk bagepulver
1 3/4 dl minimælk

Varm ovnen op til 180 grader almindelig varme.
Bland alle ingredienser i en skål til det lige netop er blandet - pas på ikke at røre for meget og for længe, da bagepulveret kan miste sin virkning.
Smør en ca. 24 cm springform med smeltet smør, og hæld dejen i. Pynt med kokosspåner og bag den i ca. 50 minutter. Hvis kokosspånerne begynder at blive for mørke, dækkes kagen løst med sølvpapir.
Tjek midten af kagen med en tandstik/strikkepind/kødnål efter 40-45 minutter - hvis dejen ikke hænger ved, er kagen færdig.
Lad kagen køle lidt af i formen, og løft den derefter over på en bagerist hvor den køler helt af.
Pynt med ekstra kokosspåner og server.

Konklusion:


Som Evelyn også skriver, så gør konsistensen af kokosspånerne meget for kagen, i forhold til hvis man havde brugt almindeligt revet kokos. Der er noget at bide i, og samtidig er den blød og næsten saftig.
Den har en fin kakaosmag, og man kunne sagtens tro der var "rigtig" chokolade i (i det mindste hvis man har brugt en ordentlig kvalitet kakao). 


Det har været sjovt at deltage, så jeg er helt sikkert med igen i næste måned.
---