Jeg gik derfor på opdagelse i køkken-sektionen, og fandt frem til følgende ting:
Ice Cream Moulds af silikone
Man får 4 skub-op forme af silikone, til at lave is i. Jeg har ikke nået at prøve dem endnu, men de virker ret solide, og lågene ser også ud til at slutte tæt, så når det bliver lidt varmere i vejret, skal der helt sikkert laves (måske sunde?) skub-op is.
De kan heldigvis gå i opvaskemaskinen, men her kommer så også det eneste minus jeg har fundet indtil nu - nemlig at de har lidt vanskeligt ved at tørre indvendigt, så jeg måtte igang med køkkenrulle og spidsen af en lang ske til at skubbe papiret op med.
Men bortset fra det kan jeg godt lide at de er lavet af blød silikone så man nemmere kan få isen ud end fra en form af hård plastic.
Isformene kan købes her til 59 kr.
Egg Cuber
Denne uundværlige dims bruges til at forme nykogte æg med, så de bliver pænt firkantede i facon. En selvfølge så de passer til rugbrødet!
Man putter det kogte og stadig lune æg ned i glasset og sætter låget med en plade og lille stang ovenpå, og så skruer man låget ned, så ægget presses ud i hjørnerne og bliver firkantet.
Ulempen er at man kun kan lave ét æg ad gangen, og da det helst skal stå i køleskabet et par timer for at bevare faconen, så kan det godt komme til at tage sin tid at få kogt æg til påskefrokosten. Men som en sjov lille ting til en pæn æggemad ser den fin ud.
Man kan selvfølgelig også bare købe flere forme - og det kan man lige her til 49 kr.
iGrill probe
Der var ikke helt nok penge til den sidste ting, så jeg spyttede selv lidt i kassen og fik noget vi under alle omstændigheder skal bruge - nemlig en ekstra Probe/måler til det iGrill termometer jeg købte til Lækkermåsen i julegave (også købt hos Coolstuff).
Ved hjælp af den ekstra probe kan man måle temperaturen i to stykker kød på samme tid (eller bare samme kød i hver sin ende), via samme iPhone eller iPad, og det er noget vi får brug for bl.a. til konfirmationen for Bonussønnen om ikke så længe, hvor vi bl.a. skal have hele grillede oksefileter.
Vi har ikke haft gang i termometeret endnu, men jeg er ret sikker på det nok skal vise sig nyttigt.
Både iGrill og den ekstra sonde kan købes her - iGrill koster 755 kr. og kan fås i enten hvid eller sort, og den ekstra probe koster 169 kr.
Når jeg har haft mulighed for at få afprøvet alle tre ting ordenligt, kommer der selvfølgelig en opfølgning...