Opskrift: Salsa verde / grøn salsa i kogt og rå version

Jeg elsker mexicansk mad - jeg elsker at dyppe noget sprødt i noget dip - jeg elsker stærk mad - så hvad er der ikke at elske i en spicy grøn salsa med en ordentlig røvfuld tortillachips til.

Før mine blogging-dage begyndte, lavede jeg en gang en fuld mexicansk middag med bl.a. grøn salsa - til den skulle jeg selvfølgelig have brugt tomatillos, som er et must deri, men jeg kunne ikke opstøve dem nogen steder, og endte i stedet med at bruge grønne tomater, som jeg havde læst mig frem til var den eneste reelle erstatning der var. Smagen kan ikke sammenlignes, men det var altså det næstbedste, når nu the real deal ikke kunne lade sig gøre.

En anden ting der, efter min mening, er et must i grøn salsa, er frisk koriander. Lækkermåsen er, i bedste fald, koriander-udfordret, men har dog præsteret at indtage grøn salsa med noget der lignede nydelse, selvom det var tydeligt at der var koriander i. Det var da vi fik en af de bedste jeg endnu har smagt på en mexicansk restaurant i Boulder, Colorado, og det dulmede ikke ligefrem lysten til at lave det selv.

Da vi var i Chilihouse i København fornylig lykkedes det endelig at finde tomatillos - godt nok på dåse, men det var en mindre detalje.
It's salsa verde time!!

Jeg har stadig den opskrift jeg brugte til den mexicanske middag, men fandt også et par stykker her og her, som jeg tog lidt fra. Min egen version skal ikke koges, og det er jeg nok mest tilhænger af, for at bevare mest mulig smag og farve - men for at prøve begge dele, lavede jeg halv portion rå og halv portion kogt, for at kunne sammenligne.
Desuden havde jeg den grønne tomatillos & green chili sauce fra Santa Maria i skabet, som jeg også rigtig godt kan lide, og jeg lavede derfor også en sammenligning med den undervejs, for at se hvor meget de tre udgaver ville adskille sig fra hinanden.
Så mine to versioner kom til at se sådan ud.

Salsa verde - grøn salsa:

750 g tomatillos, enten friske eller fra dåse (hvis de er friske skal de have et opkog så skindet kan fjernes, ligesom ved flåede tomater - hvis de er fra dåse sidder skindet (i dette tilfælde) også på, men kan uden større problemer gnides af, samtidig med at "blomsten" skæres ud. Gem evt. lagen fra dåsen til at justere konsistensen med, hvis man synes den bliver for tyk)
60 g grofthakket løg
3 fed hvidløg, ca. 15 g i alt - til den rå version presses det, til den kogte hakkes det groft (EDIT: rå hvidløg kan afgive en bitter smag hvis det blendes for længe, så vent evt. med at tilsætte hvidløg til salsaen er blendet færdig i den rå version)
1 1/2 grofthakket jalapeño chili inkl. frø, ca. 40 gram
evt. 1 tsk tørret grøn jalapeño
30 g grofthakket frisk koriander - husk at bruge stænglerne også!
1 spsk grofthakket frisk oregano
saft af 2 limefrugte - ca. 5-6 spsk
ca. 1/4-1/2 tsk stødt spidskommen (hold lidt igen og smag til, til sidst - for meget spidskommen er ikke godt for ret mange retter)
evt. et drys sukker
salt efter smag

Rå version:

Alle ingredienser blandes og blendes med stavblender eller i almindelig blender til ønsket konsistens - smag til med sukker og salt.
Jeg kan bedst lide den uden alt for store klumper, så smagen bedre fordeles, så min fik en ordentlig tur i minihakkeren. Trækker på køl et par timer - kan gemmes nogle dage i køleskab eller fryses ned.

Kogt version:

Alle ingredienser blandes i en gryde - koges igennem i 10-15 minutter og blendes direkte i gryden med stavblender til ønsket konsistens, eller køles lidt af, og blendes i blender i mindre portioner.
Køles helt af i køleskab og smages til med sukker og salt - kan gemmes nogle dage i køleskab eller fryses ned.

Begge versioner burde også kunne henkoges og dermed gemmes på glas i længere tid.

Konklusion:

Rå nederst - kogt i midten - Santa Maria øverst

Hvis jeg skal starte med udseendet og dermed hvor præsentabel salsaen er, så er der ingen tvivl - den rå, hjemmelavede version vinder med flere længder. Den beholder sin friske grønne farve fra koriander, chili og til dels tomatillos - den kogte version går stadig an, men er en smule på vej over i de brunlige nuancer - og Santa Maria udgaven er nærmest brun i forhold til den rå, og ligner reelt ikke noget man kan være bekendt at servere som grøn salsa.

Smagsmæssigt vinder den rå også - godt nok er der en lidt bitter undertone i både den rå og den kogte, som jeg ikke helt kan identificere (mit bedste bud er limesaften). Men den er mest fremtrædende i den kogte, og derfor vinder den rå igen.
(Tilsætning af en smule sukker hjalp dog lidt på det).
EDIT: Som nævnt ovenfor kan det være pga. det blended hvidløg - og i efterfølgende portioner jeg har lavet, har det hjulpet at tilsætte hvidløg efter blendning.

Santa Maria udgaven smager faktisk lidt kunstigt nu, hvor den kommer i smagstest sammen med den hjemmelavede - men jeg vil stadig sagtens kunne bruge den til feks. en varm ret.

Alt i alt - spændende at prøve at sammenligne, og rart at den helt rå var den bedste.
Jeg har stadig 1 kg tomatillos tilbage på dåse, så næste gang der skal laves salsa, bliver det hele i en rå udgave - og så kan jeg forhåbentlig få styr på den bitre smag.

Opskrift: Te-boller med kardemomme

Mine forældre kom en tur på besøg i går eftermiddags, så jeg synes der skulle laves lidt til eftermiddagskaffen.
Jeg havde en rest af kage fra om onsdagen, hvor Hanne K. var på besøg, men det var ikke helt nok - så det blev til en gang luftige og lækre boller.
Jeg har lavet dem en enkelt gang tidligere for en del år siden, til en fødselsdag - og så vidt jeg husker fik de en del roser. Opskriften ved jeg ikke længere hvor jeg har fundet, men mon ikke det var på nettet - under alle omstændigheder ligner den nok så mange andre opskrifter på boller, så der er ikke noget revolutionerende i den.
Men godt smager de.

God krumme

Te-boller med kardemomme:
10-15 stk. alt efter størrelse

2½ dl lunkent vand

50 g gær eller en pose tørgær - jeg brugte det sidste
½ tsk salt
1 æg
75 g sukker
75 g blødt smør eller smagsneutral olie (den oprindelige opskrift byder på margarine, men det må jeg indrømme at jeg er holdt op med at købe, så jeg brugte den gode rapsolie fra Egeskov)
1½ tsk stødt kardemomme
ca. 550 g hvedemel

Gæren opløses i vandet, og sukker, æg, smør/olie og salt røres i (jeg brugte røremaskine).

Bland mel og kardemomme og tilsæt det lidt efter lidt.

Dejen æltes godt igennem - den skal være blød og smidig. Den skal derefter hvile/hæve i 2 gange 15 minutter, og æltes forsigtigt efter hver hævning. Efter sidste gang æltning formes dejen til boller, som hæver tildækket på bagepladen i 15 min.

Ovnen varmes imens op til 200 grader almindelig varme og bollerne pensles evt. med æggestrygelse (jeg brugte en pasteuriseret æggeblomme og lidt mælk), hvorefter de bages midt i ovnen i ca. 15 minutter. Hold øje med dem hvis der er penslet med æg, da de godt kan blive lidt mørke.

Når de er færdigbagte køler de af på en rist (hvis man kan lade dem stå så længe) - er fryseegnede.

De smager godt med ost - eller hjemmelavet appelsinmarmelade

Konklusion:

Jeg fik vist nok ca. 14 boller ud af portionen, men de blev også lidt uens i størrelse, så en anden gang vil jeg nok overveje at veje dem af, så de bliver lige store, og så lave 12, da de mindste var lige små nok.

Jeg puttede kun 1 tsk kardemomme i denne gang, fordi jeg ikke helt kunne huske om det var lige i overkanten med 1½ tsk (kardemomme kan hurtigt blive lidt for gennemtrængende) - men de kunne sagtens have tålt den sidste ½ skefuld også. Måske også en hel tsk salt.

Bollerne er lette, luftige og lækre, og den sidste blev spist samme eftermiddag. 

Det tager jeg som et tegn på kvalitet.

Opskrift: Cevapcici og tomat/løg-tallerken

Vi var fornylig på en weekendtur til Kiel sammen med et hold venner som trængte til at slå sig lidt løs, mens børnene var på ferie hos mormor - og den sidste aften fik en af dem bl.a. cevapsisi på en grilltallerken. Jeg fik lov at smage en bid, og den var så god at jeg måtte hjem og prøve selv at lave dem.
Man kan købe dem på frost i bl.a. Aldi, og jeg tror jeg har smagt den udgave for mange år siden, uden dog at kunne huske om det gjorde indtryk (så det gjorde det nok ikke). Men lige så godt som det hjemmelavede er det forhåbentlig ikke.


Cevapcici (som også staves Ćevapčići) er en farsrulle med krydderier, som man laver meget i Balkan landene. Den bliver typisk serveret sammen med et fladbrød, og feks.  løg, creme fraiche, ost eller ajvar (en serbisk "relish" af bla. peberfrugt, hvidløg og chili).
Jeg valgte lidt anderledes, og mixede en gang tzatziki, og lavede desuden en tomat/løg-tallerken med olie og eddike. Endelig blev en rest aspargeskartofler forkogt og ristet færdige på panden.


Jeg brugte denne opskrift, og gik ud fra det forfatteren har skrevet i den første kommentar (den er åbenbart skrevet forkert ind), og rettede så en lille smule til.
De opskrifter jeg i øvrigt kiggede igennem var lidt forskellige mht. hvilken slags kød der blev brugt - det veksler tilsyneladende lidt mellem okse, svin og lam. Så jeg bestemte mig for at blande alle tre ting, men ellers er det mest almindelige vist en blanding af okse og svin - jeg synes dog lammekødet giver en god smag til.


Portionen giver ca. 36 ruller, hvis hver rulle laves af godt og vel 1 dl fars - så der er til fryseren og en dag det skal gå stærkt, men man kan selvfølgelig sagtens lave mindre portion. Nu brugte jeg okse og lam der havde været frosset - hvis alt kødet havde været helt friskt, så kunne jeg godt have fundet på at fryse nogle rå ruller ned, så de bare skulle steges når de skal bruges.


Cevapcici:
ca. 36 stk.

1 kg hakket oksekød 
½ kg hakket svinekød
400 g hakket lam

1½ dl finthakket persille
5 fed finthakket hvidløg
2 små finthakkede løg (jeg kørte dem en tur i minihakkeren, så de faktisk blev flydende)
2½ tsk salt 
2 tsk fingerpeber (eller mediumkværnet peber) 
1 1/4 tsk røget paprika 
2½ spsk mild paprika 
1 1/4 tsk natron (baking soda) 

• 1 tsk cayenne peber

1 knivspids fintrevet muskatnød 
1 1/4 æggehvide (jeg brugte et bæger pasteuriseret der trængte til at blive brugt - det passede lige med mængden) 
1½ dl rødvin 
olivenolie til at pensle med 


Rør alle ingredienser til og med rødvin sammen i en stor skål - brug gerne hænderne (går snildt med en latexhandske), så det hele bliver mikset ordentligt sammen. Lad gerne farsen stå ca. ½ time i køleskabet og hvile, inden farsen formes til ruller på ca. 1½-2 cm tykkelse og ca. 7-8 cm længde. Brug evt. et dl-mål og fyld op med lidt top til hver rulle - så passer det ca. med antallet, og de bliver nogenlunde lige store.
Varm en grill op (vi brugte gasgrill med støbejernsrist), pensl risten med rapsolie, og rullerne med lidt olivenolie, og steg dem ved middel varme på alle side, til de er brune og gennemstegte. Jeg fik ikke taget tid, men vil tro de fik ca. 15-20 minutter i alt - det afhænger selvfølgelig helt af hvor meget varme der er på.
De kan naturligvis også sagtens laves på en almindelig pande.


Konklusion:


Update 11.08 (havde glemt konklusionen i første omgang): Lækre og fint krydrede ruller - dog måtte de gerne have været endnu mere krydrede efter min smag, så en anden gang vil jeg nok putte noget hakket chili i også.
Resterne fik lov at ligge i køleskabet et par dage, før jeg brugte nogle af dem i en tortillapandekage, hvor de bare blev varmet op i mikroen - det klarede de fint, og de blev ikke tørre af det. De sidste er puttet i fryseren, klar til travl dag.


Tomat/løg-tallerken:
ca. 3-4 personer


3 store tomater i tynde skiver
2 medium løg i tynde ringe
lidt god olivenolie
lidt balsamicocreme (en tyk balsamico jeg har købt færdig) eller almindelig balsamicoeddike, plus lidt tomateddike eller rødvinseddike
salt - friskkværnet peber - finthakket persille


Læg tomater og løg lagvist på en tallerken eller et lille fad.
Dryp med olie og balsamico/eddike, drys med salt og peber og pynt med persille.
Lad det gerne trække med eddiken en times tid.


Konklusion:


Meget enkel, men også ret velsmagende, og ikke mindst hurtig at lave. Når løgene lige får tid til at ligge lidt sammen med eddiken, er de ikke så skarpe i smagen, og det hele klæder hinanden godt. Egentlig er det vel en slags tomatsalat, men eftersom jeg plejer at putte flere ting i sådan en, så bliver det altså en tallerken-ret i stedet for en salat.

Opskrift: Blåbærsirup

En af planerne for ferien er at lave noget lækker morgenmad nogle af dagene - noget af det vi ikke gider tage os tid til normalt i weekenderne. Der står bl.a. french toast på programmet og måske amerikanske pandekager, og i hvert fald til pandekagerne skal der jo bruges noget sirup.

Godt nok har jeg ahornsirup i skabet, men siden jeg så at Piskeriset havde købt blåbærsirup fornylig, har tanken om en hjemmelavet en af slagsen spøgt - og da en af mine yndlings-amerikanerblogs, ClosetCooking, så lige postede en opskrift i går, så var der ingen undskyldning. Selvom jeg havde aftalt med mig selv at køkkentjansen var overstået for dagen (bortset fra at varme rester til aftensmad), så kunne jeg ikke vente.
Den sidste rest blåbær fra fryseren blev hevet frem, og så var der sirup.

Desværre er det egentlig ikke rigtige blåbær jeg havde - men mosebøllebær, som typisk bliver solgt som blåbær. Jeg synes ærlig talt det er lidt noget svindel, for de er jo efter sigende slet ikke så sunde som de rigtige blåbær - og smager heller ikke af lige så meget.


Kender du nogle mærker af blåbær på frost, som er de rigtige blåbær?

Rema 1000 har en gang i mellem haft friske bær i grøntafdelingen, hvor de har skiltet med at det er mosebøllebærene, og det synes jeg er prisværdigt, for så ved man i det mindste hvad man har at forholde sig til. Jeg har ikke set andre gøre det, hverken på frost eller frisk.

Blåbærsirup:
ca. 2½ dl

1 3/4 dl blåbær, friske eller fra frost (målene hed egentlig 1 cup af både bær, sukker og vand og så saft af ½ citron, men jeg havde kun 3/4 cup bær tilbage, så opskriften blev justeret ud fra det)
1 3/4 dl vand
1 3/4 dl sukker
saft af lidt mindre end ½ citron

Kog blåbær, vand og sukker op til bærene begynder at briste - mos dem derefter med feks. en kartoffelmoser - eller blend dem evt. lidt før de koges, så der kan trække mest mulig smag ud. Lad derefter siruppen simre i ca. 15-20 minutter til bærene er helt kogt ud.
Test evt. konsistensen ved at køle en lille tallerken af i fryseren, hæld lidt sirup på og stil tallerkenen i køleskabet et par minutter - hvis den er som ønsket, er den klar.
Sigt evt. sirupppen og smag til med citronsaft - hvis man ikke vil have kerner med og have en helt klar sirup, skal den igennem et osteklæde, men jeg brugte bare en fin si.
Hæld siruppen på en skoldet og spiritusskyllet flaske og køl den af. Opbevares i køleskab og burde kunne holde nogle måneder.

Konklusion:

Smagen af blåbær er overraskende god, selvom den uden tvivl havde været bedre med de rigtige bær - men alt i alt er jeg positivt overrasket, så jeg glæder mig til at prøve den sammen med morgenmaden i løbet af ferien.
Dog blev den en anelse tynd, så min tallerken-prøve snød lidt - men man kan jo altid koge den mere ind hvis den stadig er for tynd efter afkølingen.

Nu går jagten så ind på rigtige blåbær på frost.

Opskrift: Melon-jordbær limonade

Appelsinlimonaden den anden dag gav mig blod på tanden til at prøve med andre frugter også - så da der lå en galiamelon i frugtkurven, som var ved at have set bedre dage, blev den forvandlet til noget drikbart, sammen med nogle jordbær fra frost, samt limesaft og flormelis (jeg var for doven til at piske almindeligt sukker ud i væsken, og for utålmodig til at vente på at det ville opløses af sig selv - så flormelis var den nemme løsning).

Jeg siede ikke de blendede frugter, så egentlig får drikken mere smoothie konsistens end limonade - afhængig af om og hvor meget man evt. fortynder den med vand. Men eftersom der hverken er mælkeprodukter eller frosne ting i drikken, er det nok reelt en limonade.

Melon-jordbær limonade:
ca. 1 liter

1 medium galia melon
20 frosne jorbær (eller friske)
2 spsk flormelis
saft af 1 lime
evt. vand til fortynding

Melonen skæres i små stykker og blendes til den er helt pureret.
Hvis der bruges frosne jordbær, gives de et opkog i 1-2 minutter for at slå evt. bakterier ihjel. De blendes derefter sammen med melonen, og limesaft og flormelis.
Limonaden hældes i en kande og stilles på køl til den er iskold.
Serveres over is, og evt. fortyndet med vand, eller danskvand.

Konklusion:

Der skal nok ikke så meget vand til før den bliver lidt for tynd i smagen for mig - jeg prøvesmagte en blanding med 1½ dl limonade og 1 dl vand, og det var lige tyndt nok. Men smagen er udmærket af både melon og jordbær - sødmen eller syrligheden kan man selvfølgelig selv justere efter ønske.

Opskrift: Syltede hvidløg

De sidste to uger af min ferie startede i fredags (eller vel egentlig først i går), og jeg har opholdt mig temmelig meget i køkkenet siden. Hovedtemaet kan vist siges at være syltning/henkogning/konservering.


Udover appelsinmarmelade og appelsin lemonade, er det blevet til semi-tørrede tomater i ovnen der efterfølgende blev henkogt i ovnen også (hvor nogle af dem måtte igennem en tur mere i dag, fordi gummiringen i henkogningsglassene havde flyttet sig, så der kunne komme luft ind. Jeg er jævnt træt af de glas, og vil gerne have dem udskiftet med nogle flere Quattro Stagioni - godt man snart har fødselsdag).


Desuden bagte jeg verdens bedste brød (som på forunderlig vis var næsten væk bare et par timer efter det var færdigt, så der måtte sættes dej til hævning til to nye brød i dag) og lavede en gang is som Hanne K. kommer og hjælper med at fortære i morgen - og så lige en ordentlig røvfuld hjemmelavede cevapcici/ćevapčići (opskrift følger i andet indlæg).


I dag har der været gang i sylte-processen. En omgang varmsyltede agurker er færdiggjort, og så har jeg længe haft lyst til at prøve at lave syltede hvidløg, for at se om man kan lave dem lige så gode som dem fra Svansø, som er vores favoritter når de skal bruges i salater og lignende.


Man skal dog være noget påpasselig med at anvende olie sammen med hvidløg pga. faren for botulisme, især hvis de bliver opbevaret ved stuetemperatur, så jeg valgte en løsning med en eddikelage, som jeg også regner med er det der giver den bedste smag til hvidløgene. Og så kan man vel reelt heller ikke tale som syltede hvidløg, hvis ikke der er eddike involveret - jeg går også ud fra at Svansø eddike-sylter dem før de kommer i olie.


Efter lidt research rundt omkring kunne jeg se at der typisk bruges ca. 1/4 sukker og 3/4 eddike samt salt til syltelagen. Jeg ville desuden gerne have lidt spark i, så jeg brugte også nogle i forvejen syltede stærke chilifrugter.


Det blev en ret lille portion i første omgang, indtil jeg ved om det er noget værd at gøre selv, og også for at se hvor længe de kan holde sig i køleskabet - men portionen kan selvfølgelig ganges op uden problemer.


Syltede hvidløg med chili:
passer til et lille sylteglas på ca. 2½ dl


ca. 30-35 fed hvidløg afhængig af størrelse (jeg fik puttet for få i, der kunne sagtens have været flere - men mål evt. i det glas der skal bruges)
1½ dl hvidvinseddike
½ dl sukker
1 tsk salt
et par stærke chilifrugter skåret i små tern, uden frø
lidt olivenolie


Hvis det er besværligt at pille hvidløgsfeddene, så start evt. med at lægge de hele fed i kogende vand i 30 sekunder, og derefter lægge dem i isvand et par minutter. Det løsner skallen så den er nem at pille af.
Skær den hårde ende og spidsen af, så skallen kan fjernes.
Kog lagen af eddike, sukker og salt op til sukker og salt er opløst, og tilsæt de pillede hvidløg og chili. Kog hvidløgene under låg i ca. 5 minutter.
Hæld lage og hvidløg på skoldede, spiritusskyllede glas, fyld op med lidt olie til ca. 1 cm fra kanten (det skulle gerne sikre at der ikke kommer luft ned til hvidløgene, så de kan holde sig længere) og luk til det med samme. Når glasset er kølet af, opbevares det for en sikkerheds skyld i køleskab - hold dog stadig øje med at der ikke dannes mug i glasset, og at låget ikke begynder at bule ud, hvilket kan være tegn på den giftige botulisme bakterie.


Konklusion:


Hvidløgene skal trække i 3-4 uger før de bruges - det skulle give eddiken en chance for at trække ind i hvidløgene og give den rigtige smag - så der kommer en opdatering når de er klar til brug.

Keramiske knive

Køkkenknive er vel nærmest en religionssag - nogle sværger til Global, andre til japanske knive, og nogle har en 50 år gammel ting af ukendt oprindelse liggende, som de har arvet af mor/mormor/farmor.

Vi har brugt Webers 1. generation af køkkenknive de sidste par år, sammen med deres knivsliber, og har egentlig været fint tilfredse. Men efter at sliberen gik i stykker for et stykke tid siden, er de i sagens natur blevet mere sløve, og jeg fik derfor en supermarkeds-slagter til at give dem en omgang til den formidable pris af 25 kr.
Ikke pr. kniv, men i alt for 3 knive. Det var jo rørende billigt.

Men det var der tilsyneladende en grund til.

Jeg havde nok forventet at jeg kunne bruge dem i hvert fald nogle uger inden jeg var nød til selv at gøre noget ved dem igen med et gammelt strygestål vi har liggende (indtil vi blev enige om hvorvidt vi skulle have en ny slibemaskine) - men selvom de den første uges tid virkede skarpere end da jeg afleverede dem, gik der ikke særlig længe før de faktisk ikke var i stand til at skære en tomat over, uden at splatte den ud først.
Så nu står vi med en kokkekniv, en stor grøntsagskniv og en forskærerkniv, som næsten ikke er det stål værd de er lavet af.

Jeg burde selvfølgelig brokke mig til slagteren - for det kan vel ikke være gjort særlig godt, når skarpheden forsvinder så hurtigt.
Helst ville jeg have sendt dem alle over til HWL, for det ligner at de har styr på hvordan det gøres. Men det er ikke helt billigt - og så håbede jeg jo at en butiksslagter trods alt ved hvad han har med at gøre.

Nå men i søndags var vi en tur i Aldi, og snusede lidt rundt i deres spot-varer. Lækkermåsen fandt en kasse med tre keramiske knive til 200 kr., og selvom jeg var noget skeptisk, så lykkedes det ham alligevel at få mig overtalt til at prøve. Til 200 kr. kunne det vel ikke gå helt galt.

Jeg blev positivt overrasket. Tilfældigvis stod jeg med 3 kg cherrytomater som skulle forvandles til halve, og det er altså en halv-ærgerlig opgave at skære dem over med en død kniv.
Det gik som en leg med de keramiske. Og i dag har jeg også brugt dem til bl.a. at hakke hvidløg og krydderurter, og skære diverse grøntsager i stykker.

Ifølge diverse sider jeg har læst på nettet, skulle de gode kvaliteter kunne holde op til 10 gange længere end en stålkniv, før de skal slibes. Det forventer jeg dog ikke med en Aldi-model, men mindre kan også gøre det til den pris.

Der er dog også nogle ulemper:

- Man må ikke tabe dem på gulvet, da de nemt går i stykker ved simpelthen at splintre (af hensyn til ens beholdning af tæer er det selvfølgelig aldrig en god ide at tabe en skarp kniv på gulvet, men det er dog sket for mig - heldigvis uden tå-tab indtil nu - og det er ret sandsynligt at det kommer til at ske igen)
- Jeg har indtil videre ikke rigtig set nogen udformet som en rigtig kokkekniv - dvs. i samme størrelse eller udformning. Som man kan se på billedet er knivbladet ikke bredere end skaftet - dvs. man kan ikke udnytte hele knivens længde på skærebrættet, da skaftet støder imod længst inde mod hånden. Det kan dog stadig godt lade sig gøre at hakke på samme måde som med en ordentlig kokkekniv, men det kunne godt ske at blive irriterende ved større opgaver.
- De må kun bruges på flader af plastic og træ, dvs. ikke direkte på et stål-bord. Det er dog ikke umiddelbart noget problem for mig, da vi kun bruger skærebrætter af træ.
- Man må ikke bruge den flade side af knivbladet til at presse med, som feks når man løsner skallen på et fed hvidløg ved at presse det med knivsiden.
- Man må ikke bruge den til at skære i ben eller frossent kød med, så vidt jeg forstår fordi den ikke er fleksibel overhovedet, lige som en stålkniv er.
- De er svære at slibe, så der skal en professionel til - men kan man mon finde nogen der har erfaring med at slibe keramiske knive?

Når det så er sagt - så får knivene nu i hvert fald en chance indtil jeg finder en grund til ikke at bruge dem. Og hvis jeg stadig er tilfreds med dem om nogle måneder, vil jeg ikke afvise at der kunne blive tilføjet noget til samlingen.

Er der nogen af jer derude der har erfaring med keramiske knive?

Opskrift: Appelsinmarmelade med chili

Som nævnt her blev der, udover limonade, også lavet appelsinmarmelade i går.
Jeg fandt en opskrift hos Canningwithkids, hvor der også skulle habanero chili i, og det var jo lige noget der passede mig - habanero havde jeg dog ikke, så det blev i stedet til et par andre små røde nogen fra fryseren.
Dem puttede jeg i krydderikuglen, som jeg dermed fik indviet - primært for at undgå at chilifrøene kom med i marmeladen.

Jeg brugte noget mindre sukker end i den oprindelige opskrift - måske derfor blev marmeladen også ret tynd, så måske jeg skulle vælge at kalde det syltetøj i stedet.
Canningwithkids skriver ikke noget om at blende marmeladen, men det gjorde jeg altså med stavblenderen, da marmeladen var kogt færdig, da jeg ikke er så vild med alt for store stykker appelsinskal.

Appelsinmarmelade med chili:
ca. 1½ liter

½ kg øko/usprøjtede appelsiner med skræl, vaskede og skåret i tynde skiver
saft og fintrevet skal af ½ citron
6,25 dl vand
6½ dl sukker
2 små røde stærke chili inkl. frø - der prikkes lige lidt huller i

Appelsinskiver, citronsaft og -skal og vand bringes i kog i en gryde, og koger ved svag varme i ca. 40 minutter, mens der røres jævnligt. Chili puttes i krydderikugle eller en gazepose og koger med i yderligere 30 minutter mens der stadig røres jævnligt.
Krydderikuglen fjernes, der skrues op for varmen og sukker tilsættes. Kog ved høj varme i ca. 10 minutter indtil marmeladen (forhåbentlig) begynder at tykne.
Tjek enten med et sukkertermometer at temperaturen har nået ca. 105 grader - eller lav marmeladeprøven. Hæld lidt marmelade på en kold tallerken og lad den køle lidt af. Træk en finger igennem marmeladen. Hvis den ikke løber sammen, skulle den være færdig.
Hæld marmeladen på skoldede, spiritusskyllede glas med det samme (fyld op til ca. 2 cm fra åbningen) og sæt låg på. Efter åbning opbevares marmeladen i køleskab.

Konklusion:

Som nævnt - noget tynd i konsistens, men smagen fejler ikke noget - den er frisk og sommeragtig, og lige tilpas blendet til min smag, så skallen ikke smager for bitter.
Den er egentlig ikke stærk i smagen, så den kunne nok godt have tålt en enkelt habanero chili - men det må blive en anden gang.

Opskrift: Appelsin limonade / orange lemonade

De sidste 5 appelsiner vi havde liggende fra Kretaturen var snart ved at nå udløbsdatoen på en måned i køleskabet, så der skulle hurtigt tages stilling til hvordan den sidste rest af sommerstemning skulle anvendes.
Jeg var fristet til at lave en portion appelsinis mere - men syntes alligevel der skulle prøves noget nyt. Noget som måske kunne gemmes til lidt koldere tider også.

Valget faldt derfor på en appelsinmarmelade. Men da vi trods alt ikke er de store marmeladespisere, så ville jeg kun bruge de 3 af frugterne til dette - og da vejret i dag har været temmelig godt, så var det ikke helt formålsløst at lave en limonade/lemonade til afkøle sig på.
Jeg gik ud fra en af de første opskrifter jeg stødte på under søgningen, hos Tasteofhome - og bortset fra at jeg brugte lidt mindre citronsaft og måske lidt mindre appelsin- og citronskal, fulgte jeg opskriften ret nøje.

Appelsin limonade / orange lemonade:
ca. 1½ liter

3 dl + 7 dl vand
2,4 dl sukker
1,25 dl citronsaft (af ca. 2 citroner)
1,75 dl appelsinsaft (opskriften siger ca. 3 appelsiner - jeg havde kun brug for 2, men de var også meget saftige)
fintrevet skal af 1 øko/usprøjtet citron
fintrevet skal af ½ øko/usprøjtet appelsin

isterninger
evt. citronskiver til pynt

Bring 3 dl vand og sukker i kog i en gryde - sænk varmen og lad det koge i ca. 10 minutter. Afkøl siruppen og hæld den i en kande sammen med citron- og appelsinsaft og skal. Dæk kanden til og sæt den på køl i min. en time. Når den er helt afkølet tilsættes 7 dl koldt vand, og limonaden er nu klar til at servere med isterninger.
Man kan også vente med at tilsætte det sidste vand hvis ikke limonaden skal serveres med det samme - så fylder det ikke så meget i køleskabet.

Konklusion:

Meget lækker limonade, som er både sød, læskende og en anelse syrlig på samme tid. Den er meget bedre end den bedste saftevand på en varm dag.
Den indeholder godt nok en del sukker, men hvis den bliver fordelt ud på 6-8 portioner er det ikke så slemt.
Og så ligner den jo bare solskin på glas.

Blogaward

Jeg har opdaget at der er tre der har været så søde at give mig en blogaward, hvor man fortæller lidt om sig selv. Tak for det!

Den ene er Degns Cuisine som jeg "kender" fra Grillklubben (vi har da i hvert fald mødt hinanden til et pizzaarrangement), som laver en masse lækre retter, bl.a. på sin supersøde lille Kamado grill på altanen. Og så tager hun de godeste billeder.

Den næste er Louises Madblog. Louises blog handler primært om mad, og ikke så meget udenomssnak, så hvis man gerne vil undgå alt det private og fokusere på maden, så er den et besøg værd.

Den sidste er Livet i Rebelsig. En hyggelig blog der måske egentlig fokuserer mere på livet generelt end specifikt på maden - men det kan jeg jo også godt lide, så den er hyggelig at følge med i.

Nu til reglerne:

- Man skal linke til den/dem man har modtaget awarden af. (Hermed gjort)

- Man skal sende awarden videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 læsere. (Der er rigtig mange der har flere, så det var ikke så nemt ud fra min blogliste - men det lykkedes mig dog).

- Man skal svare på 5 spørgsmål.

1. Hvorfor begyndte jeg at blogge?

Jeg begyndte at støde på diverse madblogs for flere år siden, når jeg ledte efter en opskrift på nettet. De sidste 2-3 år er jeg begyndt at interessere mig mere og mere for madlavning, så det nu er en hobby, og ikke et nødvendigt onde for at få noget og spise - og jeg bildte derfor mig selv ind at jeg måske også ville kunne bidrage med lidt i opskriftsverdenen. 

I starten var det lidt meningen at det mest ville komme til at handle om hvad man kan lave på en grill, da vi har en mindre vognpark af slagsen og tidligere var meget aktive på Weberklubben - men efterhånden er arbejdet flyttet mere og mere ind i køkkenet, så grillerne er kommet mere i 2. række og nu primært bliver brugt til kød.

Mange timer, nogle gode oplevelser og bekendtskaber senere, har jeg bestemt ikke fortrudt at jeg startede bloggen, og jeg regner med at blive ved i lang tid endnu.

2. Hvilke blogs følger du?

Uha - mange! Når jeg finder en blog der ser spændende ud (nogle gange via Madblogs, andre gange ved søgninger efter opskrifter, og andre gange igen via foodporn sites som feks. Foodgawker og Erecipecards), tilføjer jeg den til min Google Reader (og melder mig som regel som læser på siden via Friend Connect, hvis det er muligt) - så næsten al læsning foregår der igennem, da det er nemt at se hvornår der er nye indlæg.

Jeg følger en lang række danske blogs, men er også begyndt at tilføje flere og flere udenlandske for at få lidt ny inspiration. Langt de fleste er madblogs, men der er også efterhånden en del satiriske "dagbogs" blogs jeg synes er sjove.

Så - ingen nævnt, ingen glemt.

Og for at holde grill-interessen lidt ved lige, følger jeg også stadig med på diverse grillklubber.

3. Favorit farver?

Kommer an på hvad det er til - i boligindretning og køkkengrej (ja der betyder farver altså også noget) er jeg en del ovre i limegrøn og lilla. Hvis det er tøj vi snakker om, så er det både sort (som jeg aldrig burde gå i, da jeg er en "sommertype"), grøn, blå og lilla.

4. Favorit film?

Nogle af de film jeg kan se igen og igen, er bl.a The Silence of the Lambs, As Good as It Gets, Parenthood, The Green Mile og The Shawshank Redemption (de to bedste Steven King filmatiseringer, efter min mening).
Ellers er jeg vel mest til krimier, komedier, "chick flicks" - og gyserfilm.

5: Hvilke lande vil du besøge?

De sidste par år har jeg haft en forkærlighed for Grækenland (og især Kreta) - og vil meget gerne derned igen - flere gange. Men jeg kunne også godt tænke mig at opleve USA igen, denne gang lidt mere end Colorado. Jeg vil gerne til Italien (Rom og Toscana f.eks. - har dog været i Rom på studietur), England/London (har været i London 3 gange, men vil gerne på shopping igen) og Schweiz (for at se de fantastiske landskaber de har. Er i øvrigt kørt igennem på vej til Frankrig på en camperferie for mange år siden, og kan stadig huske en lille benzintank oppe på et bjerg ude i midten af ingenting, som havde det reneste, pæneste, mest pyntede og velduftende kundetoilet jeg nogensinde har været ude for. I hvert fald på en tank).

Jeg vil egentlig gerne mange steder hen - og kunne også godt tænke mig at opleve Thailand, men jeg gider ikke den lange flyvetur, så det opnår jeg nok aldrig.

Jeg giver Blog Award til:

http://ungersvenden.blogspot.com/
http://www.homemadeheaven.net/
http://mads-madglad.blogspot.com/
http://sushistegen.blogspot.com/
http://tykmenglad.blogspot.com/

Håber i gider lege med!

Skide (print)smart Egon

Billede fra PrintWhatYouLike.com

Lige som så mange andre har jeg installeret PrintFriendly funktionen, så man (efter planen) kan nøjes med at printe det af en opskrift, som man vil. Men jeg har flere gange oplevet på min egen blog, at der er nogle afsnit man ikke kan få lov at fjerne. Jeg ved ikke hvad der går galt - om det har noget at gøre med at man kopierer tekst ind andre steder fra.
Anyho - jeg har tidligere brugt et program der hed HP Smart Web Printing, hvor man også kan vælge hvad man vil printe fra en side - men det fungerer selvfølgelig ikke i Google Chrome kan jeg nu konstatere. Under en søgning af om det nu også kunne passe, fandt jeg i stedet følgende hjemmeside: http://www.printwhatyoulike.com/ - det kan nøjagtig det samme. Man kopierer en www-adresse ind på deres hjemmeside, hvorefter man kan slette unødvendig tekst og billeder - man kan gøre tekst større eller mindre og feks. skære i bredden. Alt sammen ret smart. Og hvis man bruger deres Bookmarklet funktion, kan man gemme deres link som bogmærke, og bare trykke på det når man er på den side man vil printe fra - så får man automatisk muligheden.

Så hermed en anbefaling hvis der er andre der også oplever problemer med PrintFriendly!

Opskrift: Bøfsalat og hindbærvinaigrette

Gårsdagens aftensmad efterlod en bøf fra grillen, som var for god at lade gå til spilde - normalt ville jeg nok fryse den ned i strimler til en gang biksemad på en idéforladt dag, men jeg havde bestemt mig for at den skulle bruges i dag - og det skulle ikke være i biksemad. 
Efter lidt grublen blev jeg enig med mig selv om at den skulle indgå i en slags salat. Helst ville jeg have lavet en slags thai bøf salat (yum neua) a la denne (man kan godt marinere kødet selvom det er stegt i forvejen, og så varme det forsigtigt op igen), men der skal så store mængder frisk koriander i, at jeg er overbevist om det ville være skilsmissegrundlag for min krydderurte-udfordrede mand.


I stedet kom jeg i tanke om at jeg hos Det Lille Køkken havde set en hindbærvinaigrette, som garanteret ville egne sig godt til en salat med kød - og da jeg havde en hindbæreddike stående i skabet var det oplagt at bruge den også.
Resten af salaten blev til med en anden rest kød fra fryseren (begge slags kød blev marineret i limesaft, sojasauce og hvidløg og derefter forsigtigt varmet), en mango, en rest frøskindsmelon (total yndlingsmelon, sammen med vandmelon, når ellers den smager som den skal), broccoli, en babysalatblanding, lidt rødløg og cashewnødder - og så var maden klar.


Hindbærvinaigrette:
ca. til 2 personer

1½ spsk hindbæreddike, købt eller hjemmelavet (eller hvidvinseddike - hvis der bruges almindelig hvidvinseddike, ville jeg nok sætte mængden af hindbær lidt op)
2 spsk olivenolie
1 tsk flydende honning
ca. 75 g hindbær, friske eller frosne (jeg brugte frosne, og hvis man gør det og har sit helbred kært, så er det i disse tider klogt at koge dem i 1-2 minutter hvis ikke de skal varmes op i retten - så det gjorde jeg)

Det hele blendes grundigt til olien og eddiken er emulgeret. Afkøles indtil servering.


Bøfsalat:
2 personer

ca. 200-300 g tilberedt mørt oksekød i strimler eller tynde skiver (råt kød kan selvfølgelig også bruges)

Marinade af:
2 fed finthakket hvidløg
saft af ½ lime
ca. 2 spsk sojasauce
olie til opvarmning

1 bakke babysalat blanding

1 mangofrugt i tern
ca. 1/4 frøskindsmelon i tern
ca. 1/3 broccoli i små buketter
1 lille finthakket rødløg
1 håndfuld grofthakkede cashewnødder


Kødet marineres  i min. en halv time, og varmes derefter op ved svag varme i lidt olie på en pande. Bruger man råt kød gennemsteges det.


Salatblanding arrangeres på en tallerken, de øvrige frugter og grøntsager ovenpå, og til sidst kødet og cashewnødderne som pynt. Til aller-aller sidst dryppes med hindbærvinaigretten.


Konklusion:


Jeg har gjort det før, det med at marinere noget allerede tilberedt kød, og det er næsten lige før det tager bedre smag end mens det er råt. I hvert fald var der supergod smag i kødet, og sammen med salaten og vinaigretten blev det til en ret mættende og lækker aftensmad. Vi fik ikke engang brød til.
Vinaigretten fortjener lige et par ord for sig selv - den er skøn, syrlig, sød og fyldig på én gang. Den blev lige lidt for bleg i farven, men det var fordi telefonen ringede mens hindbærene kogte - godt nok fik jeg dem taget af kogepladen efter 2 minutter, men jeg fik dem først ud af vandet efter ca. 10, og da var de altså blevet lidt blegfesne i det. Havde jeg været lidt hurtigere havde det hele nok været lidt mere pænt rødt.
Men altså  - den bliver klart lavet igen, og jeg er ret sikker på at hindbæreddiken er en gevinst at bruge. Og så er sådan en bæreddike jo himmelråbende nem at lave, så der er ingen undskyldning for ikke at prøve.

Opskrift: Knuste kartofler med salt, eddike og rosmarin

I mandags var aftensmaden fra Noblepig - og det var den delvist også i går.
Med det samme jeg faldt over disse fladtrykte kartofler med salt, æblecider eddike og rosmarin blev de bogmærket, og så var det bare om at vente på en lejlighed til at lave dem.
Jeg elsker sour cream & onion chips, salt & vinegar chips - ja alt der er både salt og eddikesurt tror jeg, så disse kartofler måtte jo lige være noget for mig. Jeg blev ikke skuffet.

Menuen stod desuden på en ny variant af en tomatsalat (jeg føler lidt jeg begår helligbrøde ved ikke at lave Jamie Oliver modellen, når nu jeg endelig har fået den som favorit - men billederne på Pioneer Womans blog var så fine at den måtte prøves - og så minder den da også lidt om Oliver drengens udgave. Sådan i store træk) og en bøf stegt på grillen. Eller - dvs. Lækkermåsen fik bøf, jeg fråsede totalt i tomatsalat og kartofler.


Tomatsalaten kommer i et indlæg for sig selv - resten af denne side er helliget min nye yndlingskartoffel.

Knuste kartofler med salt, eddike og rosmarin:

så mange kartofler som man kan spise, rengjorte og MED skræl - feks. store aspargeskartofler eller en anden, ikke for lille type
RIGELIGT olivenolie
groft salt, gerne Maldon flagesalt
finthakket rosmarin (eller anden krydderurt, hvis man ikke bryder sig om rosmarin)
æblecider eddike

Kartoflerne koges i saltet vand til de er lige netop møre.
De lægges på bagepapir på en bageplade, og trykkes nu let flade feks. med en kartoffelmoser, en stor gaffel eller lignende. De skal stadig være nogenlunde sammenhængende, men det gør ikke noget at der går små stykker løs.
Der skal nu pensles RIGELIGT med olivenolie, drysses med salt og rosmarin, hvorefter kartoflerne sættes i en opvarmet ovn ved 220 grader almindelig varme i ca. 25 minutter. Hold øje med dem - hvis kanterne begynder at blive for mørke, skrues ned til 200 grader.
Når kartoflerne er gennemvarme og begynder at se gyldne og sprøde ud, tages de ud og pensles/dryppes med det samme med eddike og drysses evt. med mere salt. Smag på et stykke og dryp evt. mere eddike på - de kan godt tage en del.
Serveres med det samme.

Konklusion:

Mums. Eddiken gør lige det sidste til at disse kartofler er superlækre og smagfulde. De bliver klart lavet igen - måske endda med lidt mere eddike.

Opskrift: Vietnamesisk oksekød med hvidløg, peber og lime

Jeg følger en del med i amerikanske blogs, bl.a. for at få lidt ny inspiration, og for (at forsøge) ikke hele tiden at posten noget der i forvejen er vist på de danske blog - og fornylig opdagede jeg Noblepig via MissMuffin.
Smukke billeder og lækre opskrifter - det giver inspiration.

Bl.a. fandt jeg denne opskrift på vietnamesisk oksekød som så lækker ud, så den kom på menuen i går.
Jeg ændrede lidt på alle mængderne, da jeg havde lidt mindre mængde kød, og til gengæld gerne ville have mere sauce, jeg serverede den med nudler i stedet for ris - og så havde jeg nogle champignons der trængte til at blive brugt som jeg tilsatte, men ellers fulgte jeg opskriften ret nøje. Min version kommer her.

Vietnamesisk oksekød med hvidløg, peber og lime:
ca. 2 personer

2 spsk + 2 tsk sojasauce
2 spsk + 2 tsk  frispresset limesaft
2 spsk lyst rørsukker
3 tsk fiskesauce
6 fed finthakket hvidløg
4 spsk jordnødde- eller rapsolie (jeg havde ikke nok jordnøddeolie, så jeg blandede det)
2 tsk fingerpeber (sponsorgave fra blogtræffet - hvis man selv kværner peberet er det bedst at kværne det lidt groft så det får konsistens som groft salt - fingerpeberet fingerede fungerede perfekt til denne ret)
salt 
½ kg oksefilet i tynde strimler
200 g champignons i skiver
2 medium løg i tynde både
4 spsk hakkede saltede peanuts
3 forårsløg (både de hvide og grønne dele) i tynde skiver

Bland sojasauce, limesaft, rørsukker og fiskesauce i en skål, og pisk det sammen til sukkeret er næsten opløst.
Bland hvidløg, 2 tsk af olien og fingerpeber i en anden skål.
Krydr kødet med salt.
Varm en wok godt op, tilsæt et dryp olie og steg champignons til det meste af vædden er afgivet og fordampet og de begynder at brune. Tag dem op og hæld i en skål.
Varm 1 tsk olie i wokken og steg halvdelen af kødet ved høj varme, så det steger i stedet for at koge. Rør rundt i kødet og tag det op i en skål så snart det er godt brunet på alle sider. Tilsæt 1 tsk olie igen og steg resten af kødet på samme måde, og tag også det op i skålen. (Del evt. kødet i 3 portioner for at være sikker på det ikke koger i stedet for at stege).
Hæld de sidste 2 spsk olie i wokken og steg løgene under konstant omrøring i et par minutter, til de begynder at blive bløde. Tilsæt nu hvidløgsblandingen og rør konstant i ca. 30 sekunder (hvidløget må ikke begynde at brune).
Tilsæt kødet sammen med kødsaften fra skålen og rør rundt. Tilsæt til sidst sojablandingen og rør rundt til alt kødet og grøntsagerne er dækkede af saucen, og til evt. resterende sukker er opløst.
Server med det samme med enten nudler eller ris, og pynt med forårsløg og peanuts.

Konklusion:

Meget lækker og samtidig enkel wokret, som forener både det salte, syrlige, søde og ikke mindst stærke på bedste vis.
Lækkermåsen påstod godt nok at det var det stærkeste han nogensinde havde smagt (og det kommer fra en som uden videre smager på de stærkeste chilifrugter der kan opdrives), og kunne ikke spise op. Jeg ved ikke hvad der gik galt for ham - jovist, man kunne bestemt smage peberen, og retten er nok ikke for folk som synes at en almindelige peberfrugt er for stærk, men jeg synes den havde lig tilpas med bid.
Så hvis man er til mad med spark i og godt med smag, så prøv den - og sæt evt. pebermængden lidt ned, hvis man er i tvivl (og husk at fint peber fylder mindre end fingerpeber!)


Billeder:

Hvidløgs/peberblandingen - her kan man se hvilken størrelse peber vi snakker om