Viser opslag med etiketten kartofler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kartofler. Vis alle opslag

søndag den 25. maj 2014

Noget om at koge nye kartofler - og den bedste kartoffelmad i min verden


Det er yderst sjældent vi får kogte kartofler om vinteren - både fordi jeg synes det er en smule kedeligt efter at være vokset op med sovs og kartofler hver dag (undskyld mor), fordi kogte vinterkartofler bare ikke er særlig spændende - og fordi jeg hader at skrælle dem.

Nye kartofler derimod - det er en helt anden sag. Også selvom jeg stadig forsøger at leve i hvert fald delvist low carb/LCHF. Men kartofler indeholder trods alt sunde ting i forhold til feks. pasta, så især om sommeren er de små knolde stadig velkomne i min kost.

Det bliver aldrig min yndlingsbeskæftigelse at skrubbe/skrælle kartofler uanset hvor nye de er - men det kan der jo rådes bod på ved feks. at købe en elektrisk maskine der kan skrubbe nye kartofler. Har man ikke plads til sådan en, kan man lave en alternativ løsning med et ubrugt (!) toiletbørstehoved, der spændes på en boremaskine. Ned i en spand med vand og kartofler, wrom wrom og så er der forholdsvis nemt, forholdsvis rene kartofler.
I går var manden dog ikke hjemme, og jeg skulle derfor ikke bruge så mange kartofler - derfor brugte jeg i stedet de vaske-handsker jeg engang købte i et supermarked - det er sådan nogle ru nylon-agtige handsker, som fjerner det meste af den yderste skræl, når man gnubber kartoflerne med dem på.
Det gik forholdsvis hurtigt at få rengjort den bakke på 750 g nye kartofler jeg havde købt - primært med det formål at lave kartoffelmadder.

Gårdsdagens mad - uden bacon
En kartoffelmad er nok den bedste mad med rugbrød jeg kan få om sommeren, og jeg har altid haft en fast procedure mht. hvad der skulle bruges: godt rugbrød, smør, kartofler i skiver, masser af mayo, ristede løg, hakket purløg og salt og peber. Fornylig fik jeg årets første kartoffelmad med purløg og rødløg hos nogle venner, og jeg fandt derfor ud af, at rødløg er en god tilføjelse.

I går blev der derfor produceret en ordentlig moppedreng af en kartoffelmad med disse ingredienser. Efter at have postet et billede på facebook, spurgte veninden om det var bacon der var på (det lignede de ristede løg) - det var det jo så ikke, men det var et genialt forslag, så det skulle prøves i dag med de sidste af kartoflerne.
Det blev det bestemt ikke ringere af. Faktisk vil jeg vove den påstand at en kartoffelmad ikke bliver meget bedre - i hvert fald ikke i min verden. Tak for forslaget M!

Men - for at man kan lave en kartoffelmad skal kartoflerne koges ordentligt (og det gælder jo egentlig uanset om de nye kartofler skal bruges til en mad, bare til at spise kogte, eller kolde i en kartoffelsalat). Jeg har altid været en klovn til at koge kartofler, uanset om det var nye eller gamle - de fik altid for meget og blev smattede og trælse.
Indtil jeg læste et tip om at koge nye kartofler i ca. 6-8 minutter (afhængig af størrelsen - jeg plejer at skære de største halvt over, hvis de er meget uens i størrelse, men det bedste resultat fås hvis de alle har nogenlunde samme størrelse), tage dem af varmen, og derefter lade dem trække i kogevandet ca. lige så længe, til de er lige netop møre (mærk efter med spidsen af en urtekniv ca. halvt ind i kartoflen). Derefter op af vandet og dampe tørre i en sigte - og så er de klar. Enten til at spise, eller til at køle af og bruge kolde til kartoffelmaden eller i kartoffelsalaten (men det gør ikke noget de stadig er lune på kartoffelmaden - det bliver den ikke ringere af).
Et andet vigtigt tip er at bruge rigeligt salt under kogningen - ca. 20 g salt pr. liter vand, tilsættes når vandet koger - for at de tager ordentligt smag. Desuden skal vandet kun lige dække kartoflerne, og de skal ikke bulderkoge.
Overholder man disse ting, så skulle der være en god chance for at få lige netop møre og stadig faste kartofler ud af det.
Endelig kan man tilsætte noget smag til kogevandet efter lyst - jeg elsker løvstikke, så der kom 3-4 stængler med blade i denne gang. Men dildkviste er også godt, især hvis de kogte kartofler skal serveres med dild.

Nu er jeg jo foreløbigt overbevist om at min kartoffelmad ikke kan laves ret meget bedre - men jeg er åben for forslag.
Så hvordan laver du din?

lørdag den 25. januar 2014

Opskrift: Fully loaded/fyldte knuste kartofler



Vi får ikke særlig tit kartofler her om vinteren - jeg er vokset op med kogte kartofler til aftensmad stort set hver dag, og det gør nok bare at jeg ikke synes det er særlig spændende. I hvert fald ikke med vinterkartofler - nej så hellere gemme de kogte kartofler til om sommeren, hvor de nye lækre kartofler gør det lidt mere interessant.

Hvis der skal kartofler på bordet om vinteren skal det derfor være efter lidt mere spændende fremgangsmåder, og nogle af mine favoritter er helt klart de knuste kartofler med eddike og rosmarin, og så Heston Blumenthals ovnkartofler.

Men efter at have set Annes fully loaded hasselbackkartofler, så stod de højt på listen over kartoffelvarianter der skulle prøves. Jeg nåede det dog ikke før jeg også så Closet Cookings loaded smashed potatoes - samme princip som hasselbackkartoflerne, hvor man topper op med ost, creme fraiche, bacon og forårsløg, men i stedet for at lave hasselbackkartofler som skæres næsten igennem (og lad mig bare lige nævne en af mine kæpheste her - det hedder hasselBACK-kartofler - ikke hasselbaGTE kartofler, vel?), koger man bare kartoflerne med skræl, og maser dem let, ligesom de knuste kartofler med eddike og rosmarin, inden man steger/bager dem i ovnen med olivenolie.

Det blev derfor den knuste model der kom på menuen en lørdag aften, sammen med en god bøf af oksefilet, lun rosenkålssalat og et godt brød fra bageren.

Kartoflerne kan sagtens koges i god tid og gøres klar i en bradepande eller et stort fad - så er det bare at poppe dem i ovnen en halv times tid før der spises, og gøre toppings klar.
Så er der lækker kartoffel.

Fully loaded/fyldte knuste kartofler:

så mange kartofler man kan spise (vi fik 2 medium størrelse pr. person)
olivenolie
flagesalt
friskrevet cheddarost
creme fraiche 38%
sprøde bacontern
forårsløg i tynde ringe (eller evt. purløg)

Kog kartoflerne netop møre og køl dem evt. af. Læg dem på en bradepande med bagepapir, eller i et stort fad, mas dem lidt ud med en gaffel, dryp med olivenolie og drys med lidt flagesalt. Alt dette kan gøres i god tid.
Tænd ovnen på 220 grader almindelig varme, og bag kartoflerne i ca. 20-30 minutter, til kanterne begynder at blive gyldne og sprøde (de nåede ikke at blive helt så sprøde, som jeg godt kan lide, denne gang, men der var heller ikke så meget olie på, som når jeg laver dem med eddike og rosmarin).
Server kartoflerne med toppings så man selv kan vælge hvad man vil have på.
Og nyd.

Konklusion:

Favoritten er stadig udgaven med eddike og rosmarin, men den her version er god som afveksling, og jeg tror Lækkermåsen godt kan lide at der skal ting ovenpå. Han var i hvert fald begejstret.
Med tilstrækkelige mængder toppings kan den faktisk udgøre en ret i sig selv, hvis man ikke er så sulten - evt. med lidt salat til.
Uanset hvad, bliver den klart lavet igen - og gerne med endnu mere topping på.

søndag den 2. oktober 2011

Opskrift: (Næsten) perfekte ovnstegte rodfrugter, og et lille tip til stegning af bøf



I fredags skulle der ovnstegte/bagte (hvad er mon egentlig forskellen?) rodfrugter på menuen - den nærmeste grønthandler havde tilbud på pastinak og persillerødder, jeg havde gulerødder i forvejen, og også 3 bagekartofler der så småt var begyndt at skyde lidt knopper, så det var i sidste øjeblik hvis de skulle indgå i noget spiseligt (heldigvis var de ikke blevet grønne, som de ellers har tendens til, hvis de får lov at ligge for længe).

Disse 4 frugter af jorden blev til, synes jeg selv, den bedste omgang lavet i ovnen, som det til dato er lykkedes mig at lave. Grunden til at overskriften kun siger Næsten perfekte, er at Lækkermåsen ikke var helt enig. Han syntes vist for det første, at ternene (som jeg havde lavet med Alligator chopperen) var for små, og måske for sprøde (vi er helt modsatte på det punkt).
Men jeg var mere end tilfreds da jeg bedst kan lide dem sprøde udenpå, og jeg tror succesen skal findes i netop tern-formen, i stedet for stænger eller både. Sidstnævnte har det med at blive for bløde, også udenpå - måske fordi jeg ikke har haft ovnen varm nok førhen, det vil jeg ikke afvise. Men i hvert fald virker det her, efter min smag.
Eneste minus er at hvis man skal lave dem i ét lag i en bradepande (så har de nemmest ved at blive jævnt sprøde alle sammen), så kan der faktisk ikke være mere end hvad to personer kan spise. Men så er det jo godt at vi netop kun var 2 i fredags.

Resten af menuen bestod af et par tykstegsbøffer fra ø-koen (den var Lækkermåsen heller ikke tilfreds med, hvor jeg faktisk var meget positivt overrasket over mørheden - tror seriøst der har været noget galt med hans smagsløg den aften) - de blev saltet et par timer inden tilberedning, og blev brunet i lidt olivenolie ved meget høj varme (8 ud af 9 på induktion), ca. 1 minut på hver side.
Derefter blev der skruet ned på 6, panden blev tørret af, og der kom lige dele olivenolie og hjemmelavet ghee på panden (havde ikke noget smør der var tøet op, ellers havde jeg brugt det). Da det var varmt, kom bøfferne på panden igen, i ca. 3-4 minutter på hver side.
Et tip jeg læste et sted som jeg ikke længere kan finde (som også beskriver ovenstående med først at brune, og derefter færdigstege i nyt fedstof), siger at bøffen vendes når kødsaften begynder at vise sig på overfladen, og når kødsaften også viser sig på den anden side, skulle den været stegt tilpas medium (den var dog stadig lige rød nok efter min smag, så den fik et minut mere på hver side - men et udmærket tip hvis man ikke ved hvad man ellers skal kigge efter).


Endelig havde jeg købt en færdiglavet rødvinssauce - jeg synes Arlas udgave er ret god af en færdiglavet sauce at være, og når den så lige får lidt chipotlesauce, piskefløde, og lidt nedfrosset kødsaft fra en culotte der blev sous vide't for et stykke tid siden, så vil jeg vove at påstå at den endda går til gæstemad, hvis man ikke har tid til at bruge flere timer på en hjemmelavet rødvinssauce.

Nå men det var rodfrugterne vi kom fra. Jeg gjorde som følger.

Ovnstegte rodfrugter:
2 personer

3-4 pastinakker
3-4 persillerødder
2 store gulerødder
3 store bagekartofler
man kan selvfølgelig bruge nøjagtig den blanding man har lyst til - rødbeder og jordskokker kunne også gå an - bare anvend en mængde så de kan ligge nogenlunde jævnt i ét lag i bradepanden
olivenolie
frisk eller tørret timian
frisk eller tørret rosmarin
friskkværnet peber
flagesalt

Rodfrugterne skrælles og skæres i tern på ca. 1x1 cm. Hvis man har en Alligator chopper, eller andet redskab der kan lave tern, så skal de bare skæres i skiver på ca. 1 cm, hvorefter chopperen klarer ternene til UG. Har man ingen chopper, kan det selvfølgelig gøres med en kniv - størrelsen er ikke så væsentlig, det er mere ensartetheden der betyder noget for at alle rodfrugterne bliver færdige på samme tid.
Bland rodfrugterne med ca. ½ dl olivenolie og en god håndfuld krydderurter - jeg brugte en blanding af tørrede og friske - salt og peber i en skål, eller direkte i bradepanden.
Varm ovnen op til 200 grader varmluft, og lad rodfrugterne stege i ca. ½ time, mens de vendes jævnligt, så de ikke brænder fast i bunden.
Når de er ved at være møre, skrues op til 215 grader, og de steges færdige til de er gyldne og sprøde - bliv ved med at vende dem rundt jævnligt, så de bliver sprøde på alle sider.
Server med det samme.

Konklusion:

Ja jeg har jo egentlig allerede skrevet den - perfekte til mig hvad angår sprødhed, smag og konsistens. Hvis Lækkermåsens smag skal rammes lidt bedre næste gang, så skal ternene være lidt større, og så må jeg i gang med kniven manuelt - så må vi se om jeg gider.
Jeg har lige spist resten af rødderne i dag, opvarmet i mikro med noget af den tiloversblevne sauce - og det var stadig godt.

onsdag den 27. juli 2011

Opskrift: Knuste kartofler med salt, eddike og rosmarin



I mandags var aftensmaden fra Noblepig - og det var den delvist også i går.
Med det samme jeg faldt over disse fladtrykte kartofler med salt, æblecider eddike og rosmarin blev de bogmærket, og så var det bare om at vente på en lejlighed til at lave dem.
Jeg elsker sour cream & onion chips, salt & vinegar chips - ja alt der er både salt og eddikesurt tror jeg, så disse kartofler måtte jo lige være noget for mig. Jeg blev ikke skuffet.

Menuen stod desuden på en ny variant af en tomatsalat (jeg føler lidt jeg begår helligbrøde ved ikke at lave Jamie Oliver modellen, når nu jeg endelig har fået den som favorit - men billederne på Pioneer Womans blog var så fine at den måtte prøves - og så minder den da også lidt om Oliver drengens udgave. Sådan i store træk) og en bøf stegt på grillen. Eller - dvs. Lækkermåsen fik bøf, jeg fråsede totalt i tomatsalat og kartofler.


Tomatsalaten kommer i et indlæg for sig selv - resten af denne side er helliget min nye yndlingskartoffel.

Knuste kartofler med salt, eddike og rosmarin:

så mange kartofler som man kan spise, rengjorte og MED skræl - feks. store aspargeskartofler eller en anden, ikke for lille type
RIGELIGT olivenolie
groft salt, gerne Maldon flagesalt
finthakket rosmarin (eller anden krydderurt, hvis man ikke bryder sig om rosmarin)
æblecider eddike

Kartoflerne koges i saltet vand til de er lige netop møre.
De lægges på bagepapir på en bageplade, og trykkes nu let flade feks. med en kartoffelmoser, en stor gaffel eller lignende. De skal stadig være nogenlunde sammenhængende, men det gør ikke noget at der går små stykker løs.
Der skal nu pensles RIGELIGT med olivenolie, drysses med salt og rosmarin, hvorefter kartoflerne sættes i en opvarmet ovn ved 220 grader almindelig varme i ca. 25 minutter. Hold øje med dem - hvis kanterne begynder at blive for mørke, skrues ned til 200 grader.
Når kartoflerne er gennemvarme og begynder at se gyldne og sprøde ud, tages de ud og pensles/dryppes med det samme med eddike og drysses evt. med mere salt. Smag på et stykke og dryp evt. mere eddike på - de kan godt tage en del.
Serveres med det samme.

Konklusion:

Mums. Eddiken gør lige det sidste til at disse kartofler er superlækre og smagfulde. De bliver klart lavet igen - måske endda med lidt mere eddike.

søndag den 26. juni 2011

Opskrift: Laksekoteletter med lakridspulver og chili/hvidløgsmarinade, salat med frugt, esdragondressing og nye sprøde ovnkartofler/


Jeg har læst at blog-læsere ikke gider læse alle mulige undskyldninger for hvorfor man ikke har blogget i et stykke tid (de gider sikkert heller ikke læse en afart af ordet "læse" 5 gange i løbet af en sætning, men det er bare ærgerligt) - så i stedet for at fortælle om alle de indlæg jeg har liggende, som ikke er gjort færdige endnu, så er det vel bare at komme i gang.

I fredags skulle der findes på noget let aftensmad på vej hjem fra arbejde, og i Superbest blev det til et par laksekoteletter fra deres afdeling med frisk fisk. Som jeg i øvrigt får brugt alt for lidt, men man skal jo starte et sted.
Der var allerede ingredienser til en salat i køleskabet, og de skreg på at blive parret med nogle jordbær der sang på sidste vers (de havde på daværende tidspunkt stået i køleskabet i en uge, med overraskende få dødsfald imellem - gud ved hvad de bliver sprøjtet med) og en mangofrugt.
Tilføj nogle nye kartofler som blev stegt mega-sprøde i ovnen (det er ikke så tit det lykkes mig at få dem gode, men denne gang blev de noget nær perfekte) og en esdragondressing af Cheasy fraiche 6%, og så var der sommermenu klar (selvom det ikke rigtig var sommer i fredags).

Det er jo så moderne at bruge lakridspulver til alt muligt, også til fisk, så jeg ville ikke stå tilbage. Derfor kom der lakridspulver på min kotelet, sammen med lidt citronsaft og chili/hvidløgsmarinade, mens Lækkermåsen fik det samme uden lakridspulver (han har desværre ikke opdaget det gode ved lakrids i maden endnu).
Hurra for forskellighederne.

Laksekoteletter med lakridspulver og chili/hvidløgsmarinade:
2 personer

2 laksekoteletter
fint salt og sukker
2 små røde chilier
2 fed hvidløg
ca. 2 spsk rapsolie
citronsaft

lakridspulver

Laksekoteletterne tørres med køkkenrulle, hvis der er skind på renses skællene evt. af, og kødet drysses med salt og sukker på begge sider og lægges i køleskab et par timer. (Så vidt jeg har forstået gør man dette for at trække vædden ud af fisken og gøre den mere fast - og så er det også metoden man bruger til gravet fisk, men det er en anden historie).
Efter et par timer skylles fisken under koldt vand og tørres med køkkenrulle igen.
Marinaden laves af chili, hvidløg og olie, som blendes, og smørres på begge sider af fisken, der dryppes med citronsaft og den lægges i køleskab igen et par timer. Til lakridsfisken drysses desuden et par tsk lakridspulver på.
Fisken steges i en blanding af rapsolie og smør i ca. 3-4 minutter på hver side afhængig af tykkelse, til den er lige netop nok.

Salat med frugt:

blandede salatblade
jordbær i halve
mango i tern
rødløg, finthakket
radiser i små tern

hindbæreddike
olivenolie

Alle grøntsager og frugt blandes, og eddike og olie serveres til så man selv kan hælde på sin portion.

Esdragondressing:
(jeg fik ikke taget mål, så den må tages lidt på gefühl og efter smag)

Cheasy fraiche 6%

citronsaft
salt og friskkværnet peber
friskhakket purløg
friskhakket esdragon
finthakket citronskal

Det hele blandes sammen og trækker gerne et par timer i køleskab.

Nye sprøde ovnkartofler:

ca. 600 g små nye kartofler
olivenolie
salt og friskkværnet peber
frisk timian

Kartoflerne gøres rene, men skrællen beholdes på. De koges hele i godt saltet vand i ca. 5 minutter. De trækker videre i kogevandet i ca. 5-7 minutter til de er knapt møre.
Kartoflerne skæres i kvarte og blandes med olie og krydderier i et ovnfast fad. De steges færdige i ovnen ved høj varme, gerne ca. 250 grader, og vendes jævnligt rundt, til de er brune og sprøde.

Konklusion:

Fisken blev supergod med lakridspulveret - faktisk måtte der gerne have været lidt mere på. Det giver en god kontrast til den fede laks, og smager ikke slik-agtigt på nogen måde. Den smagte ikke så meget igen af chili/hvidløgsmarinaden, men jeg tror også noget af den røg af under stegningen.
Esdragondressingen passede fint til, med den lidt anis-agtige smag fra krydderurten, og det gik for en gangs skyld fint med at tage den på slump.
Kartoflerne blev bare knaldhamrende gode - super sprøde udenpå, og bløde indeni. Vi spiste rub og stub og måtte kæmpe lidt om de sidste.
Salaten var dejlig med frugten, og hindbæreddiken er simpelthen fantastisk at bruge som salatdressing. Selv Lækkermåsen er begejstret, selvom han normalt er mest glad for søde ting.
Alt i alt en dejlig og let aftensmad.

Billeder:

Færdig laks


Blandet salat


Supersprøde kartofler - kunne godt lige spise en håndfuld af dem nu...

tirsdag den 7. juni 2011

Opskrift: Hummerhaler med avocado og mango, græsk kartoffelfad og den sædvanlige fetadip i lidt ny forklædning

  
For et stykke tid siden var vi på besøg hos en af Lækkermåsens tidligere kolleger, hvor vi blev trakteret med en lækker tre-retters menu - i lørdags var det så vores tur til at gøre gengæld.
Menuen endte som følger:

- Hummerhaler marineret i hvidløgs/chiliolie, stegt, afkølet og pillet, og serveret i portionsglas sammen med mangotern, avocado og hvidløgs/chiliolie (med inspiration fra forretten til den seneste madklub vi var til)
- Kæmpebøffer på mellem 370 og 510 gram, lavet sous vide ved 55 grader i 2½ time, og derefter smidt på grillen for at få lidt striber - græsk kartoffelfad med nye kartofler, broccoli, cherrytomater, oliven, fetaost og en masse krydderurter/krydderier (med inspiration herfra - jeg har tidligere lavet noget lignende, som blev portionsanrettet i små foliebakker, men det var før bloggens oprindelse) - fetadip med purløg og rødløg (vi plejer kun at lave den med purløg, men fornylig var vi til et nyt pizzatræf, hvor fetaost med rødløg fungerede som dip til brødstænger - og det var overraskende godt)
- Tre slags is - granatæblesorbet, grøn æblesorbet og hasselnøddeis med mørk chokolade (de sidste to is-varianter kommer i hver sit indlæg) - frisk ananas

Bøfferne er der ikke så meget mere at sige om, så vi springer straks til hummerforretten:

Hummerhaler med avocado og mango:
6 personer

ca. 1 kg hummerhaler, optøede, pillede og tarmstrengen fjernet
½-1 dl olivenolie
5-6 fed hvidløg
1 lille stærk rød chili
1-2 spsk citronsaft
frisk koriander
frisk persille
salt og peber

1 mangofrugt i tern
2 avocado i tern

Olivenolie blendes med hvidløg, chili, citronsaft og krydderurter, og smages til med salt og peber. Tag lidt af marinaden fra, til at bruge som "dressing" til den færdige ret.
Hummerhalerne marineres i resten af blandingen i nogle timer i køleskab. De steges på en pande eller i et fad i ovnen, til kødet er hvidt  og lige netop gennemstegt. Halerne afkøles.
Mango, avocado og hummerhaler lægges lagvist i portionsglas og overhældes med en smule af marinaden (husk at bruge den der er taget fra - ikke den de rå haler har ligget i!)
Pyntes evt. med en grøn dusk - feks. koriander, basilikum eller persille.
Serveres med godt brød og evt. smør.

Græsk kartoffelfad:
ca. 6 personer

1300 g små nye kartofler
1 broccoli skåret i mindre buketter
ca. 15 cherrytomater skåret i halve
5 forårsløg i tynde ringe
ca. 2 spsk finthakket persille
ca. 2 spsk friskhakket timian
ca. 2 spsk friskhakket rosmarin
8-10 fed grofthakket  hvidløg
½-1 dl god olivenolie
groft salt
friskkværnet peber
200 g fetaost i tern (gerne én der rimeligt nemt kan smuldres)
15-20 Kalamata oliven (udstenede)
1 bundt friske grønne asparges til pynt

Kartoflerne rengøres og koges knap møre i godt saltet vand (evt. med en dusk løvstikke og lidt mynteblade ved). Køl dem af og skær dem i halve eller både.
Hæld kartofler i et stort ovnfast fad og vend de øvrige grøntsager og krydderurter i, sammen med olie, salt og peber.
Varm kartoffelfadet i ovnen (eller på grillen ved indirekte varme) ved 200 grader i ca. 20-30 minutter, til kartoflerne er gennemvarme.
Pynt med fetaosten og asparges, og evt. oliven - eller server dem ved siden af, hvis der er kræsne gæster til stede.

Fetadip med purløg og rødløg:

1 blok god cremet fetaost (vi bruger som regel den der hedder Domyati) 
en sjat mælk eller fedtfattigt fraiche produkt
en ordentlig håndfuld frisk purløg
2 små finthakkede rødløg
friskkværnet peber
evt. 1 fed hvidløg

Fetaosten og mælken/fraichen blendes til en ensartet masse i blender, foodprocessor eller minihakker.
Purløg klippes eller hakkes fint med kniv og blandes i den færdigblendede feta - må ikke køre med i blenderen, da det kan give en bitter smag.
Rødløg blandes i, og der smages til med peber - og evt. hakket hvidløg (men fetaosten smager af så meget i sig selv, at det faktisk ikke er nødvendigt - og så slipper man også for klager fra de ulyksalige mennesker som ikke kan lide hvidløg).
Hvis dippen får lov at stå et par timer i køleskab bliver den mere fast i konsistensen - den kan bruges både som dip til kiks, brødstænger, grøntsager mv., som "sauce" til kartofler og som smørelse til brød.
Og den er et must her i huset til sommerens grillmenuer.

Konklusion:

Forretten blev god - hummerhalerne havde fin smag af chili og hvidløg, uden at være for stærke, og mango og avocado passer godt til.
Bøfferne var lidt ukurante, forstået på den måde at der var meget spild af fedt og ben - men det kød der var, blev rigtig godt. Virkelig mørt og pænt lyserødt hele vejen igennem.
Kartoffelfadet passer fint til mange ting - man kan sagtens udelade fetaen og oliven, hvis man ikke bryder sig om det græske islæt, og så ellers supplere med de grøntsager man nu har. Og det hele kan forberedes i god tid, hvilket også er et plus.
Fetadippen blev bare endnu bedre af at tilsætte rødløg - og den kan i øvrigt også spises sammen med kiks.

Billeder:

Forretten - avocado nederst, så haler, så mango


Nye DANSKE kartofler koges med løvstikke og mynte


Megabøffer klar til grillen


Min portion


Perfekt lyserød bøf


tirsdag den 30. november 2010

Opskrift: Vildtgryde med ostegratineret oste-kartoffelmos



I denne uges Bilka reklame var der en opskrift på en vildtgryde, samtidig med at de havde tilbud på en pakke frossen vildtkød - og efter at have set Hannes opskrift på noget lignende fornylig, havde vildt spøgt lidt i hovedet på mig. Så der røg en pakke vildtkød i kurven i Bilka i går, og i dag hvor vi kom lidt tidligt hjem fra arbejde, var der god tid til at få det hele lavet, og vi havde spist inden kl. var 18 - gad godt det var sådan hver dag!

Vildtgryde:
ca. 4 personer

300 g bacon (enten i tern, eller grofthakkede skiver - jeg brugte sådan en "affalds"pakke med skiver)
4 gulerødder (ca. 225 g renset vægt) skrællede og skåret i tern
2 store løg i smalle både
250 g grofthakkede champignons
1 spsk smør
1 spsk rapsolie
400 g vildtkød i små tern
2 dl vand + 3 tsk Oscar vildtbouillon
2½ dl rødvin
1 dl piskefløde
2½ dl kaffefløde 9% med lidt maizena rørt ud i, så den ikke skiller
8 knuste enebær
2 tsk tørret rosmarin (jeg kværnede både enebær og rosmarin i en kaffekværn, da jeg ikke bryder mig om for store stykker enebær)
3 pølser skåret på langs og i skiver - eller ca. 200 g cocktailpølser
3 spsk ribsgelé
friskkværnet peber
salt
evt. madkulør

Bacon, gulerødder, løg og champignons svitses nogle minutter ved middel varme i en stegegryde til løgene begynder at blive bløde.
Det hele hældes fra gryden, smør og olie hældes i gryden og bruser op, og vildtkødet brunes nu lidt af gangen. Når alt kødet er brunet, hældes bacon og grøntsagerne i gryden igen. Vand, bouillon, rødvin, 2xfløde, enebær og rosmarin tilsættes, og retten simrer ved svag/middel varme i ca. en time, til vildtkødet er mørt. Pølserne tilsættes ca. 5 minutter før servering og varmes igennem.
Smages til med ribsgeléen, friskkværnet peber, og evt. en smule salt. Kan evt. jævnes med lidt mere maizena hvis sovsen ønskes tykkere, og evt. tilsættes madkulør hvis man gerne vil have den rigtig brun - det gjorde jeg dog ikke.

Ostegratineret oste-kartoffelmos:
4-5 personer

4 store bagekartofler i små tern
1 dl minimælk
2 spsk smør
100 g flødeost
2½ dl revet ost
salt
friskkværnet peber

Kartoffeltern koges (uden salt!) til de er godt møre. Ovnen varmes op til 200 grader.
Mælk varmes op i en gryde med smør og flødeost, til det hele er smeltet og gennemvarmt.
Vandet hældes fra kartoflerne, og de laves til mos med et kartoffelmosjern (som jeg ikke ejer), eller dejkrogene på piskeris. Den varme mælkeblanding tilsættes og mosen røres kun lige så den er jævn - der må gerne være mindre klumper i.
Revet ost røres i med en ske, og mosen fyldes i et ovnfast fad. Lidt revet ost drysses over, pynt med lidt paprika, og sæt fadet i ovnen til osten er smeltet - ca. 20 minutter.

Konklusion:

Kartoffelmosen var fin og cremet - smagte dog ikke udpræget af ost. Nu havde jeg også den opfattelse at jeg havde en pose Tex-mex chiliost i køleskabet, og med den i havde mosen nok smagt af lidt mere - men nu blev det i stedet en almindelig neutral pizzaost der kom i. Lækkermåsen spurgte også efter lidt chilismag i mosen, så det må jeg forsøge med næste gang, eller evt. en kraftig cheddarost.
Vildtgryden blev rigtig god, og især sovsen var jeg begejstret for. Den havde lige den rette smag af det hele, der var bare for lidt af den - så måske jeg hellere skulle kalde den sauce.
Kødet måtte godt have været en anelse mere mørt, så en anden gang skal det nok have lov at simre en halv times tid mere - men alt i alt fin efterårs/vintermad, som mætter godt, og som der også er rester af til i morgen.

Billeder:

Det brunede vildtkød


Den færdiggratinerede kartoffelmos


Færdig vildtgryde


Og min tallerken

søndag den 24. oktober 2010

Opskrift: Stegt kyllingefilet med ovnbagte rodfrugter, sunde ovnbagte pommes frites, æbletzatziki og humus



Efteråret indbyder til rodfrugter, så aftenens menu skulle være noget med rodfrugter i ovnen. Først var meningen at jeg ville lave både gulerødder, pastinak, jordskokker og kartofler sammen, men jordskokkerne var blevet bløde, så de røg ud. Og i går, da vi var til fødselsdag hos min søster, kiggede jeg i en opskriftsbog fra Netto, hvor jeg fandt en opskrift på en slags sunde pommes frites stegt i æggehvide (!), i ovnen - de så utroligt sprøde og lækre ud, så det måtte jeg bare prøve. Dermed var det kun gulerødder og pastinak der kom i fad.
Kødriget var repræsenteret med nogle kyllingefileter som blev penslet med chipotlesauce og drysset med salt og peber, og endelig fik vi humusen fra tidligere i dag, samt en æbletzatziki, som Miss Muffin inspirerede til her. Jeg fandt desuden en anden opskrift på tzatzikien, hvor der blev brugt græsk krydderipulver fra Knorr, så det tilsatte jeg også.
Kyllingefileterne var så simple, så dem er der vist ingen grund til at spilde plads på - og humusen er der opskrift på her.


Ovnbagte rodfrugter:

4-5 gulerødder i stave
4-5 pastinakker i stave
ca. 2 spsk olivenolie
flagesalt
tørret timian

Gulerødder og pastinak lægges i et fad, olivenolie hældes over sammen med krydderier, og det hele vendes rundt så rodfrugterne er godt dækkede af olien.
Bages i ovnen ved 210 grader i ca. 40-50 minutter, afhængig af størrelsen på stavene. Der må gerne være en lille smule bid i dem.

Sunde ovnbagte pommes frites:

3 store bagekartofler skåret i tynde stave (jeg skrællede dem, men det behøver man sikkert ikke, og jeg tror jeg vil undlade det næste gang)
1 æggehvide
ca. 2 tsk røget paprika
ca. 1 tsk sød chilipulver
flagesalt
olie til pensling af bagepapir


Ovnen varmes op til 225 grader almindelig varme. Imens lægges bagepapir i en bradepande, og papiret smøres/sprayes med madolie (OBS: dette punkt er meget vigtigt!! Jeg havde glemt at putte olie på første gang, hvor jeg i øvrigt heller ikke havde bagepapir i bradepanden, og det resulterede altså i nogle kartofler der måtte skrabes af bradepanden med en stor metal-paletkniv, for de var brændt fast. Heldigvis havde jeg både ekstra kartofler og æg, så på den igen med en ny portion. Så altså - husk olien!!)
Æggehviden piskes jævn med en gaffel sammen med krydderierne, og hældes over kartoffelstavene i en skål - det hele blandes godt rundt, så alle kartoflerne er dækkede af æggehvide.
Kartoffelstavene lægges på bagepapiret i ét lag - og de må helst slet ikke røre hinanden, da de så vil "gro sammen" under bagningen. Det nemmeste er at lægge dem i én retning på papiret, så er der også plads til flere.
De bages på nederste rille i ovnen i ca. 30-40 minutter, og vendes et par gange undervejs. Inden man vender dem første gang er det ret vigtigt at æggehvideblandingen er "brændt fast" på kartoflerne - ellers risikerer man at hele krydderiblandingen sætter sig fast i papiret når man vender dem. Test evt. med et par stykker om æggehviden og krydderierne følger med før resten vendes.
Når de begynder at blive gyldne og ser ud som om overfladen bobler lidt op, testes om de er sprøde.


Æbletzatziki:


2 dl græsk yoghurt 10%
1 stort finthakket fed hvidløg
2 tsk Knorr græsk dressing mix-pulver
lidt fint salt
3 små Cox Orange æbler i grove tern


Yoghurt røres og smages til med hvidløg, græsk dressing mix og salt, og æblerne vendes i. Trækker på køl, gerne et par timer.


Konklusion:


Kyllingefileten var ok - der var ikke så meget tid til at tænke på smag til dem, da jeg var nød til at koncentrere mig om holde øje med grøntsagerne, men de var saftige nok, og så er det dejligt hurtigt at stege fileter, i stedet for hele bryststykker.
De ovnbagte gulerødder og pastinak var også udmærkede - de måtte måske godt have fået lidt flere krydderier, men et ekstra drys salt ved serveringen gjorde en stor forskel.
Ovn-pommes frites'erne var jeg positivt overrasket over. De tynde ender af stavene nåede desværre at blive lidt brændte, og så havde jeg fået dem lagt for tæt sammen, så de groede sammen og ikke var til at skille ad igen, men det er i jo så advarede om. Men bortset fra det, så var jeg meget overrasket over at de rent faktisk også blev så sprøde som de så ud til på billedet, bare ved hjælp af æggehvide, og en lille-bitte smule olie.
Selvfølgelig smager de ikke ligesom fuldfede friturestegte pommes frites - men jeg vil vove den påstand, at de godt kan gå som en værdig erstatning, hvis man bare har trang til at proppe noget pommes frites lignende i munden, og det helst skal være noget der knaser.
Der skal helt klares eksperimenteres med det igen, og næste gang vil jeg nok prøve at få stavene lige store og lige tykke - dvs. skære de tynde ender fra. Det giver godt nok noget spild, men det gør det også at bide udenom de sorte ender når de er færdigstegte. Desuden vil jeg nok prøve at lave stavene en anelse tykkere, så de stadig er en smule bløde i midten. Og så kom jeg også anden gang til at forsøge at vende dem lidt for tidligt, så det var ikke alle krydderierne der hang ordentligt ved.
Der skal også prøves med andre krydderier - feks. kunne det prøves med løg- og hvidløgspulver, eller et pommes frites krydderi - mulighederne er mange.
Æbletzatzikien var god og frisk - jeg synes den manglede lidt kun med hvidløg og salt, så det var en god tilsætning med det græske krydderimix, selvom der jo er en masse unødvendige sager i sådan noget...
Humusen passede ikke helt så godt til den øvrige menu, men den kom også kun med fordi den nu var der.
Alt i alt - god aftensmad på en efterårsaften...


Billeder:


Dette er første omgang pommes frites jeg lavede, som endte deres liv i skraldespanden, så derfor er de lidt større end de færdige der er vist længere nede. Det er nok nogenlunde samme størrelse jeg vil prøve med næste gang



Færdig æbletzatziki



De færdige pommes frites - gyldne og sprøde



Min tallerken









onsdag den 14. juli 2010

Opskrift: Kold kartoffelsalat, og gourmetsaltede, marinerede og intervalgrillede skinkesteaks



Nu hvor jeg omsider har lært at koge kartofler, og eftersom der blev en del tilovers fra mandagens kyllingemenu, så var jeg ikke i tvivl om hvad der skulle laves af resterne: Kold kartoffelsalat!
Jeg har kun mødt én udgave af kartoffelsalat, som var bedre end min mors, og det var til en barnedåb for et par uger siden. Jeg fik spurgt kokken hvad der var i, men det eneste jeg kan huske hun sagde, var ymer og miracle whip, og så lage fra syltede agurker.
Så jeg måtte eksperimentere med, og tilføje lidt til den opskrift jeg for mange år siden sjussede mig frem til, ud fra hvad min mor (kan huske hun) plejer at komme i.

Der skulle jo lidt kød til - og jeg havde sat mig for at jeg ville prøve at give noget svinekød en chance. Det eneste svinekød vi egentlig spiser er normalt mørbrad (og stort set kun i fyldt udgave), pølser og flæskesteg - koteletter har vi det normalt ikke så godt med, da jeg tit synes det bliver uspiseligt tørt, eller simpelthen smager for meget af - gris.
Men i dag gik jeg på jagt i Superbest, og var egentlig klar til at hive en bakke koteletter med hjem, hvis der var nogen til en ordentlig pris. I stedet fik jeg så øje på nogle skinkesteaks, og så blev det lidt et kompromis med dem, da jeg satsede på de måske var lidt nemmere at have med at gøre.
Min idé var at gourmetsalte dem, og derefter marinere, og intervalstege. Hvis ikke de blev gode af det, så var det GOODBYE PORK!

Kold kartoffelsalat:
4-5 personer

1 kg kogte kolde kartofler, skåret i tern
3½ dl ymer
1 dl mayonnaise (jeg brugte en lidt fedtreduceret udgave, fordi det var den jeg havde)
2 finthakkede skalotteløg
2 tsk lage fra syltede agurker
1 spsk Miracle Whip (light)
1 tsk citronsaft
1½ tsk salt
1 tsk sukker
friskkværnet peber
evt. purløg

Ymer piskes sammen med de øvrige ingredienser til dressingen, og kartoflerne vendes i. Trækker i køleskab i minimum en time.
Da gemalen ikke er vild med purløg (undtaget når det befinder sig i fetadip), nøjedes jeg med at drysse det over min egen portion, men ellers ville jeg have puttet det i.

Gourmetsaltede, marinerede og intervalgrillede skinkesteaks:

4 skinkesteaks på ca. 1½ cm tykkelse, i alt 425 gram
0,8% salt i forhold til kødets vægt - dvs. i dette tilfælde ca. 3-4 gram helt fint salt (jeg har kværnet noget groft salt til formålet, så det bliver helt pulveragtigt - så er det nemmere at fordele jævnt)
marinade efter ønske (jeg fandt et brev i skabet med en Santa Maria Cajun marinade, som trængte til at blive brugt) - eller evt. bare friskkværnet peber

Kødet gnides med saltet jævnt over det hele, og trækker i køleskab i ½-1 time.
Marinaden pensles på, eller lægges i en pose sammen med kødet, og trækker i køleskab i yderligere ½ time.
Steaks'ne intervalgrilles på direkte varme  - først 2 minutter på hver side, så hviler de på en tallerken med staniol over i 3 minutter, og så steger de igen 1-2 minutter på hver side. Test evt. på en af dem som IKKE skal bruges til madbilleder (!), om den er nok på det tykkeste sted.
Serveres med det samme efter sidste stegning.

Konklusion:

Kartoffelsalaten blev ikke helt lige så godt som den til barnedåben - men jeg er næsten lige ved at sige at den kan måle sig med mo'ars. Jeg blev godt nok lidt bekymret efter at have puttet Miracle Whip i til 2½ dl ymer og ½ dl mayo, da jeg syntes smagen var alt for gennemtrængende. Men lidt mere ymer og mayo hjalp på det, sammen med de andre ingredienser også.
Tomaterne ovenpå er i øvrigt ikke orange fordi de var totalt umodne - det er orange tomater, og de var faktisk rigtig gode.
Og mht. svinet.... så vil jeg i al beskedenhed erklære det for en ubetinget succes! Nu ved jeg ikke hvordan en skinkesteak vil blive ved bare at smide den på grillen og give den 3-4 minutter på hver side med salt og peber - men mine erfaringer med intervalstegning indtil nu, siger mig at det altså er med at til gøre kødet mere mørt og saftigt. Og så regner jeg også med at gourmetsaltningen har gjort sit.
Der var masser af smag (primært fra den ret gennemtrængende cajun-marinade), og kødet var mørt og saftigt.  Så selvom jeg ikke heeeeelt er med på tanken om koteletter endnu, mon så ikke de får lov at få samme tur en gang, hvis jeg lige falder over nogen der er billige...

mandag den 12. juli 2010

Opskrift: Grydestegt kylling med nye kartofler, sød/stærk sauce, mormorsalat og syltede chiliagurker



Det var meningen vi skulle have roteret en kylling på grillen i går, og så skulle der hele svineriet til - mormorsalat, syltede agurker og nye kartofler. Men for det første endte vi med at tilbringe det meste af eftermiddagen hos mine forældre (vi var nede og aflevere deres fælles fødselsdagsgave på forskud - en Weber Q300 grill, og den skulle selvfølgelig lige testes af med et par pølser), og for det andet er problemet med sådan en rundtosset kylling, at den ikke afgiver ret meget der kan bruges til en sauce - og det ville jeg altså prøve at lave fra bunden af.
Så i stedet kom den forholdsvis nye Le Creuset igen i brug, og så blev det til grydestegt kylling i stedet for, med inspiration fra NYBH.
Tilbehøret blev stadig nye kartofler, kogt efter Hanne K.'s tip (tak Hanne - jeg er dig evigt taknemlig!), mormorsalat med radiser (fra samme opskrift hos NYBH), de koldsyltede agurker med chili jeg lavede for et par uger siden, og som nu har trukket færdig, og så saucen - som efter mængden at dømme nok nærmere kan kaldes sovs. Men sovs skal der være nok af, hvis jeg skal bestemme. Og det skal jeg når det er mig der laver mad. Dvs. jeg bestemmer altid. Næsten.

Grydestegt kylling:

1 fersk kylling på 1200 g
salt og peber
5 timianstilke
1 stor rosmarinstilk
1 stor håndfuld bredbladet persille
1 spsk sukker
ca. 1 spsk smør og 2 spsk rapsolie

3 stilke bladselleri i mindre stykker
3 medium gulerødder, skrællede og i mindre stykker
2 store løg i store både
5 medium fed hvidløg, grofthakkede
4-5 hele timianstilke
6-7 dl vand

Grøntsager klargøres. Kyllingen skylles i koldt vand, og evt. fjerrester og indmad fjernes, hvorefter den tørres med køkkenrulle.
Salt, peber og sukker drysses i indvendigt, og kyllingen fyldes med timian, rosmarin og persille. Enden lukkes til med kødnåle, så fyldet bliver hvor det skal.
Smør og olie brunes i en stegegryde (jeg brugte den ovale Le Creuset), og når det er smeltet-skummet-brunet (som vi lærte af vores nu afdøde husgerningslærerinde i folkeskolen), brunes kyllingen godt på alle sider. Når den er brunet, tages den op, grøntsagerne hældes i og svitses kort, hvorefter kyllingen krydres godt med salt og peber, og lægges i gryden oven på grøntsagerne. Vand hældes ved, og nu bobler kyllingen ved medium varme i ca. 45 minutter-1 time, alt efter hvor stor den er. Vendes en gang når den er midtvejs.
Kødet måles med termometer ved lårene, og når den er ca. 82 grader, tages kyllingen op og holdes varm under staniol med et viskestykke.
Nu laves saucen:

Sauce:

al den siede vædde fra kyllingegryden
ca. 1 dl kogevand fra kartoflerne
1½ dl piskefløde
2 spsk Cheasy Fraiche 9%
2 spsk gelé (den er rød, og det er en nabo der har lavet den - men jeg kan ikke huske om det var ribs eller rønnebær)
2 spsk Chipotle pepper sauce
1 tsk Oscar hønsebouillon pulver
salt og friskkværnet peber
maizena

Suppen sies og hældes tilbage i gryden, og koges lidt ind. Tilsæt kartoffelvand, fløde, Cheasy Fraiche, gele, chilisauce og bouillonpulver, og lad suppen koge yderligere lidt ind.
Smag til med salt og peber, og evt. mere chilisauce og/eller gelé. Den må ikke være for sød, men skal være lidt stærk.
Jævnes med lidt maizena rørt ud i koldt vand.

Kartofler:

1½ kg kartofler
2 stilke løvstikke
25 g salt

Kartoflerne skrabes rene, store kartofler skæres i halve så størrelsen er nogenlunde ens, og de dækkes med vand i en gryde med løvstikke og salt, og koges i 8-9 minutter. Tages af varmen og trækker færdige i vandet i ca. 11-12 minutter.

Mormorsalat med radiser:

1 dl piskefløde
1 spsk + 2 tsk citronsaft
1 spsk + 1 tsk sukker
et par dråber hvid eddike
salt og peber
½ hovedsalat
5-6 store radiser i skiver

Fløden røres sammen med citronsaft og sukker, til sukkeret er opløst (jeg brugte et mini-piskeris). Smages til med en lille smule eddike, salt og peber.
Fløden blandes med salaten og radiser lige inden servering (fløden kan dog sagtens laves på forhånd).


Konklusion:


Kylling: Den blev en anelse tør i kødet - og jeg synes måske ikke helt man kunne smage krydderurterne indvendigt - men alt i alt rimelig vellykket.

Sauce: Måske ikke en traditionel kyllingesauce med gelé og chilisauce i, men det gav et godt pift til smagen - og jeg slap med at putte kun en tsk bouillonpulver i til en ret stor portion sauce. Det er store sager i min verden. Altså at få sådan en sauce til at smage af noget uden (ret meget) bouillon.

Kartofler: Så godt som perfekte denne gang - de var af noget uens størrelse, men da jeg godt kan lide de helt små nye, skulle de også med, og det lykkedes at få de store møre uden at de små blev smattede.

Mormorsalat: Jeg synes det var lidt svært at ramme den smag som jeg synes jeg kan huske hjemmefra. Det hjalp lidt med et par dråber eddike i stedet for kun citronsaft, men den er ikke helt hjemme endnu, så jeg kigger videre efter andre forslag til en evt. næste gang. Men et ok første forsøg.

Agurker: Jeg havde lige prøvesmagt et par stykker i torsdags, da de havde stået de 14 dage de skulle, så jeg
vidste nogenlunde hvad jeg kunne forvente. Der er stadig bid i, og smagen er god. Lidt stærke uden at det er for meget. Til gengæld er de varmsyltede jeg også lavede med chili, næsten blevet FOR stærke, nu hvor de har trukket et stykke tid, men det er nok fordi der var en anden slags chili i. Lækkermåsen har også lige spist de sidste i dag, så der skal laves en ny portion snart.

Alt i alt en dejlig aftensmad, på trods af den trykkende varme, som dog afløstes af bulder, lyn og brag, og ikke mindst forfriskende regnvejr, lige inden jeg blev færdig med at spise...


Billeder:

Kylling brunes


Grøntsager svitses inden kyllingen lægges i seng igen


Min tallerken




mandag den 5. juli 2010

Opskrift: Gæstemiddag del II - grillede lammekoteletter, æblesalat med grønne linser fra Puy, nye forkogte og grillede kartofler, grov feta-tzatziki med peanuts, no-knead flutes og hvidløgskryddersmør


Hovedretten til lørdagens gæstemiddag var lidt et sats - sidste år fik vi lammekød fra Tobias' mor og bonusfar, og heriblandt var en pose med koteletter, som var så sammenfrosne at vi ikke kunne se hvor mange der var i posen, og heller ikke hvor store de var, eller om det var dobbelte eller enkelte.
Men torsdag lagde jeg posen i køleskab, og lørdag morgen (efter et par timer på køkkenbordet), lykkedes det at konstatere et antal på 7 dobbelte - hvilket så måtte komme til at passe til os 4 (så måtte en pølse gøre det ud for den 8. hvis nogen kunne spise 2 - men faktisk blev der to i overskud, så det passede fint).
Tilbehøret til lamsebasserne blev en salat med grønne linser fra Puy, æbler og diverse andre rare sager (opskrift fundet her og tilrettet lidt), forkogte og grillede nye kartofler med krydderurter (kogte efter metoden fundet hos Hanne K.), en feta-tzatziki-mix-ting (med inspiration fra et udklip en kollega gav mig, efter jeg havde efterlyst inspiration til tilbehør til lam, plus med tanke på den tzatziki med mandler jeg tidligere har lavet), de hjemmebagte no-knead flutes og hvidløgskryddersmør.
Vi sad ude i carporten hele aftenen, hvor der faktisk var blevet udholdeligt at være, og så kunne vi også nyde regnvejret og lynene på tæt hold, da de indfandt sig...


Grillede lammekoteletter med krydderurter:
4 personer

7-8 lammekoteletter

Marinade:

8 fed hvidløg
et par duske rosmarin - ca. 2 spsk i løs "vægt"
1 dl olivenolie
1 tsk citronsaft
salt og peber

Panering:

2 æg

3 spsk timian
3 spsk rosmarin
3/4 tsk salt
peber
2½ dl rasp

Koteletterne lægges i marinaden i en lukket pose i køleskabet, gerne i 5-6 timer.
En times tid før tilberedning tages de ud af køleskabet så de får stuetemperatur.
Æggene piskes sammen, og koteletterne dyppes deri, og vendes derefter i paneringen. Steges på en pande, eller på en grillplade på grillen (så havde Lækkermåsen også lige en undskyldning for at få købt sådan én) i rigeligt fedtstof (jeg brugte rapsolie) - 3½-4 minutter på hver side.

Æblesalat med linser fra Puy:
4 personer

150 g små grønne linser fra Puy (det er vigtigt det er disse linser der bruges, da de almindelige grønne bliver for melede i konsistensen og for nemt koger ud)
2 spsk grovkornet sennep
saft af ½ citron
2 tsk sukker
2 spsk olivenolie
1 dl fintsnittet persille
1 rødløg i tynde strimler
1 lille fintsnittet fennikel
½ broccoli i små buketter
2-3 syrlige æbler i tynde både
3/4 bøtte fetaost i tern
persille til pynt

Linserne koges iht. anvisningen (hvilket i dette tilfælde blev til ca. 30 minutter, sammen med to bouillonterninger og et løg i store både). De skal være lige netop møre, men må endelige ikke få for meget. Når de har fået nok, hældes de i en sigte, og skylles i koldt vand så kogningen stopper.
Sennep, citronsaft, sukker og olie piskes grundigt sammen - hold evt. lidt sukker tilbage og smag endeligt til med mere - dressingen skal ikke være for sur.
Hæld dressingen i linserne og bland persille, rødløg, broccoli og fennikel i. Lad evt. salaten trække i køleskabet et par timer.
Lige før serveringen hældes salaten op på et fad, og der pyntes med æblebåde, fetaost og bredbladet persille.

Grillede nye kartofler:

ca. 1 kg nye kartofler
ca. 20 g salt

Kartoflerne skrabes rene og dækkes lige netop med vand i en gryde. Bringes i kog og der tilsættes salt.
Kartoflerne koger i 7 minutter, tages af varmen og trækker færdige i gryden i ca. 13 minutter.
Hvis ikke kartoflerne skal bruges med det samme, bruses de over med koldt vand så kogningen stoppes, og stilles i køleskab når de er kølet lidt mere af.
De varmes op igen på grillen i et fad med nogle klatter smør og hakkede krydderurter, til de er gennemvarme og let brunede.

Grov feta-tzatziki med peanuts:
4-5 personer

250 g god feta i blok
5-6 spsk yoghurt naturel
1 fed hvidløg
½ stor rød chili, inkl. lidt af kernerne
½ agurk, udkernet (hvis man gerne vil have lidt tykkere konsistens, drænes agurken for vand først)
50 g peanuts
1 tsk sukker

Feta blendes cremet med yoghurt, og de øvrige ingredienser blendes med. Evt. kan peanuts hakkes groft i hånden og tilsættes til sidst, hvis man gerne vil have den lidt mere grov.

Hvidløgskryddersmør:

ca. 175 g blødt smør
5 små semi-tørrede tomater
2 pænt store fed hvidløg
1 håndfuld basilikumblade
ca. 1 tsk limesaft
1/4 rød chili uden kerner

Det hele blandes og rulles i madpapir, eller fyldes i små skåle, og stilles på køl til serveringen.

Konklusion:

Lam: Der er jo ikke meget kød på sådan en lammekotelet, men jeg synes at de blev udmærkede med både marinering og panering. Paneringen blev i hvert fald sprød, så den nye stegeplade gjorde en god debut.
Salat: God og fyldig salat, som samtidig er temmelig sund, i hvert fald hvis man udelader fetaen - som heller ikke var med i den oprindelige opskrift. De forskellige ingredienser giver hver især god smag, og jeg var positivt overrasket over den rå fennikel. Det er første gang jeg bruger den rå, så jeg var lidt bange for at lakrids-smagen ville blive for meget, men det synes jeg ikke var tilfældet.
Kartofler: Takket være Hanne K. (igen :-)) lykkedes det mig endelig at lave nogle ordentlige kartofler - jeg har altid haft store problemer med at koge både nye og gamle kartofler ordentligt, men dette tip virker i hvert fald på de nye. De blev gennemkogte uden at smatte helt ud (undtaget dem jeg havde skåret over fordi de var større end de andre. Men det var nok fordi de faktisk fik ca. 5 minutter for meget da jeg var gået udenfor under kogningen, og havde glemt alt om dem - så egentlig rimelig meget et held at de hele kartofler blev nogenlunde som de skulle! Næste gang må de da blive perfekte... Og så skal der laves kold kartoffelsalat!!!)
Feta-tzatziki: Den blev måske lige en anelse for saltet pga. de saltede peanuts og fordi fetaen selvfølgelig er rimeligt saltet i forvejen. Men smagen var god, og chilien gav bid!

Billeder:

Hvad gør man når man opdager man ikke har noget rasp? Så tager man selvfølgelig og får udryddet diverse rester af hvidt brød, som man skærer i tern og rister i ovnen, og blender på fuld knald. Her et stykke Pågen brød og en halv burgerbolle. Der var dog ikke helt nok, så der røg et kvart no-knead flutes med oliven i også...


Den færdige panering


Lamse-bamser klar til grillen


Marinaden til salaten


Den færdige linsesalat


Kartofler klar til grillen


Feta-tzatziki


Hvidløgskryddersmør


Lam og kartofler på grillen


Min tallerken