Velkommen til min mere eller mindre organiserede blanding af almindelig mad med (for det meste) høj fokus på naturlige og gode råvarer, lavet fra bunden - og lidt Low Carb/LCHF, RAW food (især på dessertsiden) - og nu også 5:2 fastemetoden.
fredag den 10. juni 2011
Eddikesur
Det var jeg IKKE da jeg kom i Superbest i dag, og så hvad de havde fået:
En fyld-selv-station med lækre olier og eddiker, a la Oil & Vinegar. Dette kommer fra et svensk firma, GourmetGruppen.
Der var smagsprøver, bl.a. med forskellige oste sammen med balsamicocreme, og vi endte med at købe tomatbalsamico, hindbærbalsamico og daddel-balsamicocreme. 100 ml kostede 30 kr. inkl. flaske - 250 ml kostede 60 kr. inkl. flaske. Det er billigere end Oil & Vinegars netbutik, hvor 250 ml koster minimum 69 kr., og jeg mener at butikkerne tager ekstra for flasker, hvis man ikke har sine egne med.
Nogle af eddikerne har kunnet købes i et par uger, som færdig-fyldte flasker, bl.a. en med granatæble - men nu er fyld-selv-konceptet altså også kommet.
Det er super dejligt at der nu findes en butik i Viborg hvor man kan få disse spændende eddiker - og olier, som vi godt nok ikke kiggede så meget på.
Jeg ved ikke om det er generelt i Superbest overalt i landet de lancerer dette - men hvis du er til spændende eddiker, så hold øje. Det er vist planen at der kommer flere smagsvarianter til, så jeg glæder mig til at se hvad de fylder på...
Etiketter:
olie/eddike,
tips til madindkøb
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor spændende - og pokkers - at vi ikke har en SuperBest i nærheden. Faktisk ved jeg slet ikke hvor der ligger en her i området, det må jeg da vist lige undersøge.
SvarSletJeg kan forstille mig at daddelbalsamicoen er lidt ligesom den figenbalsamico, som jeg har forelsket mig i, men som jeg værner om som var det det pureste guld :-)
Mange hilsner
Birthe
Vores SuperBest i Vejle er lukket, men der er heldigvis rigeligt af dem i Århus, så jeg må hellere se at komme forbi og få tanket noget olie:-) Jeg skal alligevel også ha noget kondenseret mælk:-)
SvarSletTak for det gode råd:-)
NYBH: Daddel-balsamicoen er i hvert fald lækker - prøvede lige at dyppe et nyt dansk jordbær i, og det var det pureste guf :-) Vi smagte den sammen med ost i butikken, og det var bestemt heller ikke dårligt.
SvarSletLaTascha: Selv tak - håber du kan finde det i de århusianske Superbest'er :-)
Ser vildt spændende ud. Der må jeg forbi.
SvarSletJeg var i dag hos Bakkely - du ved gårdbutikken i Liseborg. Hun har også fået eddiker, olier og sirupper. Jeg har vist forelsket mig en mangosirup ;) .. og nok også nogle af de andre.
Skønt, at vi også i lille Viborg får adgang til nogle lækre sager!
Hanne: Tak for tippet om Bakkely - der må vi også en tur forbi. Kunne købe mig fattig i den slags!
SvarSletHar det lige præcis lige sådan ... med eddiker, olier ... ismaskiner osv. Jeg kan simpelthen ikke få nok! ;)
SvarSletDet er i det hele taget en dejlig gårdbutik. Jeg fik både et par lækre mørke chokolader, æbleeddike .. og de sødeste, dejligste jordbær :)
De har også åbent i morgen - så der MÅ jeg nok afsted igen efter jordbær og mangosirup :)
Hanne: Kan være vi bliver nød til at tage en tur derind mandag (hvis de har åbent). Noget-med-mango-i, det lyder også som noget jeg ikke kan leve uden.
SvarSletDe har meget åbent for tiden.
SvarSletDu kan se her:
http://www.bakkely.biz/