Opskrift: Candied jalapenos / Cowboy Candy / kandiserede eller sukkersyltede jalapenos a la Jalapeno Gold

Engang havde Chilihouse nogle sukkersyltede jalapenos på glas (Jalapeno Gold fra Third Coast Gifts), som vi var helt forelskede i - de var fantastiske både i en sandwich, finthakket i flødeost med kiks eller saltstænger, ovenpå en pizza - ja sågar på en leverpostejmad. Vi købte senest et par glas engang sidste år, men da glas nummer 2 var ved at være på vej til at blive tømt og vi ville bestille igen, måtte vi til vores skræk konstatere at de var udgået af sortimentet, og vi har ikke kunnet finde andre steder de kan købes i DK.

For sjov har vi flere gange snakket om at det må man da kunne lave selv, men det er blevet ved snakken.
Indtil for ca. 4 uger siden.

Lækkermåsen havde været en tur i Dagrofa, og havde fundet en kæmpe dåse syltede jalapenos i skiver - 1,7 kg drænet vægt til 30 kr. plus moms. Den måtte med hjem - og selvom det egentlig er friske jalapenos man skal bruge til dette projekt, så blev vi enige om at vove forsøget.

Jeg surfede rundt efter opskrifter (og fandt på den måde også ud af, at de også kaldes Cowboy Candy) og fandt flere fremgangsmåder, hvor især én opskrift med en kogt sirupslage gik igen, så den brugte jeg.
Desuden fandt jeg en anden fremgangsmåde hvor man bare sier lagen fra de syltede chilier, hælder sukker i glasset sammen med chiliskiverne, og fylder op med lagen igen, og så lader det stå nogle uger, og lader sukkeret opløse af sig selv.
Begge fremgangsmåder bliver derfor beskrevet nedenfor.

Den koldsyltede er meget simpel, da den kun består af glasset med jalapenos, og sukker (samt evt. dild) - til den varmsyltede laver man selv lagen og undgår dermed evt. konserveringsmidler fra den eksisterende lage.
Bemærk at mængden af lage til den varmsyltede kun er vejledende, da det afhænger lidt af hvor meget man koger den ind, samt hvordan man pakker glassene - derudover havde jeg fået tilsat for lidt sukker i første omgang (så kan man lære at læse opskriften ordentligt), så jeg kan ikke helt sige (før næste gang) om lage-portionen passer til mængden af chili (opskriften nedenfor er dog med den korrekte mængde sukker - 1 del eddike, 3 dele sukker). Men hvis du vil være helt sikker, så lav evt. 1 1/2 gang lage og gem evt. overskydende lage til at pensle kød med, eller til en dressing - får man alligevel lavet for lidt, er det dog forholdsvis hurtigt at koge en ny og lidt mindre portion.
Bemærk at min version tager udgangspunkt i at chilien allerede er syltet - bruger man friske jalapenos er både mængder og tider måske lidt anderledes.

Jeg lavede en kæmpeportion varmsyltet af hele dåsen med 1,7 kg jalapenos, men har justeret mængden ned i opskriften så den nogenlunde passer til en størrelse glas man kan købe de fleste steder. Krydderimængden er desuden også justeret lidt.

Koldsyltede:

ca. 250 g syltede jalapeno i skiver
ca. 1,5 dl lage fra dåsen eller glasset
ca. 250 g sukker
evt. 1 spsk tørret dild (som koges igennem med et par spsk eddike for at dræbe evt. bakterier - hvis man ikke er vild med dild kan det sagtens undlades, men de første Jalapeno Gold vi smagte var med dild, og det giver altså en fantastisk smag som man ikke skal undervurdere - og som ikke er specielt dild-agtig. Lækkermåsen hader normalt dild - men i denne sammenhæng glider det ned uden problemer)

Hæld chiliskiverne i en sigte over en skål så lagen gemmes.
Hæld chiliskiverne tilbage i glasset, lagvist med sukkeret og evt. dild-eddiken, til glasset er lige knap fuld.
Hæld lagen tilbage i glasset, stik en spisepind eller anden lang tynd pind ned nogle steder i glasset så lagen løber helt ned, og der ikke er lufthuller, og luk glasset til.
Sæt det i køleskabet, og vend/ryst glasset en gang om dagen til sukkeret er opløst. Lad det om muligt stå i 2-4 uger før der spises af dem.
Da chilierne ikke bliver henkogt, og der ikke bruges konservering, bør de opbevares på køl hele tiden, og husk kun at bruge en helt ren gaffel/ske til at tage dem op med.

Varmsyltede:

ca. 250 g syltede jalapeno i skiver, uden lage (den kasseres)
ca. 3/4 dl eddike (jeg bruger klar økologisk lagereddike)
ca. 2 1/4 dl sukker
en stor knivspids stødt gurkemeje (til 1,7 kg jalapenos bruges 1/2 tsk)
en stor knivspids sellerifrø (kan undlades - jeg havde ingen - men til 1, 7 kg jalapenos bruges 1/2 tsk)
1/2 tsk hvidløgspulver (til 1,7 kg jalapenos bruges 3 tsk)
en lidt større knivspids stødt cayenne (til 1,7 kg jalapenos bruges 1 tsk)
evt. 1 spsk tørret dild (se ovenfor mht. smagen)

Gør et eller flere sylteglas klar  - overhæld dem med kogende vand både indvendigt og udvendigt, og skyl evt. i vodka eller rom (hvis man vil undgå atamon). Læg glas og låg på et rent viskestykke og hav en storhullet tragt og en hulske klar - disse ting kan med fordel også overhældes med kogende vand, så man er sikker på det hele er rent. (Den storhullede tragt er ikke strengt nødvendig, men det er en klistret omgang når det skal ned i glasset, så hvis man vil undgå for meget lage på kanten og ned af glasset er det en fordel at bruge).
Sæt en lille skål i fryseren eller køleskabet.
Bland eddike, sukker og krydderier i en gryde og bring det i kog. Sænk varmen lidt og lad det simre i ca. 5 minutter.
Hæld jalapeno skiverne i gryden, skru op for varmen og lad chilien simre med i ca. 2-3 minutter når det er i kog igen.
Fisk chilierne op med hulskeen og hæld dem i de rene sylteglas gennem den storhullede tragt. Fyld glasset op til ca. 1 cm under kanten.
Skru op for lagen og lad den bulderkoge i ca. 5-6 minutter eller lidt længere, indtil siruppen begynder at tykne lidt og hænge ved en grydeske. Når du tror den er ved at være passende, så hæld en lille smule sirup i skålen du har stillet i fryseren eller køleskabet, sæt den tilbage på køl og vent et par minutter - når den er kølet af kan konsistensen tjekkes - den skal være så tyk at noget af lagen vil hænge ved når man tager chili op af glasset - men heller ikke så stiv at det bliver til bolcher, så man ikke kan få chilierne op.
Når siruppen er tilpas (nærmest som tynd honning) i konsistens, hældes den i glasset (brug tragten igen, hvis man vil undgå at spilde og fedte) - stik en spisepind eller anden lang tynd pind ned nogle steder i glasset så lagen løber helt ned, og der ikke er lufthuller, og luk glasset til.
Sæt det i køleskabet og lad det om muligt stå 2-4 uger før der spises af dem.
Da chilierne ikke bliver henkogt, og der ikke bruges konservering, bør de opbevares på køl hele tiden, og husk kun at bruge en helt ren gaffel/ske til at tage dem op med.

Konklusion:

Vi kunne ikke vente 3-4 uger før vi begyndte at spise af dem, men nu hvor der er gået 3 uger tror jeg godt jeg kan konstatere, at de faktisk bliver bedre af at stå. Min kogte lage blev lige en anelse for tynd (jeg havde som nævnt puttet for lidt sukker i, så jeg måtte koge i lang tid før den begyndte at tykne - og den nåede aldrig at få den helt rigtige konsistens da jeg først fandt ud af fejlen bagefter), så den hænger ikke ved chilierne helt som den bør - men det ændrer ikke på at de altså er geniale.
De mister lidt af styrken, men har stadig chili-bid, og det smager fantastisk sammen med det søde fra lagen.
Vi har brugt dem i sandwich, på pizza, i burger, og grofthakkede i flødeost sammen med saltkiks og saltstænger. Det sidste er et klart hit, så det kommer der nok et indlæg om en anden dag (selvom det er meget simpelt).

Dåserne med jalapenos var stadig på tilbud for en uge siden, så vi har været ude og kapre 3 mere (og måtte tage Bonussønnens skab i brug for at finde plads til dem).
Man skal jo helst ikke risikere at løbe tør.

Opskrift: Tørrede bananer i dehydrator

Mange har nok smagt de "tørrede" bananchips man kan købe de fleste steder med et større udvalg af tørret frugt - imidlertid er det nok lidt forkert at kalde dem tørrede (deraf anførselstegnene), da de typisk er dyppet i sukker eller honning, og derefter friteret i olie.

Vil man have et sundere alternativ, så kan man tørre dem helt naturel - enten i ovn eller dehydrator.

Konsistensen bliver ikke sprød og knasende som de friturestegte, men derimod mere blød og sej, næsten som en mellemting mellem vingummi og karamel.

Det var i hvert fald resultatet efter næsten to døgn i dehydratoren her.

Har man ikke en dehydrator, så kan de sikkerts sagtens tørres i ovnen, hvis man nogenlunde stoler på temperaturen - men en dehydrator bruger mindre strøm, så har man sådan en, bruger man selvfølgelig den. Så er ovnen også fri til andre ting.

Hvor mange grader bananerne skal tørres ved, er så spørgsmålet - vil man holde sig til raw udgaven, så må temperaturen ikke komme over 42 grader, men så tager det selvsagt længere tid.

Går man ikke op i raw, så kunne jeg forestille mig at 100 grader ville være passende - men tiden har jeg så ikke styr på.

Jeg gjorde under alle omstændigheder sådan her.

Tørrede bananer i dehydrator:

så mange modne bananer som der er plads til på bakkerne (skær evtentuelle brune pletter væk)

Bananerne skæres i skiver på ca. 1/2 cm og lægges på bakkerne med trådnettet på, så der kommer luft nedefra også.

Tør bananerne i dehydratoren ved ca. 42 grader til bananerne er gennemtørre - ca. 2 døgn tog det her.

Køl bananskiverne helt af, og opbevar dem i et lukket glas et mørkt og køligt sted.

Hvor længe de kan holde sig tør jeg ikke sige endnu - men de har da i hvert fald klaret skærene i en uges tid nu, så mon ikke de kan klare sig et par måneder også.

Konklusion:

De klistrer lidt fast i tænderne - men de smager af det de er - tørrede bananer.

Forventer man samme smag som de friturestegte, så bliver man måske skuffet, men regner man med en koncentreret og naturligt sød banansmag, så kan det ikke blive bedre.

Brug dem som snacks når den søde tand skriger højt på tilfredsstillelse - brug dem som "drys" på morgenmad, feks. i yoghurt eller i grød hvis man ikke lige har friske bananer liggende, eller hak dem og brug dem i en hjemmelavet müsli.

Opskrift: Lemon curd / orange curd - eller citronsmør / appelsinsmør

Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave lemon curd, og da der stadig var et par citroner fra Kreta i køleskabet, så kunne de passende bruges til dette. Da jeg samtidig havde nogle appelsiner liggende bestemte jeg mig for at lave half & half, med både citron og appelsin.

Der er mange måder at lave lemon curd på - nogle bruger kun hele æg, andre bruger kun æggeblommer. Man kan også bruge hele æg og ekstra æggeblommer. Jeg fandt en ret ukompliceret opskrift at gå ud fra hos Lisa's Kitchen, hvor der kun bruges hele æg, sukker, citron og smør.
Slut.
Det kan man da forholde sig til.

Lemon curd serveres tit sammen med scones, og det var egentlig meningen jeg ville have lavet disse da vi skulle have gæster til morgenkaffe i går. Men jeg ville gerne lave noget sødt uden for meget sukker når nu curden var fuld af sukker, og jeg nåede ikke at få søgt efter en god opskrift på low carb scones.
Så i stedet lavede jeg bare curden, og så fik vi den til rundstykker så gæsterne lige kunne smage. Plus den blev brugt i en frosting til de muffins jeg endte med at lave.
Mere om dem i morgen.


Lisa bruger halvt almindeligt, og halvt brunt sukker (går ud fra det er en mørk rørsukker, men kunne også være brun farin?), hvilket giver en mere brunlig curd og en karamelagtig smag - jeg ville dog gerne beholde den smukke gule farve og friske smag fra citroner og appelsiner, så jeg brugte kun lyst rørsukker.
Desuden tilsætter hun æggehvider og blommer hver for sig og laver curden over vandbad - så omhyggelig var jeg ikke, så min noget forenklede udgave kommer her.


Lemon curd / orange curd - eller citronsmør / appelsinsmør:
ca. 3/4 liter

4 store æg, stuetemperatur
1/2 liter lyst rørsukker
saft og skal af 2 store citroner og 2 appelsiner, begge dele selvfølgelig usprøjtede/øko
170 g koldt usaltet smør skåret i små tern

Pisk æggene let sammen i en slip-let gryde og bland sukker og citron/appelsinsaft i.
Varm forsigtigt blandingen op under fortsat piskning - jeg brugte trin 6 ud af 9 på induktion. Hvis ikke du stoler på at du kan styre temperaturen, så lav den evt. over vandbad.
Bliv ved med at piske i 10-15 minutter til curden begynder at tykne, men pas på den ikke koger, for så vil æggene koagulere, og vi har jo ikke lyst til spejlæg i curd.
Når du synes curden har en tilpas tykkelse (den sætter sig lidt mere når den er kølet af), tages den af varmen og hældes igennem en sigte over i en skål - dette for at si evt. koaguleret æggehvide fra. Tilsæt citron- og appelsinskal (dette gøres først nu for at skallen ikke bliver sigtet fra), og pisk derefter smørtern i nogle få tern ad gangen til de er smeltede - fortsæt til alt smørret er brugt og curden er pisket jævn.
Hæld på spiritusskyllede glas og opbevar i køleskab.
Burde kunne holde sig i ca. 3-4 uger ifølge den oprindelige opskrift.

Konklusion:

Curden bliver dejlig syrlig og får den smukkeste sommergule farve (bare en skam der ikke er nogen sommer den kan bruges i). Den er lige syrlig nok at bruge ovenpå rundstykker, men ovenpå en scones kan jeg sagtens forestille mig den er god, og feks. også som fyld i en lagkage, blandet med flødeskum.
Jeg har også spist lidt oven på knækbrødskiksene, og det fungerede noget bedre end på rundstykker.

Jeg har givet min mor et lille glas, og som sagt brugt noget til frosting på muffins, men jeg har stadig et par store glas stående.

Nogle gode forslag til hvad jeg skal bruge dem til?

Opskrift: Tørrede æbleringe

Den anden dag lå der adskillige kedelige og halvrynkede æbler i frugtskålen, som bare tiggede om at blive brugt. De var ikke sprøde nok til at blive spist friske (hvis der er noget jeg ikke kan have i min mund, så er det melede æbler), så der måtte alternativ tænkning til.
Så kom jeg i tanke om at jeg vist havde klippet noget ud af et blad om tørrede æbler - og ganske rigtigt. I Familie Journalen var der tørrede æbleringe.

Jeg ønsker mig sådan en dehydrator fra Dansk Hjemmeproduktion - men da det først var noget jeg fandt ud af i forbindelse med dette projekt, så måtte ovnen gøre arbejdet denne gang.
Jeg brugte to slags æbler, og snittede dem i meget fine skiver med mandolinjernet. Og så var det bare i ovnen og vente.

Tørrede æbleringe:

4 æbler, vaskede, udkernede men med skræl, skåret i ca. 1 mm tykke skiver
1½ dl vand
3 spsk sukker
1½ spsk citronsaft

Vand og sukker koges op til sukkeret er opløst - køles helt af og citronsaft røres i.
Dyp æbleringene i lagen og læg dem på en bageplade på bagepapir eller en silikonemåtte.
Varm ovnen op til 60 grader varmluft, og lad æblerne tørre i ca. 3-4 timer, til de bliver sprøde. De bliver mere sprøde når de afkøles, så de kan godt være en smule bløde lige når de tages ud af ovnen.
Køl æbleringene helt af og opbevar dem i et glas med skruelåg, et mørkt og køligt sted.

Konklusion:

Det var ikke alle ringene der blev helt sprøde, men uanset sprødhedsgrad så smager de rigtig godt. Lidt søde, og lidt syrlige af citronsaften.
En anden gang (hvis når jeg får et tørreapparat) kunne jeg godt finde på at lave dem lidt tykkere - nogle af ringene var så tynde at de hang lige rigeligt i silikonemåtten, så de var svære at fjerne i ét stykke.
De kan bruges feks. i hjemmelavet müsli, eller bare som en sund snack (de kan godt stille en mindre trang til noget sødt) - og så har jeg lige læst at de åbenbart er helt vildt sunde.

Opskrift: Henkogte pærer og pæresaft

For nogle uger siden blev vi spurgt om vi havde lyst til at plyndre naboens pæretræ, da de ikke selv fik brugt alle de frugter, der hang og var ved at være perfekte til plukning.
Taget i betragtning at syltesæsonen er på sit højeste, at der går totalt husmoder i mig når snakken falder på syltning og henkogning, og at det ville være totalt madspild at lade alle de gode pærer gå.. ja netop til spilde, så ville det jo være fjollet ikke at sige ja.

Så henover to aftener i starten af oktober var der pærer over hele huset. Sådan føltes det i hvert fald.
Eller de fyldte da i hvert fald godt på bordet i baggangen. Og det var ikke engang dem alle sammen.

På de to aftener blev der produceret:

- pæremarmelade - både naturel og med henholdsvis anis og kanel (vi spiser ikke så meget marmelade herhjemme, men det gør vi til gengæld på mit arbejde, så hovedparten er allerede konsumeret derude)
- pæremos naturel til fryseren
- henkogte pærer - både naturel og med vanilje
- pæresaft - jeg lavede den af rå saft, vredet ud af blendede pærer, men man kan uden tvivl også koge pærerne til saften er frigivet, og så si den fra, eller man kan bruge en saftpresser

Henkogte pærer:

ca. 1100 g pærer, skrællede og rensede, og skåret i kvarte
lage af ca. 7 dl sukker og 2 liter vand
evt. 1-2 vaniljestænger

Lagen koges op, evt. med vaniljestænger, til sukkeret er opløst. Pærebådene simrer i lagen i ca. 5 minutter, hvorefter pærerne lægges i skoldede og spiritusskyllede glas, og dækkes med lagen. Vaniljestængerne lægges også i glassene.
Lågene skrues på/sættes fast - hvis man bruger almindelige genbrugs marmeladeglas med skruelåg, skal låget ikke helt strammes til - bruger man rigtige henkogningsglas med skruelåg, lukkes de næste helt. Patentglas lukkes som normalt, da gummiringen sikrer at der kan slippe damp ud.
Glassene sættes i en bradepande i en kold ovn, der tændes på 120 grader og der hældes et par cm vand i bradepanden. Når ovnen er varmet op til 120, skal glassene henkoge i ca. 1-1½ time - det afhænger lidt af hvor store glassene er, men jeg mener mine fik ca. 1½ time. Glassene må ikke røre hinanden undervejs, læg evt. en avis i bunden hvis bradepanden er glat.
Når tiden er gået, skrues evt. skruelåg helt fast på glassene, og de skal nu blive stående i den lukkede ovn til de er helt afkølede - dette er for at sikre at afkølingen sker langsomt.
Når de er helt afkølede tages de ud, og har de skruelåg, skulle de nu gerne kunne bestå klik-prøven - det midterste af låget skal vende nedaf, og må ikke klikke når man trykker på det. Hvis det klikker er henkogningen ikke sket korrekt, og enten skal indholdet spises hurtigt, eller der skal laves en ny henkogning.
Hvis henkogningen er sket korrekt, skulle glassene kunne holde sig i lang tid, uden at være på køl - som regel i flere år, hvis man har været grundig med hygiejnen.
Mht. lagen, så kan der bruges flere grader af sukker-indhold - jeg skelede lidt til denne side, der indeholder rigtig mange gode ting mht. henkogning og syltning. Jeg valgte en lage med forholdsvis lavt sukkerindhold, og jeg ved ikke rigtig om det har noget at sige mht. om frugten flyder opad i glasset - det gjorde de altså i nogle af mine, men sålænge henkogningen er sket korrekt, burde det ikke betyde noget.

Pæresaft:

Her brugte jeg bla. overskydende lage fra de henkogte frugter (det der ikke kunne være i glassene), da lagen også havde fået god pæresmag af de 5 minutters simren med pærerne - men har man ikke henkogt pærer, bruger man bare en neutral lage af sukker, vanilje og vand.

1 kg pærer
½ l lage fra de henkogte pærer - eller ny lage af 1,25 dl sukker og 3,75 dl vand plus evt. vaniljestang

Pærerne befries for blomst og kernehus, og blendes grundigt. Den blendede frugt hældes i et skoldet bomuldsklæde, og klædet vrides så godt som muligt over en skål. Der blev ca. ½ l saft af 1 kg pærer.
Saft og lage koges ind til ca. halvdelen og hældes på skoldede flasker med det samme. Kan holde ca. en uges tid i køleskab, eller fryses ned i mindre portioner (husk der skal være godt med luft i toppen af flasken).
Blandes ca. i forhold 1:3 - eller man drikker den ren, hvis man er rå.

Konklusion:

De henkogte pærer er indtil videre blevet brugt i en pæretærte med godt resultat. De er ikke så store som dem man køber på dåse, men de smager rigtig godt og konsistensen er fin - der er lidt mere bid end i dåsevarianten. Jeg ville i øvrigt ønske jeg havde sådan en rigtig henkogningsgryde med plads til en masse glas - hvor mon man finder sådan en?
Saften er bare mmmmmmmmmm.... Den første flaske var væk på to dage, så resten blev gemt i fryseren, til en særlig lejlighed. Det kan absolut anbefales, og har man bare et stykke solidt lærred og nogle gode armkræfter, så kræver det ikke meget at lave sådan en portion. 
Udover pærer, selvfølgelig.

Sådan så pærekøkkenet i øvrigt ud undervejs i processen:

Der var gang i mange skåle og remedier. Og der var også gang i Lækkermåsen, som skrællede faktisk samtlige pærer - det er en eller anden syg ting han har med fra efterskolen. 
At han elsker at skrælle.

Opskrift: Blommemarmelade med vindruer og citron

Da vi holdt fødselsdag i lørdags kom mine forældre også med en pose blommer af egen avl - de skulle bruges inden så længe, eller fryses ned. Men da jeg allerede har nogle liggende i fryseren, som vi fik af en nabo sidste år, blev disse til en gang blommemarmelade i søndags, sammen med nogle af de blå vindruer der var tilovers fra jordbær- og druesalaten.
Der kom også lidt citronsaft og -skal i, og så brugte jeg syltesukker, da jeg havde det meste af en pose stående fra tidligere tiders syltning. Egentlig vil jeg helst undgå at bruge det nu, da der er konserveringsmiddel i og jeg er blevet lidt mere bevidst om den slags, men nu fik det lov at hjælpe marmeladen på vej denne sidste gang - man skal jo udnytte det man har i skabene.

Blommemarmelade med vindruer og citron:

ca. 800 g blommer, udstenede og skåret i mindre tern
ca. 200 g blå druer uden sten, skåret i halve
3/4 dl vand
1 spsk citronsaft
meget fintrevet skal af 1 øko/ubehandlet citron
ca. 850 g syltesukker

Det hele bringes langsom i kog, og bobler derudaf i ca. 5 minutter, til frugten er blød og har afgivet saft.
Blend frugten med en stavblender (pas på det ikke sprøjter da sukkerlagen er meget varm) og lav evt. en marmeladeprøve - læg en teskefuld på en tallerken og stil den i fryseren et minut eller to. Hvis marmeladen ikke løber sammen når man trækker et spor igennem med en finger, så er den klar. Og det var den her.
Fjern det værste skum fra marmeladen, og fyld den med det samme på rengjorte, skoldede og vodka-skyllede sylteglas til ca. ½-1 cm fra kanten, og luk til.
Bør kunne holde et godt stykke tid et mørkt og køligt sted, men opbevares for en sikkerheds skyld på køl efter åbning (måske ikke nødvendigt når der er konserveringsmiddel i - men jeg gør det nu alligevel).

Konklusion:

Den smager helt sikkert godt, men det er måske lidt svært at identificere at det er blommer der er i (det er i hvert fald konklusionen da vi fik den ordentligt smagt på arbejde i går). Men den er som sagt god, med et lille friskt strejf af citron - jeg ved ikke om druerne egentlig gør noget for smagen (legede lidt med tanken om at lave en ren druemarmelade af de sidste for at se hvordan det bliver, men nu har jeg næsten spist dem, så det må blive en anden gang), men om ikke andet giver de en fin farve til de forholdsvis lyse blommer.
Og så er det nemt.

Opskrift: Syltede rødløg

Hvis jeg kunne bruge al min tid på at sylte og henkoge p.t., så tror jeg at jeg ville gøre det - det føles bare så moder natur-agtigt at gå og tilberede ting der kan gemmes til de mørke vintermåneder. Men jeg er så småt løbet tør for sylteglas, og har egentlig heller ikke adgang til de store forsyninger af råvarer (altså bortset fra at købe dem), så lige i dag blev det i det små.

Hos Degn's Cuisine fandt jeg syltede rødløg den anden dag, og da jeg havde et enkelt lillebitte tomt sylteglas stående, og rødløg i løgkrukken, så var det nemt og hurtigt at gå til.
Jeg blandede risvinseddike og hvidvinseddike, men holdt mig ellers til Degns version, som i øvrigt er med inspiration fra Honest Cooking (en side man også nemt kan bruge nogle timer på).

Syltede rødløg:

2 medium rødløg i tynde halve skiver (ca. 1 mm)
1 lille stærk rød chili, uden kerner og finthakket
1 dl risvinseddike
1 dl hvidvinseddike
3 spsk lyst rørsukker
1/4 tsk salt
3 omdrejninger på peberkværnen

Chili, eddike, sukker, salt og peber koges op til sukkeret er smeltet, og til den værste eddikedamp er forsvundet - ca. 3-4 minutter.
Løgene tilsættes og koges med i ca. 30 sekunder - hældes på et skoldet, vodkaskyllet glas til ca. 1 cm fra kanten, og lukkes til det med samme. Dette bør være nok til at der opstår undertryk i glasset så låget "buler ned" når indholdet er kølet af, og det kan dermed holde sig i ret lang tid (det virkede i hvert fald på mit glas). Efter åbning opbevares det under alle omstændigheder i køleskab, og skulle (ifølge Degn) kunne holde sig min. 2 uger.

Konklusion:

Jeg har smagt et par ringe efter de var kølet af, og det er løg med krads i! Jeg havde faktisk ikke troet at den ene lille chili kunne give så meget spark, men omvendt er det en ret lille portion, så smagen bliver selvfølgelig mere koncentreret. Chilien kan man selvfølgelig sagtens udelade, hvis man ikke er til det stærke - løgene er supergode og har masser af smag, selv uden chili.
De vil blive brugt til f.eks. en sandwich, som tilbehør til kød, eller som løg-tilsætning i en gryderet. Lige nu er jeg ved at lave en ordentlig røvfuld millionbøf til aftensmad (i morgen er ferien slut og arbejdslivet truer igen, så det er rart at have nem mad der bare skal varmes de første par dage - for jeg tror jeg er træt når jeg kommer hjem) - og jeg tænker allerede noget i retning af at resterne en af dagene skal i en tortilla sammen med de syltede løg, og andre gode sager.

Løgene er klart noget der skal laves større portioner af, når sylteglas-beholdningen forhåbentlig snart bliver udvidet.

Opskrift: Blåbærsirup

En af planerne for ferien er at lave noget lækker morgenmad nogle af dagene - noget af det vi ikke gider tage os tid til normalt i weekenderne. Der står bl.a. french toast på programmet og måske amerikanske pandekager, og i hvert fald til pandekagerne skal der jo bruges noget sirup.

Godt nok har jeg ahornsirup i skabet, men siden jeg så at Piskeriset havde købt blåbærsirup fornylig, har tanken om en hjemmelavet en af slagsen spøgt - og da en af mine yndlings-amerikanerblogs, ClosetCooking, så lige postede en opskrift i går, så var der ingen undskyldning. Selvom jeg havde aftalt med mig selv at køkkentjansen var overstået for dagen (bortset fra at varme rester til aftensmad), så kunne jeg ikke vente.
Den sidste rest blåbær fra fryseren blev hevet frem, og så var der sirup.

Desværre er det egentlig ikke rigtige blåbær jeg havde - men mosebøllebær, som typisk bliver solgt som blåbær. Jeg synes ærlig talt det er lidt noget svindel, for de er jo efter sigende slet ikke så sunde som de rigtige blåbær - og smager heller ikke af lige så meget.


Kender du nogle mærker af blåbær på frost, som er de rigtige blåbær?

Rema 1000 har en gang i mellem haft friske bær i grøntafdelingen, hvor de har skiltet med at det er mosebøllebærene, og det synes jeg er prisværdigt, for så ved man i det mindste hvad man har at forholde sig til. Jeg har ikke set andre gøre det, hverken på frost eller frisk.

Blåbærsirup:
ca. 2½ dl

1 3/4 dl blåbær, friske eller fra frost (målene hed egentlig 1 cup af både bær, sukker og vand og så saft af ½ citron, men jeg havde kun 3/4 cup bær tilbage, så opskriften blev justeret ud fra det)
1 3/4 dl vand
1 3/4 dl sukker
saft af lidt mindre end ½ citron

Kog blåbær, vand og sukker op til bærene begynder at briste - mos dem derefter med feks. en kartoffelmoser - eller blend dem evt. lidt før de koges, så der kan trække mest mulig smag ud. Lad derefter siruppen simre i ca. 15-20 minutter til bærene er helt kogt ud.
Test evt. konsistensen ved at køle en lille tallerken af i fryseren, hæld lidt sirup på og stil tallerkenen i køleskabet et par minutter - hvis den er som ønsket, er den klar.
Sigt evt. sirupppen og smag til med citronsaft - hvis man ikke vil have kerner med og have en helt klar sirup, skal den igennem et osteklæde, men jeg brugte bare en fin si.
Hæld siruppen på en skoldet og spiritusskyllet flaske og køl den af. Opbevares i køleskab og burde kunne holde nogle måneder.

Konklusion:

Smagen af blåbær er overraskende god, selvom den uden tvivl havde været bedre med de rigtige bær - men alt i alt er jeg positivt overrasket, så jeg glæder mig til at prøve den sammen med morgenmaden i løbet af ferien.
Dog blev den en anelse tynd, så min tallerken-prøve snød lidt - men man kan jo altid koge den mere ind hvis den stadig er for tynd efter afkølingen.

Nu går jagten så ind på rigtige blåbær på frost.

Opskrift: Syltede hvidløg

De sidste to uger af min ferie startede i fredags (eller vel egentlig først i går), og jeg har opholdt mig temmelig meget i køkkenet siden. Hovedtemaet kan vist siges at være syltning/henkogning/konservering.


Udover appelsinmarmelade og appelsin lemonade, er det blevet til semi-tørrede tomater i ovnen der efterfølgende blev henkogt i ovnen også (hvor nogle af dem måtte igennem en tur mere i dag, fordi gummiringen i henkogningsglassene havde flyttet sig, så der kunne komme luft ind. Jeg er jævnt træt af de glas, og vil gerne have dem udskiftet med nogle flere Quattro Stagioni - godt man snart har fødselsdag).


Desuden bagte jeg verdens bedste brød (som på forunderlig vis var næsten væk bare et par timer efter det var færdigt, så der måtte sættes dej til hævning til to nye brød i dag) og lavede en gang is som Hanne K. kommer og hjælper med at fortære i morgen - og så lige en ordentlig røvfuld hjemmelavede cevapcici/ćevapčići (opskrift følger i andet indlæg).


I dag har der været gang i sylte-processen. En omgang varmsyltede agurker er færdiggjort, og så har jeg længe haft lyst til at prøve at lave syltede hvidløg, for at se om man kan lave dem lige så gode som dem fra Svansø, som er vores favoritter når de skal bruges i salater og lignende.


Man skal dog være noget påpasselig med at anvende olie sammen med hvidløg pga. faren for botulisme, især hvis de bliver opbevaret ved stuetemperatur, så jeg valgte en løsning med en eddikelage, som jeg også regner med er det der giver den bedste smag til hvidløgene. Og så kan man vel reelt heller ikke tale som syltede hvidløg, hvis ikke der er eddike involveret - jeg går også ud fra at Svansø eddike-sylter dem før de kommer i olie.


Efter lidt research rundt omkring kunne jeg se at der typisk bruges ca. 1/4 sukker og 3/4 eddike samt salt til syltelagen. Jeg ville desuden gerne have lidt spark i, så jeg brugte også nogle i forvejen syltede stærke chilifrugter.


Det blev en ret lille portion i første omgang, indtil jeg ved om det er noget værd at gøre selv, og også for at se hvor længe de kan holde sig i køleskabet - men portionen kan selvfølgelig ganges op uden problemer.


Syltede hvidløg med chili:
passer til et lille sylteglas på ca. 2½ dl


ca. 30-35 fed hvidløg afhængig af størrelse (jeg fik puttet for få i, der kunne sagtens have været flere - men mål evt. i det glas der skal bruges)
1½ dl hvidvinseddike
½ dl sukker
1 tsk salt
et par stærke chilifrugter skåret i små tern, uden frø
lidt olivenolie


Hvis det er besværligt at pille hvidløgsfeddene, så start evt. med at lægge de hele fed i kogende vand i 30 sekunder, og derefter lægge dem i isvand et par minutter. Det løsner skallen så den er nem at pille af.
Skær den hårde ende og spidsen af, så skallen kan fjernes.
Kog lagen af eddike, sukker og salt op til sukker og salt er opløst, og tilsæt de pillede hvidløg og chili. Kog hvidløgene under låg i ca. 5 minutter.
Hæld lage og hvidløg på skoldede, spiritusskyllede glas, fyld op med lidt olie til ca. 1 cm fra kanten (det skulle gerne sikre at der ikke kommer luft ned til hvidløgene, så de kan holde sig længere) og luk til det med samme. Når glasset er kølet af, opbevares det for en sikkerheds skyld i køleskab - hold dog stadig øje med at der ikke dannes mug i glasset, og at låget ikke begynder at bule ud, hvilket kan være tegn på den giftige botulisme bakterie.


Konklusion:


Hvidløgene skal trække i 3-4 uger før de bruges - det skulle give eddiken en chance for at trække ind i hvidløgene og give den rigtige smag - så der kommer en opdatering når de er klar til brug.

Opskrift: Saltede citroner - i to versioner

Ja rime kan hun også. Faktisk skrev jeg selv to af versene til min takke-konfirmationssang til mine forældre, og cv'et inkluderer også en hel firmafestsang med 5-6 vers. Kom ikke her.

Nå men det var citronerne. Siden jeg for længe siden så Camilla Plum lave dem, på sin sædvanligt, fascinerende skødesløse måde, har det været et af de uendelige punkter på to-do-listen, og i onsdags kom så dagen.
Det tager jo ikke særlig lang tid, så jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg har ventet så længe.
Udover de krydderier Fru Plum bruger, puttede jeg også noget anis og vanilje i - så må vi se hvordan det kommer til at passe sammen smagsmæssigt, med de retter det skal bruges til.

Jeg fandt desuden en anden alternativ måde at lave noget lignende på hos Spiseliv, som skal trække i knap så lang tid, så nu har jeg forsøgt mig med begge - det skal blive interessant om nogle måneder, hvad der bliver bedst.

Saltede versioner citroner - hel udgave der tager 2-4 måneder:

9 øko/usprøjtede citroner
9 håndfulde groft salt, plus 2-3 ekstra håndfulde
150 g sukker
3-4 små røde chilifrugter (jeg brugte nogle syltede)
1 vaniljestang, skåret i to halvdele, og igennem på tværs så der er åbent ind til vaniljekornene)
6 skrællede fed hvidløg
4-5 laurbærblade
3-4 hele anisfrø
ca. 2 dl olivenolie
kogende vand

Skær et kryds i citronerne, men ikke helt i bund - de skal stadig hænge sammen. Fyld salt i krydset og klem citronerne sammen om saltet.
Hæld en håndfuld salt i et skoldet og spiritusskyllet sylteglas, og læg citronerne ned i - klem dem godt sammen så der er en chance for de bliver liggende, når der kommer væske i. Stik krydderier ned mellem citronerne, fyld op med sukker, ekstra salt, olivenolie, og til sidst kogende vand så citronerne er helt dækkede. Luk glasset med det samme, og stil det mørkt og køligt i 2, helst 3, og gerne 4 måneder, til det hvide i citronerne begynder at blive klart, og de bliver bløde.
Efter glasset er åbnet, er det en god ide at opbevare det på køl.

Saltede citroner - skivet udgave der tager 30 dage:


1 øko/usprøjtet citron, ca. 110 gram
ca. 8-10 g salt (svarende til 8-10% af citronens vægt)
olivenolie

Citronen vaskes og skæres i tynde skiver - kernerne fjernes evt.
Skiverne lægges lagvist med salt i en skål eller halvdyb tallerken, og trækker til næste dag.
Skiverne lægges i et skoldet og evt. spiritusskyllet sylteglas, evt. saft hældes over, og der dækkes helt med olivenolie og lukkes til. Sættes på køl og trækker i minimum 30 dage, før de spises.

Konklusion:

Kan jeg så af gode grunde ikke komme med endnu, men der kommer jo nok en opfølgning på det når de er klar til at spise.
Jeg kan dog sige så meget, at de hele citroner voldte mig en del problemer, mht. at få dem til at blive nede i lagen i stedet for at flyde op til toppen.
Jeg havde ikke fået dem klemt godt nok sammen, og glasset var ikke helt fyldt op, så de insisterede altså på at søge op til overfladen. Jeg forsøgte med flere remedier at få dem til at blive under olie-laget, og til sidst lykkedes det mig at finde et Hjem-is glas, som passede nogenlunde i facon når det blev vendt på hovedet. Så nu krydser jeg fingre for at de bliver hvor de skal, og at der ikke er kommet dårligdom derned, under al min baksen rundt.
Citronskiverne arter sig bedre i olien. De bliver liggende hvor de skal. Det har fået mig til at tænke lidt på om man ikke i stedet kunne bruge citroner i skiver til Plum opskriften (så de dermed også blev klar noget hurtigere) - eller om det er vandet der får de hele citroner til at flyde ovenpå.
Der er da også så meget videnskab involveret i madlavning.

Billeder:

De hele citroner

Citronskiver saltes inden de kommer i olie

Citronskiver i olie (har har de stået et par dage)

Opskrift: Rabarbersaft og rabarberkompot

I søndags holdt vi grillaften sammen med to naboer, og da vi sad ude og spiste, lige ved siden af den ene nabos køkkenhave, kom vi til at snakke om rabarber - og snakken endte med at jeg gik hjem med en stor pose fuld af rabarber, og næsten havde ribbet hele beddet. Bare rolig, jeg fik lov - og også til at komme igen og tage flere.

Det passede jo som hånd i handske/fod i hose/find selv på flere, eftersom jeg pga. min give-away, og Piskerisets forslag om en rabarberdrink, skal have lavet sådan en lyserød sag engang senest i juni måned.
Så efter at stilkene havde overnattet i en spand med en bundsjat vand, fik jeg dem renset mandag, og målt dem af til ca. 1 kg, som skulle blive til saft, også efter Piskerisets opskrift (næsten).
Jeg kom så i tanke om at jeg faktisk havde næsten et kg i fryseren allerede, som jeg havde fået hos min søster for to år siden, så de blev også tøet op, og blev til en gang kompot efter Jamie Olivers opskrift, som blev vist i fjernsynet for en uges tid siden, og som jeg i skyndingen havde fået skrevet ned. Den blev bl.a. brugt i en koldskål, som der kommer lidt mere om andetsteds.

Rabarbersaft:
ca. 2 liter saft

1 kg rabarber i små stykker
16 hele grønne kardemommekapsler
½ kg lyst rørsukker
2 l vand
2 dl friskpresset limesaft
korn af 2 stænger vanilje

Rabarber koges op i en gryde samen med kardemomme, sukker, vand, limesaft og vanilje. Lad det koge 10-15 minutter under låg, og lad derefter saften køle lidt af.
Pil kardemommekapsler fra (de flyder ovenpå når de har kogt et stykke tid) - sigt resten gennem et ostelærred, og kog evt. saften lidt ind, hvis den skal fryses og ikke må fylde for meget (min blev reduceret fra ca. 2½ l til lige under 2 l). Gem evt. noget af den frasigtede pulp til rabarberkompotten længere nede.
Lad saften køle helt af, og opbevar den i køleskab (ca. en uge), eller frys den ned i passende portioner.
Bland den med vand eller danskvand i forholdet 1:2 eller 1:3, alt efter hvor stærk man gerne vil have den - eller brug den i drinks, som jeg jo så har tænkt mig.

Rabarberkompot:

ca. 1 kg rabarber i små stykker
200 g lyst rørsukker
saft af 1 appelsin

Kog det hele sammen i ca. 10 minutter til rabarberne er møre (mine blev MEGET møre, så der var ikke rigtig nogen rabarberstykker tilbage - det blev en ret ensartet masse, men smagen er nok den samme) - bland evt. noget af pulpen fra rabarbersaften i, og hæld den direkte på skoldede, spiritusskyllede glas, hvor låget lukkes med det samme.
Jeg ved ikke hvor lang holdbarheden vil være, men jeg har sat glassene i køleskabet for en sikkerheds skyld.

Konklusion:

Saften blev vist ikke helt så lyserød som Piskerisets version, men de rabarber jeg fik var heller ikke af den helt fine slags, og var derfor ikke røde hele vejen igennem. Men smagen fejler ikke noget - skøn forårssmag, og hverken for sød eller syrlig.
Kompotten blev også fin (selvom den heller ikke ligefrem er rød) - udover koldskålen ved jeg ikke helt hvad den skal bruges til endnu, men måske til et stykke grillkød i løbet af sommeren. Og ellers ville en trifli måske heller ikke være af vejen.

Billeder:

De klargjorte friske stængler

Saften koger og rabarberne frigiver al deres farve

Derfor har rest-produktet også en spøjs grøn farve

Færdig kompot og saft - hvor føler man sig husmoderlig efter sådan en omgang...

Opskrift: Syltede rødbeder (og biksemad)

I disse dage laves der håndværksmæssigt arbejde på matriklen (altså af Lækkermåsen, som jo alligevel går hjemme), og når jeg kommer hjem fra en hård dags arbejde, bliver jeg jaget med på genbrugspladsen for at læsse træ og andre affaldssager af. Derfor er der ikke så meget tid til at stå i køkkenet som jeg gerne ville have - og derfor skal menuen være lidt nem.
I dag havde jeg bestemt mig for biksemad, da der var nogle kartofler der var ved at se mere eller mindre syge ud - at det så endte med at blive en biksemad helt fra bunden, så den faktisk tog i omegnen af to timer at få færdig, alt inklusive, er en anden sag. Men god, det blev den nu.
Og når jeg siger fra bunden, så mener jeg at jeg rå-stegte kartoflerne på panden og stegte bacon og et stykke god chilispegepølse i tern (der var dato-tilbud på nogle økologiske fra Hedeagergaard i Superbest fornylig, så vi hapsede de sidste tre på hylden og frøs dem ned i mindre stykker, netop til anledninger som denne).
Og så var der rødbederne - til biksemad hører efter min mening også syltede rødbeder - noget som køleskabet ikke lige byder på for tiden. Til gengæld bød det på nogle rå rødbeder som efterhånden også havde set bedre dage, så der var ikke langt fra tanke til handling - en søgning på Google efter Lynsyltede rødbeder, viste at det faktisk godt kan lade sig gøre.
Jeg endte derfor med at lynsylte to rødbeder i tern, mens resten blev skåret i bølgeskiver og hældt på glas sammen med lagen - de får så lov at stå lidt længere og trække smag.
Jeg har luret lidt hos Piskeriset, Klidmoster og Frilandshaven efter ingredienser til lagen, så min udgave kom til at se sådan ud:

Syltede rødbeder:
ca. 500 g

Jeg har i januar 2012 lavet en ny portion, og i den forbindelse
tyvstjålet Klidmosters ide i linket ovenfor, med at lave
 små mænd ud af rødbederne - de bliver gemt til  en
dag  bederne skal serveres for gæster

ca. ½ kg rødbeder

Lage af:

3½ dl lagereddike
150 g lyst rørsukker
1 stjerneanis
3 hele nelliker
4 sorte peberkorn
2 enebær
1 laurbærblad
ca. 1 spsk friske timianblade
4 små stærke røde chilifrugter (ingen syltning uden chili)

Rødbederne koges med lidt salt i ca. 30-60 min. til de er møre (mine var aflange og af medium størrelse, og jeg tror de fik ca. 50 minutter). De overhældes med iskoldt vand og køler lidt af i vandet. Enderne skæres af, og nu kan skindet gnides af uden større problemer (brug af handsker er en fordel, hvis ikke man vil komme på arbejde dagen efter, og ligne en der slået gemalen ihjel).
Rødbederne skæres i skiver eller tern og hældes i et skoldet og spiritusskyllet sylteglas.
Lagen koges op til sukkeret er opløst, og hældes over rødbederne. Glasset lukkes med det samme, og rødbederne trækker et køligt sted, gerne et par uger inden servering. (Til de lynsyltede hældte jeg rødbedetern i en skål, hældte et par spsk lage over og satte dem i køleskabet til de var afkølede).

Biksemad:

andefedt
kartofler skåret i kvarte
sprødstegte bacontern
sprødstegte spegepølsetern
rester af andelårskød
salt og tørret timian
spejlæg
ketchup
Worchestershiresauce
syltede rødbeder

Kartofler steges sprøde i andefedt sammen med krydderier, det stegte kød tilsættes og varmes igennem, og det hele serveres med spejlæg, ketchup, Worchestershiresauce og syltede rødbeder.

Konklusion:

Biksen blev god - faktisk den bedste jeg har fået/lavet i lang tid. Og det gode ved den er jo at den kan varieres jævnt meget, alt efter hvilke kødrester man har til rådighed. Men spejlæg, ketchup, Worchestershiresauce og rødbederne hører med uanset hvad, efter min mening.
Rødbederne på glas skal lige have lov at trække et par uger inden de testes - de lynsyltede smagte ikke overvældende syltede, men var fine alligevel, uden at overdøve resten af menuen.
Jeg glæder mig til at teste de "rigtige", oven på en leverpostejsmad. Og næste gang jeg skal sylte rødbeder, skal jeg klart efterligne Klidmosterens kagemænd og -koner. Hvis ellers jeg får købt en udstikkerdims.

Billeder:

Stegt bacon og stegt spegepølse - spegepølse er stærkt undervurderet i sprødstegt tilstand

Syltede beder - er spændt på hvor meget smag de kommer til at tage af chilierne. Og det minder mig om at vi ikke har flere syltede agurker. This is not good.

Andefedt, andelår, sprøde kartofler - what's not to like

Det er ikke nemt at se, men den hvide tingest øverst er altså et spejlæg der er stegt på begge sider - sådan kan jeg nu bedst lide det

Opskrift: Stærk blommesauce

Syltesæsonen fortsætter - i går fik vi en stor spand rød/gule blommer fra en af naboerne, så jeg brugte et par timer i går aftes på at fjerne sten og skære ud og fjerne skind osv.
Jeg havde ladet 1½ kg uden skind og sten stå i køleskabet til i dag, hvor de så skulle omformes til noget i retning af chutney/marmelade/relish/salsa/sauce - det stod ikke helt klart da jeg gik i seng.
Derudover røg der 1 kg i både i fryseren til feks. en smuldredejs-kage, og 1 kg til en gang senere syltning. Og så havde jeg 1 kg med på arbejde, da jeg ikke lige orkede at skulle finde på noget til resten...

Efterhånden som dagen skred frem blev jeg enig med mig selv om at lave en gang blommesauce af portionen i køleskabet, af den lidt stærke slags. Den skal bl.a. bruges til engang når jeg får prøvet at lave hjemmelavede forårsruller, som der er indkøbt frossen dej til.


Jeg fandt 2 opskrifter jeg lavede et mix af - her og her, og ellers forsøgte jeg mig lidt frem.
Resultatet blev som følger:


Stærk blommesauce:


1½ kg blommer, renset vægt (sten og skind er fjernet)
2 grofthakkede rødløg (ca. 75 g)
4 fed grofthakkede hvidløg
20 g finthakket frisk ingefær

½ dl riseddike

2 spsk soyasauce

saft af 1 lime

skal af 1 appelsin + saft af det halve

2 tsk sennepspulver

2½ tsk chiliflager

2½ dl lys rørsukker

De rensede blommer, løg, hvidløg og ingefær koges igennem til det hele er faldet sammen og ligner mos. Der køres en tur med stavblenderen til blandingen er jævn, og så tilsættes de øvrige ingredienser (hold evt. lidt igen med chiliflager, alt efter ønsket chili-styrke). Hvis man ikke gider fjerne skindet på blommerne, kan man sagtens undlade dette, og så evt. køre mosen igennem en sigte hvis ikke stavblenderen tager det hele.
Saucen koges igennem i 20-30 minutter og smages til - den skal være både sød, syrlig og stærk på samme tid.
Hældes på skoldede, spiritusskyllede flasker/glas og gemmes i køleskab, hvis ikke de henkoges (det fik jeg ikke gjort i dag, men det kan være jeg gør det den kommende weekend med de to store portioner).

Konklusion:


Den blev PÆNT stærk, og jeg tror det var både ingefæren og chilien der gjorde det. Men den smager faktisk rigtig godt, og udover dyppelse til forårsruller, kunne den også godt bruges til en gang is, eller måske som smagsgiver i en wok-ret, eller anden asian-style mad. Nu skal der bare lige findes en anledning til forårsrullerne...

Billeder:

Mega-mange blommer...

...bliver kogt med noget andet...

...og bliver til sauce...

...og kommer på glas...

Opskrift: Henkogt tomatmarmelade med abrikos og chili

I fredags fik jeg lavet endnu en ordentlig portion semi-tørrede tomater (denne gang to plader ved varmluft - det kan så IKKE anbefales, for det tog næsten 9 timer, før de sidste var klar - godt jeg gik i gang i god tid), men der var stadig masser tilbage, så jeg bestemte mig for at lave noget tomatmarmelade, som jeg havde set en opskrift på fornylig i Familie Journalen.

Vi skal holde fødselsdag i starten af september, og regner med at starte med lidt ost, oliven, kiks og brød, og marmeladen skulle passe godt til ost, så der kan den passende blive brugt.

Jeg fandt flere forskellige opskrifter på nettet også, så min version er en blanding af 3-4 opskrifter.

Henkogt tomatmarmelade med abrikos og chili:

ca. 1 liter

100 g tørrede abrikoser i små tern (sættes evt. i blød først, hvis det er de helt tørrede der anvendes - dem jeg brugte var lidt bløde, så det var ikke nødvendigt her)

1 kg cherrytomater, blendede, men ikke helt til "smat"

½ rød peber i små tern

2 små røde chilifrugter (blendes sammen med lidt af tomaterne, eller hakkes meget fint)

1 dl rødvinseddike

revet/finthakket skal af 1 appelsin

saft af ½ appelsin

saft af ½ citron 

2 tsk vanillesukker

750 g sukker

1 tsk salt

friskkværnet peber

2 tsk rød Melatin uden konserveringsmiddel

2 spsk sukker

spiritus til skylning af glas

Abrikoser, tomater, peberfrugt, chili, eddike, skal og saft, vanille og sukker blandes i en gryde, og bringes i kog. Simrer ved svag varme i ca. 20 minutter. Smag til med salt og peber.

Melatin blandes med sukker, hældes i marmeladen under omrøring og koges med i 2-3 minutter. Lav evt. en test af konsistensen, ved at hælde lidt marmelade på en tallerken og stille den i fryseren et par minutter. Hvis konsistensen virker rigtig og marmeladeagtig, er den færdig.

Hæld marmeladen på skoldede og spiritusskyllede glas (hvis der skal henkoges, skal der være 2-3 cm luft op til glassets kant), og luk dem til med det samme.

Opbevares i køleskab, eller henkoges for længere opbevaringstid.

Henkogning (metode fundet her):

Glassene sættes i en bradepande, og der hældes et par cm vand i bradepanden, som sættes i en kold ovn. Glassene må ikke røre ved hinanden.

Ovnen tændes på 120 grader, og når den er varm, skal glassene stå i mindst en time - jeg lod dem stå i ca. 75 minutter.

Efter mindst en time slukkes ovnen, og glassene bliver stående i ovnen til de er afkølede. Opbevares derefter mørkt og køligt.

OBS: Jeg brugte glas med patentlåg, som skal være lukkede hele vejen igennem - hvis man bruger glas med skruelåg, skal man huske at låget ikke må være skruet helt på under henkogningen, da man risikerer at glasset eksploderer. Først når ovnen slukkes, skal lågene skrues helt på, hvorefter glassene afkøler i ovnen.

Konklusion:

Jeg har testet marmeladen på en enkelt ostemad, og den virker ok. Der er jo meget sukker i, så den er temmelig sød, og smager måske ikke så meget af tomater som man kunne tænke sig - men jeg tror den vil være udmærket til et ostebord, og måske også til kød eller i en sandwich.

Billeder:

Abrikoser snittes

Tomater blendes let

Marmeladen koger

Så har jeg også prøvet at købe Melatin for første gang i mit liv

Marmelade på en hvidløgssmøreost

Klar til henkogning