Opskrift: Lemon curd / orange curd - eller citronsmør / appelsinsmør

Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave lemon curd, og da der stadig var et par citroner fra Kreta i køleskabet, så kunne de passende bruges til dette. Da jeg samtidig havde nogle appelsiner liggende bestemte jeg mig for at lave half & half, med både citron og appelsin.

Der er mange måder at lave lemon curd på - nogle bruger kun hele æg, andre bruger kun æggeblommer. Man kan også bruge hele æg og ekstra æggeblommer. Jeg fandt en ret ukompliceret opskrift at gå ud fra hos Lisa's Kitchen, hvor der kun bruges hele æg, sukker, citron og smør.
Slut.
Det kan man da forholde sig til.

Lemon curd serveres tit sammen med scones, og det var egentlig meningen jeg ville have lavet disse da vi skulle have gæster til morgenkaffe i går. Men jeg ville gerne lave noget sødt uden for meget sukker når nu curden var fuld af sukker, og jeg nåede ikke at få søgt efter en god opskrift på low carb scones.
Så i stedet lavede jeg bare curden, og så fik vi den til rundstykker så gæsterne lige kunne smage. Plus den blev brugt i en frosting til de muffins jeg endte med at lave.
Mere om dem i morgen.


Lisa bruger halvt almindeligt, og halvt brunt sukker (går ud fra det er en mørk rørsukker, men kunne også være brun farin?), hvilket giver en mere brunlig curd og en karamelagtig smag - jeg ville dog gerne beholde den smukke gule farve og friske smag fra citroner og appelsiner, så jeg brugte kun lyst rørsukker.
Desuden tilsætter hun æggehvider og blommer hver for sig og laver curden over vandbad - så omhyggelig var jeg ikke, så min noget forenklede udgave kommer her.


Lemon curd / orange curd - eller citronsmør / appelsinsmør:
ca. 3/4 liter

4 store æg, stuetemperatur
1/2 liter lyst rørsukker
saft og skal af 2 store citroner og 2 appelsiner, begge dele selvfølgelig usprøjtede/øko
170 g koldt usaltet smør skåret i små tern

Pisk æggene let sammen i en slip-let gryde og bland sukker og citron/appelsinsaft i.
Varm forsigtigt blandingen op under fortsat piskning - jeg brugte trin 6 ud af 9 på induktion. Hvis ikke du stoler på at du kan styre temperaturen, så lav den evt. over vandbad.
Bliv ved med at piske i 10-15 minutter til curden begynder at tykne, men pas på den ikke koger, for så vil æggene koagulere, og vi har jo ikke lyst til spejlæg i curd.
Når du synes curden har en tilpas tykkelse (den sætter sig lidt mere når den er kølet af), tages den af varmen og hældes igennem en sigte over i en skål - dette for at si evt. koaguleret æggehvide fra. Tilsæt citron- og appelsinskal (dette gøres først nu for at skallen ikke bliver sigtet fra), og pisk derefter smørtern i nogle få tern ad gangen til de er smeltede - fortsæt til alt smørret er brugt og curden er pisket jævn.
Hæld på spiritusskyllede glas og opbevar i køleskab.
Burde kunne holde sig i ca. 3-4 uger ifølge den oprindelige opskrift.

Konklusion:

Curden bliver dejlig syrlig og får den smukkeste sommergule farve (bare en skam der ikke er nogen sommer den kan bruges i). Den er lige syrlig nok at bruge ovenpå rundstykker, men ovenpå en scones kan jeg sagtens forestille mig den er god, og feks. også som fyld i en lagkage, blandet med flødeskum.
Jeg har også spist lidt oven på knækbrødskiksene, og det fungerede noget bedre end på rundstykker.

Jeg har givet min mor et lille glas, og som sagt brugt noget til frosting på muffins, men jeg har stadig et par store glas stående.

Nogle gode forslag til hvad jeg skal bruge dem til?

Opskrift: Blåbærcurd/blåbærsmør

Jeg vil ikke lægge skjul på at vi har meget mad i skabene. Som i rigtig meget.
Faktisk tror jeg at vi uden større problemer kunne overleve minimum en måned med det vi har, hvis ellers vi var ligeglade med friske grøntsager, frugt, mælk osv.
Nogle vil sikkert mene det er unødvendigt med så meget mad på lager, men det fede ved det er, at når man så pludselig finder en opskrift man bare MÅ afprøve nu og her, så kan man gøre det - fordi man har sagerne. (Det er også grunden til den overdimensionerede krydderiskuffe).

Det her var et af de tilfælde. Jeg så opskriften på blåbærcurd hos Beantown Baker - og så måtte den bare prøves.
Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave lemoncurd (eller måske endda orangecurd, som Tante Sød har lavet her), men nu blev det så blåbærversionen der vandt første runde. Den fantastiske blå/lilla farve måtte bare genskabes.

Jeg lavede kun halv portion i forhold til opskriften da jeg lige ville teste den før jeg brugte for mange af de dyrebare blåbær - der skulle så have været 1½ æg i, men jeg brugte kun 1 æg, og det fungerede fint.
Desuden smagte jeg lige til med en smule citronsaft for at gøre den en anelse mindre sød.
Opskriften kommer i fuld version, men hvor jeg har ændret æggemængden til 2 stk.

Blåbærcurd/Blueberry Curd:
ca. 2½ dl

2½ dl blåbær (jeg brugte ægte blåbær fra frost)
1 spsk vand
2½ dl sukker (jeg brugte lys rørsukker)
4 spsk smør - ca. 50 g
2 hele æg, let pisket sammen
1 spsk citronsaft

Bland blåbær og vand i en kasserolle og bring i kog - lad blåbærene simre til de er meget møre, ca. 10 minutter, eller lidt mere hvis de er frosne.
Hæld bærene i en sigte over en skål og pres al saften ud med en ske - hæld saften tilbage i kasserollen.
Tilsæt sukker, smør og æg og pisk blandingen sammen - varm blandingen op ved medium varme og lad den simre i ca. 5-7 minutter, til den tykner. (Den bliver tykkere når den er kølet af). 
Smag evt. til med citronsaft.
Hæld curd'en i et skoldet og evt. spiritusskyllet glas, og opbevar i køleskab, hvor den skulle kunne holde i ca. 2-3 uger, hvis man er god med hygiejnen hver gang man tager af den (læs: brug en ren ske eller kniv hver gang).
Brug den som fyld i kager, oven på boller (især engelske muffins skulle passe godt til curd), blandet i yoghurten til morgenmaden, oven på is - eller spis den direkte fra glasset med ske.

Konklusion:

Den er stadig ikke helt kølet af, men jeg kan allerede sige at den smager fantastisk - fed, cremet blåbærsmag. Ummenum.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal have den brugt til, for der går lige et par uger inden vi skal have gæster igen - men måske blandet i en gang Skyr i stedet for den sædvanlige vaniljeekstrakt, sammen med den bagte havregrød/baked oatmeal, som jeg stadig spiser minimum 5 dage om ugen til morgenmad.
Er det snart morgen?

Opskrift: Blommemarmelade med vindruer og citron

Da vi holdt fødselsdag i lørdags kom mine forældre også med en pose blommer af egen avl - de skulle bruges inden så længe, eller fryses ned. Men da jeg allerede har nogle liggende i fryseren, som vi fik af en nabo sidste år, blev disse til en gang blommemarmelade i søndags, sammen med nogle af de blå vindruer der var tilovers fra jordbær- og druesalaten.
Der kom også lidt citronsaft og -skal i, og så brugte jeg syltesukker, da jeg havde det meste af en pose stående fra tidligere tiders syltning. Egentlig vil jeg helst undgå at bruge det nu, da der er konserveringsmiddel i og jeg er blevet lidt mere bevidst om den slags, men nu fik det lov at hjælpe marmeladen på vej denne sidste gang - man skal jo udnytte det man har i skabene.

Blommemarmelade med vindruer og citron:

ca. 800 g blommer, udstenede og skåret i mindre tern
ca. 200 g blå druer uden sten, skåret i halve
3/4 dl vand
1 spsk citronsaft
meget fintrevet skal af 1 øko/ubehandlet citron
ca. 850 g syltesukker

Det hele bringes langsom i kog, og bobler derudaf i ca. 5 minutter, til frugten er blød og har afgivet saft.
Blend frugten med en stavblender (pas på det ikke sprøjter da sukkerlagen er meget varm) og lav evt. en marmeladeprøve - læg en teskefuld på en tallerken og stil den i fryseren et minut eller to. Hvis marmeladen ikke løber sammen når man trækker et spor igennem med en finger, så er den klar. Og det var den her.
Fjern det værste skum fra marmeladen, og fyld den med det samme på rengjorte, skoldede og vodka-skyllede sylteglas til ca. ½-1 cm fra kanten, og luk til.
Bør kunne holde et godt stykke tid et mørkt og køligt sted, men opbevares for en sikkerheds skyld på køl efter åbning (måske ikke nødvendigt når der er konserveringsmiddel i - men jeg gør det nu alligevel).

Konklusion:

Den smager helt sikkert godt, men det er måske lidt svært at identificere at det er blommer der er i (det er i hvert fald konklusionen da vi fik den ordentligt smagt på arbejde i går). Men den er som sagt god, med et lille friskt strejf af citron - jeg ved ikke om druerne egentlig gør noget for smagen (legede lidt med tanken om at lave en ren druemarmelade af de sidste for at se hvordan det bliver, men nu har jeg næsten spist dem, så det må blive en anden gang), men om ikke andet giver de en fin farve til de forholdsvis lyse blommer.
Og så er det nemt.

Opskrift: Appelsinmarmelade med chili

Som nævnt her blev der, udover limonade, også lavet appelsinmarmelade i går.
Jeg fandt en opskrift hos Canningwithkids, hvor der også skulle habanero chili i, og det var jo lige noget der passede mig - habanero havde jeg dog ikke, så det blev i stedet til et par andre små røde nogen fra fryseren.
Dem puttede jeg i krydderikuglen, som jeg dermed fik indviet - primært for at undgå at chilifrøene kom med i marmeladen.

Jeg brugte noget mindre sukker end i den oprindelige opskrift - måske derfor blev marmeladen også ret tynd, så måske jeg skulle vælge at kalde det syltetøj i stedet.
Canningwithkids skriver ikke noget om at blende marmeladen, men det gjorde jeg altså med stavblenderen, da marmeladen var kogt færdig, da jeg ikke er så vild med alt for store stykker appelsinskal.

Appelsinmarmelade med chili:
ca. 1½ liter

½ kg øko/usprøjtede appelsiner med skræl, vaskede og skåret i tynde skiver
saft og fintrevet skal af ½ citron
6,25 dl vand
6½ dl sukker
2 små røde stærke chili inkl. frø - der prikkes lige lidt huller i

Appelsinskiver, citronsaft og -skal og vand bringes i kog i en gryde, og koger ved svag varme i ca. 40 minutter, mens der røres jævnligt. Chili puttes i krydderikugle eller en gazepose og koger med i yderligere 30 minutter mens der stadig røres jævnligt.
Krydderikuglen fjernes, der skrues op for varmen og sukker tilsættes. Kog ved høj varme i ca. 10 minutter indtil marmeladen (forhåbentlig) begynder at tykne.
Tjek enten med et sukkertermometer at temperaturen har nået ca. 105 grader - eller lav marmeladeprøven. Hæld lidt marmelade på en kold tallerken og lad den køle lidt af. Træk en finger igennem marmeladen. Hvis den ikke løber sammen, skulle den være færdig.
Hæld marmeladen på skoldede, spiritusskyllede glas med det samme (fyld op til ca. 2 cm fra åbningen) og sæt låg på. Efter åbning opbevares marmeladen i køleskab.

Konklusion:

Som nævnt - noget tynd i konsistens, men smagen fejler ikke noget - den er frisk og sommeragtig, og lige tilpas blendet til min smag, så skallen ikke smager for bitter.
Den er egentlig ikke stærk i smagen, så den kunne nok godt have tålt en enkelt habanero chili - men det må blive en anden gang.

Opskrift: Henkogt tomatmarmelade med abrikos og chili

I fredags fik jeg lavet endnu en ordentlig portion semi-tørrede tomater (denne gang to plader ved varmluft - det kan så IKKE anbefales, for det tog næsten 9 timer, før de sidste var klar - godt jeg gik i gang i god tid), men der var stadig masser tilbage, så jeg bestemte mig for at lave noget tomatmarmelade, som jeg havde set en opskrift på fornylig i Familie Journalen.

Vi skal holde fødselsdag i starten af september, og regner med at starte med lidt ost, oliven, kiks og brød, og marmeladen skulle passe godt til ost, så der kan den passende blive brugt.

Jeg fandt flere forskellige opskrifter på nettet også, så min version er en blanding af 3-4 opskrifter.

Henkogt tomatmarmelade med abrikos og chili:

ca. 1 liter

100 g tørrede abrikoser i små tern (sættes evt. i blød først, hvis det er de helt tørrede der anvendes - dem jeg brugte var lidt bløde, så det var ikke nødvendigt her)

1 kg cherrytomater, blendede, men ikke helt til "smat"

½ rød peber i små tern

2 små røde chilifrugter (blendes sammen med lidt af tomaterne, eller hakkes meget fint)

1 dl rødvinseddike

revet/finthakket skal af 1 appelsin

saft af ½ appelsin

saft af ½ citron 

2 tsk vanillesukker

750 g sukker

1 tsk salt

friskkværnet peber

2 tsk rød Melatin uden konserveringsmiddel

2 spsk sukker

spiritus til skylning af glas

Abrikoser, tomater, peberfrugt, chili, eddike, skal og saft, vanille og sukker blandes i en gryde, og bringes i kog. Simrer ved svag varme i ca. 20 minutter. Smag til med salt og peber.

Melatin blandes med sukker, hældes i marmeladen under omrøring og koges med i 2-3 minutter. Lav evt. en test af konsistensen, ved at hælde lidt marmelade på en tallerken og stille den i fryseren et par minutter. Hvis konsistensen virker rigtig og marmeladeagtig, er den færdig.

Hæld marmeladen på skoldede og spiritusskyllede glas (hvis der skal henkoges, skal der være 2-3 cm luft op til glassets kant), og luk dem til med det samme.

Opbevares i køleskab, eller henkoges for længere opbevaringstid.

Henkogning (metode fundet her):

Glassene sættes i en bradepande, og der hældes et par cm vand i bradepanden, som sættes i en kold ovn. Glassene må ikke røre ved hinanden.

Ovnen tændes på 120 grader, og når den er varm, skal glassene stå i mindst en time - jeg lod dem stå i ca. 75 minutter.

Efter mindst en time slukkes ovnen, og glassene bliver stående i ovnen til de er afkølede. Opbevares derefter mørkt og køligt.

OBS: Jeg brugte glas med patentlåg, som skal være lukkede hele vejen igennem - hvis man bruger glas med skruelåg, skal man huske at låget ikke må være skruet helt på under henkogningen, da man risikerer at glasset eksploderer. Først når ovnen slukkes, skal lågene skrues helt på, hvorefter glassene afkøler i ovnen.

Konklusion:

Jeg har testet marmeladen på en enkelt ostemad, og den virker ok. Der er jo meget sukker i, så den er temmelig sød, og smager måske ikke så meget af tomater som man kunne tænke sig - men jeg tror den vil være udmærket til et ostebord, og måske også til kød eller i en sandwich.

Billeder:

Abrikoser snittes

Tomater blendes let

Marmeladen koger

Så har jeg også prøvet at købe Melatin for første gang i mit liv

Marmelade på en hvidløgssmøreost

Klar til henkogning

Opskrift: Pæremarmelade med safran og chili

Flere billeder længere nede

Vi var ude og hjælpe til Bonussønnens' fødselsdag for klassen i går eftermiddags (og er du da tovlig hvor sådan en 5. klasse kan larme! Heldigvis fik hans mor og jeg dem sendt ud med far og bonus-far og spille stik-bold da de havde spist, så vi kunne få lidt fred og ro til at rydde op, og hvile ørerne), og hans mor og bonus-far har et kæmpe pæretræ i haven, med en masse små, gode pærer. Der var allerede rigtig mange der var faldet ned og bare lå som nedfaldsfrugt, og da de ikke selv kunne bruge alle dem der var tilbage på træet, fik jeg lov at tage en pose med hjem. Jeg har nemlig i et stykke tid haft lyst til at forsøge mig med selv at lave marmelade, efter at jeg i en Dansukker brochure fandt opskriften på pæremarmelade med safran og chili. Så det kunne meget passende blive i dag.

Opskriften lød sådan:

1 kg modne pærer

1/2 g safran

1 rød chili

3 dl Dansukker Lys Sirup

3-5 dl Dansukker Syltesukker

Skræl pærerne. Del dem, og fjern kernehuset. Skær dem i tynde skiver, og kom dem i en kasserolle sammen med safran og lys sirup. Lad blandingen koge under låg i 5-10 minutter. Skyl i mellemtiden chilien, del den, og skær den i meget små stykker. Læg chili og syltesukker i gryden, og lad det koge i yderligere 2 minutter. Hæld blandingen på varme, rene glas. Opbevares koldt. Denne marmelade er god til blandt andet ost eller ristet brød.

Her er mine tilrettelser:

- Jeg havde i alt 1330 gram pærer efter at kernehus var fjernet. Jeg skrællede dem ikke, mest fordi jeg ikke gad (de var meget små, så det ville have taget det meste af eftermiddagen, plus alt for meget ville gå til spilde, når man skræller frugt som jeg gør).

- Jeg delte pærerne i to portioner - med den første portion fulgte jeg mere eller mindre opskriften i forhold til mængden, dvs. kogte pærer med sirup og safran (dog i ca. 15 i stedet for 5-10 minutter), og tilsatte chili og syltesukker og kogte i yderligere ca. 10 minutter. Jeg syntes dog ikke at pærerne kogte særlig godt ud, selvom de egentlig var bløde nok (måske var det fordi jeg ikke havde skrællet dem), så jeg endte med at give portionen en hurtig omgang med stavblenderen - dog ikke helt til mos, men så der stadig var lidt større stykker i. Det gav en noget bedre konsistens.

- Efter at have smagt på marmeladen tilsatte jeg saft fra 1½ limefrugt, da jeg syntes den var MEGET sød! Det hjalp lidt.

Der var indkøbt nye henkogningsglas til lejligheden (faktisk tog Lækkermåsen det pæne tøj på, og tog med ind i Mathias-centeret for at købe dem - det er store ting på en lørdag formiddag), så de blev skyllet i varmt vand først, og derefter Atamonblanding, og så kom den færdige marmelade i mens den stadig var varm, og låget blev lukket til.

Den anden portion puttede jeg i bagemaskinen - den er nemlig så fiks at den har et marmeladeprogram, hvor den både rører og koger, så jeg var lidt spændt på om det virkede godt nok. Jeg undlog her at tilsætte sirup, for at se om det kunne gøre den lidt mindre sød.

Efter at marmeladeprogrammet var færdigt, var det som om at pærerne slet ikke var møre, så jeg gav portionen en omgang i gryden også, måske ca. 15 minutter. Også her tilsatte jeg lidt limesaft, da den stadig var meget sød.

I denne portion tilsatte jeg også ½ tsk Atamon udover at skylle glasset i det - dette pga. den lidt mindre sukkermængde, så jeg vil gerne være sikker på at det kan holde sig - også selvom det ikke lige står i køleskabet.

Konklusion:

Marmeladen smager rigtig godt på franskbrød med smør, og jeg kunne også godt forestille mig at den er god til nogle oste. Igen, den ER meget sød, men det skal sådan en marmelade jo nok være. Nu får vi se hvor meget vi får spist af den - jeg har i hvert fald ikke mistet lysten til at forsøge mig med marmelade igen - så må jeg håbe at der er nogle andre venlige sjæle der vil kaste noget mere frugt i nakken af mig (skal IKKE forstås bogstaveligt).

Mht. skrællen, så er jeg glad for at jeg ikke brugte det meste af eftermiddagen på at fjerne den. Den giver lige en smule bid, og så kan man se den grønne farve fra skrællen i marmeladen, også selvom den blev blendet, og det ser faktisk pænt ud. Så hurra for dovenskaben i dette enkeltstående tilfælde.

Næste gang vil jeg nok også bruge mindst dobbelt så meget rød chili (eller en anden type chili der smager af bare en lille smule), da det faktisk ikke kan smages - og vi er jo nogle chili-dogs.

Billeder:

En halv pose små pærer klar til tilberedning

Skåret ud og blandet med sirup og safran

I kog med syltesukker og chili

Den færdige marmelade

I glas

Lidt svært at få den rigtige farve med, men her uden blitz

Og på et stykke franskbrød, frisk fra bageren