Efter at have overværet DM i grill i forbindelse med Weber Camp 2009, skulle vi have afprøvet opskriften på vinderen af burger-kategorien, som blev fabrikeret af Kim.
Så den kommer her:
DM-burger:
500 g oksekød 3-7%
1 æg
½ dl ketchup
1 spsk æblecidereddike
1 tsk løgpulver
1 tsk hvidløgspulver
1 spsk groft salt (bøfferne bliver ret saltede af den portion, så næste gang vil jeg nok sætte det ned til 2 tsk)
1 tsk peber
50 g revet gouda eller cheddarost (opskriften sagde gouda, jeg brugte cheddar)
1 spsk hakket frisk timian
Alle ingredienserne røres sammen (jeg brugte røremaskinen) og hviler mindst 1 time i køleskab. Formes til bøffer og steges på grillen (selvfølgelig) i 3-5 minutter på hver side, alt efter tykkelsen.
Jeg formede bøfferne med min Tupperware bøfformer, og trykkede dem så lidt ud så de blev lidt fladere, da vi bedst kan lide de ikke er for tykke.
DM-burgerdressing:
2 dl craime fraiche 18%
1 dl ketchup
25 g hakket rødløg
25 g hakkede syltede rødbeder
1 spsk paprika
½ tsk cayennepeber
1 tsk dijonsennep
Alle ingredienserne røres godt sammen og trækker i køleskabet i gerne minimum en time.
Vi brugte færdigkøbte burgerboller (jeg kan ikke huske fabrikatet, men de er lavet med durumhvede og er temmelig store. De bliver rigtig gode og ikke så tørre som de mindre færdigkøbte).
Burgeren samles med det ønskede tilbehør - vi brugte agurk, tomat, løg og fetaost, men man kan selvfølgelig bruge flere grøntsager hvis man ønsker det.
Konklusion:
Rigtig god burger, hvor bøffen virkelig smager af noget - dressingen er også som den skal være, lidt a la Fars Nylon (Thousand Island), og så ved man hvad der er i, i stedet for en kunstig købedressing.
Billeder:
Farsen klar til at blive rørt sammen
De færdigformede bøffer
Tilbehøret
DM-dressing
En færdig burger
På billedet ser det ud som om du også har kommet mel i bruger-blandingen, men det er ikke nævnt i ingredienslisten?
SvarSletHej Tommy
SvarSletDer er faktisk ikke mel i opskriften - det der ligner er bare løgpulver, hvidløgspulver og salt, så opskriften skulle være rigtig nok :-)
Syltede agurker er et must!
SvarSletHenrik: Normalt er jeg enig - men det var ikke lige med i denne opskrift :-)
Slet