onsdag den 30. juni 2010

Kagedåser og modermærker

Jeg har i et stykke tid været på udkig efter nogle kagedåser i firkantet form, som samtidig ikke måtte være for høje, da de skal kunne stå i en køkkenskuffe. I dag var jeg i Rema og se nu bare her hvad jeg fandt:


De passer faktisk så godt ind i køkkenet, at jeg kunne finde på at have dem stående fremme - men det vil nok afføde en vis protest fra husets øvrige beboer - så derfor er det godt de også kan være i skuffen.
De var der også i en højere udgave, men dem her var perfekte, og til 19 kr. pr. stk. var det lige til at overkomme. Og så signalerer den ene endda BBQ!!

On a more serious note...

I nat mistede vi en af vores naboer - han døde af kræft, som udviklede sig meget aggressivt de sidste 3 uger, og ingen havde vist forventet det ville gå så stærkt. Faktisk skulle han have været hjemme i dag, men i stedet sov han ind i nat.
Han og hans kone er/var som en slags reserve-forældre/bedsteforældre (aldersmæssigt midt i mellem) for os, og jeg vil savne hans selskab, alle hans historier og gode humør.
Og så lige et opråb - kræften han led af var modermærkekræft, men hans egen læge havde i lang tid sagt at de pletter på hans arm, de betød ingenting.
Først da han fik en knude under armen kom han til undersøgelse og fik det konstateret, og så bredte det sig hurtigt til lungerne, hvilket gjorde at han havde svært ved at trække vejret de sidste 2-3 uger, og som nok også gjorde at det gik så hurtigt til sidst.

Så derfor - hvis et modermærke begynder at se mistænkeligt ud, SÅ FORLANG FOR GUDS SKYLD AT DET BLIVER UNDERSØGT!!!
R.I.P. - håber du kan trække vejret der hvor du er nu...

søndag den 27. juni 2010

Ferie ferie ferie

har vi ikke endnu - men i denne uge har vi rimelig impulsivt bestilt en tur til Kreta, hvor vi skal bo på dette lille hotel lidt vest for Chania:

http://www.bravotours.dk/rejsemaal/Grakenland/Kreta/Kato-StalosAgia-MarinaPlatanias/Lejligheder-Apelia/

Vi havde egentlig bestemt at vi skulle på biltur i Tyskland/Holland området, og så bare vente og se hvornår vejret passede til en tur, og hvilke hoteller vi kunne finde - men efter at have hørt lidt mere til at nogle venner skulle til Kreta, blev idéen om en tur sydpå egentlig mere tillokkende. Så efter lidt planlægning med hvordan det passede at vi kunne få Tobias med, så endte det med at vi bestilte hotellet. Det ligger ca. 500 meter fra vennernes hotel, så det skulle blive nemt at mødes og gå ud og spise eller tage på udflugter sammen, og nu er jeg så småt begyndt at glæde mig rigtigt.
Altså ikke at jeg ikke gjorde det lige så snart vi bestilte, men det skal som regel lige synke ind nogle dage, inden det rigtig bundfælder sig. Så mærkeligt er jeg bare indrettet, m'kay?!

Nå men eftersom hotellet ingen forplejning har - som i overhovedet! - så bliver der rig mulighed for at komme ud på de rigtige restauranter og prøve noget mad. Sidste år på Rhodos var med all inclusive, så det var lidt begrænset hvor meget variation der var - men i år glæder jeg mig til forhåbentlig at prøve noget mere autentisk græsk. Feks. skordalia som jeg lige så en opskrift på i Søndag - og så masser af god tzatziki, oliven og feta...

lørdag den 26. juni 2010

Guldbryllup med mad fra (vistnok) Glashuset i Ikast

I går var vi til guldbryllup i familien, og vi fik rigtig lækker mad, som vist nok kom fra Restaurant Glashuset i Ikast (jeg skriver vist nok, fordi jeg fik forklaringen under en dans med guld-gommen, og jeg er ikke helt sikker på om det var fra selve restauranten eller fra nogen som tidligere har haft med den at gøre - men Glashuset blev i hvert fald nævnt!)

Vi fik en fantastisk fisketallerken som forret - jeg har sjældent set så imponerende en anretning (men jeg er så også rimelig nem at imponere):


Der var brød, en sprød kiks med laksemousse og (gætter jeg på, størrelsen taget i betragtning) vagtelæg - nedenunder en blåmusling, og en stor reje i glas med lidt spirer


En helt tynd knækbrøds-sprød kiks af en slags med noget ost på, den hvide skål med tun-carpaccio, parmesanost og oliven, og nederst en hel jomfruhummer


Til venstre rejer i pesto, og til højre ristet hvid fisk (kunne muligvis være hellefisk, uden at jeg er ekspert) i en slags dressing med grønne asparges nedenunder


Der var noget for enhver smag, og jeg spiste det hele, bortset fra muslingen - dem har jeg det altså ikke helt godt med...

Hovedretten var oksemørbrad med ovnstegte kartofler, svampesauce (og her snakker vi store stykker og hele svampe), 4 forskellige salater og en form for tzatziki, og 3-4 forskellige slags hjemmebagt brød med smør
Fra venstre øverst er det en salat med bla. broccoli og æbler, som smagte fantastisk pga. dressingen som jeg desværre ikke kunne identificere nærmere - en salat med tomater i en cremet peberrodsdressing, tzatzikien, en salat med pærer, fetaost, ruccola, soltørrede tomater og sprødristet pølse (måske chorizo), og til højre en salat med ananas og måske blomkål eller hvidkål - den var jeg ikke helt vild med da den var en anelse bitter


Men ellers alt sammen meget lækkert og ikke så gammeldags som man godt kunne have "frygtet" fra et guldbrudepar - stor ros for det!

Desserten var hjemmelavet islagkage (måske med nødder i) med marcipantop, to slags sorbetis, og friske og halv-syltede bær


Og så lige et billede af de flotte borddekorationer som parrets datter havde lavet - pæoner og roser i smuk symfoni (de to blomster gik igen i æresporten, hvis ikke jeg husker helt galt)


Alt i alt en super god fest hvor der var godt gang i dansen og snakken, og festen blev holdt i perfekte omgivelser ude på landet i et lejet festhus, lige ned til en sø - så der var god mulighed for at trække frisk luft (og røg i lungerne) ind i mellem retterne, uden at genere naboer med musik eller snak. 
Natmaden er der ingen billeder af, og det var også aftenens eneste kritikpunkt - det var boller med pålæg, og pålægget slap simpelthen op allerede efter første runde, så jeg tror måske det ikke var alle der fik hvad de kunne have spist. Lidt synd, men det var jo ikke noget festens hovedpersoner kunne gøre for.

Opskrift: Syltede agurker / agurkesalat med variationer (og chili)


Jeg er det sidste stykke tid stødt på flere udgaver af syltede agurker, eller agurkesalat, om man vil, og har også haft lyst til at prøve selv. Men der skulle 3 hele og 2 halve agurker i køleskabets grøntsagsskuffe, plus en opskrift fra en kollega til, før det blev til noget.
Som regel kan jeg aldrig huske om vi har mere agurk når jeg er ude og handle, og da det er et must i bonussønnens madpakke, så ryger der tit en ekstra med. Og når de så ligger i skuffen kniber det med at få brugt en hel, før der tages hul på en ny. Derfor de lidt ukurante antal.

Any-ho - førnævnte kollega snakkede fornylig om en opskrift hun havde forsøgt sig med, hvor agurkerne overhældes med kold eddike, salt og sukker, og nærmest ikke andet, og derefter skulle rå-sylte i køleskabet i 14 dage inden de kan spises. Det syntes jeg lød tilpas besværligt til at det måtte forsøges. Agurkerne skulle desuden skæres i tykkere skiver end normalt, og der kommer lidt mere bid i dem, så det kunne være spændende at prøve. Ikke fordi vi er voldsomt store forbrugere af syltede agurker - men alle de tomme glas i skufferne skal jo have en tilstedeværelses-berettigelse på et tidspunkt.

For nu at have noget at sammenligne med om 14 dage når de er klar, så lavede jeg også en "almindelig" udgave - så får vi se hvad der er bedst. Opskriften til denne er lidt et miks af Klidmosters version, en udgave fra en grillklub som jeg ikke kan linke til, og et udklip fra Familie Journalen 29/2008.

Rå-syltede agurker/agurkesalat:
Den rå-syltede klar til køleskabet -
her to dage efter er alt sukker og salt opløst
passer til et stort købe-glas hvor der vistnok har været rødkål i (etiketten er pillet af, så jeg kunne ikke lige se hvor meget den rummede, og jeg glemte at måle) - portionen er halv i forhold til opskriften jeg fik, men det kan man jo tilpasse som man vil

1½ stor agurk, i alt ca. 500 g, vasket og enderne skåret af, derefter skåret i skiver på ca. 2-3 mm
50 g groft køkkensalt
250 g sukker
1/4 l lagereddike
evt. dildskærme hvis man har nogen (det havde jeg så ikke)
7-8 små røde chilifrugter (jeg brugte nogle jeg havde syltet) - skåret halvt over

Sylteglasset med låg vaskes grundigt af, og varmes op i en 140 g varm ovn i ca. 20 minutter så evt. bakterier slås ihjel. Jeg skyllede desuden glasset i en atamon-blanding for at være på den sikre side, men jeg er godt klar over at det er upopulært hos mange!.
Agurkeskiverne lægges lagvist i glasset sammen med chilifrugter; salt og sukker hældes over, og til sidst hældes eddiken i - husk at de redskaber man bruger til at måle og veje og øse op med, også skal være helt rene.
Låget skrues godt fast, og glasset vendes derefter på hovedet nogle gange så sukker og salt kan fordele sig., og det hele bliver gennemvæddet.
Agurkerne skal nu trække i køleskab i 10-14 dage, og 1-2 gange om dagen vendes glasset igen, så agurkerne bliver godt blandet med lagen.
Bør opbevares på køl efter åbning.
Jeg ved ikke hvor længe agurkerne kan holde sig efter de er færdige, men det må komme an på en prøve.

Varmsyltede agurker/agurkesalat:
passer nogenlunde til samme størrelse glas som ovenfor

1½ dl vand
3 dl lagereddike
3/4 tsk salt
8 spsk sukker (1,2 dl)
30 peberkorn - 10 sorte, 10 røde og 10 tørrede grønne - og nej det har sikkert ingen som helst relevans for smagen, men jeg har kun en peberblanding, så jeg kunne jo lige så godt bruge alle farverne.
1½ stor agurk, i alt ca. 500 g, vasket og enderne skåret af, derefter skåret i skiver på ca. 2-3 mm (til denne portion brugte jeg min Börner Deko-Star bølge-skære-fætter, som laver bølgefacon i skiverne - endelig har dét redskab også vist sin eksistensberettigelse).
2 store chilifrugter af ubestemt styrke (jeg brugte nogle syltede nogen jeg har fået af en nabo - de minder lidt om habanero i facon, men jeg ved ikke om det er dem)

Kog en lage op af vand, eddike, salt, sukker og peberkorn, til sukker og salt er opløst. Køl lagen en smule ned, så den ikke er spilkogende.
Sylteglas forberedes på samme måde som ovenfor, og agurkeskiverne lægges i glasset sammen med chilifrugterne. Lagen hældes over mens den stadig er varm.
Låget skrues godt fast med det samme, og når glasset er kølet lidt ned sættes den i køleskab og trækker et døgns tid. Hvis man laver tyndere skiver kan man sikkert nøjes med mindre trækketid, men jeg kan godt lide at der er lidt bid i.
Opbevares for en sikkerheds skyld i køleskab efter åbning.

Konklusion:

Eftersom det var i torsdags jeg lavede begge udgaver, og den første skal trække i 14 dage inden test-smagning, så ved jeg af gode grunde ikke endnu hvordan den bliver.
Men den varmsyltede blev testet i dag på en mad med varm leverpostej, og det var en succes, hos os alle tre! (begge husets mænd kan ikke lide agurk i burgere, men på hotdogs og sådan en lever-ståhej-mad, så duer det åbenbart bare).
Agurkeskiverne havde stadig bid pga. tykkelsen, og der var et godt stærkt pift af chilien (nogle i familien vil nok kalde det mere end et pift, men vi er jo ved at være lidt hærdede).
Jeg tør absolut godt lave agurker igen når det både er så nemt og hurtigt, og resultatet bliver så godt.

søndag den 20. juni 2010

Opskrift: Verdens Bedste Brød - nu som no-knead flutes



Jeg har tidligere forsøgt mig med Verdens Bedste Brød, også  med lidt variationer i meltyperne.
Denne weekend havde jeg sat mig for at prøve igen, og det blev denne gang til en slags flutes-version i stedet, for at se om det kunne udgøre en  værdig erstatning for de dyre købe-brød/flutes.
Jeg fulgte samme opskrift som i ovennævnte link, men fremgangsmåden er ændret lidt i forhold til at lave et helt brød, så opskriften kommer igen her.


Verdens Bedste Brød - nu som no-knead flutes:
2 stk.


ca. 7 dl mel 
1/4 tsk tørgær
1 1/4  tsk salt
ca. 3,75 dl lunkent vand



Bland mel, salt og gær i en stor skål, tilsæt vand og rør det hurtigt sammen med en grydeske. 
Lad dejen hæve på køkkenbordet i 12-18 timer tildækket med plasticfilm, så fugten i dejen bevares (eller i 6 timer hvis man bruger dobbelt mængde gær. Jeg bruger i øvrigt en plasticbadehætte til at sætte over skålen så den lukker tæt).
Bemærk at dejen hæver temmelig meget, så brug en stor skål!
Hæld dejen ud på et meldrysset bord (brug evt. groft durummel, da det ikke hænger så meget i bordet, og desuden giver et lidt rustik udseende til brødene), og fold den sammen ind over sig selv 3-4 gange med en stor dejskraber.
Lad den hvile tildækket i 15 minutter.



Her er 1 1/2 portion af dejen delt i 4
til brød der skulle bruges til bruschetta
 - de er skåret med en skarp kniv og drysset med oregano
Del forsigtigt dejen i to eller tre, form delene løseligt til flutes uden at ælte for meget, læg dem på en meldrysset bageplade, og dæk til. Her skal de hæve endnu 2 timer.
Grillen (eller ovnen) varmes nu op til ca. 250 grader (alt efter hvor højt den kan komme op) - bruger man ovnen varmer man en ekstra bageplade op i ovnen - bruger man grill, varmer man en bagesten og bageplade op i grillen (har man en bagesten til ovnen bruger man bare den) - og når temperaturen er nået og hævetiden er gået, sættes bagepladen med flutes ovenpå den varme bageplade, og bager i ca. 20-30 minutter, til de har en pæn brun farve og sprød skorpe. De kan evt. pensles med lidt mælk for at få en lidt mere blank overflade.
Flutes'ne tages af bagepladen og køler af på en rist. Jeg forsøger mig denne gang med at fryse dem begge, og de var stadig en smule lune da jeg kom dem i posen og lukkede til, men jeg ventede med at putte dem i fryseren til de var næsten helt kolde.


Konklusion:


Super lækre flutes, som har de helt rigtige "lufthuller", som man normalt kan betale i dyre domme for. Jeg tror allerede at næste lørdag/søndag er afsat til at bage en ordentlig skudefuld, så der kan komme flutes i fryseren til resten af sommerens (hvis der kommer nogen) grill-menuer.
Jeg vil næsten vove at påstå at disse flutes er fuldt på højde med feks. de koldthævede baguettes man kan købe i Bilka, og som jeg synes er rigtig gode - og så koster de kun en brøkdel af penge i forhold til, og tager næsten ingen effektiv tid at lave.
Jeg håber de dyre købeflutes er kommet i kurven for sidste gang!

Opskrift: Grillede kyllingelår med nye løvstikke-kartofler og grov tzatziki med mandler og chili


I onsdags snusede jeg en tur rundt i Lidl på jagt efter noget til aftensmaden, og valget faldt på en bakke ferske kyllingelår, en pose nye Samsøkartofler, og tzatziki af almindelig 1,5% yoghurt (Lidl havde, lidt overraskende, både græsk 10% yoghurt og almindelig 1,5%, så valget faldt altså på den mest fedtfattige udgave). Jeg havde lyst til at prøve lidt nyt mht. tzatzikien, så der røg lidt rød chili i, sammen med nogle hakkede mandler.

Grillede kyllingelår:

1 bakke friske kyllingelår
krydderi efter ønske (jeg brugte en Weber kyllinge-blanding, købt i USA)

Lårene krydres på begge sider, evt. bare med salt og peber, og lægges på en rist over en foliebakke eller et fad.
Grilles ved god varme i ca. en time, til skindet er sprødt og kødsaften klar.

Løvstikke-kartofler:

1 pose nye kartofler (ikke for store)
2-3 stængler løvstikke skåret i mindre stykker
salt
olivenolie

Kartoflerne skrubbes/skylles rene, og koges sammen med rigeligt salt og løvstikkestænglerne i 5-6 minutter.
Lægges derefter i et fad eller foliebakke sammen med løvstikkestænglerne, lidt olie og groft/flagesalt, og grilles færdige i ca. ½ time ved god varme. Vendes jævnligt så de bliver jævnt brune.

Grov tzatziki med mandler og chili:

½ liter yoghurt naturel 1,5%
3/4 agurk, delvist skrællet og revet på den grove side af rivejernet (delvist skrællet, fordi jeg gerne vil have den mørkegrønne farve med, men samtidig ikke for meget af den lidt seje skræl)
1-2 tsk salt til udvanding af agurkerne
2 fed finthakket hvidløg
2 små finthakkede røde chilifrugter, evt. uden kerner
2 håndfulde grofthakkede mandler (evt. ristet på panden eller i ovnen først - hvis man er allergisk overfor birkepollen lige som mig, og dermed heller ikke er for gode venner med rå mandler og nødder, kan det være en god idé med opvarmningen først - men jeg tog dem som de var denne gang, og spiste ikke for meget af tzatzikien)
salt og friskkværnet peber

Den revne agurk lægges i en sigte og drysses med salt - sættes til afdrypning en times tid.
Det sidste vand presses let ud af agurkerne, og de blandes i yoghurten sammen med de øvrige ingredienser.
Trækker på køl til serveringen, gerne 1-2 timer, og smages endeligt til med salt og peber.

Konklusion:

Kyllingelårene blev faktisk temmelig gode - skindet blev ikke 100% sprødt, men det har jeg nu aldrig haft meget held med, så det forventede jeg heller ikke. Men kvalitetsmæssigt var det de bedste lår vi har fået i et stykke tid, så dem tør jeg godt købe igen.
Kartoflerne fik (jeg fristes til at sige som sædvanligt - der er bare et eller andet med mig og kartofler, hvad enten det er kogning eller stegning, der ikke spiller for godt sammen) for meget - det er lige med at få afpasset tiden på grillen sammen med kyllingen, og det lykkedes altså ikke helt denne gang. Men de smagte ok, selvom de var noget bløde indeni.
Jeg fik tippet med at koge/stege dem med løvstikke på Weberklubben, og det giver altså en fantastisk smag jeg slet ikke havde forventet. Eller - nu var det 2. gang jeg lavede dem, så jeg vidste det godt denne gang. Men sådan et par stængler løvstikke giver meget smag, og når man steger det med i fadet, bliver de nærmest friturestegt pga. olien - og jeg kunne derfor spise løvstikkebladene med stor fornøjelse - prøv det!
Tzatzikien fik godt med bid - både konsistensmæssigt med mandlerne, og smagsmæssigt med chilien - og det var en velkommen variation af den almindelige udgave, så den kan jeg sagtens finde på at lave igen. Næste gang måske oven i købet med lidt mere chili. Jeg valgte ikke at afdryppe yoghurten pga. tidsmangel, så selvom den blev noget tyndere end hvis den var lavet med græsk yoghurt, så synes jeg ikke det gjorde noget. Det er trods alt smagen der er hovedsagen, og ikke om den er tynd eller tyk (lidt ligesom at det er det indre der tæller, og ikke udseendet på mennesker, iggå).

Billeder:

Krydrede kyllingelår


Grov og farverig tzatziki


Løvstikkekartofler


Min tallerken


Man kan næsten se hvor sprøde løvstikkebladene bliver (nogle af dem blev dog lidt for sorte, men dem der stadig var grønne smagte godt)


Grill-arrangement med tigerrejer i chili og hvidløgsolie, fyldt svinemørbrad med bagte kartofler, pastasalat med soltørrede tomater, fetadip og hvidløgssmør, og grillede æbleringe med marcipan og chokolade

I fredags lagde vi hus til et før-sommerferie-afslutnings-arrangement for Lækkermåsens nærmeste kolleger. Der kom 11 personer (udover os selv - hvilket vil sige at vi sad 13 til bords. Gisp! Men som den ene af dem sagde, så havde han kun en halv hjerne, så det gik nok alligevel...), og vi havde fastlagt en grill-menu, som Lækkermåsen og en kollega købte ind til. Alle hjalp desuden lidt til med madlavningen, så det var nogenlunde overkommeligt (hvis man lige ser bort fra at vi har knoklet hele ugen for at blive færdige med indkørsel, få ryddet op, gjort have pæn og gøre rent indenfor - men så er det da gjort, og vi holder fri resten af weekenden med god samvittighed!)

Forretten blev:

Grillede tigerrejer i olie:
13-14 personer



1200 g rå tigerrejer, optøede og afskallede, men med hallefinnen tilbage (vi brugte princip! rejer, da vi har prøvet dem før, og vidste at de var gode i smag og konsistens)
7-8 fed finthakket hvidløg
4-6 små stærke røde chilifrugter, finthakkede
en god portion olivenolie så rejerne var næsten dækkede i fadet

Rejerne blandes godt med olie, hvidløg og chili i et grill-egnet fad, og grilles ved god varme i 10-15 minutter, til de skifter farve og bliver lyserøde.
Serveres med godt brød, en citronbåd og noget af olien til at dyppe i.

Hovedret var:



Fyldt svinemørbrad - vi lavede 3, og der var en hel i overskud

Bagekartofler - vasket, kryds skåret i toppen og bagt ved 200 grader varmluft i knap 1½ time


Hjemmelavet hvidløgssmør - som jeg ellers synes jeg har postet en opskrift på en gang, men nu kan jeg ikke finde den. Men jeg brugte:
1 pakke blødgjort smør
saft af ½ limefrugt
en håndfuld friskhakket basilikum
2 fed finthakket hvidløg
friskkværnet peber
en stor finthakket soltørret tomat i olie
Blandes godt og fyldes i små skåle, eller rulles til en rulle, som stilles på køl til serveringen.

Pastasalat med soltørrede tomater - fulgte nogenlunde samme opskrift, men brugte basilikum i stedet for persille i dressingen. Jeg lavede dobbelt opskrift til ca. 1½ pose pasta á 500 gram - og der var aaaaalt for meget! Men det var nok også fordi der var bagekartofler til.

Fetadip:
1 hel blok god fetaost
ca. 1½ dl mælk
2-3 store håndfulde finthakket purløg
friskkværnet peber
Fetaost blendes med mælk til det har en passende konsistens. Purløg blandes i, enten finthakket på forhånd, eller også skal det være i en blender/minihakker, som ikke kværner purløget helt i smadder. Så risikerer man nemlig at den bliver bitter i smagen, og det oplevede jeg sidste gang, hvor den blev blendet til osten blev helt grøn.
Men der var flere der snakkede om at den ville de selv prøve at lave, og skålen blev tømt, så denne gang var den en succes.

Desserten fandt vi i en brochure fra Odense Marcipan, og den findes også online her:

Grillede æblesandwich:



2 skiver æble pr. person på ca. 1-1½ cm tykkelse (opskriften siger 4, men vi nøjedes med 2 da folk var ved at være godt mætte). Hvis man stikker kernehuset ud først, risikerer man at chokoladen smelter igennem hullerne, så man kan evt. lade kernehuset være, og så "spise udenom" dem
1 skive marcipan pr. person på ca. 1 cm tykkelse
en skive pålægschokolade pr. person - deles i to

Ovenpå en skive æble lægges en halv skive chokolade, derpå marcipanskiven, så chokolade igen, og til sidst endnu en skive æble. "Sandwichen" smøres med smeltet smør på den ene side, som lægges nedad på grillristen, og derpå smøres den anden side med smør.
Æblerne grilles i ca. 4-5 minutter på hver side, alt efter tykkelse, til de er møre og chokoladen begynder at smelte.
Serveres med vanilleis.

Konklusion:

Forret: Det er første gang vi selv laver rejerne på denne måde, men vi har dog smagt dem før. De er under alle omstændigheder gode - og olien kan man uden problemer bruge til at dyppe noget brød i bagefter. Ikke fordi jeg stod og gjorde det i køkkenet, efter at fadet var sat ind, eller noget.
Hovedret: Mørbraden blev god som (næsten) altid. Bagekartoflerne smagte jeg ikke, men pastaen og fetadippen og hvidløgssmøret var også som det skulle være.
Dessert: Nem og lækker dessert, som sagtens kan klargøres i god tid - dog skal man passe på ikke at skære æblerne i for tykke skiver, da de så er noget længere om at blive møre. Som nævnt vil jeg nok overveje ikke at fjerne kernehuset hvis jeg skal lave dem igen, da der så noget nemmere kan fyldes mere chokolade i.

mandag den 14. juni 2010

Opskrift: Pastasalat med soltørrede tomater



Der er stadig lige et par indlæg der skal indhentes, så for en stund bevæger vi os tilbage til mandag den 31. maj.
Der stod menuen på hotwings med en pastasalat tidligere fundet hos The Pioneer Woman. De hotte vinger er ikke noget at berette om - de blev ikke specielt spændende, så jeg vil nøjes med at fortælle om pastasalaten, som heldigvis blev så meget desto bedre. Yderligere tilbehør var almindelige færdigkøbte kuvertflutes, hurtigt skyllet under vand på oversiden, og drysset med Aromatkrydderi. Et tip jeg lærte af min au pair mor for snart mange år siden, og som jeg ikke har brugt i mange år, men som har fået en ny renæssance på det sidste - det er sikkert ikke særlig politisk korrekt at bruge Aromat, men de flutes smager altså jævnt godt med smør til.
Jeg ændrede en lille smule i indholdet af pastasalaten, så den kommer her i min version.

Pastasalat med soltørrede tomater:

Dressing:

1 glas soltørrede tomater i olie (285 g nettovægt) - olien kasseres eller gemmes til andet brug
4 store fed hvidløg
30 g bredbladet persille
2 spsk rødvinseddike
1-2 dl ekstrajomfruolivenolie
salt og friskkværnet peber

Salat:

ca. 500 g god fast pasta - feks. penne eller "corkscrew"
20 cherrytomater i halve
15-20 blade frisk basilikum
10 Kalamati oliven uden sten, skåret i halve
2-3 dl friskrevet parmesanost (løstpakket)


Ingredienser til dressing blendes til ønsket konsistens - tilsæt olien lidt ad gangen, til dressingen er tilpas flydende. Konsistensen må gerne være en anelse grov, men skal selvfølgelig kunne hænge på pastaen.
Dressingen kan sagtens laves dagen i forvejen og trække smag i en lukket beholder i køleskabet.
Pastaen koges iht. pakkens anvisninger, med rigeligt salt. Den afkøles derefter ved at skylle i koldt vand.
Hæld ca. 2/3 af dressingen over pastaen, tilføj oliven, basilikum og det meste af osten, og bland sammen. Tilsæt evt. mere dressing til pastaen er dækket som man ønsker.
Tilsæt tomaterne til sidst og bland forsigtigt - drys resten af osten over og pynt evt. med hele basilikumblade.

Konklusion:

Super god pastasalat med masser af smag - som kræver at man kan lide hvidløg! Den hører måske ikke til de sundeste udgaver med al den olie - men det er trods alt den sunde slags olie der skal bruges.

Billeder:

Dressingen blendes


Den færdige pastasalat


Min tallerken



Aromat-flute

fredag den 11. juni 2010

Opskrift: Marinerede grillede kyllingespyd med sataysauce, sesamstegte sukkerærter og ris



Som så mange andre har opdaget i disse dage, så er der nye muligheder for at ændre på blog-designet, og det  skal jeg da ikke sidde overhørig. Så hermed lidt nyt til udseendet. Måske ikke lige det mest spændende der kan vælges, men "less is more", som man siger.

I aften har vi fået noget som jeg har haft lyst til at lave et stykke tid - marinerede grillede kyllingespyd med satay sauce.
Der findes en million opskrifter på saucen, men jeg tog lidt hist og tilføjede lidt fra her, og endte ud i min egen version. Marinaden til kyllingen er fundet her, men er dog ændret lidt - bla. udelod jeg jordnøddesmør, eftersom det også skulle i saucen, og Lækkermåsen slap også for hade-krydderurten koriander.
Tilbehøret blev almindelige ris (ville have brugt basmatiris, men opdagede for sent at jeg var løbet tør, og gemalen gad ikke køre ind efter ris til mig. Det gjorde jeg heller ikke selv, så det kan jeg jo egentlig ikke bebrejde ham).
Desuden havde jeg et eller andet liggende i baghovedet om noget med nogle sukkerærter (eller måske var det bønner) der bliver stegt sammen med sesamfrø og hvidløg, og det kunne passende udgøre det grønne indslag.
Jeg kunne dog ikke finde en decideret opskrift, så det blev efter prøven-sig-frem metoden.

Marinerede kyllingespyd:
3 personer

4 stk. kyllingebryst á ca. 150 gram, skåret i tern på ca. 2x2 cm (ideelt set, altså - jeg stod ikke med en lineal, så det kiksede nok lidt med målene hist og her)

Marinade:

0,6 dl soyasauce
0,6 dl hvidvinseddike (skulle have været risvinseddike, men det havde Rema altså ikke lige)
saft af ½ citron
1 spsk honning
½ spsk sesamolie
½ spsk friskrevet ingefær
1 finthakket skalotteløg
2 fed finthakkede hvidløg

Pisk eller blend marinadeingredienserne sammen. Jeg blendede dem grundigt så løg og hvidløg bedre kunne hænge ved.
Hæld marinaden over kyllingestykkerne i en skål eller en tæt pose, og mariner kyllingen i køleskab i 1-2 timer.

Efter marineringen sættes kyllingestykkerne på spyd - jeg brugte tre store metalspyd.
Spydene grilles ved medium varme til kyllingen er gennemstegt. (Ja det giver jo næsten sig selv, og jeg burde sikkert skrive noget klogt om hvor mange minutter de skal have - men sandheden er at jeg ved det ikke. Det eneste jeg ved er at de fik lidt for meget, så de blev en smule tørre - men et gæt er at de fik 4-5 minutter på alle 4 sider).

Satay sauce:

3 spsk. jordnøddeolie (jeg løb tør efter 2 spsk, så den sidste spsk blev til sesamolie - næste gang kan jeg sagtens nøjes med 1 spsk, da der lå meget olie og svømmede på toppen til sidst)
2 finthakkede skalotteløg
1 tsk rød karrypasta
1 lille fed finthakket hvidløg
150 gram jordnøddesmør (jeg brugte den grove, da det var den jeg havde, men jeg blendede så også blandingen med en smule af kokosmælken, så den blev mere cremet)
1 dåse kokosmælk á 400 ml
1 spsk soyasauce
2 spsk brun farin
1 spsk + 1 tsk citronsaft
1 tsk rødvinseddike

Løg og karrypasta sauteres i olien til løgene er bløde, men uden de bruner. Hvidløg steges forsigtigt med nogle minutter. Jordnøddesmør tilsættes og når den er smeltet, tilsættes de øvrige ingredienser. Saucen varmes forsigtigt igennem (hvis den får lov at bulder-koge, kan den finde på at skille - det gjorde min...) og smages til, evt. med lidt mere citronsaft, soya eller sukker, alt efter hvad man er til.

Sesamstegte sukkerærter:

2-3 store håndfulde sukkerærter (friske eller fra frost - hvis det er dem fra frost, kryber de en del under opvarmning)
1-2 tsk sesamolie
1 tsk sesamfrø
2 fed finthakkede hvidløg
groft/flagesalt

Sukkerærterne tøes op (men kun hvis de er fra frost) og steges på en tør pande til vandet er fordampet.
Olie tilsættes sammen med sesamfrø, og ærterne steges til de er gennemvarme - de må gerne begynde at blive en lille smule brune.
De sidste 2-3 minutter steges hvidløg med ved ikke for høj varme - de må endelige ikke branke.
Drysses med salt og serveres med det samme.

Konklusion:

Spydene fik god smag af marinaden, men de blev som skrevet en smule tørre. De skulle nok have haft nogle minutter mindre på grillen.
Saucen blev god - tilpas sød/stærk/sur. Som også skrevet skilte den dog til sidst, hvilket jeg tror skyldes for høj varme, men det gik heldigvis ikke ud over smagen.
Sukkerærterne havde været lidt for neutrale hvis ikke det var for salt og hvidløg - skulle måske prøve med en smule soya også næste gang. Jeg havde måske troet at sesam (både frø og olie) ville smage lidt mere igennem (har set så mange advarsler om brugen af sesamolie pga. den kraftige smag), men jeg synes nu ikke det kunne smages ret meget.

Billeder:

Kyllingen ligger i marinade


Saucen koger (lidt for meget)


Spydene klar til grillen (systemet har igen vendt billedet forkert)


Sukkerærter i sesam-orgie


Min tallerken

tirsdag den 8. juni 2010

Opskrift: Røget svinemørbrad på ananasbund, Chimichurri marineret flanksteak med kartoffelroulade og sund waldorfsalat i baconkurve, jordbærsuppe med pistacie-is og sprøde kager


Pyha jeg er ved at komme bagud med indlæg - så jeg må vist hellere få måsen lidt i gear i aften og få taget hul på noget.

Forrige lørdag var vi til endnu et træf med medlemmer af en af grillklubberne. Værterne Ole og Sanne havde lavet lidt velkomstsnacks og desuden købt ind til pizza til frokost (som blev lavet i deres egen udendørs murede pizzaovn - hvor blæret er det lige), og til aftensmaden havde vi andre købt lidt ind hver især, og så deltes vi om alle udgifterne.
Vi havde flanksteaks med, en anden havde ingredienser med til en kartoffelroulade og et sundt alternativ til waldorfsalat i baconkurve, en havde hjemmelavet bacon og pølser med til pizzaen og røget mørbrad med ananas m.m. til forret, og værterne havde lavet desserten - en jordbærsuppe med pistacieis og små sprøde kager. Og så nogle fantastiske små sukkerblomster lavet med et MagyFleur sæt.

Jeg skulle jo finde på en eller anden form for marinade til flanksteaks - eller jeg havde egentlig tænkt mig at finde to - en med masser af hvidløg, og en helt uden, i det tilfælde at nogen af deltagerne skulle være så uciviliserede at de ikke kunne lide denne uundværlige ingrediens.
Jeg kunne huske at have set chimichurri nævnt flere steder fornylig, så den faldt valget på. Jeg fandt et par forskellige opskrifter og  blandede lidt sammen (men har dog taget mest udgangspunkt i den her). Det endte med at 3 ud af de 4 indkøbte flanker røg i marinaden, og den sidste forblev naturel, og skulle så kun steges med salt og peber (vi endte dog med at udelade den, da der var rigeligt mad i de tre).

Røget svinemørbrad på ananasbund:


salatblade
ananas i ringe

karrydressing
cherry/cocktailtomater

røget mørbrad i skiver
baconskiver
saltede peanuts

Salatblad, ananas, dressing, tomat, mørbrad, bacon og peanuts lægges på en tallerken og serveres.

Chimichurri marineret flanksteak:
marinaden passer til 3-4 flanksteaks i en pose




3 store håndfulde bredbladet persille ca. 50 gram netto
8 fed hvidløg
3 spsk hakket løg
5 spsk hvidvinseddike
5 spsk koldt vand
2 tsk groft salt
ca. 2 dl ekstra jomfruolivenolie
ca. 2 spsk frisk oregano
blade fra 2 små stængler løvstikke
1 spsk limesaft
1 knivspids cayennepeber

Alle ingredienserne bledes grundigt og smages evt. til med salt og limesaft.
Flankerne lægges i marinaden, mest praktisk i en plasticpose (jeg brugte en Ziploc), og marinerer i køleskab i minimum 2-3 timer (disse fik ca. 6-7 timer).
Kødet tages ud af køleskabet en halv times tid før tilberedning så det får stuetemperatur. Noget af marinaden skrabes af, og kødet grilles nu ved direkte varme i 7 minutter på hver side, og hviler derefter i 20 minutter under staniol eller et rent viskestykke. Flanken skæres i tynde skiver på skrå og serveres med det samme.

Man kan evt. tage noget af marinaden fra inden den kommer i berøring med kødet, og bruge den som en sauce til at hælde over det færdigstegte kød. Så skal der laves lidt større portion.

Kartoffelroulade:


Secret Recipe Club




1 kg bagekartofler, skrællede og revet groft på rivejern
4 æggeblommer
200 g revet ost
2 fed hvidløg, finthakket, presset eller revet fint på rivejern
salt og peber

Fyld:

500 g frosset/frisk helbladet spinat
200 g flødeost naturel
2 røde peberfrugter i små tern

De revne kartofler blandes godt med æggeblommer, ost, hvidløg, salt og peber. Massen hældes i en bradepande med bagepapir, og trykkes godt sammen.
Grill eller ovn varmes op til 220 grader (hvis man laver den på grill skal der bruges en bagesten, så den ikke får for meget undervarme) og bradepanden sættes i. Bunden bages i ca. ½ time afhængig af vind og vejr (hvis den bliver grillet - det stormer som regel ikke så meget i et køkken), til bunden er pænt lysebrun. Derefter afkøles den.
Spinaten tøes evt. op og blancheres i en gryde (eller folieform på grillen) med lidt vand og salt til den er faldet godt sammen, og køler af.
Når bunden er kølet af, smøres osten ud over bunden, spinaten fordeles over osten, og peberfrugttern drysses på til sidst.
Rouladen rulles stramt sammen ved hjælp af bagepapiret på den lange led. Nu kan rouladen enten fryses, gemmes i køleskab et døgns tid, eller med det samme skæres i skiver, som varmes op på grillen eller i ovnen.

Baconkurve:

1 lille ramekin form eller lignende pr. kurv
ca. 4 lange skiver god bacon pr. kurv

Ramekinerne sættes med bunden i vejret på et spækbræt, og beklædes med bacon til de er dækkede. Derefter vendes de forsigtigt om, og enderne lægges ned om kanten, og sættes igen med bunden i vejret til grillen eller ovnen er klar.
Steges ved lav indirekte varme i ca. 15-30 minutter til de er sprøde nok til at stå af sig selv.
Fyldes derefter med det ønskede fyld (kunne også feks. være kartoffelmos som bages i kurven, rigtig waldorfsalat, råkost eller lignende).

Sund "Waldorfsalat":


babyblade af enten spinat eller en færdig blanding
bladselleri i tynde skiver
cherrytomater i halve eller kvarte
blå druer i halve, uden sten
jordbær i halve
grofthakkede valnødder
fetaost i tern

Salaten blandes i det ønskede forhold, og lægges forsigtigt i baconkurvene. Serveres med det samme så baconkurvene ikke når at blive bløde.

Og sådan så den samlede hovedret ud, serveret med lidt pesto som sauce:




Jordbærsuppe med pistacie is og sprøde touilles:


Det var opskriften her der blev fulgt, bortset fra de sprøde kager - der blev følgende opskrift brugt i stedet:

100 g flormelis
100 g blødt smør
1 dl piskede hele æg
100 g sigtet mel

Ellers er fremgangsmåden den samme som i linket.

Konklusion:

For det første var det en fantastisk hyggelig dag, hvor vi var heldige at have solskin det meste af dagen. Vi var 7 voksne og 2 børn, og det var kun en fordel at vi ikke var flere, så vi alle kunne få snakket sammen. Sådan et grilltræf føles forbavsende lidt som et møde mellem mennesker der fra starten kun har interessen for grill tilfælles - og mere som en middag med venner, hvilket er en fantastisk ting.
Madmæssigt  var alt supergodt, og især baconkurve og kartoffelroulade er noget jeg skal prøve at have lavet.
Tror godt de baconkurve kunne skabe lidt imponade hos familien...