Opskrift: Grillede kyllingelår med nye løvstikke-kartofler og grov tzatziki med mandler og chili

I onsdags snusede jeg en tur rundt i Lidl på jagt efter noget til aftensmaden, og valget faldt på en bakke ferske kyllingelår, en pose nye Samsøkartofler, og tzatziki af almindelig 1,5% yoghurt (Lidl havde, lidt overraskende, både græsk 10% yoghurt og almindelig 1,5%, så valget faldt altså på den mest fedtfattige udgave). Jeg havde lyst til at prøve lidt nyt mht. tzatzikien, så der røg lidt rød chili i, sammen med nogle hakkede mandler.

Grillede kyllingelår:

1 bakke friske kyllingelår
krydderi efter ønske (jeg brugte en Weber kyllinge-blanding, købt i USA)

Lårene krydres på begge sider, evt. bare med salt og peber, og lægges på en rist over en foliebakke eller et fad.
Grilles ved god varme i ca. en time, til skindet er sprødt og kødsaften klar.

Løvstikke-kartofler:

1 pose nye kartofler (ikke for store)
2-3 stængler løvstikke skåret i mindre stykker
salt
olivenolie

Kartoflerne skrubbes/skylles rene, og koges sammen med rigeligt salt og løvstikkestænglerne i 5-6 minutter.
Lægges derefter i et fad eller foliebakke sammen med løvstikkestænglerne, lidt olie og groft/flagesalt, og grilles færdige i ca. ½ time ved god varme. Vendes jævnligt så de bliver jævnt brune.

Grov tzatziki med mandler og chili:

½ liter yoghurt naturel 1,5%
3/4 agurk, delvist skrællet og revet på den grove side af rivejernet (delvist skrællet, fordi jeg gerne vil have den mørkegrønne farve med, men samtidig ikke for meget af den lidt seje skræl)
1-2 tsk salt til udvanding af agurkerne
2 fed finthakket hvidløg
2 små finthakkede røde chilifrugter, evt. uden kerner
2 håndfulde grofthakkede mandler (evt. ristet på panden eller i ovnen først - hvis man er allergisk overfor birkepollen lige som mig, og dermed heller ikke er for gode venner med rå mandler og nødder, kan det være en god idé med opvarmningen først - men jeg tog dem som de var denne gang, og spiste ikke for meget af tzatzikien)
salt og friskkværnet peber

Den revne agurk lægges i en sigte og drysses med salt - sættes til afdrypning en times tid.
Det sidste vand presses let ud af agurkerne, og de blandes i yoghurten sammen med de øvrige ingredienser.
Trækker på køl til serveringen, gerne 1-2 timer, og smages endeligt til med salt og peber.

Konklusion:

Kyllingelårene blev faktisk temmelig gode - skindet blev ikke 100% sprødt, men det har jeg nu aldrig haft meget held med, så det forventede jeg heller ikke. Men kvalitetsmæssigt var det de bedste lår vi har fået i et stykke tid, så dem tør jeg godt købe igen.
Kartoflerne fik (jeg fristes til at sige som sædvanligt - der er bare et eller andet med mig og kartofler, hvad enten det er kogning eller stegning, der ikke spiller for godt sammen) for meget - det er lige med at få afpasset tiden på grillen sammen med kyllingen, og det lykkedes altså ikke helt denne gang. Men de smagte ok, selvom de var noget bløde indeni.
Jeg fik tippet med at koge/stege dem med løvstikke på Weberklubben, og det giver altså en fantastisk smag jeg slet ikke havde forventet. Eller - nu var det 2. gang jeg lavede dem, så jeg vidste det godt denne gang. Men sådan et par stængler løvstikke giver meget smag, og når man steger det med i fadet, bliver de nærmest friturestegt pga. olien - og jeg kunne derfor spise løvstikkebladene med stor fornøjelse - prøv det!
Tzatzikien fik godt med bid - både konsistensmæssigt med mandlerne, og smagsmæssigt med chilien - og det var en velkommen variation af den almindelige udgave, så den kan jeg sagtens finde på at lave igen. Næste gang måske oven i købet med lidt mere chili. Jeg valgte ikke at afdryppe yoghurten pga. tidsmangel, så selvom den blev noget tyndere end hvis den var lavet med græsk yoghurt, så synes jeg ikke det gjorde noget. Det er trods alt smagen der er hovedsagen, og ikke om den er tynd eller tyk (lidt ligesom at det er det indre der tæller, og ikke udseendet på mennesker, iggå).

Billeder:

Krydrede kyllingelår

Grov og farverig tzatziki

Løvstikkekartofler

Min tallerken

Man kan næsten se hvor sprøde løvstikkebladene bliver (nogle af dem blev dog lidt for sorte, men dem der stadig var grønne smagte godt)