Low carb/LCHF opskrift: Stegte blomkålsris / broccoliris / rødkålsris

Det lader til at blomkålsris er det nye sort inden for low carb madlavning - man erstatter de kulhydratrige ris med revet blomkål, og vupti! Så kan man næsten spise sig mæt i "ris" uden at kalorieregnskabet går amok.

Rå blomkål indeholder ca. 24 kcal pr. 100 g og ca. 2,4 g fibre, hvor almindelige hvide, parboiled ris indeholder ca. 365 kcal pr. 100 g - godt nok i rå tilstand (jeg ved ikke hvor mange gram rå ris man skal koge for at få 100 g kogte, men mon ikke det er ca. 1/3), men forskellen er alligevel til at få øje på.

Jeg skulle selvfølgelig have afprøvet om det nu også duede. Jeg er meget glad for ris, både almindelige, brune, jasmin, basmati og de vilde, og har hver gang jeg forsøger at lave noget sund mad ærgret mig over at der er så mange kalorier i. Så med et blomkålshoved klar (som godt nok havde fået lov at ligge lidt for længe i en halvvarm baggang, så noget måtte skæres væk) og med tilbehør af et par laksefileter, var det bare om at komme i gang.

Man kan enten spise blomkålsrisene rå (omend det er svært at få dem varme så), man kan koge dem i lidt vand i en gryde med salt, eller gøre dem møre i mikroen uden vand - eller som jeg valgte, stege dem på panden, ligesom stegte ris.
For at få lidt ekstra smag med stegte jeg først løg, forårsløg og chili, og lod så "risene" og krydderier stege med i ca. 5 minutter.

Opdatering 22.06.12: For at sætte lidt fut i farverne kan man også tilføje andre grove grøntsager som holder faconen godt ved opvarmning - jeg har efterfølgende prøvet med blomkål og broccoli, og blomkål, broccoli og rødkål.
Det hele fungerer godt, så længe der bliver krydret - dog har rødkålen det med at misfarve resten lidt hvis det får lov at stå i længere tid, eller bliver frosset ned. Så man skal lige være obs på farverne, hvis man også gerne vil have at de passer sammen med det der skal serveres til.
Hvis man går op i sådan noget.

Stegte blomkålsris / broccoliris / rødkålsris:
ca. 4 personer

Blomkålsris

1/2 blomkålshoved
1/2 broccoli
rødkål (jeg brugte nok ca. 1/4 af en lille, men tilsæt så meget som du synes klæder blandingen)
3 spsk olivenolie
2 store finthakkede løg
1 finthakket forårsløg
salt og friskkværnet peber
ca. 2 tsk chiliflager

Riv blomkålen, broccoli og rødkål på et rivejern, i en foodprocessor eller minihakker til al kålen har størrelse som store risgryn, eller lidt større.

Blomkålsris med broccoli

Varm olie op i en pande ved middelvarme, og steg løg og forårsløg under omrøring, til løgene er blanke, ca. 5 minutter. Tilsæt blomkålen, broccoli og rødkål, samt salt, peber og chiliflager, og lad kålen stege med 3-5 minutter. Smag til med krydderier.
Server til kød og fisk, eller gryderetter i stedet for ris, eller køl kålen af og bland den i en salat.

Konklusion:

Konsistens og smag som ris får det aldrig - men når det så er sagt, så var jeg positivt overrasket.

Blomkålsris med broccoli og rødkål

"Risen" får en god og krydret smag af salt, peber og chiliflager, men det er også et must (i hvert fald for mig) at krydre den godt, for at den ikke bliver for anonym i smagen.
Den fungerede rigtig godt til fisken, og resterne blev dagen efter blandet i en salat. Næste forsøg må være med en gryderet, eller som minimum noget sauce, for at se hvordan den opfører sig sammen med flydende substanser (jeg tænker allerede på en gang boller i karry - det er godt nok ved at være for længe siden vi har fået det).
Jeg har også planer om at lave en kæmpe portion og fryse ned i mindre poser hvis jeg kan finde kål til rimelige penge, så der er nemt tilbehør når der er brug for det. Måske skal blomkålen så steges lige knap så længe, så der stadig er lidt bid i efter optøning/genopvarmning.
På en amerikansk blog har jeg læst en kommentar om en der bruger blomkål fra frost når ikke kålen er i sæson, og det var også en mulighed hvis man kan finde frossen blomkål af ordentlig kvalitet - så behøver man ikke tænke på at have frisk blomkål i huset.
Det har i hvert fald potentiale til at blive rigtig nyttigt når man gerne vil holde lidt igen med kalorierne.
Selv Lækkermåsen var positiv.
Han er nu heller ikke så vild med ris.

Datovarer fra slut april til start juni

Det har været lidt sløjt med datovarejagten på det sidste pga. konfirmation og ferie, men nu er jagten gået ind igen, og derfor kommer her de seneste ting jeg har fundet fra slut april og frem til nu, og som jeg endnu ikke har blogget om.

I april fandt jeg i Løvbjerg en øko peberpaté til 10 kr., en lille økologisk letmælksyoghurt til 2 kr., samt en øko lammesalami med rosmarin til 20 kr.:

Patéen spiste vi på rugbrød og knækbrød - yoghurten blev til morgenmad sammen med frisk frugt og hjemmelavet ymerdrys:

Og lammesalamien blev skåret i mindre stykker og kom i fryseren til engang hvor der mangler lidt ristet pølse i en biksemad, eller måske en salat.

Ugen efter fandt jeg, også i Løvbjerg, en spidskål til 5 kr., og to grapefrugter til i alt 5 kr.:

Spidskålen blev brugt til en slags coleslaw a la Kentucky Fried Chicken, som dog ikke blev nogen overvældende succes (men den blev trods alt spist) - grapefrugterne lå en uges tid inden jeg fik dem spist til morgenmad.

I starten af maj fandt jeg i Løvbjerg en stor pose limefrugter til 5 kr., og en bakke danske champignons til 5 kr.:

Jeg kan helt ærligt ikke længere huske hvad jeg fik brugt svampene til - men de fleste af limefrugterne ligger stadig i køleskabet. De er plettede og små, men den sidste jeg brugte var stadig fin og saftig indeni.

I dag fandt jeg en bakke jordbær til 10 kr. i Rema - der stod ikke hvor de var fra, så jeg aner ikke om de er danske. De så en smule bløde og lidt plettede ud, men ikke mere end at de fint kunne bruges i dag:

Jeg smed 3-4 stykker ud og skar de blødeste pletter af resten, og halvdelen kom i aftenens salat, sammen med babyspinat, stegt kylling, rødløg, en rest stegt blomkålsris (som der kommer mere om i et andet indlæg), broccolibuketter, cashewnødder, croutoner og granatæblevinaigrette:

Skøn salat med sødme og knas.

Resten af jordbærene brugte jeg til, sammen med nogle frosne bananskiver, at lave en sund is, efter inspiration fra HomeMadeHeaven - letfrosne jordbær og frosne bananskiver blendes med lidt skummetmælk og vaniljesukker (Bamix'en kom på en hård opgave, men klarede den over et par omgange), og spises enten med det samme, eller fryses lidt mere fast i portioner.
En sund og let lille dessert-snack, som føles noget mere kalorierig end den er.

Så er jeg vist up to date med dato-kuppene - god jagt derude!

Opskrift: Cæsar salat med kylling og Cæsar dressing

Da vi var på Kreta for et par uger siden, fik Lækkermåsen en aften en Cæsar salat med kylling (ja hvem skulle have troet han ville bestille salat til aftensmad) - og det gav mig lyst til at prøve at lave Cæsar salat og den "rigtige" dressing efter vi kom hjem.

Jeg har aldrig tænkt over hvor navnet Cæsar salat egentlig stammede fra, men det lader til at være en udbredt misforståelse at det kommer fra den romerske kejser, Julius Cæsar.
I stedet er det opfinderen af salaten, Caesar Cardini, som har lagt navn til denne meget simple, men lækre salat. Han var italiener men fandt på opskriften mens han boede i USA i 1920'erne - and the rest is history.

Selve salaten består egentlig kun af 3 ting - romaine salat, brødcroutoner og parmesanost. Men hvis den skal være lidt mere fyldig og udgøre et helt måltid, så er stegt kylling et godt supplement, og der kan også bruges bacon, skaldyr, fisk eller andre typer fjerkræ. Vi fik den som forret, men puttede også kylling i for at strække den lidt.
Dressingen er det bedste ved det hele - den er fyldig, syrlig og salt og passer perfekt til salaten.

Til dressingen tog jeg udgangspunkt i flere forskellige opskrifter, hvor ingen af dem sikkert er helt autentiske.
Jeg puttede parmesanost i dressingen, selvom jeg ikke er sikker på det er standarden - men jeg kunne se at andre også gør det, og parmesanost kan man jo aldrig få for meget af.

Nogle bruger rå æggeblommer, nogle bruger pasteuriserede, andre bruger færdiglavet mayonnaise og endelig kan der bruges "coddled" æggeblommer, dvs. ægget lægges i vand som er varmt, men ikke kogende, for at opnå en tykkere konsistens i den færdige dressing.
Ifølge Wiki bruges der rå eller "coddled" æggeblommer til Cæsar dressingen, men jeg valgte lige denne gang at bruge færdig god mayo fra Hellmanns, da jeg gerne ville kunne bruge helt friske øko æg hvis de skulle være næsten rå, og dem havde jeg ikke på det tidspunkt.

Wiki angiver også at Caesar ikke brugte ansjoser i sin opskrift. Det valgte jeg dog at forsøge mig med, da det ser ud til at være ret udbredt i mange af opskrifterne.
Ansjoserne smager ikke igennem i dressingen, men bidrager til den saltede smag, så man skal ikke være bange for at putte dem i. Er man helt imod tanken om fisk i sin dressing, så kan man bruge ekstra Worcestershiresauce.

Som i øvrigt indeholder ansjoser.

Cæsar salat:

romaine salat plukket i mundrette bidder
brødcroutoner
parmesanost i flager
stegt krydret kyllingebryst i mundrette bidder

Cæsar dressing:
ca. 4-6 personer til forret

2 fed hvidløg (fjern spiren i midten, da den kan afgive en bitter smag)
2 ansjosfileter
ca. 1/2-3/4 dl god mayonnaise
2 spsk friskpresset citronsaft
1 tsk Worcestershiresauce - evt. lidt mere hvis ikke du bruger ansjoser
1/2 tsk sennepspulver
1 tsk Dijonsennep
ca. 1/2 dl fintrevet parmesanost
ca. 1/2 dl olivenolie
1 tsk friskkværnet peber
salt (smag dig frem, da mængden afhænger af om du bruger ansjoser)

Blend hvidløg, ansjoser, mayo, citronsaft, Worcestershiresauce, 2xsennep og parmesanost grundigt (blend evt. parmesanen for sig selv først, da det kan være nemmere når den er tør) og hæld nu olivenolien drypvis i mens der stadig blendes (eller piskes). Fortsæt til al olien er brugt, eller til konsistensen er lidt tyndere end mayonnaise. Fortynd evt. med lidt kold vand, hvis den bliver for tyk (jeg måtte sløse lidt med piskningen da jeg havde lidt travlt, så den nåede aldrig at blive rigtig tyk), og smag til sidst til med salt og peber.
Server til salaten og nyd!

Konklusion:

Skøn skøn salat. Dressingen fuldender den perfekt, og jeg kunne sagtens spise mig mæt i sådan en stor portion til hovedret.
Der behøver ikke gå lang tid før den kommer på bordet igen.
Heldigvis er der færdigstegt kylling i fryseren, så det er kun et spørgsmål om at have salaten og dressing klar.
Kan man mon fryse ansjosfileter, så de overskydende kan holde sig længere?

Opskrift: To slags appelsinis - fedtreduceret med kondenseret mælk, og appelsinsorbet med mousserende vin

De sidste appelsiner fra årets Kreta-tur skulle bruges - og selvom (eller nærmere pga.) vi er gået lidt i slanke-mode, i hvert fald på hverdage, så havde jeg bare en craving efter is. Og i særdeleshed efter appelsinisen med kondenseret mælk som jeg lavede sidste sommer.
Men sådan en is på kondenseret mælk er jo en halv-fed sag, som Klidmoster fornylig har dokumenteret her.
Hun har allerede forsøgt sig med at reducere mængden af fedt ved at udelade fløde, og kun bruge mælk som supplement til den kondenserede mælk. Hun brugte letmælk - jeg tænkte, det må kunne lade sig gøre at bruge skummetmælk i stedet, for at få fedtprocenten endnu længere ned.

Som tænkt, så gjort.
Jeg tog udgangspunkt i appelsinisen fra sidste år, og erstattede simpelthen al fløde og sødmælk med skummetmælk. Derudover fik jeg så brugt både appelsinekstrakt og tørret appelsinskal for at give lidt ekstra smag.
Desuden prøvede jeg denne gang at koge appelsinsaften ind, som foreslået i den opskrift jeg oprindeligt fulgte fra Amanda's Cooking, for at intensivere appelsinsmagen lidt.

Men vi er ikke færdige endnu, for jeg havde også lyst til sorbet - ikke fordi der just er nogen sommervarme der giver trang til læskende desserter - men det er længe siden jeg har lavet sorbet, og jeg plejer godt at kunne lide appelsinvarianten, når jeg køber sorbet, så det måtte prøves.

Jeg fandt en opskrift på blodappelsinsorbet hos Ezra Pound Cake, hvor der kun bruges saft, sukker, citron og mousserende vin - ingen vand eller æggehvide.
Jeg erstattede bare blodappelsin med almindelig appelsin, og så var det det - meget nemmere sorbet findes vist næsten ikke.


Appelsinis - fedtreduceret med kondenseret mælk:
ca. 1/2 liter


3½ dl friskpresset siet appelsinsaft 
½ ds (200 g) sødet kondenseret mælk 
1/8 tsk tørret pulveriseret appelsinskal
2½ dl skummetmælk
½ spsk vaniljeekstrakt
2 tsk appelsinekstrakt

Appelsinsaften koges ind i en gryde ved medium varme til der er ca. 1 1/2 dl tilbage. Den kondenserede mælk og tørret appelsinskal hældes i gryden, og blandingen koger videre ved svag varme i ca. 10 minutter. Tag gryden af varmen og lad blandingen afkøle, evt. over et isbad.
Bland mælk, vaniljeekstrakt og appelsinekstrakt i en skål. Når appelsinmælken er let afkølet, blandes de to ting sammen, og afkøles helt i køleskab eller over isbad - gerne natten over, så ismassen kan nå at trække smag (jeg brugte dog lyn-metoden med isbad, da det skulle gå lidt hurtigt).

Hæld blandingen i ismaskinen og frys den iht. instruktionerne - frys isen færdig i en lukket beholder.



Appelsinsorbet med mousserende vin:


3 3/4 dl appelsinsaft
ca. 3/4 - 1 dl sukker (afhænger af hvor søde appelsinerne er, så smag dig frem)
1 spsk citronsaft
3 spsk sød mousserende vin (jeg brugte en Verdi spumante med hyldeblomst)


Hæld appelsinsaft, sukker, citronsaft og mousserende vin i en skål og lad det stå til sukkeret er opløst - pisk lidt i det ind i mellem. Det bør tage max. en halv time.
Lad evt. blandingen køle helt af i køleskab eller over isbad, og hæld den i ismaskinen og frys den iht. instruktionerne - frys isen færdig i en lukket beholder.


Konklusion:


Hold nu op altså, det var bare smagen af Kreta, sommer og sol.
Isen på kondenseret mælk var faktisk endnu bedre end sidste års fuldfede udgave, så jeg tror det er slut med at bruge fløde og mælk der er federe end minimælk, sammen med den kondenserede.
Den nåede godt nok ikke at fryse fuldstændig færdig inden den skulle spises (vi inviterede os selv på aftensmad hos nogle venner samme aften og medbragte bla. isen som kompensation), men konsistensen var cremet og lækker, og man har ikke den fedtede fornemmelse i ganen, som is med fløde godt kan give. Den smelter hurtigt - men det må kunne løses med enten cremodan eller Melatin, som jeg vist snart skal have fat i.
Sorbeten... wauw sikke en frisk, skøn og læskende sommeris! Den bedste appelsinsorbet jeg nogensinde har fået - den er lidt løs i konsistens og smelter også ret hurtigt, så det var lidt svært at lave pæne kugler, men det må cremodan eller Melatin igen kunne hjælpe med. 
Smagen var perfekt, intet mindre.

Opskrift: Appelsinekstrakt og tørret appelsinskal

Denne uge har stået i appelsinernes tegn.
Sidste år var vi på Kreta-turen på besøg på en vingård, hvor vi fik lov at plukke alle de appelsiner vi orkede at tage med hjem, og i år gentog vi successen. Et nyt besøg på vingården resulterede i en ny omgang appelsiner (og nogle citroner) som blev transporteret hjem i kufferten.
De var ikke helt så modne og søde som dem fra sidste år, men de fleste var saftige nok, så bruges skulle de selvfølgelig.

I løbet af ugen har jeg derfor lavet en ny omgang appelsinmarmelade med chili og appelsinlimonade, og i går fik jeg næsten gjort kål på de sidste, til to slags appelsinis, som der kommer opskrift på efterfølgende.

Vingården bruger ikke sprøjtemidler, hverken på vinen eller deres frugttræer, så frugterne er så godt som økologiske. Derfor var det også bare om at udnytte skallen på alle de frugter jeg har brugt i ugens løb.
Noget af skallen har jeg frosset i små bøtter, så det er nemt at tage lidt op hvis en kage kræver lidt frisk appelsinskal - resten har jeg tørret og pulveriseret. Det fylder ikke i fryseren (der er jo plads nok i de store glas i krydderiskuffen) og smagen bliver mere koncentreret.
Hver appelsinskal til sin ret.

For nogle måneder siden gik jeg desuden i gang med at lave appelsinkoncentrat. Da jeg lavede appelsinis med kondenseret mælk sidste sommer, skulle der have været appelsinkoncentrat i, så allerede der bestemte jeg mig for selv at lave noget, når jeg fik fat i noget vodka igen.

Henover de sidste par måneder har ekstrakten stået og trukket, og nu er den blevet siet og anvendt til isen jeg har lavet i denne omgang (ifølge de vejledninger jeg har fundet, skulle det godt nok ikke være nødvendigt at lade den trække i mere end en uges tid, men jeg synes den var alt for bleg, så den fik lov at få en del længere tid). Derfor må det også være på sin plads at få frem i lyset hvordan det foregår.
Og selvom man næppe kan kalde hverken ekstrakt eller tørret skal for en opskrift - ja, så er det det indlægget starter med.
Det er nu engang standarden her på bloggen.

Appelsinekstrakt:
ca. 3 3/4 dl

skal af 3 store økologiske/usprøjtede appelsiner
1 1/4 dl kogende vand
2 1/2 dl vodka

Vask appelsinerne og skræl al den pæne skræl af - fjern de bitre hvide hinder med en lille skarp kniv.
Skær skallerne i mindre stykker og hæld dem i et rent sylteglas. Hæld kogende vand og vodka over, lad glasset køle lidt af, luk det til og stil det i et mørkt og køligt skab i 1-2 måneder. Ryst glasset en gang imellem når du lige kommer forbi.
Når du ikke synes du vil vente længere, sigtes ekstrakten, og den rene ekstrakt hældes i en ren flaske, og opbevares i et mørkt skab.

Tørret appelsinskal:

økologiske/usprøjtede appelsiner
køkkenrulle
tid

skal af 4 appelsiner giver ca. 4 tsk tørret pulver

Vask appelsinerne og skræl det pæneste af dem - fjern de hvide hinder der kommer med på skallen. Skær skallen i lidt mindre stykker.
Læg appelsinskallerne på et stykke køkkenrulle på en tallerken, evt. med et stykke køkkenrulle over.

Lad det stå 1-3 døgn, afhængig af hvor varmt der er i rummet - eller stil evt. tallerkenen i nærheden af en tændt brændeovn hvis det skal gå lidt hurtigere. Ovnen kan selvfølgelig også bruges, men det koster jo penge.
Når skallerne føles helt tørre og har rullet sig sammen, brækkes de evt. i mindre stykker og blendes helt fint i en minihakker, blender eller hvad man nu har til rådighed (jeg brugte Bamix Processoren).
Opbevares i et lukket krydderiglas og bruges til alt hvor der skal smag af appelsinskal til - vær dog lidt varsom især med appelsinskallen - smagen bliver ret bitter og koncentreret, så brug lidt ad gangen.

Konklusion:

Det eneste jeg har brugt både ekstrakt og appelsinskal til indtil nu, er appelsinisen jeg lavede i går, og selvom jeg ikke ved om det var pga. disse tilsætninger, så blev isen endnu bedre end den version jeg lavede sidste år.
Jeg tøver i hvert fald ikke med at bruge begge dele igen - næste gang måske i en kage.

Opskrift: Tortillaruller med ost, oliven, peberfrugt og skinke

I maj måned blev Bonussønnen konfirmeret, og festen blev holdt hos hans mor og bonusfar, i garage og telt.
Vi var 63 mennesker og det kræver noget forarbejde og planlægning når man selv skal stå med alt det - men det gik nu over al forventning.

Maden var vi blevet enige om i fællesskab - forretten stod jeg for, og det blev til tortillaruller med fyld af ost og diverse andre ting (efter inspiration fra smagsprøver på konfirmandmessen i Tinghallen i januar måned) - hovedretten slap vi lidt nemt om ved, ved at bestille helstegt pattegris med salatbuffet og kartofler fra Stoholm slagteren. Det har vi smagt før og ved at man aldrig går galt i byen med dem.
Forinden havde vi dog nået at købe 20 kg oksefilet som skulle grilles, så noget af dette brugte vi som supplement, og fik nogle grillvenner fra Weberklubben til at stå for dette.
Desserten blev også til med inspiration fra konfirmandmessen - kagebund med chokolade, vaniljecreme og frugt.
Desuden havde vi lejet softicemaskine og slushicemaskine (behøver jeg sige der var mange børn), og skrub-af-maden var hotdogs, hvor vi selv grillede pølserne.

Nu skal det handle om forretten.
Inspirationen kom som sagt fra konfirmandmessen, men jeg havde også spurgt om råd i en Facebookgruppe der handler om mad, og havde der fået næsten samme forslag. Jeg mener endda det var der der blev linket til opskriften jeg endte med at bruge, fra Motherthyme.

Jeg lavede en smule om i mængder og ingredienser - brugte lidt færre oliven da Bonussønnen ikke er voldsomt vild med disse (men han kan dog godt spise de billige sorte uden sten - og selvom jeg normalt er imod dem og hellere vil have kalamata, så fungerer de fint i denne ret - de giver pæne sorte prikker i rullerne, og en antydning af olivensmag, som de fleste vil kunne spise), tilsatte en smule syltet chili, rød peberfrugt for at give lidt ekstra farve, og noget skinke i skiver for også at imødekomme dem med hang til kød.


Tortillaruller med ost, oliven, peberfrugt og skinke:
passer ca. til 2 pandekager á ca. 30 cm i diameter (jeg køber dem i Metro)

Cast of characters til 63 mennesker

100 g flødeost
100 g Cheasy Fraiche 6%
lidt hakket grøn syltet chili
25 g milde sorte oliven
75 g friskrevet cheddarost
1 tsk hvidløgspulver
1/4 rød peber i små tern
evt. 2 lange skiver god røget skinke (jeg brugte noget bondeskinke købt i Lidl)

Flødeost og fraiche røres godt sammen (til så stor en portion som jeg lavede (16 x ovenstående), er det en fordel med en røremaskine, men ellers kan det sagtens gøres i hånden) - chili og oliven hakkes fint med en kniv, eller i en minihakker, men uden at oliven bliver kørt helt i smadder, og blandes i osten, sammen med den revne cheddarost, hvidløgspulver, og rød peber.
Fyldet fordeles på tortillapandekagerne, næsten helt ud til kanten, og der lægges et par skiver skinke på midten. Pandekagen rulles nu stramt sammen - hvis der bliver skubbet fyld ud under rulningen, så fjern det undervejs.

Jeg var glad for min røremaskine den dag

Pandekagerne kan fint laves dagen i forvejen - hvis dette er tilfældet, pakkes de separat i husholdningsfilm og lægges på køl indtil serveringen, hvor de skæres i skiver.
Til konfirmationen serverede vi dem med lidt salat, tomater og honningmelon, for at få lidt ekstra farver på tallerkenen.

Konklusion:

Jeg var selv rigtig godt tilfreds (men vi havde også holdt prøvemiddag for at teste opskriften), og rullerne fik også ros med fra mange af gæsterne.
Der er godt med smag i dem fra både ost, hvidløgspulver og en anelse fra chilien uden at det bliver decideret stærkt, og peberfrugten giver lidt knas så der er noget at bide i.
Dette er helt sikkert en forret/snack jeg kunne finde på at lave igen.

Samlebåndsarbejde - med den lille ulempe at der kun var mig ved samlebåndet

Opskrift: Græsk yoghurtdressing med grillet rød peber og hvidløg

Til den græske rissalat og kyllingen vi fik efter hjemkomsten fra Kreta, lavede jeg en alternativ form for tzatziki - der er ikke noget der slår den tzatziki man får i Grækenland, så jeg ville ikke engang forsøge mig, med den rigtige i så frisk erindring.
I stedet havde jeg en idé i baghovedet som Hanne K. havde luftet - nemlig at blende rester af grillede grøntsager med yoghurt og bruge det som dip/dressing.
Jeg havde godt nok ingen grillede grøntsager jeg selv havde lavet, men jeg havde nogle købte grillede peberfrugter i lage - det måtte kunne gå an.

Yoghurt blev blendet med peberfrugt, hvidløg blev hakket i hånden for at den ikke bliver bitter ved blendning, og der blev smagt til med salt og peber, og rundet af med olivenolie.
Nemmere bliver det næsten ikke.

Græsk yoghurtdressing med grillet rød peber og hvidløg:

250 g græsk yoghurt (jeg brugte 2% for at spare lidt på fedtet, men en 10% giver nok et mere cremet resultat)
100 g grillet rød peber i eddikelage
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
salt og peber

Blend yoghurt med peberfrugten, hak hvidløget fint med en kniv og tilsæt det til yoghurten, sammen med olivenolie. Rør godt rundt (men uden at blende mere), og sæt dressingen på køl, gerne et par timer så hvidløget trækker smag.
Inden servering smages til med salt og peber.
Kan bruges som sauce til kød, dip til grøntsager og chips eller dressing til salat.

Konklusion:

Super nem og lækker dressing/dip, hvor der virkelig er drøn på smagen af hvidløg - især når den får lov at stå til dagen efter.
Smagen bliver ret syrlig pga. eddikelagen der hænger ved de grillede peberfrugter, så hvis man ikke er til den smag, kan det være en idé at skylle peberfrugten før den blendes med yoghurten. Men jeg synes det gav en god smag til dressingen - og det vi ikke fik spist om aftenen, fik jeg gjort kål på dagen efter, sammen med resten af rissalaten og nogle gulerødder.

Opskrift: Græsk-inspireret salat med brune ris

I går eftermiddag kom vi hjem fra en skøn uge på Kreta, og vi var så heldige at vores rejsekammeraters naboer tog imod os alle med en kold drink, mexicansk aftensmad, og en Velkommen-hjem hilsen hos både vores rejsevenner og os.
Det var en skøn ting at komme hjem til - så slap vi for at tænke på aftensmad med et næsten tomt køleskab, og vi fik afsluttet ferien på en god måde.

I dag er der blevet provianteret i en grønthandel og hos Fakta - Lækkermåsen har sat sig for at ville tabe sig, og guderne skal vide at det også er tiltrængt her, så man må jo sige at det er den rigtige årstid at gøre det på, med alle de lækre frugter og grøntsager vi kan få det næste stykke tid.

For ikke at slippe Kreta og Grækenland helt, blev menuen i dag lidt græsk inspireret - vi fik en salat serveret dernede som jeg arbejdede lidt videre på ved at tilsætte brune ris for at give noget fylde. Dertil nogle kyllingefileter og en alternativ form for tzatziki, som kommer i et andet indlæg.

Kreta-turen kommer der også meget mere om senere - men først skal den 1. arbejdsdag efter ferien vist lige overstås i morgen...

Græsk-inspireret salat med brune ris:
ca. 4 personer

2 spsk olivenolie
1 stor finthakket frisk rød chili, uden kerner
250 g brune ris
6 dl vand
1 spsk Oscar øko bouillonpulver

Olien varmes op i en gryde, og chilien svitses deri et par minutter - risene tilsættes og svitses med til de er dækket af olien. Hæld vand og bouillon på, og lad risene koge iht. anvisningen - her var det 35 minutter. Hæld risene i en skål og lad dem køle af under jævnlig omrøring, inden de blandes med resten af salaten:

1 squash i tynde skiver
1 rødløg i tynde både
1 håndfuld sorte oliven (jeg brugte nogle små tørrede nogle vi købte på Kreta sidste år, men hvilken som helst slags kan bruges)
ca. 50 g god fetaost i tern
2 spsk citronsaft
3 spsk olivenolie
salt og friskkværnet peber

Bland squash, løg, oliven og feta i en skål, hæld citronsaft og olie på, og bland godt så squash skiverne kan marinere i dressingen.
Når risene er kølet af, blandes de i salaten, som smages til med salt og peber.
Serveres kold.

Konklusion:

Meget enkel men velsmagende og sommeragtig salat, som jeg også bilder mig selv ind er ret sund, hvis man lige ser bort fra fetaosten. Men den giver til gengæld nogle proteiner som er med til at mætte, og den gør salaten cremet og får den til at hænge sammen.
Lækkermåsen var også begejstret, og det var lidt ligesom stadig at være på Kreta.
Vi snakker allerede om næste tur.

En konfirmation veloverstået

Den sidste uges tid har stået i konfirmationens tegn - Bonussønnen (og vi andre) var en tur i kirken i søndags, og da festen blev holdt hjemme hos hans mor og Bonusfar, var der en del forberedelse og arbejde op til (og for den sags skyld også efter - 63 mennesker i garage og telt kræver immervæk lidt planlægning og fysisk udfoldelse).

Der kommer meget mere om menuen senere - men de næste par dage trænger vi til afslapning, og ikke mindst bare at være hjemme, så for nu vil jeg nøjes med at vise et billede af forretten, som bestod af tortillapandekager med fyld af flødeost med diverse ting og sager i.

Om ikke så længe drager Lækkermåsen og jeg til Kreta sammen med et hold venner, hvor vi skal have sol, vand, drinks og kolde Mythos.
Jo tak, jeg glæder mig!

Vi ses på den anden side...

Opskrift: Agurkeruller med fetacreme

Da vi for en måneds tid siden havde gæster, og fik islagkage til dessert, fik vi selvfølgelig også andet at spise - bl.a. denne forret, som bestod af en cremet blanding af fetaost og græsk yoghurt, med smag fra bl.a. soltørrede tomater, oliven og rød peber.
Jeg fandt opskriften hos Closet Cooking, og meningen var at cremen skulle serveres i nogle tynde skiver af agurk der blev rullet sammen.
Jeg brugte mit mandolinjern - og lad os bare sige, at det gik ikke skide godt med at lave de skiver.
Første forsøg gav nogle alt for tykke skiver som ikke kunne rulles, uden de knækkede - andet forsøg gav nogle meget tynde skiver, som var lidt svære at få stabile. Men det lykkedes dog lidt bedre end første forsøg.
En anden gang tror jeg det vil fungere bedre med feks. en tyndskræller - så er der lidt bedre styr på agurken mens man skræller skiverne.

Men kompromiset denne gang blev at lave de ruller der ville lykkes på mandolinen, og servere resten af cremen ovenpå de agurkeskiver der var for tykke.
Tilbage var der så en masse ukurante agurkerester - dem fik jeg brugt til tzatziki en anden dag.

Agurkeruller med fetacreme:
ca. 4-5 personer

1 agurk

150 g god fetaost (jeg bruger som regel en fra blok da de er mere cremede, men terninger kan også bruges)
ca. 1/2 dl græsk yoghurt
2 spsk finthakkede soltørrede tomater
2 spsk finthakkede Kalamata oliven (eller almindelige mere milde oliven - men gør dig selv den tjeneste at forsøge med de "rigtige" - de smager ikke så meget igennem som man kunne frygte, hvis man er olivenhader)
2 spsk finthakket grillet rød peber (kan købes i glas i feks. Lidl) - eller brug frisk rød peber
1 tsk tørret eller frisk finthakket dild
2 tsk citronsaft
friskkværnet peber

Fetaost moses med en gaffel sammen med yoghurt, og de andre ting blandes i. Smages til og serveres sammen med agurk i tynde skiver der evt. er rullet sammen, og evt. lidt brød.

Konklusion:

Cremen er frisk og let syrlig pga. yoghurten og citronsaften, og den står fint til agurken - dagen efter spiste jeg resten af cremen ovenpå ristet brød med agurkerester ovenpå, og det fungerede også rigtig godt. Faktisk ville jeg nok bruge den fremgangsmåde en anden gang - lave små stykker af ristet brød med cremen ovenpå og så nogle små agurkestave ovenpå.
Men en fin lille forret som også fik ros med på vejen.

Opskrift: Røget laksemousse / laksecreme / laksesalat

For at få udnyttet det absolut sidste af laksen jeg fandt som datovare i Rema, lavede jeg en laksemousse/laksecreme/laksesalat, som kunne serveres på samme måde som makrelsalaten for ikke så længe siden - med lidt salat på ristet brød.
Jeg havde mest lyst til en helt jævn konsistens uden større stykker fisk, så jeg blendede det hele grundigt sammen - men man kan selvfølgelig sagtens nøjes med at hakke laksen med en kniv, eller blende den knap så grundigt, hvis man gerne vil have lidt mere bid i den.

Jeg brugte nogle af de samme smagstilsætninger som i makrelsalaten, men fik desuden også udryddet et par osterester - almindelig flødeost og lidt ricottaost, som var på absolut sidste forbrugsdato.

Sådan en koldrøget laks kan godt blive lidt for fed og ... ja undskyld, vammel i smagen, så der skal noget syre og noget sprødhed til. Syre kom i form af citronsaften og kapers, og det sprøde i form af salat som bund, det ristede brød og peberfrugten der både kom i moussen, og ovenpå som pynt.

Det er en god måde at få brugt sådan en rest fisk på, og bruger man fedtfattige versioner af flødeost og creme fraiche, så behøver den ikke være så usund.

Vi spiste moussen på brød en aften, men der var stadig rester, som jeg tog til frokost dagen efter ovenpå meget groft knækbrød. Det var heller ikke dårligt - og måske oven i købet lidt sundere end (fuldkorns)toast.

Så var der heller ikke mere fisk tilbage, eller noget andet af datovarerne fra den uge.

Røget laksemousse/laksecreme/laksesalat:
ca. 3-4 personer

200 g koldrøget laks
100 g flødeost (jeg brugte en fuldfed, men man kan sagtens bruge en mere fedtfattig)
3 spsk Cheasy fraiche 6%
1 spsk Ricotta ost (eller lidt mere flødeost eller Cheasy Fraiche)
1 lille finthakket løg
1/2 rød peberfrugt i små tern (gem lidt til pynt)

1 1/2 spsk citronsaft

1 spsk mild grovkornet sennep
2 tsk finthakkede kapers
1 spsk tørret dild (eller frisk, i hvilket tilfælde det kunne være pænt at bruge noget til pynt også - her brugte jeg lidt persille som pynt sammen med peberfrugten)
friskkværnet peber

Laks, ost og fraiche blendes sammen, eller fisken hakkes med kniv og røres i osten/fraichen. Rør løg, peberfrugt, citronsaft, sennep, kapers og dild i. Smag til med citronsaft, friskkværnet peber, og evt. en smule salt, afhængig af hvor salt fisken er.
Anret på ristet brød ovenpå salat og pynt med peberfrugt og dild/persille.

Konklusion:

Som skrevet andetsteds synes jeg godt sådan en røget fisk kan blive lidt for blød og konsistensløs (det var så en anden måde at udtrykke det på end vammel), men det hjælper når der kommer lidt syre og sprødhed til. Smagen fejler i hvert fald ikke noget - og jeg synes jeg fik udnyttet de fine stykker fisk fuldt ud.
Næste gang bliver det dog nok makrel igen - den kan jeg nu engang bedre lide end laks.

Opskrift: Blåbæris med kondenseret mælk

Efter jeg første gang lavede is med kondenseret mælk sidste sommer (appelsin-is), er det blevet favoritmetoden når ismaskinen skal i gang. Det er hurtigt (ingen æg der skal varmes), det er nemt (ingen æg der skal varmes), isen bliver altid cremet og er nem at kugle op, og jeg har ikke prøvet en is på kondenseret mælk endnu, som ikke var et hit.
Har man først en grundopskrift, kan smagsvarianten varieres i næsten det uendelige, og i hvert fald med frugtsmag vil jeg også fremover bruge appelsin-isen som udgangspunkt.
Denne gang var turen kommet til blåbær. Jeg har tidligere lavet en yoghurtis med blåbær, som også er rigtig god, men jeg havde lyst til at prøve en lidt sødere og mere cremet version.

Änglamark har økologiske ægte blåbær på frost, og dem fik jeg hamstret sidste år, inden Superbrugsen i Viborg lukkede. Kondenseret mælk har jeg ligeledes samlet en del af, først i Rema hvor de var på tilbud til 12 kr. for et stykke tid siden, og sidst da vi var i Tyskland, hvor jeg fandt dem til ca. 10 kr.
Så med disse ingredienser, lidt mælk og lidt fløde var det bare at gå i gang.
Jeg fik ikke målt hvor meget blåbærene vejede, men om der er 50 gram mere eller mindre betyder heller ikke det store. Man smager sig frem inden ismassen fryses - og den skal altid være lidt mere sød end man ønsker den færdige is, da isen mister sødme når den fryses.

Blåbæris med kondenseret mælk:
ca. 1 liter

ca. 4 1/2 dl ægte frosne blåbær
1 dåse sødet kondenseret mælk
2 1/2 dl piskefløde
1 1/2 dl skummetmælk (sødmælk var nok det bedste, men det ville jeg ikke købe bare for at lave is)
1 spsk vaniljeekstrakt
1 spsk limesaft

Blåbærene tøes lidt op i mikrobølgeovnen eller i en sigte og blendes grundigt. De passeres gennem en sigte i en skål hvis man gerne vil have en helt glat is - det gjorde jeg.
Kondenseret mælk, fløde, mælk og vaniljekstrakt røres i blåbærene, og massen smages til med limesaft.
Isen køres i ismaskine og fryses færdig i en lukket beholder.

Konklusion:

Jeg har desværre ikke helt tal på hvor mange kugler jeg allerede har spist siden jeg lavede isen i går (sådan er det jo når man skal tage billeder og er nød til at lave forskellige opstillinger før man er helt tilfreds. Man er nød til at spise isen hver gang) - føj den er god. Måske kunne blåbærsmagen godt være en anelse mere fremtrædende, men det ændrer ikke ved at den er rigtig rigtig god.
Og så har den jo en fantastisk flot lilla farve, som man nærmest kun kan blive i godt humør af.
Den bliver helt klart lavet igen.

Opskrift: Hvide asparges med valnøddevinaigrette

P.t. går der meget tid med forberedelse til Bonussønnens konfirmation om ikke så længe, og derfor står det en anelse stille i det ordinære køkken.

Vi holder selv festen sammen med mor og bonusfar, og da jeg står for forret og dessert skal der planlægges lidt.

Men i dag blev der tid til at nyde en af forårets bebudere - omend den ikke var af dansk afstamning.

Hvide asparges fra Grækenland. 

Men de kan vel også dyrke asparges dernede.

Sidste forår/sommer lavede jeg en omgang med danske asparges, der meget ligner denne, men jeg fik aldrig blogget om den - så derfor må det være passende at udgive denne version.

Første gang brugte jeg æblecidereddike som det primære syrlige indslag, men fornylig købte jeg en flaske valnøddeeddike i Tyskland, og jeg havde bestemt mig for at den skulle få lov at give smag til vinaigretten i dag, sammen med hakkede valnødder.

Resten af vinaigretten blev i sin tid til ud fra flere forskellige inspirationskilder, så derfor ingen links.

Jeg spiste i øvrigt hele portionen selv.

Det må man godt når man er alene hjemme.

Hvide asparges og valnøddevinaigrette:

  

½ kg store tykke hvide asparges

ca. ½ dl god raps­olie

1 spsk valnøddeeddike

1 spsk finthakkede valnødder

1 finthakket skalotte­løg

½ tsk sukker

½ tsk grovkornet sennep

1 spsk hakket persille

½ tsk limesaft

salt

friskkværnet peber

Skyl asparges (mest vigtigt hvis man har tænkt sig at gemme skrællerne til en senere gang aspargessuppe - og det har jeg) og skær den nederste grimme ende af.

Skræl dem derefter - det gøres nemmest ved at lægge dem på et skærebræt, holde i den ene ende og bruge en tyndskræller. Bræk de nederste ender af der hvor de naturligt knækker, ligesom med grønne asparges. Gem enderne og skrællerne - frys dem evt. ned hvis de ikke kan bruges med det samme (jeg har en stor pose i fryseren med aspargesrester fra både de grønne og hvide, og de skulle gerne ende deres dage som aspargessuppe en skønne dag når der er nok).

Bring nok vand i kog i en gryde til at dække de hvide stænger, og lad dem simre i 1 minut (jeg har set flere fremgangsmåder hvor de skal koges i 5-8 minutter, men jeg synes det er alt for længe - de skal stadig have bid og være sprøde, så 1, max. 2 minutter er rigeligt i min verden). Hæld dem i en stor sigte (så hovederne ikke knækker) og brus dem over med koldt vand, så kogningen stopper, og til de er afkølede.

Pisk alle ingredienser til vinaigretten sammen og smag til med salt og evt. en anelse mere limesaft eller sukker, alt efter ønsket syrlighed.

Arranger asparges i et fad eller på en tallerken og hæld vinaigretten over - pynt med en lille dusk persille og server med det samme. Enten som en separat ret, evt. med en bid brød, eller til et stykke kød eller fisk.

Hvis man ønsker at retten skal være en anelse mere nem at gå til og fungere mere som en salat, så skær asparges i mindre stykker og bland dem med vinaigretten i en skål.

Konklusion:

Meget nem og skøn forårsret, med en lækker syrlig smag, og lidt bitterhed fra valnødderne. Det hele passede perfekt sammen, og jeg kunne sagtens have spist mere, hvis der var.

Men det var der ikke.

Godnat, og sov godt.

Opskrift: Pulled Pork i ovn

I går fik vi pulled pork i burgerboller - en rest PP fra fryseren som skulle udryddes, så jeg snart kan få lavet en ny portion af de ca. 4 kg nakkefilet jeg har i fryseren.
I den anledning har jeg opdateret dette indlæg - for det første fortjener det lidt nye billeder der er en anelse bedre end dem jeg tog for over 1 1/2 år siden - og da PP indlægget er et af det mest populære på bloggen, vil jeg også gerne udvide det lidt med de erfaringer jeg har gjort mig undervejs, samt (forhåbentlig) gøre det lidt mere overskueligt.

Til dem der ikke ved hvad Pulled Pork er (men det gør i jo nok, hvis i har søgt på det, og er endt herinde), så er det ganske enkelt et stykke nakkefilet fra grisen, som er stegt low & slow. Det er badet i krydderier eller marinade, og stegt ved lav temperatur i så lang tid, at fedt og sener i kødet bliver nedbrudt, og efterlader det mest møre kød man kan forestille sig. Navnet Pulled Pork kommer af at man kan trække kødet fra hinanden med to gafler fordi det er så mørt - at trække = to pull.

Først lidt om planlægning, og nogle tips til forberedelse/servering.


Planlægning er alfa og omega til pulled pork - fra man rubber den og til den står på middagsbordet kan der nemt gå 2 1/2 dag - det afhænger lidt af om man spiser meget sent, eller står meget tidligt op om morgenen for at sætte kødet i ovnen - og om man helst spiser den frisk fra fad, eller om man foretrækker at genopvarme den med noget saft og kraft (jeg er klart til det sidste, så derfor vil nedenstående være baseret på denne metode).

Når jeg laver det ser tidsplanen således ud:

Dag 1 fra morgenen: 
Kødet rubbes.
Nogle bruger marinade, men jeg foretrækker en rub, som også kan bruges til at drysse på kødet ved genopvarmning, og servering.

Dag 2 (eller 3, hvis dag 2 går i fisk med andre planer) fra morgenen: 
Kødet sættes i ovnen.
Jeg står ikke op kl. kvart i kvalme, men sætter kødet i ovnen omkring kl. 7-8 stykker - så har det indtil videre passet nogenlunde med at kødet er færdigt kl. 21-22 samme aften - HVIS vel at mærke man bruger kødstykker på ca. 1 kg. Er stegen større vil det tage længere tid - i nogle tilfælde helt op til et døgn, så jeg forsøger at købe stykker på ca. 2 kg og skærer dem derefter i to. Det skal også lige siges, at nakkefilet kan opføre sig meget forskelligt, afhængigt af hvor meget fedt og hvor mange sener osv. der er i kødet, så denne tidsplan er kun vejledende - man kan sagtens risikere det tager længere tid. Så ikke noget med at komme efter mig fordi tidsplanen ikke holdt - så er det nemlig kødets skyld, og ikke min.
Men som nævnt har jeg været heldig at kødet på ovenstående måde er færdig inden midnat. Her trækkes kødet fra hinanden (det er nemmest når det er varmt), køles af og sættes i køleskabet.

Dag 3 hvilket som helst tidspunkt: 
Kødet genopvarmes i ovnen.
Og her kommer det vigtige: Kødet skal være trukket og bredt ud i et fad - det overhældes med lidt af den overskydende rub (gem evt. stadig en lille smule man selv kan drysse på ved serveringen) og vigtigst af alt, noget væske som kan trække ind i kødet og gøre det saftigt og endnu bedre end dagen før. Jeg bruger normalt cola (både alm. og sukkerfri kan bruges), men æblejuice fungerer også. Og hæld bare lidt mere på end du umiddelbart synes det kan trække - det gør ikke noget at der ligger lidt tilbage i fadet, og det trækker en del mere end man skulle tro.
Når man genopvarmer kan det gøres meget forsigtigt ved 95-100 grader, men man kan også sagtens sætte lidt mere knald på med varmluft ved feks. 150 grader - så længe der er rigeligt væske ved kødet burde det ikke blive tørt og kedeligt, men hold alligevel øje med at det ikke bliver alt for brunt, især hvis du bruger cola med sukker (som vil karamelisere ved for høj varme).

Når kødet er tilpas varmt, er det bare at guffe løs - så lad os komme videre til selve opskriften og fremgangsmåden (der vil være nogle gentagelser fra ovenstående forklaring, men hellere en gang for meget...)


Pulled pork i ovn:
ca. 3-4 personer - men lav endelig mere og frys det ned, da det egner sig fortrinligt til at genopvarme en dag det skal gå hurtigt


1 kg nakkefilet

Rub:

2 tsk paprika
1 tsk chiliflager
1 tsk løgpulver
1 tsk hvidløgspulver
2 tsk pebermix
1 spsk + 1 tsk barbecuekrydderi
1 tsk salt
2 spsk brun farin
½ spsk røget paprika

Dag 1:
Alle krydderier blandes godt sammen, og lidt af rubben tages fra til serveringen.
Resten af rubben trykkes godt ind i nakkerne på alle sider. Hver nakkefilet pakkes enkeltvis ind i film og lægges i køleskab i 1-2 døgn.
Her kan jeg i øvrigt ikke pointere nok at det er en rigtig god ide at lægge kødet i et fad selvom det er pakket i film - der vil blive dannet kødsaft/krydderierne vil "smelte", så man risikerer hele køleskabet bliver sjasket ind i rub/saft hvis ikke indpakningen er vandtæt. Ikke at det skete for mig eller noget, jeg siger det bare...  (Men sådan et køleskab dufter godt i flere dage efter)

Dag 2:
Når man er stået op dagen efter, tages kødet ud af køleskabet og filmen fjernes, ovnen varmes op til 110 grader almindelig varme, og kødet lægges i en bradepande (hvis man laver flere stykker) eller et ovnfast fad. Der hældes et par cm vand i bunden, uanset om man bruger fad eller bradepande, og et stegetermometer sættes i kødet. Hvis man har flere stykker kød i ovnen på samme tid, så sæt termometret i det mindste stykke, eller evt. det stykke der ligger der hvor ovnen varmer mest (sådan et sted har vores ovn nemlig, og det er forrest).
Der er lidt delte meninger om kernetemperaturen skal være 92, 94, 97 eller enddog 100 grader - jeg plejer at gå efter ca. 95-97, og bare den kommer over 90 skulle det ikke gå helt galt. Der vil muligvis være lidt mere fedt tilbage i kødet, men det er ikke noget man dør af.

Hvis man holder øje med temperaturen undervejs, skal man ikke lade sig skræmme af at opvarmningen nærmest går i stå på et tidspunkt - nedbrydelsen af fedt og sener tager en del tid, så når stegen når op omkring de 70 grader, kan den godt ligge der i 70'erne i nogle timer. Men den skal nok nå højere op.

Her er til info temperaturudviklingen i det ene kødstykke fra første gang jeg lavede det - det er målt i det stykke der lå forrest i ovnen, hvor den som sagt varmer mest:

Kl. 08.30: Kødet sættes i ovnen - den behøver ikke lige være køleskabskold, men må godt have stået på køkkenbordet en halv times tid (medmindre det er sommer og der er 30 grader)
Kl. 09.30: 39 grader
Kl. 10.30: 62 grader
Kl. 11.30: 71 grader
Kl. 12.30: 76 grader

Her er et spring på 3 timer da vi var ude og handle, men man kan tydeligt se hvor langsomt det begynder at gå nu, da den kun var steget 6 grader på 3 timer:

Kl. 15.30: 82 grader
Kl. 16.30: 85 grader
Kl. 17.30: 86 grader
Kl. 18.30: 90 grader
Kl. 19.30: 94 grader
Kl. 20.30: 97 grader i den første steg - de andre fulgte efter i løbet af den næste times tid

Når kødet når 95 eller 97 grader tages det ud af ovnen, lægges i et fad, og så kommer det sjove, nemlig at trække kødet fra hinanden med to gafler. Det skulle gerne gå meget let, da fedt og sener skulle være nedbrudt på dette tidspunkt. Man kan dog risikere der stadig er lidt fedt i kødet, men når det bliver trukket og blandet gør det som udgangspunkt ingenting. Sålænge det er i mindre mængder er det bare med til at holde kødet saftigt når det genopvarmes.
Skorpen på kødet kan godt være lidt svært at trække da det er blevet sejt og måske næsten sprødt - man kan lade det ligge i større stykker, eller lige hakke det med en kniv og blande med resten af kødet, så smagen bliver bedst muligt fordelt. Det er nemlig selvsagt på skorpen at der sidder mest smag fra rubben.
Og nu er det så at man enten spiser en meget sen aftensmad (hvis man har fulgt ovenstående tidsplan), eller man køler kødet af og sætter det i køleskab, som jeg foretrækker.

Dag 3:

Her kan man måske/forhåbentlig få lidt en fornemmelse
af hvor saftigt kødet bliver, efter genopvarmning med cola

Det trukne kød bredes ud i et ovnfast fad, lidt af rubben hældes over sammen med cola eller æblejuice, og kødet varmes igennem i ovnen ved alt mellem 90 og 150 grader - bland det gerne rundt nogle gange undervejs, så alt kødet kan trække væske, og hold øje med at det ikke bliver for mørkt, især hvis der er brugt sukkerholdig cola.

Server i burgerboller med coleslaw (jeg har opskrifter på to forskellige udgaver - den langsomme men bedste her, og den hurtige og stadig gode her), BBQ sauce (se et par eksempler her og her), eddike sauce, syltede agurker - eller brug kødet i tortilla pandekager med samme tilbehør. Brug det på en pizza eller i pitabrød - eller bare i en salat hvor der godt må være kød. Man kunne også lave rilette, ligesom af confit de canard, bare med baconfedt - det er noget jeg skal prøve med næste portion.
Mulighederne er mange.

Overskydende kød fryses i passende portioner i fryseegnet beholder eller poser, og når trangen til PP igen melder sig, tør man kødet langsomt op i køleskabet, og genopvarmer det efter ovenstående metode.
Så smager det som frisklavet.

Nu skrev jeg øverst at fremgangsmåden tager udgangspunkt i at kødet genopvarmes, da det er min foretrukne metode - men man kan selvfølgelig sagtens spise det lige fra fadet (det gjorde vi første gang jeg lavede det), og hvis bare det får lidt ekstra krydderi og noget BBQ ved serveringen, så smager det fint.
Der er uden tvivl også lidt blære-effekt i at kunne stå og trække kødet foran sine gæster, og det kan også sagtens lade sig gøre at genopvarme en hel utrukket steg - men resultatet bliver efter min ydmyge mening bare så meget bedre, hvis man genopvarmer det trukne kød med væske og rub. Hvis du kaster dig ud i det, så prøv evt. begge dele til sammenligning.
Så er du velkommen til at sende mig en verbal røffel, hvis ikke du er enig.



Konklusion:

Ovenstående metode er det der fungerer for mig, og det har indtil videre sikret os mørt, saftigt og velsmagende PP kød hver gang vi varmer det op.
Vi har lavet PP i grillen en enkelt gang før, hvor der blev brugt røgflis til at give smag - og det giver sikkert et lille plus til smagen. Men vi er nået til den konklusion at vores evner ved grillen ikke rækker til at kunne styre temperaturen 100%, og derfor er det SÅ meget nemmere at lave det i ovnen for os (læs: mig).
Mangler man røgsmagen kan man snyde lidt - enten ved feks. at bruge god røget paprika i rubben, eller hvis man bruger marinade, tilsætte lidt flydende røg. Men jeg vil vove den påstand at de færreste kan smage forskel på om det er grillet eller ej, når først kødet ligger i en burgerbolle sammen med diverse tilbehør.
Kan du?

Opskrift: Hjemmelavet rugbrøds-ymerdrys med æblesirup og appelsinskal

Fornylig faldt jeg over et eller andet link med hjemmelavet ymerdrys, lavet af rugbrød og brun farin. Jeg fik ikke gemt linket, men da jeg havde et halvt rugbrød der skulle bruges snart, kom jeg i tanke om det igen, og bestemte mig til at lave ymerdrys af noget af brødet i går.
I stedet for brun farin brugte jeg i første omgang mørk muscovadosukker, og noget æblesirup jeg lavede fornylig af færdigkøbt æblejuice (det kommer der noget om en anden dag).
Har man ikke æblesirup kan man bruge hvilken som helst anden slags sirup, eller mere sukker - æblesmagen forsvandt lidt ved opvarmningen, så den trænger ikke voldsomt meget igennem.
Endelig tog jeg et kig i krydderiskuffen og fandt tørret appelsinskal - det kom der også en skefuld i af, og så var den klar til ovnen.

Gad vide hvorfor man egentlig kalder det ymerdrys... Man kan vel lige så godt bruge det til tykmælk, A38 eller yoghurt?
Sidstnævnte bruger jeg det til i dag.

So I'm a rebel.

Rugbrøds-ymerdrys med æblesirup og appelsinskal:

200 g rugbrødsrester (skær evt. de hårdeste skorper af)
2 spsk mørk muscovadosukker
4 spsk æblesirup
1 spsk tørret appelsinskal
evt. 2 spsk brun farin, tilsat efter tørring

Rugbrød rives eller køres på foodprocessor, og blandes med de øvrige ingredienser. Hældes i en bradepande med bagepapir eller et ovnfast fad, og tørres i ovnen ved 200 grader i ca. 30-40 minutter.
Rør rundt med jævne mellemrum.
Når blandingen begynder at virke tør (men uden den er brændt), tages fadet ud og køler af. Når ymerdrysset er helt koldt, smages evt. til med brun farin og drysset blendes til ønsket grovhed, hvorefter det hældes i et glas og lukkes tæt til.

Konklusion:

Rugbrødet får en nærmest malt-agtig smag med lidt bitterhed fra appelsinskallen - måske fik det lige 5 minutter for længe i ovnen så det blev en mikro-anelse brændt, men alt i alt smager det godt, og det bliver ekstremt sprødt. På grund af den meget mørke smag tilsatte jeg lidt brun farin efter det var kølet af, og blendede det sammen - det hjalp og gav lidt ekstra sødme.
Ymerdrysset kan godt være en udfordring for dårlige tænder, så det kan være en god idé at blende det helt fint. Sundhedsmæssigt er det selvfølgelig ikke så godt med sukker og sirup, men jeg vælger at tro at det må være mindst lige så sundt som diverse müslier der er fyldt med sukker og fedt.
I det mindste er der gode fibre fra rugbrødet, og sammen med et mælkeprodukt og frisk frugt giver det nok en rimelig sund morgenmad.
Tror jeg.