Opskrift: Blåbær-yoghurtis

Is fylder meget på bloggen p.t. - og det er ikke slut endnu (undskyld).
Jeg havde godt nok tænkt mig at poste en forholdsvis sund opskrift på en fiskeret inden der kom mere is - men eftersom vi har svælget i diverse isrester i dag, så må jeg hellere få den seneste kreation ud af ærmet.


Jeg fandt denne opskrift i starten af ugen, på en smuk lilla blåbær-yoghurtis, og da alle ingredienser var i huset, var der ikke langt fra tanke til handling. Det hele blev gjort klar og blandet sammen, og dagen efter kom det i ismaskinen da jeg kom hjem fra arbejde.


Jeg lavede kun halv portion i forhold til opskriften, brugte en anelse flere bær og lidt mindre yoghurt (fik udryddet både en rest blåbær og græsk yoghurt på den måde), og undlod pecannødderne. Jeg havde ellers nogen i fryseren, som min fru moder har givet mig på et tidspunkt, men jeg havde mest lyst til en helt glat is, uden noget der skulle tygges.


Blåbær-yoghurtis:
ca. ½ liter


2½ dl blåbær (friske eller fra frost - jeg brugte frosne, og det havde den fordel at bærene faktisk ikke nåede at blive rigtigt varme da sukkeret var smeltet - dermed kunne det hele afkøles noget hurtigere)
1 dl sukker
2 spsk ahornsirup
2 dl græsk yoghurt 10%
1 spsk glukosesirup


Varm blåbær, sukker og ahornsirup op ved middelvarme under omrøring, til sukkeret er smeltet.
Lad bærene køle lidt af, blend dem grundigt og pres dem evt. gennem en sigte, hvis isen skal være helt uden bærstykker (det gjorde jeg).
Bland bærsaften med yoghurt og glukosesirup, køl den helt ned (gerne natten over i køleskab så den kan trække smag), og frys den på ismaskinen til den tykner. Frys færdig i lukket beholder i fryseren.
Før servering sættes isen i mikroovnen i 15 sekunder ved fuld effekt, hvorefter den er nem at kugle op.


Konklusion:


Det er vigtigt at ismassen smages til inden frysning, så den er en anelse sødere end man vil have den når den er frosset, da noget af sødmen forsvinder når isen bliver frosset og kold. Når man så oven i købet bruger (græsk) yoghurt som base, så bliver resultatet selvfølgelig lidt mere syrligt end hvis man laver isen på fløde og æggeblommer - og her er det nok endnu vigtigere at få den sødet ordentligt, hvis ikke man vil ligne en hønserøv når man smager på den færdige is.
Når det er sagt - så ramte opskriften rigtig godt, synes jeg. Den havde en tilpas syrlighed så man faktisk kan spise rigtig meget af den uden at den bliver vammel, og den var rigtig flot i farven. Denne formel kunne godt blive standard for yoghurtis fremover.


Det sidste er blevet spist i dag.


Hvad skal vi så finde på?