Kulinarisk Kreta del I - vinsmagning

I går vendte vi hjem fra en uges ferie på Kreta sammen med vennerne M og J, og M's søn F. Vi var afsted sammen sidste år også (en tur som jeg egentlig aldrig blev helt færdig med at skrive om her, så nu må jeg hellere får det gjort ordenligt for i år), og allerede sidst på sommeren 2010 blev den næste tur bestilt, og vi har glædet os lige siden.

Igen i år gik turen til Agia Marina, ca. 10 km vest for Hania/Chania/Xania (grækerne har det med at stave den samme ting på mange måder). 

For at skåne de mad-interesserede for de detaljer som de ikke gider læse om, har jeg valgt at fokusere på maden i de første indlæg, og så kommer der lidt om seværdighederne, strandene mv. i et andet - det skal i være velkomne til at springe over.

Allerede sidste år da vi bestilte ferien, kunne vi se at Star Tour arrangerede en udflugt til den botaniske have lidt uden for Hania, hvor man selv skulle være med til at lave frokost, og det var jo lige noget for en som mig. Desværre viste det sig at Star Tours første beskrivelse af udflugten var forkert, for man fik åbenbart ikke lov til selv at være med til madlavningen, som en læser gjorde mig opmærksom på for ikke så længe siden - og efterfølgende har Star Tour også ændret beskrivelsen.

Jeg havde derfor allerede inden afgang bestemt mig for at droppe den udflugt - lidt ærgerligt, da jeg havde set frem til den oplevelse.

I stedet faldt jeg over en anden mulighed (via en hjemmeside omhandlende Kreta, som jeg dog ikke længere kan finde), som Star Tour så ikke havde på programmet - nemlig en lokal vingård (Nostos Wines) lidt uden for Hania, og tæt på Agia Marina, hvor man kunne få ca. en times rundvisning, og efterfølgende vinsmagning med lidt snacks til en total latterlig pris af 3,5 EUR pr. person. Man kunne også vælge en frokost eller fuld middag med vin til maden til henholdsvis 15 og 35 EUR (maden får de så leveret af en lokal restaurant), men vi havde snakket om at den lille tur kunne være fin, bare for at se hvordan sådan et sted ser ud. 

Vi endte med at leje en bil fra mandag til onsdag, og da vi ankom dernede, fik jeg derfor aftalt med vingården, at vi kunne komme onsdag til middag.

Den ligger i en mindre by der hedder Vatolakkos - gps'en på telefonen fandt byen uden problemer, men da grækerne ikke altid er så vilde med at bruge gadenavne, så tog det lidt køren frem og tilbage før vi fandt det rigtige sted.

Vingården ser ikke ud af meget udefra vejen, selvom bygningerne er pæne - kun et skilt på græsk, hvor der (formoder jeg) står Nostos og Manousakis (som er efternavnet på ejeren) røbede at det var det rigtige sted.

Logoet viser tre blomster, som både symboliserer de tre døtre i familien, samt den blomst som familienavnet stammer fra.

Men vi vovede os ind gennem porten og blev mødt af Paula (jeg håber jeg fik rigtigt fat i navnet), som den næste times tid viste os rundt og fortalte om gården. Vi var kun os 4 voksne (F gad ikke med) og så Paula, så man må sige det var en eksklusiv tur. Der bliver også afholdt rundvisninger for op til 70 personer, så jeg var ikke sikker på om der ville være andre end os, men det var en rigtig god oplevelse at få lov at være de eneste.

Vores søde guide Paula

Man kommer ind i en skøn oase af planter, blomster, hvide bygninger og frugttræer, og det minder meget om noget man kunne have set i Mamma Mia filmen.

Historien bag vingården kan ses på deres hjemmeside, men kort fortalt blev den startet af Theodore Manousakis i 1993. Så vidt jeg forstod bor han i USA, hvor hans børn også er født og har boet i mange år, men hans yngste datter Alexandra, flyttede til Kreta for nogle år siden for at arbejde på vingården, og Theodore selv kommer også jævnligt på ferie, hvor han bor på vingården.

Der bliver produceret en rosévin, en hvidvin og 4 rødvine på gården, som drives økologisk. Druerne vokser på bjergene rundt omkring gården, i 320-600 meters højde over havoverfladen. Vi kunne ikke se dem fra gården, men til gengæld var vi omgivet af appelsintræer, granatæbletræer (tænk at kunne plukke dem i sin egen have!) og oliventræer. Bla. et meget knudret oliventræ, som de mente var ca. 800 år gammelt.

Et af de mange appelsintræer

Et par umodne granatæbler

Vi var inde i selve produktionsbygningen og kigge, hvor også egetræsfadene stod stablet - de bliver brugt i 4 år, hvorefter de erstattes af nye.

Rundvisningen blev afsluttet med højdepunktet for en vinkender og -elsker - smagsprøver af alle vinene sammen med lidt at skylle vinen ned med - tørrede sorte oliven, gedeost i små stykker (mindede en del om parmesanost i konsistens og smag, så den var ret uskadelig) og "rusks" - små tørrede stykker brød, som minder lidt om skorper, og som bliver brugt en del, i hvert fald på Kreta.

Det foregik i en skøn brise i skyggen under et stort træ, så man mærkede stort set ikke de 35-40 graders varme.

Skønne tørrede saltede oliven

Jeg kan lige så godt indrømme - jeg har ingen forstand på vin, og jeg kan derfor ikke komme med videnskabelige bedømmelser og forklaringer, og kan ikke engang rigtig give min anmeldelse af de forskellige vine - men jeg vil sige at det ry som græsk vin måske har i Danmark, ikke holder stik. Flere af vinene var lige så gode som så mange andre jeg har smagt, og nogle af dem har også vundet diverse priser. Så glem alt om at græsk vin bare smager af harpiks!

Rosévinen

Hvidvinen

Rødvinen Alexandra's ( Syrah 40%, Mourvedre 40%, Grenache Rouge 20%), opkaldt efter datteren

Rødvin Nostos Manousakis (Syrah, Mouvedre, Grenache Rouge, Roussanne)

Rødvin Syrah

Derudover var der en rødvin Grenache Rouge, som jeg ikke fik et billede af.

Vi fik mulighed for at købe de flasker vi ønskede, og vi endte med at købe en flaske af rosé og Syrah vinene, sammen med en trækasse med logo på. 

Både under rundvisningen og smagningen havde vi kigget langt efter appelsintræerne, og vi spurgte derfor om det var muligt at købe nogle appelsiner med. Det var det ikke, fik vi at vide - til gengæld måtte vi få dem!

Efter smagningen gik vi derfor med rundt og plukkede de frugter vi gerne ville have, og fik en hel kasse med hjem. Vi fik at vide at de kunne holde sig en måneds tid i køleskab, så vi nøjedes med at spise et par stykker dernede, og har delt resten og taget dem med hjem. Nu skal jeg så lige finde på et eller andet at bruge dem til, som kan gemmes til vinter og minde os om sol og sommer. Hold op de smager godt, og de er helt vildt saftige, og næsten umulige at skille i pæne både, fordi der er så meget saft i dem.

Min første selv-plukkede appelsin!

Og en pænt stor kasse blev det til

Efter appelsinhøsten sagde vi farvel og mange tak til Paula, og kørte derfra en stor oplevelse rigere. 

Hvis turen på et tidspunkt går til Kreta, i nærheden af Hania, så kan jeg kun anbefale at man arrangerer en tur dertil. Uanset om man er meget vininteresseret eller bare godt kan lide et glas vin, så er stemningen og omgivelserne det hele værd.

Til sidst får i lige den smukke kirke byen også kunne byde på:

Og en af hundene der hørte til gården - den var ikke så bidsk, som den ser ud til

Hjemme igen

Falasarna stranden på vest-Kreta - billede lånt fra http://www.greecetravel.com

... fra en skøn uges ferie på Kreta, som havde alt det gode vejr Danmark tilsyneladende ikke har kunnet byde på.
Der er ikke pakket helt ud endnu, og fra på mandag truer så nogle arbejdsuger inden resten af ferien kan afholdes - men jeg har masser af mad-relateret at fortælle om, så jeg håber jeg kan få klemt lidt beretninger ind, inden så længe. Både om hvad vi har spist, og hjembragt af gode sager.

Lad mig bare sige at bagagevægten var steget med min. 10 kg i forhold til da vi rejste.

Opskrift: Quesadillas med skinkefyld og ny krydderiblanding

I går så jeg en opskrift på quesadillas på Grillguru.dk - og det mindede mig om at det er ved at være længe siden vi har fået det sidst.
Jeg er generelt meget glad for mexicansk mad, men jeg tror næsten quesadillas hører til favoritterne. Det smager super godt (selvfølgelig kun hvis man putter gode ting i), det er nemt og hurtigt at lave, og man kan bruge alle mulige rester af kød og grøntsager.

Denne version indeholder en krydderiblanding jeg ikke havde prøvet før, bla. med fennikelfrø - heldigvis havde jeg dem stående, men til gengæld havde jeg ingen kommenfrø, som der også skulle i. Jeg erstattede kommen med spidskommen, bare for at gøre et eller andet, og fordi spidskommen trods alt også er mexicansk, og så justerede jeg ellers fyldet efter hvad jeg havde i køleskabet.

Quesadillas:
af 4 store tortillapandekager

½ tsk fennikelfrø
½ tsk hele spidskommenfrø
1/3 tsk sorte peberkorn
1/4 tsk groft salt

150 g skinkestrimler eller -tern
1 lille stykke spegepølse i tern og stegt næsten sprødt på en pande
200 g pizzaost (ikke såkaldt pizzaTOPPING, som ikke har noget med ost at gøre, men pizzaOST)
1 håndfuld semi-tørrede tomater, finthakkede
1 orange peberfrugt i små tern
finthakkede spirer fra et hedengangen rødløg
1 rødløg i meget tynde både
3 fed finthakkede hvidløg
3 spsk Cheasy Fraiche 6%
1 spsk Roasted New Mexico Green Chile (fra mit Chilihouse indkøb) eller evt. frisk chili, eller en chilisauce
4 store tortillapandekager

frisk koriander til pynt
salsa
ekstra Cheasy Fraiche 6%

Fennikelfrø, spidskommen, peberkorn og salt myrdes i en morter, eller kværnes i en krydderikværn (jeg bruger en kaffekværn, kun til krydderier).
Alle ingredienser til og med chili blandes godt sammen, og fyldes enten på en hel pandekage, som dækkes med en pandekage mere, eller man fylder en pandekage halvt, og folder den anden halvdel ind over. Det sidste er lidt nemmere at styre størrelsesmæssigt, når den skal vendes.
Pandekagerne grilles ved god varme, enten på grill eller en god pande - grillstriberne er dekorative, men ikke et must.
Når osten er smeltet er de ved at være færdige.
Pyntes evt. med friskhakket koriander og serveres med creme fraiche, salsa, tortillachips og evt. guacamole.

Konklusion:

Denne blanding af fyld fungerer rigtig godt - krydderblandingen giver en supergod smag (det er første gang jeg brugt fennikelfrø, og jeg tror ikke at kommen kunne have gjort noget for blandingen, som spidskommen ikke gjorde), og fraichen får det hele til at hænge sammen, så fyldet ikke så nemt falder ud når man vender pandekagerne.
Vi kunne kun spise 2 i alt, så der er rester til i morgen også.
Det var slet ikke fordi vi havde stået og spist fyldet på chips'ne, mens vi ventede på at grillen blev varm.
Eller...

Chilihouse og Kunst & Køkkentøj i KBH - og en våd hjemtur

I lørdags tog vi en smuttur til København, for at besøge et par gode venner, og når vi nu var i staden, kunne jeg vi lige så godt benytte os af det og besøge nogle af de butikker vi ikke sådan lige kommer i nærheden af ellers.
Chilihouse og Kunst & Køkkentøj stod højt på listen, og Lækkermåsen og Bonussønnen fulgte heldigvis villigt med.

Jeg har bestilt online fra Chilihouse før, men det er lidt dyrt i fragt, og de penge kan man jo godt bruge på varer i stedet.
Udover en indkøbsseddel fra nogle venner, havde jeg ikke på forhånd bestemt mig for hvad jeg skulle have - lige bortset fra tomatillos på dåse. Jeg har søgt højt og lavt efter den friske udgave så jeg selv kan lave "rigtig" grøn salsa, men det er ikke lykkedes at finde dem endnu, så da jeg så på hjemmesiden at de havde dem, bestemte jeg mig til at den dåsede udgave må være det næstbedste.

Butikken er ikke særlig stor, men indeholder alligevel rigtig mange spændende ting - ekspedienten kom villigt med gode forslag og råd til produkter hun ville anbefale, så det endte med følgende:

- 3 store dåser tomatillos (så skal de godt nok snart laves salsa)
- 1 lille dåse chipotle peppers in adobo sauce (jeg bruger det jævnligt i gryderetter der skal have en lidt røget stærk smag - hvis man hælder resten i en lukket plastbeholder og sætter den i køleskabet efter åbning, så kan det holde næste evigt)
- 1 glas ChuChum (skulle være godt til feks. shawarma)
- 1 glas candied Jalapeño chili (på anbefaling fra ekspedienten - det er sød-syltede chilistykker, der skulle kunne spises næsten som slik - altså hvis man er til stærkt slik. Det var først da vi kom hjem jeg så at de var med dild-smag, som næst efter koriander nok er Lækkermåsens hade-krydderurt Nummer Eins - men jeg sagde ikke noget, og han protesterede ikke ved smagsprøven)
- 1 glas roasted New Mexico green chile (hakket i en lage - forestiller mig at de er nemme at bruge i en gryderet eller lignende)
- 1 kæmpeglas Mojo Rojo (sat ned fra 120 til 39 kr. fordi der ikke er så lang holdbarhed på - har overvejet om jeg skal prøve at fryse noget af det)
- 1 flaske H.D.H. (Harold's Dangerously Hot Grillin' Sauce (på anbefaling fra ekspedienten - en lille smagsprøve antyder at den er ret stærk, med en god røget smag - men den indeholder også habanero, så det skulle være sært om man bare kunne spise den med ske))

Jeg kunne sagtens have brugt endnu længere tid (og mange flere penge) derinde, men når man tænker på alle de chilisaucer vi har i skufferne i forvejen, så var det nødvendigt at begrænse sig lidt.

I stedet fortsatte vi til KoK, som jeg også gerne have villet besøge længe.
Især en spice ball har stået højt på ønskesedlen siden jeg så den hos Klidmoster, men der røg også andre gode ting i kurven:

- 135 m stegegarn
- 3 forskellige tyller
- juliennejern
- klejnespore
- 2 størrelser metal tærteforme med løs bund (ekspedienten gav mig det råd kun at vaske dem af i hånden, og kun med vand, ikke sæbe - ellers risikerer de at ruste. Det er hermed givet videre)
- 2 runde udstikkerforme
- spice ball'en (også kaldet en krydderikugle)
- små udstikkerforme i form af en stjerne, et hjerte og en gris

Alt i alt nogle rigtig gode indkøb. Det eneste jeg kommer i tanke om nu, som jeg fortrød jeg ikke købte, var en eller anden silikoneform med små "huller", til feks at fryse små portioner af pesto og lignende i - det er enormt svært at få ud af en almindelig hård plasticform, så jeg forestiller mig at det må være nemmere med en af silikone. Men så er der jo en undskyldning for at sende en online ordre en dag.
Som om man behøver en undskyldning.

Vi tog derefter til Charlottenlund for at besøge vennerne, og tilbragte en hyggelig eftermiddag sammen med dem, og fik aftensmaden med også. Vi var en tur i Irma for at handle, og der købte vi Morten Heibergs is til desserten. Jeg kan kun på det kraftigste anbefale blåbærisen - er du så færdig den er god. Minder mig om at en blåbæris vist snart skal på menuen igen herhjemme.

Mens vi spiste var det begyndt at trække op til regn - der var de mørkeste skyer på himlen, og det var så småt begyndt at dryppe og tordne lidt.
Kl. 20 satte vi os i bilen og begav os hjemad - vi havde jo hørt lidt om det varslede skybrud.

Ikke længe efter vi var trillet ud af Charlottenlund, stod det ned i stænger - og jeg tør vist godt sige at jeg aldrig har oplevet sådan et regnvejr før. Folk holdt i nødsporet på motorvejen mange steder, fordi de ikke turde køre videre, og vinduesviskerne kunne faktisk ikke følge ordentligt med.
Men vi fortsatte, stille og roligt, gennem vandmængderne, der heldigvis endnu ikke havde hobet sig så meget op på vejene, at vi ikke kunne komme igennem.
Det første lange stykke gik sydpå mod Køge, og først da vi kunne dreje vestpå kunne vi så småt ane en opklaring i horisonten. Midt på Sjælland skinnede solen, og der kom ikke en dråbe regn, så det lykkedes os at køre fra skybruddet.

Det er forfærdeligt for alle de mennesker det har ramt, både privat og professionelt, og det er jo frygteligt at tænke på at det måske skal til at være standarden fremover, hvis man skal tro vejrprofeterne.
Så kan man kun være glad for at bo i Midtjylland, hvor det trods alt ikke sker så tit - og for ikke at have en kælder...

Opskrift: Kokos gelato med ananas og rom - a.k.a. piña colada gelato

En af istyperne til madklubben blev en kokosis, som jeg fandt hos David Lebovitz. Da der samtidig lå en ananas i frugtskålen og skreg på at blive brugt, så endte det med at den blev blendet og puttet i isen. Og når vi nu var ude i noget med at ødelægge den oprindelige opskrift, så kunne jeg lige så godt tage skridtet fuldt ud og putte noget rom i også - piña colada gelatoen var dermed født.


Kokos gelato med ananas og rom - a.k.a. piña colada gelato:
ca. 0,75 l


1½ dl piskefløde
1 dl sødmælk
1 ds kokosmælk (400 ml)
100 lyst rørsukker
ca. ½ frisk blendet ananas
1-2 spsk Captain Morgan rom


Hæld fløde, mælk, kokosmælk og sukker i en gryde og bring det langsomt i kog. Lad det simre ved lav varme i ca. 10 minutter, mens der røres jævnligt. Tag gryden af varmen og køl blandingen helt af i køleskabet eller i isbad.
Bland ananas i og smag til med rom - pas på ikke at putte for meget i, da romsmagen godt kan blive lidt for gennemtrængende.
Kør isen på ismaskine, og frys den færdig i lukket beholder, hvis ikke den skal serveres med det samme.

Konklusion:

Isen får en fin konsistens og en god smag af kokos, med et strejf af ananasen - jeg puttede nok lige en anelse for meget rom i, for jeg synes den fik en lidt for gennemtrængende smag, men det er jo et spørgsmål om smag. Man kan selvfølgelig også sagtens udelade rommen - men så er det lige pludselig ikke en piña colada is.

Opskrift: Jamie Oliver's tomatsalat

Nyt billede pr. 27.08.11

Hovedretten til vores madklubtema for et par uger siden blev sous vide tiberedt og grillet oksecuvette, Jamie Olivers tomatsalat, fetadip med purløg og rødløg, foccacia bagt af no-knead dej, og nye forkogte kartofler, stegt færdige i ovnen med olie og krydderurter.

Jeg nøjes med opskriften på tomatsalaten (som jeg ændrede lidt i) - oksecuvetten fik ca. 22 timer i vandbad ved 55 grader (vakuumpakket med salt og peber), og blev derefter hurtigt grillet ved meget høj varme for at få lidt striber - og resten er der links til foroven.

Jamie Olivers tomatsalat:

ca. 1 kg tomater, gerne cherry og gerne forskellige typer og farver, skåret i halve eller kvarte afhængig af størrelse
groft salt
3 spsk. balsamico
1 spsk tomatbalsamico (eller 4 spsk almindelig balsamico)
8 spsk. extra jomfru oliven olie
friskkværnet peber
1 frisk rød chili, frø fjernet og finthakket
4 fed hvidløg, finthakket
1 stor håndfuld frisk basilikum, finthakket
1 stort rødløg, finthakket

Tomaterne lægges i et dørslag og drysses med rigelige mængder salt - der skal meget til. Og når man så synes det absolut er for meget, så bruger man lige en lille håndfuld til. (Saltet skal trække vædde ud af tomaterne og forstærke tomatsmagen).
Tomaterne sættes til afdrypning over en skål eller i vasken i minimum 30 minutter - gerne længere. Det meste af saltet vil nu dryppe af sammen med vædden fra tomaterne.
Rør dressingen sammen af balsamico og olie, og bland alle ingredienserne i en skål. Lad tomaterne trække, gerne et par timer, og rør rundt af og til, så smagen af dressingen kan sætte sig ordentlig i tomaterne. 


Konklusion:


Denne tomatsalat er den bedste tomatsalat jeg selv har prøvet at lave, og den er blevet lavet flere gange siden jeg fik opskriften. Saltningen af tomaterne gør smagen SÅ meget bedre og mere intens, især hvis det er nogle lidt kedelige tomater, som ikke har fået lov at modne ordentligt inden plukningen. Dressingen er usandsynlig simpel, men giver den perfekte smag - og den bliver næsten kun bedre af at stå til dagen efter (man har muligvis kunnet se mig drikke resten af dressingen direkte fra skålen, efter den sidste tomat var spist - altså, hvis man var en flue på væggen - der var ikke gæster imens).
Man kunne sagtens blande flere ting i salaten - feks. anrette den lagvist med mozzarellaost, eller blande fetaost i den - og så sent som i dag har vi fået den igen, med en rest af friske grønne asparges. Der kunne også komme mere chili og hvidløg i, hvis man er til det.
Jeg tror ikke der er ret meget der kan ødelægge den tomatsalat.

Opskrift: Kompot/chutney af overskuds-eddike-jordbær og solbær

Efter at eddikeproduktionen var tilendebragt, stod jeg med en skålfuld eddike-lugtende, smattede jordbær og solbær. Ikke lige noget man bruger som fyld i koldskålen, men det var mig også imod at smide det ud, i disse stop-spild-af-mad tider.

Hvad gør man så - ja så smider man det hele i en gryde, blander lidt ting og sager i, og så har man pludselig en chutney/kompot/"marmelade", som man med lidt held kan bruge til f.eks. ost, kylling eller måske en kotelet (hvis ellers man spiste koteletter, men det lader man bare lige som om at man gør).

Jeg fandt et par opskrifter der havde samme idé som jeg, så det endte med følgende:

Jordbær/solbær chutney/kompot:
ca. 700 g

600 g jordbær og solbær fra eddikeproduktionen (hvis man bruger friske bær, eller bær fra frost, skal man nok tilsætte noget ekstra eddike, feks. 2-3 spsk æble- eller rødvinseddike)

3/4 dl lys rørsukker
1 tsk sambal oelek (eller anden stærk chilisauce)
1 finthakket rødløg
1 tsk balsamicoeddike
1 spsk finthakket frisk rosmarin
1 tsk fint havsalt

Det hele koges igennem i ca. 20 minutter, til bærene er splattede ud og det meste af vædden er kogt væk. Hældes direkte på skoldede, spiritusskyllede glas, og låg sættes på med det samme. Efter åbning opbevares glassene i køleskab.

Konklusion:

Syrlig og lidt stærk chutney, der som sagt vil være udmærket til et stykke lyst kød, eller en god ost. Jeg har stadig tomatmarmelade fra sidste års produktion, så det er ikke fordi det er den slags vi får spist mest af - men jeg vil gerne blive bedre til det, så på et eller andet tidspunkt når alle glassene fylder hele køleskabet, så får jeg det vel lært.

Opskrift: Jordbæreddike og solbæreddike

 

Efter at jeg nu et par gange har brugt hindbæreddiken som dressing på salat, er jeg kommet til at tænke på, at  man må da selv kunne lave både frugt- og bæreddike, og det til noget billigere pris end det kan købes. Det er meget muligt at den erkendelse er kommet til mig som den sidste i blogland, for jeg kan se at flere af jer derude har været i gang med bl.a. hyldeblomsteddike - men sådan er det vel, når man først indenfor de sidste par år er begyndt at lave mange ting selv, og fra bunden. Det kan stadig overraske, hvor meget man egentlig med fordel kan producere selv.

Nogle gange tror jeg at jeg skulle have været født i 50'erne og have været hjemmegående.

I lørdags kiggede jeg så småt på fremgangsmåder på nettet, og fandt ud af at det vel egentlig bare er eddike, frugt eller bær, og måske sukker, alt efter hvor sødt man vil have det, og hvor søde frugterne eller bærene er.

Der findes flere metoder - f.eks. en hvor man varmer eddike op med sukker og blander det med frugt eller bær bagefter - og en hvor man blander det hele sammen koldt og lader det trække i nogle dage. Jeg syntes bedst om metode 2, så jeg valgte at gå ud fra denne fremgangsmåde.

Spørgsmålet er så hvilken type eddike man vil bruge - den købe-hindbæreddike jeg har stående, er vist nok lavet på hvid balsamico, men jeg bestemte mig for at bruge en almindelig, og noget billigere, hvidvinseddike denne gang, til jeg lige finder ud af hvor godt resultatet bliver.

I søndags kom der derfor en ekstra flaske hvidvinseddike med hjem fra Bilka, og da der lå en pose med et par år gamle pluk-selv jordbær i fryseren, som trængte til at blive brugt så der kan blive plads til nye, så var det bare at gå i gang. Da jeg havde blandet den, kom jeg i tanke om at der også lå en pose solbær hjemme fra mine forældres have, som jeg ikke har vidst hvad jeg ellers skulle bruge til, så den blev lavet til eddike ud fra samme opskrift.

Jordbæreddike og solbæreddike:

ca. 5-6 dl

ca. 500 g rensede jordbær eller solbær, friske eller optøede fra frost
½ liter hvidvinseddike
2½ spsk lyst rørsukker

Jordbærene eller solbærene moses let med en gaffel og hældes på et sylteglas eller i en skål sammen med sukker og eddike. Det er nemmest med en beholder med tætsluttende låg, så man bare kan ryste den for at blande, men ellers tildækkes skålen bare, og man rører rundt med en ske.
Der røres/rystes nogle gange om dagen, mens eddiken trækker i ca. 2 døgn, gerne et mørkt og køligt sted.
Efter 2 døgn sies blandingen gennem et kaffefilter eller et stykke lærred (jeg bruger ubleget lærred fra en stofbutik - det tager dog temmelig lang tid med så fint stof, men hvis man gerne vil have eddiken helt klar og uden grums, så er det nok nødvendigt).
Hvis man synes den er meget for syrlig, kan man selvfølgelig tilsætte mere sukker og lade det opløse inden man hælder eddiken på rene, skoldede og spiritusskyllede glas.
Eddiken opbevares mørkt og gerne lidt køligt (behøver ikke være i køleskabet, men feks. et spisekammer, eller bare et lukket skab), og skulle kunne holde sig i årevis (hvis det nogensinde bliver aktuelt at der stadig er noget tilbage efter så lang tid)

Konklusion:

Begge eddiker får en fantastisk flot farve, som vil pynte i enhver salat. Jordbæreddiken er den der smager mest gennemtrængende af det bær den indeholder, hvor solbæreddiken er mere skarp i smagen, men stadig har en god duft af bær. Den kunne måske godt have brugt en anelse mere sukker - jeg overvejer lidt om jeg skal putte lidt sirup af en slags i, for at gøre det lidt nemt. måske lidt æblesirup vil passe godt i?
Begge eddiker vil helt sikkert blive brugt flittigt på sommerens salater, i dressinger og saucer - og jeg tror det er slut med at købe eddiker med smag i dyre domme.

Opskrift: 3 slags bruschetta

Forretten til madklubben sidste lørdag skulle være bruschetta, og jeg havde bestemt mig for 3 slags. 


1. Ciabattabrød (en udgave jeg ikke har blogget, da jeg ikke var voldsomt imponeret over det friske brød - men som ristet i skiver var det ganske udmærket) penslet med olivenolie, derefter grillet så det er sprødt udenpå, men stadig en anelse blødt indeni - det må ikke blive helt knastørt.
Så river man et råt fed hvidløg direkte på brødet, derefter gør man det samme med en halv tomat, drysser med lidt flagesalt og pynter med lidt basilikum. Inspirationen til denne kom fra en podcast vi så fra Annemad en dag, hvor hun laver mad i Spanien.


2. Ciabattabrød penslet med olivenolie, toppet op med en færdigkøbt græskarpesto og pyntet med basilikum. 


3. Ciabattabrød penslet med olivenolie, toppet med 70% mørk chokolade der smeltes ned i brødet, og et drys flagesalt. Den havde jeg set hos Foodwishes, og syntes den lød spændende - og så kunne den fungere som "desserten i forretten" - nr. 3 ud af 3.


Konklusion:


Nr. 1 smagte overraskende stærkt, og nogle af gæsterne var overbevist om at der var chili på brødet. Men det var altså hvidløgssmagen der var ret gennemtrængende - og har man et problem med det, er det nok ikke lige den type man skal vælge. Men jeg synes den var god - og så enkel at lave at alle burde kunne være med.


Nr. 2 var lidt speciel - græskarpestoen havde en lidt mærkværdig krydret smag, men jeg tror de fleste syntes rimeligt godt om den.


Nr. 3 var nok den der overraskede mest - jeg syntes personligt at den var god, selvom den godt kunne have tålt lidt ekstra salt. Og sjovt at prøve at blande det søde og salte. Gæsterne syntes derimod dette var den mindst gode af de tre - sådan er smag så forskellig, men jeg tror også de syntes det var sjovt nok at prøve.
Måske ville den fungere bedre alene, eller som en slags dessert.


Alt i alt en fin måde at lave forret på - jeg grillede brødene et hold af gangen så de ikke blev kolde, men man skal huske at holde øje med dem (*håber ikke der var nogen der hørte at jeg stod ude i baggangen og skrabede brændte kanter af det første hold*)

Opskrift: Saltmandler med chipotlepulver, og rabarber-mojitos

Velkomsten til vores madklub sidste lørdag var som nævnt saltede mandler med chipotlepulver, og en rabarber-mojito. Mandler blev lavet dagen før, og mojitoen blev gjort næsten klar, så der kun skulle puttes is i, da gæsterne kom, så det var nemt.

Saltede mandler med chipotlepulver:
200 g

2 dl vand

3½ spsk (ca. 50 g) salt (jeg bruger fint uraffineret havsalt)

200 g mandler

ca. 1 spsk olivenolie

1/4 tsk chipotlepulver

Bring salt og vand i kog. Når saltet er opløst, hældes vandet over mandlerne i en varmefast skål, og dækkes til med et låg eller staniol, mens det trækker i 30 minutter.

Si vandet fra og hæld mandlerne i en bradepande. Rør chipotlepulver ud i olivenolie, hæld det over mandlerne og bland godt. Sæt dem i en opvarmet ovn ved 150 grader varmluft i ca. 30 min., til mandlerne er tørre og begynder at blive sprøde (de bliver mere sprøde når de er helt kolde). Køl dem af og opbevar i en lukket beholder, feks. en kagedåse.

Rabarber-mojito:

1 person

saft af ½ limefrugt (ca. 2 cl - jeg kunne ikke finde nogen øko-lime, derfor valgte jeg kun at bruge saften, i stedet for at "muddle" de hele limefrugter - det kan vist godt give en bitter smag af skallen, plus at den ikke er særlig sund at få i sin drink, hvis den er fuld af sprøjtegifte)

2 tsk lys rørsukker

ca. 8-10 små blade mynte

4-5 cl mørk rom (jeg brugte en Captain Morgan, men næste gang bliver med en Havanna Club, som vi fandt på tilbud i Bilka i dag - godt nok ikke en 7 års, men mon ikke den går an alligevel)

3 spsk ufortyndet rabarbersaft

knus is

en sjat danskvand

Limesaft hældes i et drinksglas sammen med rørsukker og mynteblade, og det hele "muddles" med en muddler eller evt. skaftet af en tyk trægrydeske. Myntebladene skal efter min mening mases temmelig godt, så der kommer mest mulig smag ud.
Tilsæt rom og rabarbersaft, fyld op med knus is (jeg brugte nogle ret store glas, så jeg fyldte ikke helt op med is) og hæld en sjat danskvand i til sidst - kun en sjat, den skal ikke fortynde drinken for meget.
Smag til, og tilsæt evt. mere sukker, rabarbersaft, rom eller lime.

Konklusion:

Mandlerne blev rigtig gode - chipotlepulveret gav godt bid til dem, og de blev ryddet totalt fra skålene inden forretten kom på bordet. Det tager jeg som et godt tegn.

Jeg elsker mojitos - den bedste jeg endnu har fået, var på Kreta sidste år, og jeg håber den samme bartender stadig er der når vi skal derned igen i år. Indtil da må vi så lave dem selv, og denne udgave med rabarbersaft er bestemt ikke ueffen. Myntesmagen skulle måske nok have været lidt mere gennemtrængende, men jeg fik heller ikke muddlet helt nok. Men den kan godt tåle en gentagelse, og så med den "rigtige" rom denne gang.

Madklub tema og anvendelse af give-away forslag

Billede lånt fra http://trialx.com/i/2011/05/28/tema-images-and-other-info/

Da jeg lavede en give-away for noget tid siden, forpligtede jeg mig til at lave vinderforslagene af retter til en sommermenu, til en gæstemiddag i løbet af juni måned. Piskeriset blev den ene vinder, og havde foreslået en drink med rabarbersaft, samt brød lavet på grillen - Brygwald blev den anden, og han foreslog en Jamie Oliver opskrift på tomatsalat.

Vi skulle have madklub sidste lørdag, og jeg havde derfor bestemt at vinderforslagene skulle indarbejdes i menuen den dag. Men jeg synes egentlig at de andre forslag også var så gode, at jeg gerne ville have flest mulige af dem med i menuen. Det gav samtidig idéen til det tema som vi også skulle have fundet, da vores eneste regel for madklubben er, at der skal være et tema for menuen - det kan så være alt fra farver, ingredienser, lande, tilberedningsmetoder osv., så der er frit slag og mange muligheder for fortolkninger.

Men temaet endte altså med at blive noget a la "Blog-forslag - alle retter indeholder ting der er blevet foreslået på Heidis blog".
I løbet af aftenen skal de andre så forsøge at gætte temaet - vi har efterhånden indført den regel at man får et gæt hver, inden hver ret, og har man stadig ikke gættet det efter desserten kan der tages hjælpemidler i brug (som feks. sidste gang, hvor værterne havde lavet et regneark a la Lykkehjulet, hvor vi på skift kunne vælge et bogstav, og så blev bogstaverne afsløret som del af ord, lige som i det hedengange TV program).

Nå men efter lidt spekuleren frem og tilbage, endte det med at menuen blev som følger:

Velkomst:
Rabarber-mojitos og saltede mandler med chipotlepulver - rabarberdrink var forslag fra Piskeriset - de saltede mandler var fra Sigurd.

Forret:
3 slags bruschetta - 1 med olivenolie, hvidløg, tomat, salt og basilikum som jeg så i en Annemad podcast fornylig - 1 med olivenolie, færdigkøbt græskarpesto og basilikum - 1 med olivenolie, mørk chokolade og flagesalt, som jeg fandt hos Foodwishes (selvom han kalder dem crostini, og ikke bruschetta) - bruschetta var forslag fra Hanne K.

Hovedret:
Sous vide tiberedt og grillet oksecuvette, Jamie Olivers tomatsalat, fetadip med purløg og rødløg, foccacia bagt af no-knead dej, og nye forkogte kartofler, stegt færdige i ovnen med olie og krydderurter - tomatsalaten var forslag fra Brygwald, og brød var på sin vis forslag fra Piskeriset. Godt nok blev det ikke bagt direkte på grillen, men derimod i en bradepande på en bagesten på grillen. Lad os bare sige at jeg valgte at fortolke det lidt frit.

Dessert:
En halv banan med flødeskum og revet chokolade, og hjemmelavet jordbærgelato (eneste forskel fra den linkede opskrift er at jeg denne gang blendede alle bærene - det giver en lidt bedre konsistens), chokoladegelato og pina colada gelato (kokosgelato med ananas og rom) - bananer bagt på grillen var Rebelsigs forslag, men da vi har fået den så tit, valgte jeg i stedet at bruge bananen som en del af en slags banana split.

Lad os bare sige at temaet ikke var det hurtigst gættede i historien - faktisk blev jeg i tvivl om det var for kringlet trods alt, men til sidst lykkedes det, med lidt ekstra hjælp.

Opskrifterne på det jeg ikke har blogget om før, kommer i de følgende indlæg, og når de er lagt ud, bliver der også linket til dem heri.

Igen tak for forslagene til give-awayen - det var sjovt at komponere en menu ud fra det tema, og jeg synes egentlig det lykkedes helt godt at få det til at hænge sammen...

Opskrift: Laksekoteletter med lakridspulver og chili/hvidløgsmarinade, salat med frugt, esdragondressing og nye sprøde ovnkartofler/

Jeg har læst at blog-læsere ikke gider læse alle mulige undskyldninger for hvorfor man ikke har blogget i et stykke tid (de gider sikkert heller ikke læse en afart af ordet "læse" 5 gange i løbet af en sætning, men det er bare ærgerligt) - så i stedet for at fortælle om alle de indlæg jeg har liggende, som ikke er gjort færdige endnu, så er det vel bare at komme i gang.

I fredags skulle der findes på noget let aftensmad på vej hjem fra arbejde, og i Superbest blev det til et par laksekoteletter fra deres afdeling med frisk fisk. Som jeg i øvrigt får brugt alt for lidt, men man skal jo starte et sted.
Der var allerede ingredienser til en salat i køleskabet, og de skreg på at blive parret med nogle jordbær der sang på sidste vers (de havde på daværende tidspunkt stået i køleskabet i en uge, med overraskende få dødsfald imellem - gud ved hvad de bliver sprøjtet med) og en mangofrugt.
Tilføj nogle nye kartofler som blev stegt mega-sprøde i ovnen (det er ikke så tit det lykkes mig at få dem gode, men denne gang blev de noget nær perfekte) og en esdragondressing af Cheasy fraiche 6%, og så var der sommermenu klar (selvom det ikke rigtig var sommer i fredags).

Det er jo så moderne at bruge lakridspulver til alt muligt, også til fisk, så jeg ville ikke stå tilbage. Derfor kom der lakridspulver på min kotelet, sammen med lidt citronsaft og chili/hvidløgsmarinade, mens Lækkermåsen fik det samme uden lakridspulver (han har desværre ikke opdaget det gode ved lakrids i maden endnu).
Hurra for forskellighederne.

Laksekoteletter med lakridspulver og chili/hvidløgsmarinade:
2 personer

2 laksekoteletter
fint salt og sukker
2 små røde chilier
2 fed hvidløg
ca. 2 spsk rapsolie
citronsaft

lakridspulver

Laksekoteletterne tørres med køkkenrulle, hvis der er skind på renses skællene evt. af, og kødet drysses med salt og sukker på begge sider og lægges i køleskab et par timer. (Så vidt jeg har forstået gør man dette for at trække vædden ud af fisken og gøre den mere fast - og så er det også metoden man bruger til gravet fisk, men det er en anden historie).

Efter et par timer skylles fisken under koldt vand og tørres med køkkenrulle igen.

Marinaden laves af chili, hvidløg og olie, som blendes, og smørres på begge sider af fisken, der dryppes med citronsaft og den lægges i køleskab igen et par timer. Til lakridsfisken drysses desuden et par tsk lakridspulver på.

Fisken steges i en blanding af rapsolie og smør i ca. 3-4 minutter på hver side afhængig af tykkelse, til den er lige netop nok.

Salat med frugt:

blandede salatblade

jordbær i halve

mango i tern

rødløg, finthakket

radiser i små tern

hindbæreddike

olivenolie

Alle grøntsager og frugt blandes, og eddike og olie serveres til så man selv kan hælde på sin portion.

Esdragondressing:

(jeg fik ikke taget mål, så den må tages lidt på gefühl og efter smag)

Cheasy fraiche 6%

citronsaft
salt og friskkværnet peber
friskhakket purløg
friskhakket esdragon
finthakket citronskal

Det hele blandes sammen og trækker gerne et par timer i køleskab.

Nye sprøde ovnkartofler:

ca. 600 g små nye kartofler
olivenolie
salt og friskkværnet peber
frisk timian

Kartoflerne gøres rene, men skrællen beholdes på. De koges hele i godt saltet vand i ca. 5 minutter. De trækker videre i kogevandet i ca. 5-7 minutter til de er knapt møre.
Kartoflerne skæres i kvarte og blandes med olie og krydderier i et ovnfast fad. De steges færdige i ovnen ved høj varme, gerne ca. 250 grader, og vendes jævnligt rundt, til de er brune og sprøde.

Konklusion:

Fisken blev supergod med lakridspulveret - faktisk måtte der gerne have været lidt mere på. Det giver en god kontrast til den fede laks, og smager ikke slik-agtigt på nogen måde. Den smagte ikke så meget igen af chili/hvidløgsmarinaden, men jeg tror også noget af den røg af under stegningen.
Esdragondressingen passede fint til, med den lidt anis-agtige smag fra krydderurten, og det gik for en gangs skyld fint med at tage den på slump.
Kartoflerne blev bare knaldhamrende gode - super sprøde udenpå, og bløde indeni. Vi spiste rub og stub og måtte kæmpe lidt om de sidste.
Salaten var dejlig med frugten, og hindbæreddiken er simpelthen fantastisk at bruge som salatdressing. Selv Lækkermåsen er begejstret, selvom han normalt er mest glad for søde ting.
Alt i alt en dejlig og let aftensmad.

Billeder:

Færdig laks

Blandet salat

Supersprøde kartofler - kunne godt lige spise en håndfuld af dem nu...

Kalder Aalborg folket - mangler forslag til god restaurant!

billede lånt fra http://perezdesign.com/2008/09/the-where-to-eat-guide/

Jeg ved der sidder en masse Aalborg bloggere derude, så i ved garanteret lige nøjagtig hvad i skal foreslå mig.
Jeg er med til at arrangere en firmatur til efteråret, hvor vi først skal op på Grilleret i Nørresundby og lave brunch, og derefter spise på en eller anden restaurant i Aalborg, og overnatte på hotel.

Chefen har selv foreslået Mortens Kro, som laver et arrangement i samarbejde med Quality Hotel - men det er sviiiiinedyrt hvis alle 15 mulige mennesker ender med at melde sig til. Og man kan jo ikke være bekendt at håbe der er nogen der ikke kan?!
Så indtil vi ved hvor mange vi bliver, er vi nød til at finde på nogle alternativer - og det er her i kommer ind.

Maden behøver ikke nødvendigvis være i samme gastronomiske højde som Mortens Kro angiveligt er - men det skal heller ikke være stegt flæsk, eller Jensens Bøfhus. God kvalitet og råvarer, god betjening og hyggelige omgivelser er det vigtigste.
Har i nogle forslag? Det skal helst være nogenlunde i centrum af byen, da vi gerne skulle kunne bevæge os på gå-ben til hotellet - som vi så heller ikke kender identiteten på endnu, men som forhåbentlig også befinder sig nogenlunde i centrum...