Opskrift: Ranch dressing på to måder - fra bunden og med hjemmemixet krydderipulver

I min gennemtrawling af amerikanske blogs støder jeg jævnligt på opskrifter hvor de bruger Ranch dressing, som jeg også mener jeg fik serveret da vi var i USA for et par år siden. Jeg har også købt en færdiglavet version i Lidl, da de på et tidspunkt havde såkaldt amerikansk uge (såkaldt, fordi det mærke de sælger tilsyneladende aldrig har set skyggen af USA, men er produceret i Tyskland) - men efter at være stødt på flere hjemmelavede udgaver på det sidste, var jeg endelig moden til selv at prøve at lave den.
Det der mest har afholdt mig fra at gøre det noget før, er at der skal bruges kærnemælk - og da det endnu ikke er lykkedes mig at finde det i mindre end 1 liters kartoner, så har jeg undladt at købe det, da jeg ved jeg vil få problemer med at få det brugt.
Lækkermåsen vil godt nok gerne have et glas i ny og næ, og han fik da også onduleret en halv liter denne gang, men der var stadig noget tilovers efter dressingen var lavet. Det endte så med at jeg frøs det overskydende ned i mine silikoneforme, så jeg har nogle små terninger klar til næste gang - så kan de tø op i dressingen mens den trækker smag. Konsistensen bliver måske ikke helt den samme, men jeg regner med jeg kan piske mig ud af det problem.
Jeg lavede lidt et mix mellem disse udgaver fra Baked Bree og Annie's Eats.

Efterfølgende faldt jeg så på Food.com over en hjemmelavet udgave af det Ranch dressing mix, som man vist kan købe på ethvert gadehjørne i USA - vel svarende til de Knorr pulvermix til dressing vi kan købe herhjemme. Så et par uger efter at have lavet dressingen fra bunden (nej jeg har ikke lige været så skide hurtig til at få det her indlæg udgivet), forsøgte jeg mig også med en udgave lavet af pulvermixet, for at sammenligne. Der skulle egentlig have været kærnemælkspulver i, men det har vist sig at være nærmest umuligt at opdrive (og i øvrigt skulle det heller ikke have den samme syrlige smag som flydende kærnemælk). Så var det jo lige netop handy dandy med den frosne kærnemælk på lager, for så var det bare at tø et par terninger op og putte i dressingen.
Jeg kan i øvrigt ikke anbefale det med frysning i silikoneformene nok. Siden jeg skrev om dem, har jeg bl.a. også brugt dem til overskydende tomatpuré og hjemmelavet hønsefond - og nu altså kærnemælk. Når det er frosset, popper jeg det over i en plasticbøtte, og så er det bare nemt at hive det ud af fryseren man skal bruge.
Og inden nogen tænker "Nu stopper hun fanme med det stop-spild-af-mad - hvor meget er det lige en dåse tomatpuré koster???"
Så vil jeg bare lige sige at det var et ret stort glas, og det var økologisk (det var fra Heinz gaven fornylig) - og det smider man altså ikke ud.
Nå.

Ranch dressing fra bunden:
knap ½ liter

1 1/4 dl god mayonnaise (jeg bruger Hellmanns)
1 1/4 dl Cheasy Fraiche 6%
2 tsk olivenolie
2 tsk citronsaft
ca. 1 1/4 dl kærnemælk - lidt mere hvis du gerne vil have en tyndere dressing
½ spsk Worcestershire sauce
½ tsk æblecidereddike
2 spsk finthakket purløg
en lille håndfuld finthakket persille
1 tsk hvidløgspulver (eller ½ fed finthakket hvidløg)
1 tsk løgpulver
½ tsk tørrede dildspidser eller 1 spsk finthakket frisk dild
ca. 1 tsk fint salt
friskkværnet peber
en knivspids eller to cayennepeber

Pisk alle ingredienser til og med dild sammen - smag til med salt, peber og evt. cayennepeber.
Lad dressingen trække i køleskabet, gerne et par timer, inden den smages endeligt til - den skal muligvis have lidt mere salt.
Ifølge de opskrifter jeg fulgte, burde den kunne holde i et lukket glas i minimum en uge - her var den væk dagen efter, så jeg kan ikke bevidne om det passer

Ranch dressing  med krydderipulver:

1 spsk tørret persille
2 tsk tørrede dildspidser
2 tsk løgpulver
½ tsk salt
1 tsk hvidløgspulver
1/4 tsk friskkværnet peber

Blend alle krydderier til et fint pulver og opbevar det i et lukket glas.

Når dressingen skal laves, bruger man ca. 2-3 tsk pulver til ca. 1 1/4 dl mayo, 1 1/4 dl Creme Fraiche (6% går fint an), 2 spsk kærnemælk og 1-2 tsk citronsaft. Juster evt. med mere kærnemælk, alt efter hvor syrlig man gerne vil have den, lad den trække på køl hvis der er tid til det, og smag til med salt. (Jeg har med vilje skruet lidt ned for saltmængden i pulvermixet, så man nemmere kan justere saltsmagen i den færdige dressing).
Støder man på en amerikansk opskrift hvor der skal bruges et brev Ranch dressing mix, skulle 1 spsk af pulveret ca. svare til dette - men det er så uden kærnemælkssmagen.
Man kan i øvrigt også sagtens bare bruge pulver og Creme/Cheasy Fraiche og lidt ekstra salt - så bliver det ikke helt en Ranch dressing, men mere en urtedressing. Men det fungerer også udmærket.


Konklusion:

Hvis jeg har tiden, så er der ingen tvivl om at jeg vil lave dressingen fra bunden, og lade den trække nogle timer, eller gerne til næste dag før den bruges. Den er rigtig god, både til salat (skal måske så være lidt tyndere), og som dip til grøntsager eller chips.
Men pulverudgaven er bestemt heller ikke ueffen når det skal gå hurtigt, og synes man den mangler lidt smag, kan man jo give den et skud frisk purløg og dild.
Sidstnævnte er allerede lavet et par gange siden, både som dip til chips, og som dressing til en burger.
Det blev godkendt højere sted fra.

Opskrift: Røget makrelsalat

I sidste uge havde jeg købt nogle røgede makrelstykker med peber, som vi skulle have haft i fredags. Men det endte med at vi spiste os mætte i rugbrødsmadder med den gode oksespegepølse vi netop havde hentet hos naboens datter (samme som den her - næsten ø-ko, godt røget og med masser af kød), så makrellen lå stadig i køleskabet og gloede da weekenden var omme (lørdag var vi ude på en Sweetdeal og spise - mere om den når jeg lige får billederne fra manden - og søndag blev det til en burger da nogen var lettere rødvinsramt).

Meget belejligt havde jeg fornylig fundet en opskrift i Familie Journalen på en røget makrelsalat, og det var lige hvad jeg havde lyst til i går.
Jeg måtte dog ændre lidt på opskriften, da jeg hverken havde kapers eller syrnet fløde, og så tilsatte jeg lidt ekstra i form af bl.a. fuldkornssennep og en rest avocado der skreg på at blive brugt, samt lidt hakket løg for at få lidt skarphed med også.
Jeg serverede den på ristet toastbrød (en hjemmelavet version som blev lidt mislykket i facon - men nu har jeg fået købt en rigtig form, så mon ikke jeg kan vise resultatet frem næste gang jeg får det bagt), med en bund af salat.
Det var ikk' så ring' endda.

Røget makrelsalat:
ca. 2 personer

300 g røget makrel (med peber)
3 spsk Skyr
2 spsk god mayonnaise
1½ spsk citronsaft
3 spsk hakket purløg
2 spsk fuldkornssennep
1/4 most avocado
2 spsk finthakket løg
friskkværnet peber
salat, tomater og frisk basilikum til pynt

Makrellen befries for skind og ben (hvis den er købt med dette) og plukkes i mindre stykker i en skål.
Skyr, mayo, citronsaft, purløg, sennep, avocado og løg tilsættes, og salaten røres godt sammen til en sammenhængende masse. Smag til med friskkværnet peber - det bør ikke være nødvendigt med salt, da fisken er salt nok i sig selv.
Salaten formes evt. til quenelles (se evt. dette Youtube link hvor man bruger to skeer (det er dårlig billedkvalitet og de snakker fransk, men jeg tror godt man kan se fidusen i det) - det var sådan jeg gjorde. Især ved is bruges det også at anvende én ske, men det er lidt sværere med sådan en fiskemasse her, som er mere ujævn i konsistens) eller bredes bare ud på salaten. Pynt med halve små tomater og frisk basilikum, eller ekstra purløg.

Konklusion:

Skøn skøn makrelsalat. Røget og blød, og lige tilpas med syre fra citronsaften. Jeg spiste to stykker brød, men heldigvis er der nok til i dag også.

Opskrift: TUC-kage med alkoholiserede nødder og mandler (og noget ekstrakt der ikke blev som forventet)

Jeg ved ikke hvorfor jeg kom til at tænke på mandelessens i midten af januar - men det affødte tanken om hvorvidt man mon selv kunne producere noget der lignede - om ikke essens, så ekstrakt (jeg har ikke gidet sætte mig ind i hvad forskellen mellem disse to betegnelser er, så eftersom alt andet jeg har lavet med vodka-der-skal-trække-smag-ud-af-noget er blevet kaldt ekstrakt, så bliver det samme tilfældet med dette).
Mandelessens er noget af det kunstige stads der meget hurtigt kan blive for overvældende, hvis der kommer for meget i. Og jeg har specielt et lidt anstrengt forhold til det, efter at have smagt en Niederegger marcipanlikør, der lugter gennemtrængende af lige netop mandelessens.
Men hvis man nu kunne lave en ekstrakt der var lidt mere anvendelig, og som måske også kunne bruges i ris a la manden, så var jeg villig til at give det et forsøg.

Nu hvor tanken var opstået, så var det nærliggende at gå videre til hasselnødderne - og selvfølgelig var den idé heller ikke ny - men så slap jeg jo også for selv at finde frem til fremgangsmåden.


Andre havde heldigvis fået idéen før mig, så jeg fandt en del fremgangsmåder på engelsk. Fælles for dem var at der blev brugt ca. 1 del mandler/nødder og 2 dele spiritus - enten vodka eller cognac. Da vi ikke ejer cognac, men til gengæld en del vodka, så var valget nemt.

Her skulle der så have været en opskrift/fremgangsmåde på hvordan jeg bar mig ad - men nu ca. 7-8 uger efter projektet blev sat i gang, og ekstrakterne skulle være færdige, må jeg indse at det blev et af de projekter der ikke blev vellykkede.
Sidste weekend fik jeg siet begge blandinger, og stod tilbage med to flasker indeholdende vodka, godt nok med en aroma af henholdsvis mandler og nødder, men uden den store smag, udover vodka.
Jeg ved ikke om det vil kunne bidrage med noget smag i feks. kager eller kaffe - men da jeg prøvede at putte noget med nød i min skyr til morgenmaden, så smagte det af skyr og vodka. Ikke andet.
Håber ikke der var nogen der blev mistænksomme på arbejde.

Jeg har ikke hældt det ud - om ikke andet kan det vel bruges i en drink, hvor det ikke gør noget der er lidt nødde- eller mandelsmag.

Efter ekstrakterne blev siet, stod jeg jo så med en stor portion hakkede mandler og nødder, som jeg ikke kunne få mig selv til at smide ud (stop-spild-af-mad er blevet en stor del af hverdagen her, selvom det ikke lykkes 100% at efterleve det). Men hvad laver man lige med sådan en portion, der stinker heftigt af sprut?

Jeg kom til at tænke på en nødde-kage som min mor tit har lavet - meget simpel kage med hakkede nødder, sukker og æggehvider. Gad vide om de kunne bruges til sådan en?
Samtidig kom jeg til at tænke på en fødselsdag vi var til i familien i vinters, hvor vi fik en nøddekage med TUC kiks i - og da vi tilfældigvis havde TUC i skabet, så var missionen klar - en TUC kage med nødder og mandler - og forhåbentlig ikke alt for meget vodka-smag.

Jeg søgte lidt på TUC kage og fandt denne her i Din Debat - men jeg havde en del flere nødder og mandler og mindre æggehvide, så det endte med at jeg brugte alle nødder og mandler, til æggehviderne ikke kunne trække mere, og så prøvede jeg mig lidt frem med sukkermængden.
Der kom desuden chokoladeknapper i, og så lavede jeg en lille tærte i min yndlings-metalform med løs bund, og resten som portionskager i min nye Mini-Gugelhupf form som jeg fik i værtindegave fornylig. Det gav nogle små fine kager med et hul i midten der kan fyldes med gode sager.
Hvis man har nogen.

Tærten blev frosset ned.
Gugelhupf'erne var væk næste dag.

TUC-kage med nødder og mandler:

2½ æggehvide (jeg brugte pasteuriserede)
150 g sukker
450 g mandler og/eller nødder
12 knuste TUC kiks
2 spsk vaniljesukker
75 g mørk chokolade (knapper 57%)
1 spsk bagepulver

Varm ovnen op til 175 grader almindelig varme.
Æggehviderne piskes stive og sukkeret piskes med til det begynder at blive opløst.
Vend mandler, nødder, kiks, vanilje, chokolade og bagepulver forsigtigt i til det hele er netop blandet.
Smør formen(e) med sprayfedt eller smør og hæld dejen i. Bag kagerne i ca. 30 minutter til de er gyldne og virker faste.
Kagerne tages forsigtigt ud af formene og køler af på en rist. Serveres feks. med is, eller frisk frugt og flødeskum.

Konklusion:

Jeg var jo allermest spændt på om alkohol-dunsten ville forsvinde under bagingen - noget tydede på det, da jeg halvvejs henne i bagningen åbnede ovnlågen, og var ved at indånde en promille på 1.0. Lad os bare sige at der var en kraftig vodka-aroma i luften.
Jeg var også spændt på om mængdeforholdet af de forskellige ting ville passe sammen, når jeg nu havde sjusset mig en del frem til det - men det hele var en positiv overraskelse.
Kagerne smagte rigtig godt, og IKKE af alkohol. Man kunne dog ikke rigtig smage TUC kiksene, så der må gerne komme flere i en anden gang.
Altså ikke at jeg planlægger at lave flere vodka-befængte nødder og mandler igen foreløbig - men jeg kunne godt finde på at bage kagen igen.
Bare med helt almindelige nødder og mandler.

Som er ædru.

Coolstuff produkter

Jeg har været så heldig at få lov at teste lidt sjove gadgets og firmagaver fra Coolstuff.dk, og eftersom dette jo er en madblog, så skulle det næsten være noget mad-relateret.
Jeg gik derfor på opdagelse i køkken-sektionen, og fandt frem til følgende ting:

Ice Cream Moulds af silikone

Man får 4 skub-op forme af silikone, til at lave is i. Jeg har ikke nået at prøve dem endnu, men de virker ret solide, og lågene ser også ud til at slutte tæt, så når det bliver lidt varmere i vejret, skal der helt sikkert laves (måske sunde?) skub-op is.
De kan heldigvis gå i opvaskemaskinen, men her kommer så også det eneste minus jeg har fundet indtil nu - nemlig at de har lidt vanskeligt ved at tørre indvendigt, så jeg måtte igang med køkkenrulle og spidsen af en lang ske til at skubbe papiret op med.

Men bortset fra det kan jeg godt lide at de er lavet af blød silikone så man nemmere kan få isen ud end fra en form af hård plastic.
Isformene kan købes her til 59 kr.

Egg Cuber

Denne uundværlige dims bruges til at forme nykogte æg med, så de bliver pænt firkantede i facon. En selvfølge så de passer til rugbrødet!
Man putter det kogte og stadig lune æg ned i glasset og sætter låget med en plade og lille stang ovenpå, og så skruer man låget ned, så ægget presses ud i hjørnerne og bliver firkantet.
Ulempen er at man kun kan lave ét æg ad gangen, og da det helst skal stå i køleskabet et par timer for at bevare faconen, så kan det godt komme til at tage sin tid at få kogt æg til påskefrokosten. Men som en sjov lille ting til en pæn æggemad ser den fin ud.
Man kan selvfølgelig også bare købe flere forme - og det kan man lige her til 49 kr.

iGrill probe

Der var ikke helt nok penge til den sidste ting, så jeg spyttede selv lidt i kassen og fik noget vi under alle omstændigheder skal bruge - nemlig en ekstra Probe/måler til det iGrill termometer jeg købte til Lækkermåsen i julegave (også købt hos Coolstuff).
Ved hjælp af den ekstra probe kan man måle temperaturen i to stykker kød på samme tid (eller bare samme kød i hver sin ende), via samme iPhone eller iPad, og det er noget vi får brug for bl.a. til konfirmationen for Bonussønnen om ikke så længe, hvor vi bl.a. skal have hele grillede oksefileter.
Vi har ikke haft gang i termometeret endnu, men jeg er ret sikker på det nok skal vise sig nyttigt.
Både iGrill og den ekstra sonde kan købes her - iGrill koster 755 kr. og kan fås i enten hvid eller sort, og den ekstra probe koster 169 kr.

Når jeg har haft mulighed for at få afprøvet alle tre ting ordenligt, kommer der selvfølgelig en opfølgning...

Opskrift: Tomatsuppe med bagte hvidløg

Efter succesen med hvidløgssuppen lavet på bagte hvidløg fornylig, fik jeg lyst til suppe igen. Hvis temperaturen fortsætter med at kravle sådan opad (min. 14-15 grader målt i denne uge på de varmeste steder), så er suppesæsonen vist snart slut, og så er det jo med at udnytte at det trods alt stadig er lidt køligt om aftenen (og at det tilsyneladende bliver vinter igen i næste uge).
Jeg har gemt opskrifter på flere tomatsupper, men bestemte mig til at bruge denne udgave fra The Kitchen Witch.
Der bruges soltørrede tomater i Rhondas udgave, men jeg brugte i stedet mine hjemme-semi-tørrede tomater. Jeg brugte kun 1 hvidløg da jeg kun havde to tilbage og gerne ville gemme det ene, og der røg desuden ½ peberfrugt i som trængte til at ende sine dage. Endelig smagte jeg til med lidt sirup og eddike, og kunne ikke modstå fristelsen til at putte lidt spicyness i også, i form af cayennepeber - men ellers fulgte jeg da næsten opskriften.
Jeg dryppede lidt trøffelolie på og pyntede med hakket basilikum og croutoner.

Tomatsuppe med bagte hvidløg:
ca. 2 personer

1 helt hvidløgshoved og et par dryp olivenolie
1 spsk olivenolie
1 spsk smør
1 lille grofthakket løg
½ rød peberfrugt i små tern
1 1/1 dl grofthakkede semi-tørrede tomater
1 ds hakkede tomater
ca. 5-7 dl vand +  2 spsk Oscar øko hønsebouillonpulver
2 spsk tomatpuré
1 1/4 dl piskefløde
1 spsk lys agavesirup
½ spsk æblecidereddike
en knivspids cayennepeber

Start med at bage hvidløget - pil al den løse skal af men uden at skille fedene fra hinanden, og skær toppen af hvidløgshovedet. Dryp olivenolie ud over hvidløget og pak det ind i staniol. Bag det ved 200 grader i ovnen i ca. 45 minutter til hvidløgsfedene er møre og bløde. Lad hvidløget køle lidt af, og pil derefter fedene ud af deres skal. Hak dem groft. (Rhonda skriver som tip at hun som regel bager flere hvidløg end hun skal bruge (for at spare ovnvarme), og det hun ikke skal bruge nu og her, blendes med lidt olie og gemmes i et skoldet glas, dækket med olie, i køleskabet i ca. en uge. Man kunne sikkert også fryse hvidløgene, men jeg ved ikke hvordan smagen bliver).
Varm olie op i en gryde og smelt smørret i den varme olie.
Svits løg og peberfrugt i fedstoffet ved medium varme i ca. 4-5 minutter, til løgene begynder at blive møre, men uden at tage farve. Tilsæt de bagte hvidløg og svits i ca. 1 minut. Tilsæt de semi-tørrede tomater.
Sigt væden fra de hakkede dåsetomater over i en skål eller et målebæger der kan tage ca. 3/4 liter - hæld tomaterne i gryden, og hæld vand i målebægeret til der er i alt 3/4 liter tomatvæde og vand. Hæld væden i gryden.
Tilsæt bouillonpulver (eller terning hvis du bruger det) og tomatpuré, og lad nu suppen koge i ca. 20 minutter, til grøntsagerne er helt møre.
Blend suppen direkte i gryden med en stavblender, eller brug en blender, men tag små portioner af gangen hvis suppen er varm.
Når suppen er blendet helt jævn, tilsættes fløde, den koges op igen, og der smages til med salt, peber, sirup, eddike og evt. cayennepeber.
Server suppen rygende varm med et dryp olie, et grønt drys og brødcroutoner.

Konklusion:

Suppen har ikke så gennemtrængende en tomatsmag som andre tomatsupper jeg har smagt, hvilket uden tvivl bla. er pga. det bagte hvidløg. Og jeg kan faktisk godt lide at den ikke er så tomat-agtig.
Hvidløget smager igennem (dog ikke så meget som i hvidløgssuppen), og suppen har en god syrlighed som jeg godt kan lide, men den er stadig blød og lækker cremet.
Alt i alt en skøn tomatsuppe som samtidig også føles ret mættende.
Og så kan den også sagtens spises kold.

Endnu en Heinz-hilsen

Jeg er imponeret over at Heinz bliver ved med at sende gaver ud, bare fordi man i sin tid har sagt ja til at teste en flaske HP - men det er ikke desto mindre tilfældet.
Sidste fredag kom den seneste hilsen, i form af en flaske karryketchup som nu kommer i handlen herhjemme, og så en fin Scanpan paletkniv. Dem kan man alridg få for mange af (jeg har i øvrigt længe undret mig over hvorfor man kalder det en paletkniv, når det har så uendeligt lidt med en kniv at gøre).

Der fulgte som sædvanligt også et pænt håndskrevet kort med, og så en opskrift på frikadeller i karrysauce. Om jeg lige får prøvet den opskrift er der ingen garanti for - men karryketchup'en skal nok blive brugt.
Lækkermåsen er ikke vild med den, men jeg kunne nu godt få lyst til at lave en gang hjemmelavet pølsemix...

Opskrift: Blåbærcurd/blåbærsmør

Jeg vil ikke lægge skjul på at vi har meget mad i skabene. Som i rigtig meget.
Faktisk tror jeg at vi uden større problemer kunne overleve minimum en måned med det vi har, hvis ellers vi var ligeglade med friske grøntsager, frugt, mælk osv.
Nogle vil sikkert mene det er unødvendigt med så meget mad på lager, men det fede ved det er, at når man så pludselig finder en opskrift man bare MÅ afprøve nu og her, så kan man gøre det - fordi man har sagerne. (Det er også grunden til den overdimensionerede krydderiskuffe).

Det her var et af de tilfælde. Jeg så opskriften på blåbærcurd hos Beantown Baker - og så måtte den bare prøves.
Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave lemoncurd (eller måske endda orangecurd, som Tante Sød har lavet her), men nu blev det så blåbærversionen der vandt første runde. Den fantastiske blå/lilla farve måtte bare genskabes.

Jeg lavede kun halv portion i forhold til opskriften da jeg lige ville teste den før jeg brugte for mange af de dyrebare blåbær - der skulle så have været 1½ æg i, men jeg brugte kun 1 æg, og det fungerede fint.
Desuden smagte jeg lige til med en smule citronsaft for at gøre den en anelse mindre sød.
Opskriften kommer i fuld version, men hvor jeg har ændret æggemængden til 2 stk.

Blåbærcurd/Blueberry Curd:
ca. 2½ dl

2½ dl blåbær (jeg brugte ægte blåbær fra frost)
1 spsk vand
2½ dl sukker (jeg brugte lys rørsukker)
4 spsk smør - ca. 50 g
2 hele æg, let pisket sammen
1 spsk citronsaft

Bland blåbær og vand i en kasserolle og bring i kog - lad blåbærene simre til de er meget møre, ca. 10 minutter, eller lidt mere hvis de er frosne.
Hæld bærene i en sigte over en skål og pres al saften ud med en ske - hæld saften tilbage i kasserollen.
Tilsæt sukker, smør og æg og pisk blandingen sammen - varm blandingen op ved medium varme og lad den simre i ca. 5-7 minutter, til den tykner. (Den bliver tykkere når den er kølet af). 
Smag evt. til med citronsaft.
Hæld curd'en i et skoldet og evt. spiritusskyllet glas, og opbevar i køleskab, hvor den skulle kunne holde i ca. 2-3 uger, hvis man er god med hygiejnen hver gang man tager af den (læs: brug en ren ske eller kniv hver gang).
Brug den som fyld i kager, oven på boller (især engelske muffins skulle passe godt til curd), blandet i yoghurten til morgenmaden, oven på is - eller spis den direkte fra glasset med ske.

Konklusion:

Den er stadig ikke helt kølet af, men jeg kan allerede sige at den smager fantastisk - fed, cremet blåbærsmag. Ummenum.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal have den brugt til, for der går lige et par uger inden vi skal have gæster igen - men måske blandet i en gang Skyr i stedet for den sædvanlige vaniljeekstrakt, sammen med den bagte havregrød/baked oatmeal, som jeg stadig spiser minimum 5 dage om ugen til morgenmad.
Er det snart morgen?

Vindere af halv-skjult give-away

Copyright michaelaw via http://www.sxc.hu/photo/1313380

I det her monsterlange indlæg om krydderier og glas, gemte der sig en lille give-away.
Jeg har nu trukket nogle vindere (beklager det ikke blev i aftes, men der var lige noget "IRL" der trængte sig på).

Der var nogle stykker der kommenterede, men som ikke skrev hvad de gerne ville vinde, og for retfærdighedens skyld er de ikke talt med.
Til gengæld har jeg fundet ud af at jeg godt kan undvære 2 af både sprayflaskerne og hældedimserne, og har desuden lavet to portioner tacokrydderi. Så der bliver 6 vindere i alt.

Random.org har talt og afgjort at:

Bianca og Line får en sprayflaske
Mette og Anonym/Kirsten får en hældetud
Tante Sød og SushiStegen får en portion tacokrydderi.

Hvis i sender mig jeres adresser på hejdi (at) fiberpost punktum dk, så kommer der en kuvert til jer i løbet af næste uge.
Tak for jeres kommentarer og fordi i gad lege med :-)

Opskrift: Choko-Karamelknas / Brittle / Honeycomb Toffee / Hokey Pokey / Sponge Candy

Ja som overskriften antyder, så er denne opskrift en bekræftelse på at kært barn har mange navne. Måske lige bortset fra et dansk et af slagsen?
De indeholder måske ikke alle de nøjagtigt samme ingredienser, men udgangspunktet er stort set det samme:
Sukker og sirup koges op til ca. 140-150 grader, natron tilsættes så det bruser op, og blandingen køler af i en form eller på bagepapir/silikone, hvorefter det kan brækkes fra hinanden i sprøde karamelbidder (hvis man laver brittle er der dog typisk også nødder/mandler i).
Man kan gøre sin tandlæge glad og spise det som det er, eller evt. knuse det og spise det oven på/blandet i is (navnet Hokey Pokey er faktisk navnet på en is i New Zealand og Australien, hvor det de så kalder honeycomb toffee er tilsat i små stykker til almindelig vaniljeis) - eller man kan bruge det knust som pynt oven på kager.

Uanset hvad man vælger at kalde det - så fandt jeg (til dels) opskriften i Nigella Lawsons "Nigella Ekspres", som måtte med i tasken sidst vi var i Bilka.
Jeg har hurtigt bladret den igennem, og bla. sat mærke ved karamelknas-opskriften, fordi jeg skal have lavet nogle værtindegaver, og syntes denne egnede sig godt til det.

Egentlig havde jeg tænkt mig bare at gå ud fra hendes fremgangsmåde, men med nylige copyright sager i blogland i mente, og en vældig fokus på hvorvidt det er tilladt at gengive opskrifter fra bøger på en blog (hvis man ændrer i ingredienserne og skriver sin egen tekst kan det nok gå, men det er lidt svært at ændre ret meget i ingredienserne når der kun er 3 af dem) - så bestemte jeg mig for at søge lidt rundt på nettet og se om jeg i stedet kunne linke til den fra et officielt sted.
Jeg fandt den nøjagtig samme opskrift via Nigella selv på Food Network, hvor den kaldes Hokey Pokey.
Så var der jo ikke så meget at betænke sig på, når jeg bare kunne linke til opskriften - men inden jeg gik i gang læste jeg heldigvis en del af anmeldelserne, og de viste desværre at beskrivelsen af fremgangsmåden er noget mangelfuld.
Hvis ikke sukkersiruppen bliver kogt længe nok, risikerer man nemlig at ende med noget der ligner tandudtrækkende karameller, i stedet for det sprøde knas der er meningen. Ifølge kommentarerne er det vigtigt at massen varmes op til ca. 140-150 grader, og det tager altså noget længere tid end de 3 minutter fr. Lawson angiver.

Jeg ledte lidt videre og fandt i stedet en opskrift på Food.com, hvor kogetiden er noget længere. Der står godt nok ikke noget om at temperaturen skal være de 140-150 grader, men det tog jeg med fra de andre kommentarer.
I første portion, som jeg lavede i går, brugte jeg halvt almindeligt sukker, halvt mørk muscovado, og så rørsukkersirup (det er vist det de kalder golden syrup).
Jeg fik dog ved en fejl kun puttet halvt så meget natron i som der skulle, så i dag lavede jeg en ny portion med den rigtige mængde - og for at få en lidt anden smag og farve tilsatte jeg kakao og vaniljeekstrakt. Jeg brugte desuden rørsukker i stedet for almindeligt sukker og ændrede lidt på forholdet i sukkertyperne.
Choko-udgaven skulle koge noget længere for at nå den rigtige temperatur - jeg ved ikke om det var pga. tilsættelsen af kakao og vaniljeekstrakt, men resultatet blev fint alligevel. 


Karamelknas/brittle/honeycomb toffee/hokey pokey/sponge candy:

12 spsk sukker (halvt almindeligt, halvt mørk muscovado)
6 spsk rørsukkersirup (eller anden gylden sirup - ikke glukose)
3 tsk natron

Choko-Karamelknas:

Her er karamelmassen bredt lidt ud - jeg fik desværre ikke taget
 et billede da den  var mest luftig, da det skulle gå lidt hurtigt

12 spsk sukker (8 spsk rørsukker, 4 spsk muscovado)
6 spsk rørsukkersirup
1 spsk kakao
1 spsk vaniljeekstrakt
3 tsk natron

Start med at smøre et stykke bagepapir eller en silikonemåtte med lidt smagsneutral olie, eller spray med fedtstof fra dåse, og hav papiret/silikonen klar ved siden af kogepladen, sammen med den afmålte mængde natron og en sigte, og en silikonedejskraber, eller noget andet der kan tåle varmen, og som man kan skrabe massen ud af gryden med. Hav også en kniv eller ske klar, til at skrabe dejskraberen ren med.
Sukker og sirup blandes sammen i en tykbundet gryde og bringes i kog ved medium varme (jeg skiftede lidt mellem 6 og 7 ud af 9) under omrøring (nogen steder skriver de at man ikke må røre, andre at man skal røre hele tiden - jeg valgte at røre det meste af tiden).
Lad siruppen koge under omrøring i ca. 10-12 minutter til den bliver tykkere og mørkere (choko-udgaven endte med at koge i ca. 15-20 minutter, men det skyldes muligvis også mængden, da jeg lavede 1½ gange portionen i forhold til dagen før) - brug gerne et sukkertermometer eller et andet nøjagtigt termometer. Når massen er mellem 140 og 150 grader tages gryden af varmen. Har man ikke et nøjagtigt termometer, kan man dryppe en smule karamel i et glas meget koldt vand - hvis karamellen bliver meget hård og kan knække uden at være blød, er den færdig.

Lufthullerne fremkaldt af natron - og som gør
at man har tænderne i behold efter at have bidt i dem

Når gryden er taget væk fra varmen, sigtes natron ned i, og det røres hurtigt grundigt sammen med silikonedejskraberen. Karamellen vil nu bruse og svulme op og blive mere lys i farven - skrab den hurtigt ud af gryden og over på bagepapiret/silikonemåtten og bred den evt. lidt ud (det gør dog at den mister lidt af luften). Det skal gå stærkt, da den størkner hurtigt når den bliver kold, og der vil sandsynligvis hænge en del fast i dejskraberen, men det meste kan tages med kniven eller skeen man har lagt klar.



Lad karamellen afkøle helt, hvorefter den skal kunne brækkes i mindre stykker uden problemer, og man skal kunne se at den er luftig i midten. Hvis den stadig er blød og sej efter den er helt afkølet, blev den ikke kogt længe nok, og så duer den kun til at trække plomber ud med.
Opbevar den i lufttæt beholder når den er helt afkølet.

Konklusion:

Knasen er i sagens natur ret sød, da den jo reelt kun består af sukker - men den er samtidig ret luftig og smelter næsten på tungen, og den har lige antydningen af lidt bitterhed, som en rigtig karamel har. Choko-udgaven har en fin smag af kakao, men kunne godt tåle lidt mere næste gang.
Som nævnt fik jeg ved en fejl kun tilsat halvt så meget natron i den første portion som der skulle i, så karamel-udgaven blev ikke så luftige som de burde. Det hjalp i choko-udgaven, men næste gang vil jeg prøve at undlade at sprede massen ud, da jeg tror det slår en del luft ud af den.
Under alle omstændigheder smager begge udgaver godt, og jeg kunne sagtens forestille mig det er godt oven på en gang is. Måske med noget saltet til - her kunne det være en idé at lave rigtig brittle, med saltede peanuts.
Jeg har også læst at nogle overtrækker de afbrækkede stykker med chokolade - det skulle smage næsten som en snackbar der hedder Crunchie.
Det kunne jeg godt finde på at prøve næste gang, når de (forhåbentlig) bliver lige så luftige som meningen er.

En idé var også at prøve med lakridspulver i stedet for kakao - hvis ikke Lakridsmoster kommer mig i forkøbet, bliver det nok den næste udgave :-)

Er der i øvrigt nogen der kender et dansk navn til noget der ligner?

Secret Recipe Club February: Chocolate Pots de Créme

It's already been 2 months since the last round of Secret Recipe Club recipes, and I've been looking forward to the end of the break.
Anticipating the moment where you get the mail with your next assigned blog - searching that blog for the recipe you want to make - getting to know a little bit about the person behind it - these things have already become an important part of my blogging life.

This month, I had the pleasure of browsing through Fifteen Spatulas, written by Joanne from somewhere in the US (sorry, haven't been able to find your location!)
The blog is named after Joanne's favorite kitchen tool, the spatula - and I have to agree with her on this. You can never have too many spatulas - there's a spatula for different occasions, and each and every different shape and size have a purpose.
I only have 5.
I want more spatulas.

Joanne also has her own Youtube channel with recipe videos - be sure to check them out at http://www.youtube.com/user/FifteenSpatulas?feature=watch

So - which recipe to choose?
It was hard, as there were many great looking. But in the end, I had no doubt when I came across the recipe for Chocolate Pots de Créme.
We were planning to have friends over for dinner a couple of weeks before the reveal date, and since especially the wife is extremely fond of chocolate (to the point of partly naming their dog after it), it would be a great dessert to serve for them, plus doing it that day would give me plenty of time to finish the post.
So Chocolate Pots de Créme it was.

I had never heard the name Pots de Créme before, so I did a little investigating and found the link for Potsdecreme.com where you can read all about this lovely dessert. Actually the name doesn't just refer to the dish itself, but also to the lovely little pots it can be served in. Check out the link for more info about the history of the dessert, and different recipes with different flavours.

Joanne serves the custard in ramekins, but I chose to use some of my smaller glass canning jars - you have to cover the custard while it bakes, so it was easy to just use the lids instead of using foil, plus they could stay covered with the lids in the fridge, while they cool down and set.
Also, it seems to be very "in" to serve things in canning jars.
I don't mind being "in" for a few minutes.

The chocolate créme is served with a whipped cream with melted white chocolate in Joanne's version, and it was my intention to do so as well.

I failed miserably.

I don't know if the chocolate got too hot in the microwave (too lazy to do it over a water bath), or if it was because the whipping cream had been frozen - but I ended up with something resembling butter with a milky substance around it.

No, I did not whisk the cream too long. I know when to stop.

So instead I decided to just sprinkle some powdered sugar on top and serve with pomegranate kernels. They are fabulous and fresh with everything chocolate.

Chocolate Pots de Créme:
6-8 portions
adapted from Fifteenspatulas.com

½ liter / 2 cups whipping cream
2½ dl / 1 cup skim milk
175 g / 6 oz good quality dark chocolate (I used approx. 2/3 57% and 1/3 70%)
1 1/4 dl / ½ cup sugar
8 egg yolks (I used pasteurized to be on the safe side)
3 tbsp Amaretto liquer (I didn't have any)
1 tsp (homemade) vanilla extract

Turn on the oven on 160 degrees Celcius / 325 Fahrenheit.
Heat up cream and milk in a pan over medium heat until it is close to boiling.
Take the pan off the heat and add the chocolate - whisk until all the chocolate is melted.
In a big bowl, mix sugar, egg yolks, Amaretto (if using this) and vanilla with an electrical mixer until the mixture is thick, light and creamy and the sugar is dissolved. Slowly pour the cream/chocolate mix into the eggs while still mixing - continue until all the chocolate has been added.
You can strain the mixture into another bowl to make sure no eggs have been scrambled due to the heat. I didn't since it didn't become a problem.
Pour the chocolate mixture into 6-8 small canning glass jars and put on the lids.
Place jars in a baking dish - fill the dish with water so it reaches halfway up the jars.
Bake for 45 minutes until the chocolate mixture begins to set. It may rise a bit while baking, and then *pooof* fall down a bit again after you take it out of the oven, but this doesn't affect the taste.

Let the jars cool off a bit and put them in the fridge for at least 3 hours.
Remove the lids and serve with a sprinkle of powdered sugar (it looks nice to sprinkle it on the glass itself as well as on the chocolate in the glass. Or maybe I am just saying this because I did it by accident) and pomegranate kernels.

Conclusion:

This is a wonderful rich and creamy chocolate dessert - I really like that it is baked compared to a "raw" chocolate mousse, and Hubby and our friends also enjoyed it.
I didn't mind that the white chocolate cream failed - it was very refreshing with the pomegranate kernels, and I think it could easily have been too sweet with the white chocolate as well.
Thank you Joanne for a wonderful recipe, and for being my "SRC pal" this month :-)

---

Noget (faktisk en hel del) om at være nørdet med krydderiglas og krydderier - og så en anbefaling af tysk netbutik

*** OBS - DETTE ER ET INDLÆG FRA FEBRUAR 2012, SÅ GIVE-AWAY ER AFSLUTTET!***

---------------------
Der er to punkter hvor jeg i løbet af mit liv har følt mig lettere autistisk:

1. Bøger i min bogreol - de skulle tidligere stå i orden efter forfatternavn. Det har jeg opgivet igen.
2. Krydderier i min krydderiskuffe - her er jeg om muligt blevet værre med tiden.

Jeg har brugt jeg ved ikke hvor mange timer på at organisere, rydde op, om-arrangere, flytte rundt og gøre ved, og alligevel ender krydderiafdelingen altid i et uoverskueligt rod, selvom jeg har en ret stor skuffe til rådighed, og har navneskilte sat på toppen - OG har dem stillet op i alfabetisk rækkefølge.
Men med et udokumenteret antal forskellige glas og krukker i lige så mange forskellige størrelser og faconer, er det svært at holde orden.

Se selv her:

Men den tid er endegyldigt forbi.

Efter at have fyldt skabene op med Quattro Stagioni forrådsglas til næsten alle de tørre ting (Netto havde tilbud), og ensartede plasticbøtter til madrester i køleskab og fryser, som var nemme at stable (Netto var igen redningen), var turen kommet til krydderiskuffen.
Jeg havde udset mig nogle Droppar glas fra Ikea, som kunne fås til 10 kr. pr. stk. Det ville komme til at koste omkring 1000 kr.  For ja, jeg har næsten 100 forskellige krydderier, salt, bouillon, bagegrej, rubs osv. i skuffen.
Er jeg unormal på det punkt?

En tur til Ikea i Århus var imidlertid ikke nært forestående - og så var det jeg kom i tanke om en tysk netbutik, Gläser und Flaschen, som jeg stødte på for noget tid siden, og som vist nok handlede med glas og flasker.
Og det tror jeg da nok lige de gør.

De har det største udvalg af alle mulige glas og flasker (og også en del andet køkkenudstyr) jeg til dato er stødt på - og fragten er faktisk ikke afskrækkende.
Lækkermåsen sagde "KØB!" - så da jeg trykkede på knappen Kasse i indkøbskurven, var min ordre kommet op på næsten 40 kg. Det kostede 28 EUR til Danmark. Det kan man jo knap få transporteret 2 liter mælk for herhjemme.

Jeg var meget i tvivl om hvilken type glas jeg skulle vælge, og hvor store de skulle være. Dem jeg havde flest af i forvejen var nogle små apotekerglas der kunne rumme ca. 2 dl - men jeg savnede nogle gange mere plads til de krydderier jeg bruger mest.
Den firkantede facon kunne desuden rumme noget mere, uden at fylde mere i skuffen, så jeg endte ud med den her model, som rummer 312 ml. Godt og vel rigeligt til de 10 tråde saftran jeg har liggende, men perfekt til feks. paprika, løgpulver og salt.

For at være på den sikre side bestilte jeg 110 glas med kliklåg (det smarte er at der følger standard låg med de fleste glas og flasker man bestiller, men man kan selv vælge andre farver og typer efter ønske). Det skulle være rigeligt til skuffen plus det løse.
Desuden bestilte jeg 20 små flasker til feks. ekstrakt, i 2 forskellige størrelser, også med skruelåg. De passer fint til en lille værtindegave med feks. vaniljeekstrakt.

Endelig kom der en lille dejskraber i kurven (som jeg har manglet i lang tid, til at få alle de små glas tømt fuldstændig), etiketter til krydderiglassene (man kan downloade et gratis program hvor man kan lave teksten) og 3 "hældetude" til feks. olivenoliedåser

Desuden nogle små sprayflasker/forstøvere af plastic som kan rumme 12 ml, og som kan bruges feks. til parfumen i håndtasken, eller i madregi, til et strint eddike på salaten, hvis man lige føler behov for at tage sin egen eddike med i byen. Og så er der endda sådan en clip-funktion, så man kan sætte den fast i blusekraven eller bukselinningen.
Bare hvis man er bange for den bliver væk.





Og hvad kostede det hele så - den fyrstelige sum af 130,24 EUR - inkl. leveringen. Det blev omregnet til 1004 kr. Dvs. det samme som jeg skulle have betalt i Ikea, kun for 100 glas, uden de ekstra ting, og uden transportudgifter var regnet med - og så var Ikeas glas oven i købet mindre.
Så gider jeg godt handle i Tyskland.

Jeg sendte min bestilling torsdag den 9. februar om aftenen.
Fredag den 10. kom der en mail om at bestillingen var afsendt, og der var et GLS tracking nummer med, så jeg kunne følge pakken.
Jeg var som et lille barn juleaften, og glædede mig hele weekenden til der kom bud fra det tyske.
Mandag var den stadig undervejs fra Tyskland, men tirsdag var den endelig med bilen ud fra Århus depotet.
Og der blev status ellers ved med at stå resten af dagen.
Så jeg måtte væbne mig med lidt tålmodighed og ringede til GLS onsdag morgen for at høre om de kunne se noget som jeg ikke kunne se ud af tracking nummeret.
Konklusionen var at chaufføren vist "bare" ikke var nået ud til mig, men de regnede helt sikkert med at den kom ud onsdag.
Det gjorde den heldigvis også. Ellers er jeg ikke sikker på jeg kunne have sovet onsdag aften.

Er jeg unormal når køb af krydderiglas kan være højdepunktet på en uge? (Okay jeg ved godt det er 2. gang jeg nævner det med unormal, så jeg er selv ude om det hvis nogen siger ja. Knock yourselves out).
Jeg har det jo nok med køkkengrej som Lækkermåsen har det med elektriske dimser og dutter.
En lettere afhængighed kan godt være tilfældet.

Videre til udpakningen, som kom til at tage sin tid - alle glassene var sirligt pakket ind i to lag indpakningspapir, og alt var tip-top i orden. Der var endda to stykker chokolade i posen med de små dele jeg havde bestilt.
Og faktisk havde de også sendt 2-3 ekstra låg med til hver type glas og flasker - et godt træk i min bog.

Om tirsdagen havde jeg skrevet en mail til firmaet for at spørge hvor mange pakker der var på vej, for jeg havde fået to tracking numre, men ifølge GLS oplysningerne vejede de kun ca. 20 kg i alt, og min ordre viste næsten 40 kg. Jeg fik svar næsten med det samme at det bare var en "tilfældig" vægt der var sat på, og at alt var ok.

Så alt i alt en meget stor og klar anbefaling af Gläser und Flaschen - meget hurtig og fin service, og enormt meget thumbs up til at de var i stand til uden videre at levere 110 stk. af den samme type glas.
Den er jeg ikke sikker på var gået hos Ikea.
Siden er kun på tysk, men jeg vil mene man godt kan klare sig med sit bedste folkeskoletysk. Det er billederne der tæller mest.

For at gøre en mega-lang histore en smule længere (jeg kan kun beundre hvis du er nået så langt - men hvis du hænger på lidt endnu, er der måske en lille belønning for dine anstrengelser), så vil jeg selvfølgelig gerne vise billeder af resultatet.
Men først sådan som køkkenet så ud undervejs:

Jeg havde først etiketterne klar dagen efter, så der skulle holdes godt styr på hvilken rækkefølge glassene kom ned i, og hvad der var i hvilket glas.








Men slutresultatet var det hele værd - I give you, the new and improved spice drawer:

Jeg er allerede superglad for resultatet, og det går som en leg med at finde de rigtige krydderier.
Jeg tør slet ikke tænke på nogensinde at skulle bo i et andet køkken, hvor der ikke er lige så god plads til at være krydderi-nørd...

Hvis du er nået så langt, så kan jeg fortælle at jeg bestilte 5 af de små sprayflasker og 3 af hældetudene, men så mange har jeg ikke brug for. Så hvis du synes at du absolut må have mulighed for at have din yndlings-eddike (eller parfume) med i byen, eller hvis du godt kunne bruge sådan en hældedims til olieflasken, så smid en kommentar senest fredag den 24. februar kl. 18, og fortæl hvilken dims du helst vil have - så udlodder jeg én af hver og trækker to vindere.

Nej det er ikke verdens største give-away, men der er jo heller ingen der siger den skal koste en formue hver gang.

For at gøre dette indlæg komplet, kommer her en liste over de ting der pt. befinder sig, eller som kommer til at befinde sig i skuffen (derudover er der nogle rubs og salt/peber blandinger, men dem har jeg ikke taget med).
Jeg søgte i adskillige lister for at få den komplet med hvad jeg kunne få brug for, men syntes der manglede lidt i dem alle sammen, så måske nogen kan bruge min til noget.

I betragtning af at alle glassene skal flyttes en tak hvis jeg kommer i tanke om at købe et nyt krydderi der starter med A, så var det rarest at få rigtigt fra starten.

allehånde
amchur
anis
appelsinskal
aromat
bagepulver
basilikum
BBQ/grill (købt - bliver hjemmeblandet når engang portionen er brugt op)
birkes
brændenælde
bukkehornsfrø
cajun/creol (hjemmeblandet)
cayennepeber
chili - chipotle
chili - flager
chili - jalapeño
chili - lime
chili - stærk
chili - sød
citrongræs
citronskal
citronsyre
dild - blade
dild - frø
enebær
estragon
fajita (hjemmeblandet)
fem krydderier
fennikel - blade
fennikel - frø
garam masala (købt - men kunne godt tænke mig selv at lave den engang)
granatæble
gurkemeje
gyros (hjemmeblandet)
hvidløg
hjortetaksalt
ingefær
kafir lime
kanel - hel
kanel - stødt
kardemomme - kapsler
kardemomme - stødt
karry
kebab (købt - men laver selv den næste portion)
kommen
koriander - blade
koriander - frø
kørvel
lakrids - rod, hakket
lakrids - rå (Johan Bülow)
lakrids - engelsk (helt fint pulver fra T.I. Krydderier)
laurbær
løg
løvstikke
merian
muskat - blomme
muskat - nød
mynte
natron
nellike
nigella
oregano
ostepulver (købt i USA - indeholder sikkert en masse underlige ting, men nu er emballagen smidt ud, så det kan jeg heldigvis ikke se - og den smager godt på feks. popcorn)
paella (farvestof)
paprika - almindelig
paprika - røget (af den rigtige slags - ikke den med røgaroma i)
pasta (glasset er pt. tomt, men når jeg har fået dechifreret det tomme Santa Maria glas jeg har stående, bliver der nok blandet en portion - det skal ostepulveret feks. også bruges til)
peber - hvid
pebermix
persille
pommes frites (købt, men bliver også hjemmeblandet engang)
potaske
rosmarin
safran
salvie
sellerisalt
sennep - brun
sennep - gul
sennep - pulver
sesamfrø
spidskommen - frø
spidskommen - stødt
taco (hjemmeblandet)
tandoori masala
timian
tzatziki
vinsyre

bouillon - and
bouillon - vildt
bouillon - svin
bouillon - okse
bouillon - høns
bouillon - grønt
(primært Oscar økologisk pulver)

Du har næsten fortjent en ekstra præmie hvis du har læst hele indlægget igennem og er nået helt herned, så jeg giver en pose hjemmeblandet tacokrydderi til en af dem der skriver ordet TACO i en kommentar. Samme frist som ovenstående, senest fredag den 24. kl. 18...

Tomatgaver fra Heinz

Jeg ved godt det er flere uger siden alle andre har blogget om den kurv de har fået fra Heinz - men bedre sent end aldrig, og jeg havde altså sat mig for at jeg også skulle have vist min *høst*.

I maj sidste år fik jeg lov at afprøve en flaske HP Sauce fra Heinz, og siden har folkene bag været flinke til at sende gode ting og sager - som jeg heller ikke har fået skrevet om før. Men det skal også være nu.

Som det første kom der den fineste lille tomatplante fra en lokal blomsterhandler i Viborg.

Allerede da jeg fik den var der flere små tomater på, og da jeg ribbede den noget tid senere, kom der en pæn høst ud af det.



Så vidt jeg husker blev de brugt til en Jamie Oliver tomatsalat.
Egentlig ret imponerende med så mange tomater på en, trods alt, så lille plante.

Hen på efteråret kom der så en pakke med nogle fint indpakkede tomater (som dog var en smule klemte) og en flaske First Harvest ketchup (som jeg ikke har noget billede af) - lavet af den første høst af tomater. Jeg har ikke fået den brugt endnu, så jeg ved ikke hvordan smagen er i forhold til den almindelige Heinz (som i øvrigt altid har været min favoritketchup - og det siger jeg ikke fordi Heinz sponsorerer!) men den skulle angiveligt være lidt mere mild.


For nogle uger siden kom den seneste hilsen så - en meget fin kurv med en flaske ketchup, en flaske Chili sauce, et glas tomatpure, fuldkornspasta og nogle rigtig fine grydelapper. Samt et fint brev og en folder om Heinz' Facebook konkurrence om at lave den bedste kødsauce. (Den har jeg dog ikke deltaget i, da jeg ikke bryder mig alt for meget om den type konkurrencer via Facebook).





Grydelapper har længe været en mangelvare her i huset - i hvert fald lige indtil jeg vandt de suverænt gode lapper fra Homemade Heaven. Men man kan aldrig have for mange af den slags, så disse fra Heinz er også velkomne i skuffen...

Tak Heinz for gode og brugbare ting!

Opskrift: Ostedip/Cheese Ball med karameliserede løg og bacon

Efter successen med ostedippen fra forleden, skulle der prøves en ny version til gæsterne i weekenden.
Man kan godt gå hen og blive forfalden til sådan noget ostehalløj.
Selvom jeg heller ikke denne gang formede den som en kugle, får den alligevel navnet Cheese Ball også.


Jeg havde fundet to opskrifter jeg smeltede lidt sammen - denne fra Better than Burgers og her fra Simply Recipes. Denne gang brugte jeg den fedeste flødeost fra Buko - der var nemlig tilbud på 260 g for hele 5 kr. Jeg købte to pakker, så det kan godt være jeg bliver nød til at lave en ny portion snart.


Kombinationen af karameliserede løg og bacon lød rigtig god, og igen blev den serveret med saltkiks, og desuden saltstænger og tortilla chips.


Ostedip/Cheese Ball med karameliserede løg og bacon:

Løgene skal minimum have denne farve, før de er færdige

1 spsk olivenolie
1 stort finthakket løg (ca. 2½ dl)
1 tsk brun farin
1 spsk balsamicoeddike
½ tsk fint havsalt
friskkværnet peber
200 g bacontern (gem evt. lidt til pynt)
200 g fuldfed flødeost
2 spsk Cheasy Fraiche 6%
2 spsk god mayonnaise (jeg bruger Hellmanns)
1 spsk skummetmælk
25 g friskrevet Cheddarost
2 finthakkede forårsløg (gem evt. lidt til pynt)


Varm olie op i en pande eller tykbundet gryde og svits løgene heri til de begynder at blive blanke og tage en lille smule farve - ca. 10 minutter. Hvis de bliver for tørre, tilsættes ca. 1 spsk vand.
Når løgene er blanke, tilsættes farin, eddike, salt og peber, og varmen sænkes. Løgene steger nu videre, uden låg, i ca. 30-45 minutter og under jævnlig omrøring, til de er pænt brune og karameliserede. De skal svinde en del i størrelse. Når løgene er færdige (smag evt. på dem - de skal være søde og bløde, og må ikke være skarpe i smagen som rå løg) køles de af. Løgene kan evt. karameliseres 2 dage før dippen laves færdig, og opbevares på køl - så er dippen hurtig at lave færdig.
Imens løgene karameliserer steges bacontern sprøde, de afkøles på fedtsugende papir, og hakkes fint.
Når løg og bacon er kølet af, røres flødeost, creme fraiche, mayo og skummetmælk godt sammen i en skål, og løg, bacon, Cheddarost og forårsløg blandes godt i.
Smag evt. til med salt og peber.
Server med kiks, saltstænger, chips eller brød.

Konklusion:


Denne ostedip var endnu bedre end den første jeg lavede - de søde løg, de lidt skarpe forårsløg og den røgede smag fra bacon udgør en perfekt kombination, sammen med noget saltet der knaser.
Heldigvis fik vi ikke tømt skålene helt i lørdags.
Det klarede jeg til gengæld søndag eftermiddag.

Opskrift: Søde pitachips med kanelsukker og kikærte/chokoladedip (eller chokoladehumus)

Den egentlige dessert vi skal have i morgen når vi får gæster kan jeg ikke blogge om før slutningen af februar, da det er et bidrag til The Secret Recipe Club - men jeg har tilføjet en lille bid til desserten, som jeg har haft lyst til at lave et stykke tid, og da den er lavet færdig, får i den allerede i dag.
Pita chips har jeg forsøgt mig med tidligere, med rigtig godt resultat - dog i den salte udgave med parmesanost og krydderier.
Denne version er med kanelsukker, og er fundet hos A Pretty Life in the Suburbs.
Det er jo såre simpelt - flæk nogle pitabrød, pensl med rapsolie og drys med kanelsukker - i ovnen og færdig.
I stedet for kanel+sukker fik jeg så langt om længe taget hul på en dåse kunstigt sukker"krydderi" jeg på et tidspunkt har købt i Lidl - det har smag af æble og kanel, og ville dermed passe vældig godt til dette formål.
Dåsen indeholder sikkert også en del kunstige ting og sager (jeg har med vilje ikke kigget på ingredienslisten), men bruges skulle den altså.

Siden det nu er en form for chips der kommer ud af pitabrødene, så skulle der selvfølgelig også lidt dyppelse til, og der havde jeg kig på en kikærte/chokoladedip fundet hos Chocolate Covered Katie. Den er som nævnt lavet med kikærter som primær ingrediens, og det skulle bare prøves.

Søde pitachips med æble/kanelsukker:

pitabrød (hvide brød giver det bedste resultat og er mest jævne i tykkelse, men fuldkorns kan også bruges)
rapsolie
kanelsukker (eller som her en McEnnedy sugar seasoning med æble/kanel)

Flæk pitabrødene så du får to runde stykker af hvert pitabrød.
Pensl dem med rapsolie på den glatte side og drys med rigeligt kanelsukker (ryst evt. det overskydende af). Skær dem først halvt over, og derefter i trekanter og bag dem i ovnen på en bageplade ved 100 grader i ca. 15 minutter - nu skulle sukkeret gerne være nogenlunde smeltet. Skru op til 150 grader og giv dem 5-10 minutter mere, til overfladen begynder at blive en lille smule mørkere og sukkeret karameliserer.
Test om de er sprøde og tag dem evt. ud ad flere gange, hvis ikke de er færdige på samme tid (nogle pitabrød har det med at være ret ujævne i tykkelsen, så tag de tyndeste stykker ud først). Lad dem køle af på en rist og opbevar dem i en kagedåse, hvis ikke de skal serveres med det samme.

Konklusion:

Den første portion jeg lavede med fuldkornspita endte med at få lidt for meget (sådan er det når man går ind til computeren uden at stille et æggeur, og man så glemmer tiden), så nogle af chipsne blev lidt mørke. Men de smagte nu stadig godt. Anden omgang gik noget bedre, men der lavede jeg den også med lyse pitabrød, og en bedre slags der var mere jævne i tykkelsen.
De bliver sprøde, søde og smager fint af kanelsukkeret - det "kunstige" sukker jeg brugte havde så også en lidt syrlig smag, som jo skulle gøre det ud for æble, og det var kun en bonus. Om man kan efterligne den samme smag med noget naturligt ved jeg ikke lige - måske med helt fint pulveriserede tørrede æbleringe?
De kan sagtens spises som de er, eller sammen med yoghurt, frugtsalsa eller andre dessertagtige ting - eller måske knuses og bruges som "rasp".
Men her blev de spist med kikærtedippen.

Kikærte/chokoladedip:
ca. 4 personer

250 g kogte kikærter (kogt uden salt eller andre krydderier - jeg har en pose i fryseren, som er kogt uden noget, bortset fra natron, som gør at de koger bedre ud, og dermed kan blendes til mere jævn konsistens til humus, kager, dips osv. - så er det nemt at tage den nødvendige mængde op og tø op i mikroen, hvis der skal laves kikærtedip)
2 spsk god mørk kakaopulver
ca. 4 spsk skummetmælk (eller feks. mandel- eller soyamælk, hvis man vil holde den vegansk)
1-2 spsk nøddesmør (jeg brugte 1 spsk jordnøddesmør, men den kunne ikke smages, så egentlig er den ikke nødvendig - ellers skal der mere i næste gang)
2½ tsk vaniljeekstrakt
3 spsk daddelsirup (eller anden mørk sirup - man kunne også bruge sukker, men så skal den nok blendes noget længere, så sukkeret opløses og ikke knaser mellem tænderne. Alternativt kunne man også bruge flormelis, evt. en man selv har pulveriseret af mørkt rørsukker, så man får en lidt mørkere farve)

Blend alle ingredienser grundigt til meget jævn konsistens - det er vigtigt at kikærterne blendes så godt som muligt, så man ikke kan smage eller "mærke" dem for meget.
Hold evt. lidt af mælken tilbage fra starten og tilsæt lidt efter lidt, alt efter hvor tyk man ønsker dippen.

Konklusion:

Jeg var en smule skeptisk ved første smagsprøve, hvor jeg ikke havde fået blendet kikærterne helt grundigt nok - men da først konsistensen var mere jævn og glat, så var jeg solgt.
Denne dip er jo nærmest sund (hvis man lige ser bort fra sirup), men det kan man på ingen måde smage. Den er lækker, blød, cremet og chokoladeagtig, og passer perfekt til de søde pitachips. Den kunne også sagtens spises sammen med frugt, ovenpå pandekager, måske som fyld i en lagkage, evt. blandet med flødeskum. Mulighederne kunne godt ske at være mange.
Det skal dog siges at den selvfølgelig ikke er helt lige så blød og jævn som feks. smeltet chokolade, så det skal man ikke forvente - kikærterne har trods alt en fylde, og fibre, som gør, at de ikke kan køres helt i smadder - men jeg var alligevel positivt overrasket.
Jeg var noget loren ved det første gang jeg lavede noget sødt med kikærter - det er jeg på ingen måde mere.