Velkommen til min mere eller mindre organiserede blanding af almindelig mad med (for det meste) høj fokus på naturlige og gode råvarer, lavet fra bunden - og lidt Low Carb/LCHF, RAW food (især på dessertsiden) - og nu også 5:2 fastemetoden.
tirsdag den 14. februar 2012
Tomatgaver fra Heinz
Jeg ved godt det er flere uger siden alle andre har blogget om den kurv de har fået fra Heinz - men bedre sent end aldrig, og jeg havde altså sat mig for at jeg også skulle have vist min *høst*.
I maj sidste år fik jeg lov at afprøve en flaske HP Sauce fra Heinz, og siden har folkene bag været flinke til at sende gode ting og sager - som jeg heller ikke har fået skrevet om før. Men det skal også være nu.
Som det første kom der den fineste lille tomatplante fra en lokal blomsterhandler i Viborg.
Allerede da jeg fik den var der flere små tomater på, og da jeg ribbede den noget tid senere, kom der en pæn høst ud af det.
Så vidt jeg husker blev de brugt til en Jamie Oliver tomatsalat.
Egentlig ret imponerende med så mange tomater på en, trods alt, så lille plante.
Hen på efteråret kom der så en pakke med nogle fint indpakkede tomater (som dog var en smule klemte) og en flaske First Harvest ketchup (som jeg ikke har noget billede af) - lavet af den første høst af tomater. Jeg har ikke fået den brugt endnu, så jeg ved ikke hvordan smagen er i forhold til den almindelige Heinz (som i øvrigt altid har været min favoritketchup - og det siger jeg ikke fordi Heinz sponsorerer!) men den skulle angiveligt være lidt mere mild.
For nogle uger siden kom den seneste hilsen så - en meget fin kurv med en flaske ketchup, en flaske Chili sauce, et glas tomatpure, fuldkornspasta og nogle rigtig fine grydelapper. Samt et fint brev og en folder om Heinz' Facebook konkurrence om at lave den bedste kødsauce. (Den har jeg dog ikke deltaget i, da jeg ikke bryder mig alt for meget om den type konkurrencer via Facebook).
Grydelapper har længe været en mangelvare her i huset - i hvert fald lige indtil jeg vandt de suverænt gode lapper fra Homemade Heaven. Men man kan aldrig have for mange af den slags, så disse fra Heinz er også velkomne i skuffen...
Tak Heinz for gode og brugbare ting!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Glad for at du kan bruge "lapperne" :-)
SvarSletOg fornem kurv må man sige - hvordan fik du egentlig fat i Heinz? Jeg så på DR2 en dokumentar om firmaet, det er virkelig en fascinerende virksomhed.
HvD: Lapperne er en evig kilde til glæde, det kan du være forvisset om :-)
SletDet var Heinz der kontaktede mig (og en masse andre bloggere) - eller dvs. jeg tror det er et kommunikationsbureau de bruger. De ville gerne gøre opmærksom på at HP Sauce kan bruges til flere ting end folk normalt gør, og så fik vi en flaske som vi kunne lave ting og sager med, og blogge om.
Ah, de må have misset min så *G*
SvarSletEller også er det fordi jeg ikke har nok faste læsere... Kan jo også ske ;-)
Godt du nyder lapperne - de er til for det samme! :P
Ja jeg tør ikke sige hvad de har udvalgt efter - jeg blev selv ret overrasket, da det var første gang jeg blev kontaktet om sådan noget. Og egentlig også eneste, nu jeg tænker over det...
SletHæ hæ... Men hey, lidt har også ret ;-)
SletJeg glæder mig til Johan Bülow sender mig vareprøver en dag...
NÅ, ok, måske ikke :P