Noget (faktisk en hel del) om at være nørdet med krydderiglas og krydderier - og så en anbefaling af tysk netbutik

*** OBS - DETTE ER ET INDLÆG FRA FEBRUAR 2012, SÅ GIVE-AWAY ER AFSLUTTET!***

---------------------
Der er to punkter hvor jeg i løbet af mit liv har følt mig lettere autistisk:

1. Bøger i min bogreol - de skulle tidligere stå i orden efter forfatternavn. Det har jeg opgivet igen.
2. Krydderier i min krydderiskuffe - her er jeg om muligt blevet værre med tiden.

Jeg har brugt jeg ved ikke hvor mange timer på at organisere, rydde op, om-arrangere, flytte rundt og gøre ved, og alligevel ender krydderiafdelingen altid i et uoverskueligt rod, selvom jeg har en ret stor skuffe til rådighed, og har navneskilte sat på toppen - OG har dem stillet op i alfabetisk rækkefølge.
Men med et udokumenteret antal forskellige glas og krukker i lige så mange forskellige størrelser og faconer, er det svært at holde orden.

Se selv her:

Men den tid er endegyldigt forbi.

Efter at have fyldt skabene op med Quattro Stagioni forrådsglas til næsten alle de tørre ting (Netto havde tilbud), og ensartede plasticbøtter til madrester i køleskab og fryser, som var nemme at stable (Netto var igen redningen), var turen kommet til krydderiskuffen.
Jeg havde udset mig nogle Droppar glas fra Ikea, som kunne fås til 10 kr. pr. stk. Det ville komme til at koste omkring 1000 kr.  For ja, jeg har næsten 100 forskellige krydderier, salt, bouillon, bagegrej, rubs osv. i skuffen.
Er jeg unormal på det punkt?

En tur til Ikea i Århus var imidlertid ikke nært forestående - og så var det jeg kom i tanke om en tysk netbutik, Gläser und Flaschen, som jeg stødte på for noget tid siden, og som vist nok handlede med glas og flasker.
Og det tror jeg da nok lige de gør.

De har det største udvalg af alle mulige glas og flasker (og også en del andet køkkenudstyr) jeg til dato er stødt på - og fragten er faktisk ikke afskrækkende.
Lækkermåsen sagde "KØB!" - så da jeg trykkede på knappen Kasse i indkøbskurven, var min ordre kommet op på næsten 40 kg. Det kostede 28 EUR til Danmark. Det kan man jo knap få transporteret 2 liter mælk for herhjemme.

Jeg var meget i tvivl om hvilken type glas jeg skulle vælge, og hvor store de skulle være. Dem jeg havde flest af i forvejen var nogle små apotekerglas der kunne rumme ca. 2 dl - men jeg savnede nogle gange mere plads til de krydderier jeg bruger mest.
Den firkantede facon kunne desuden rumme noget mere, uden at fylde mere i skuffen, så jeg endte ud med den her model, som rummer 312 ml. Godt og vel rigeligt til de 10 tråde saftran jeg har liggende, men perfekt til feks. paprika, løgpulver og salt.

For at være på den sikre side bestilte jeg 110 glas med kliklåg (det smarte er at der følger standard låg med de fleste glas og flasker man bestiller, men man kan selv vælge andre farver og typer efter ønske). Det skulle være rigeligt til skuffen plus det løse.
Desuden bestilte jeg 20 små flasker til feks. ekstrakt, i 2 forskellige størrelser, også med skruelåg. De passer fint til en lille værtindegave med feks. vaniljeekstrakt.

Endelig kom der en lille dejskraber i kurven (som jeg har manglet i lang tid, til at få alle de små glas tømt fuldstændig), etiketter til krydderiglassene (man kan downloade et gratis program hvor man kan lave teksten) og 3 "hældetude" til feks. olivenoliedåser

Desuden nogle små sprayflasker/forstøvere af plastic som kan rumme 12 ml, og som kan bruges feks. til parfumen i håndtasken, eller i madregi, til et strint eddike på salaten, hvis man lige føler behov for at tage sin egen eddike med i byen. Og så er der endda sådan en clip-funktion, så man kan sætte den fast i blusekraven eller bukselinningen.
Bare hvis man er bange for den bliver væk.





Og hvad kostede det hele så - den fyrstelige sum af 130,24 EUR - inkl. leveringen. Det blev omregnet til 1004 kr. Dvs. det samme som jeg skulle have betalt i Ikea, kun for 100 glas, uden de ekstra ting, og uden transportudgifter var regnet med - og så var Ikeas glas oven i købet mindre.
Så gider jeg godt handle i Tyskland.

Jeg sendte min bestilling torsdag den 9. februar om aftenen.
Fredag den 10. kom der en mail om at bestillingen var afsendt, og der var et GLS tracking nummer med, så jeg kunne følge pakken.
Jeg var som et lille barn juleaften, og glædede mig hele weekenden til der kom bud fra det tyske.
Mandag var den stadig undervejs fra Tyskland, men tirsdag var den endelig med bilen ud fra Århus depotet.
Og der blev status ellers ved med at stå resten af dagen.
Så jeg måtte væbne mig med lidt tålmodighed og ringede til GLS onsdag morgen for at høre om de kunne se noget som jeg ikke kunne se ud af tracking nummeret.
Konklusionen var at chaufføren vist "bare" ikke var nået ud til mig, men de regnede helt sikkert med at den kom ud onsdag.
Det gjorde den heldigvis også. Ellers er jeg ikke sikker på jeg kunne have sovet onsdag aften.

Er jeg unormal når køb af krydderiglas kan være højdepunktet på en uge? (Okay jeg ved godt det er 2. gang jeg nævner det med unormal, så jeg er selv ude om det hvis nogen siger ja. Knock yourselves out).
Jeg har det jo nok med køkkengrej som Lækkermåsen har det med elektriske dimser og dutter.
En lettere afhængighed kan godt være tilfældet.

Videre til udpakningen, som kom til at tage sin tid - alle glassene var sirligt pakket ind i to lag indpakningspapir, og alt var tip-top i orden. Der var endda to stykker chokolade i posen med de små dele jeg havde bestilt.
Og faktisk havde de også sendt 2-3 ekstra låg med til hver type glas og flasker - et godt træk i min bog.

Om tirsdagen havde jeg skrevet en mail til firmaet for at spørge hvor mange pakker der var på vej, for jeg havde fået to tracking numre, men ifølge GLS oplysningerne vejede de kun ca. 20 kg i alt, og min ordre viste næsten 40 kg. Jeg fik svar næsten med det samme at det bare var en "tilfældig" vægt der var sat på, og at alt var ok.

Så alt i alt en meget stor og klar anbefaling af Gläser und Flaschen - meget hurtig og fin service, og enormt meget thumbs up til at de var i stand til uden videre at levere 110 stk. af den samme type glas.
Den er jeg ikke sikker på var gået hos Ikea.
Siden er kun på tysk, men jeg vil mene man godt kan klare sig med sit bedste folkeskoletysk. Det er billederne der tæller mest.

For at gøre en mega-lang histore en smule længere (jeg kan kun beundre hvis du er nået så langt - men hvis du hænger på lidt endnu, er der måske en lille belønning for dine anstrengelser), så vil jeg selvfølgelig gerne vise billeder af resultatet.
Men først sådan som køkkenet så ud undervejs:

Jeg havde først etiketterne klar dagen efter, så der skulle holdes godt styr på hvilken rækkefølge glassene kom ned i, og hvad der var i hvilket glas.








Men slutresultatet var det hele værd - I give you, the new and improved spice drawer:

Jeg er allerede superglad for resultatet, og det går som en leg med at finde de rigtige krydderier.
Jeg tør slet ikke tænke på nogensinde at skulle bo i et andet køkken, hvor der ikke er lige så god plads til at være krydderi-nørd...

Hvis du er nået så langt, så kan jeg fortælle at jeg bestilte 5 af de små sprayflasker og 3 af hældetudene, men så mange har jeg ikke brug for. Så hvis du synes at du absolut må have mulighed for at have din yndlings-eddike (eller parfume) med i byen, eller hvis du godt kunne bruge sådan en hældedims til olieflasken, så smid en kommentar senest fredag den 24. februar kl. 18, og fortæl hvilken dims du helst vil have - så udlodder jeg én af hver og trækker to vindere.

Nej det er ikke verdens største give-away, men der er jo heller ingen der siger den skal koste en formue hver gang.

For at gøre dette indlæg komplet, kommer her en liste over de ting der pt. befinder sig, eller som kommer til at befinde sig i skuffen (derudover er der nogle rubs og salt/peber blandinger, men dem har jeg ikke taget med).
Jeg søgte i adskillige lister for at få den komplet med hvad jeg kunne få brug for, men syntes der manglede lidt i dem alle sammen, så måske nogen kan bruge min til noget.

I betragtning af at alle glassene skal flyttes en tak hvis jeg kommer i tanke om at købe et nyt krydderi der starter med A, så var det rarest at få rigtigt fra starten.

allehånde
amchur
anis
appelsinskal
aromat
bagepulver
basilikum
BBQ/grill (købt - bliver hjemmeblandet når engang portionen er brugt op)
birkes
brændenælde
bukkehornsfrø
cajun/creol (hjemmeblandet)
cayennepeber
chili - chipotle
chili - flager
chili - jalapeño
chili - lime
chili - stærk
chili - sød
citrongræs
citronskal
citronsyre
dild - blade
dild - frø
enebær
estragon
fajita (hjemmeblandet)
fem krydderier
fennikel - blade
fennikel - frø
garam masala (købt - men kunne godt tænke mig selv at lave den engang)
granatæble
gurkemeje
gyros (hjemmeblandet)
hvidløg
hjortetaksalt
ingefær
kafir lime
kanel - hel
kanel - stødt
kardemomme - kapsler
kardemomme - stødt
karry
kebab (købt - men laver selv den næste portion)
kommen
koriander - blade
koriander - frø
kørvel
lakrids - rod, hakket
lakrids - rå (Johan Bülow)
lakrids - engelsk (helt fint pulver fra T.I. Krydderier)
laurbær
løg
løvstikke
merian
muskat - blomme
muskat - nød
mynte
natron
nellike
nigella
oregano
ostepulver (købt i USA - indeholder sikkert en masse underlige ting, men nu er emballagen smidt ud, så det kan jeg heldigvis ikke se - og den smager godt på feks. popcorn)
paella (farvestof)
paprika - almindelig
paprika - røget (af den rigtige slags - ikke den med røgaroma i)
pasta (glasset er pt. tomt, men når jeg har fået dechifreret det tomme Santa Maria glas jeg har stående, bliver der nok blandet en portion - det skal ostepulveret feks. også bruges til)
peber - hvid
pebermix
persille
pommes frites (købt, men bliver også hjemmeblandet engang)
potaske
rosmarin
safran
salvie
sellerisalt
sennep - brun
sennep - gul
sennep - pulver
sesamfrø
spidskommen - frø
spidskommen - stødt
taco (hjemmeblandet)
tandoori masala
timian
tzatziki
vinsyre

bouillon - and
bouillon - vildt
bouillon - svin
bouillon - okse
bouillon - høns
bouillon - grønt
(primært Oscar økologisk pulver)

Du har næsten fortjent en ekstra præmie hvis du har læst hele indlægget igennem og er nået helt herned, så jeg giver en pose hjemmeblandet tacokrydderi til en af dem der skriver ordet TACO i en kommentar. Samme frist som ovenstående, senest fredag den 24. kl. 18...

Tomatgaver fra Heinz

Jeg ved godt det er flere uger siden alle andre har blogget om den kurv de har fået fra Heinz - men bedre sent end aldrig, og jeg havde altså sat mig for at jeg også skulle have vist min *høst*.

I maj sidste år fik jeg lov at afprøve en flaske HP Sauce fra Heinz, og siden har folkene bag været flinke til at sende gode ting og sager - som jeg heller ikke har fået skrevet om før. Men det skal også være nu.

Som det første kom der den fineste lille tomatplante fra en lokal blomsterhandler i Viborg.

Allerede da jeg fik den var der flere små tomater på, og da jeg ribbede den noget tid senere, kom der en pæn høst ud af det.



Så vidt jeg husker blev de brugt til en Jamie Oliver tomatsalat.
Egentlig ret imponerende med så mange tomater på en, trods alt, så lille plante.

Hen på efteråret kom der så en pakke med nogle fint indpakkede tomater (som dog var en smule klemte) og en flaske First Harvest ketchup (som jeg ikke har noget billede af) - lavet af den første høst af tomater. Jeg har ikke fået den brugt endnu, så jeg ved ikke hvordan smagen er i forhold til den almindelige Heinz (som i øvrigt altid har været min favoritketchup - og det siger jeg ikke fordi Heinz sponsorerer!) men den skulle angiveligt være lidt mere mild.


For nogle uger siden kom den seneste hilsen så - en meget fin kurv med en flaske ketchup, en flaske Chili sauce, et glas tomatpure, fuldkornspasta og nogle rigtig fine grydelapper. Samt et fint brev og en folder om Heinz' Facebook konkurrence om at lave den bedste kødsauce. (Den har jeg dog ikke deltaget i, da jeg ikke bryder mig alt for meget om den type konkurrencer via Facebook).





Grydelapper har længe været en mangelvare her i huset - i hvert fald lige indtil jeg vandt de suverænt gode lapper fra Homemade Heaven. Men man kan aldrig have for mange af den slags, så disse fra Heinz er også velkomne i skuffen...

Tak Heinz for gode og brugbare ting!

Opskrift: Ostedip/Cheese Ball med karameliserede løg og bacon

Efter successen med ostedippen fra forleden, skulle der prøves en ny version til gæsterne i weekenden.
Man kan godt gå hen og blive forfalden til sådan noget ostehalløj.
Selvom jeg heller ikke denne gang formede den som en kugle, får den alligevel navnet Cheese Ball også.


Jeg havde fundet to opskrifter jeg smeltede lidt sammen - denne fra Better than Burgers og her fra Simply Recipes. Denne gang brugte jeg den fedeste flødeost fra Buko - der var nemlig tilbud på 260 g for hele 5 kr. Jeg købte to pakker, så det kan godt være jeg bliver nød til at lave en ny portion snart.


Kombinationen af karameliserede løg og bacon lød rigtig god, og igen blev den serveret med saltkiks, og desuden saltstænger og tortilla chips.


Ostedip/Cheese Ball med karameliserede løg og bacon:

Løgene skal minimum have denne farve, før de er færdige

1 spsk olivenolie
1 stort finthakket løg (ca. 2½ dl)
1 tsk brun farin
1 spsk balsamicoeddike
½ tsk fint havsalt
friskkværnet peber
200 g bacontern (gem evt. lidt til pynt)
200 g fuldfed flødeost
2 spsk Cheasy Fraiche 6%
2 spsk god mayonnaise (jeg bruger Hellmanns)
1 spsk skummetmælk
25 g friskrevet Cheddarost
2 finthakkede forårsløg (gem evt. lidt til pynt)


Varm olie op i en pande eller tykbundet gryde og svits løgene heri til de begynder at blive blanke og tage en lille smule farve - ca. 10 minutter. Hvis de bliver for tørre, tilsættes ca. 1 spsk vand.
Når løgene er blanke, tilsættes farin, eddike, salt og peber, og varmen sænkes. Løgene steger nu videre, uden låg, i ca. 30-45 minutter og under jævnlig omrøring, til de er pænt brune og karameliserede. De skal svinde en del i størrelse. Når løgene er færdige (smag evt. på dem - de skal være søde og bløde, og må ikke være skarpe i smagen som rå løg) køles de af. Løgene kan evt. karameliseres 2 dage før dippen laves færdig, og opbevares på køl - så er dippen hurtig at lave færdig.
Imens løgene karameliserer steges bacontern sprøde, de afkøles på fedtsugende papir, og hakkes fint.
Når løg og bacon er kølet af, røres flødeost, creme fraiche, mayo og skummetmælk godt sammen i en skål, og løg, bacon, Cheddarost og forårsløg blandes godt i.
Smag evt. til med salt og peber.
Server med kiks, saltstænger, chips eller brød.

Konklusion:


Denne ostedip var endnu bedre end den første jeg lavede - de søde løg, de lidt skarpe forårsløg og den røgede smag fra bacon udgør en perfekt kombination, sammen med noget saltet der knaser.
Heldigvis fik vi ikke tømt skålene helt i lørdags.
Det klarede jeg til gengæld søndag eftermiddag.

Opskrift: Søde pitachips med kanelsukker og kikærte/chokoladedip (eller chokoladehumus)

Den egentlige dessert vi skal have i morgen når vi får gæster kan jeg ikke blogge om før slutningen af februar, da det er et bidrag til The Secret Recipe Club - men jeg har tilføjet en lille bid til desserten, som jeg har haft lyst til at lave et stykke tid, og da den er lavet færdig, får i den allerede i dag.
Pita chips har jeg forsøgt mig med tidligere, med rigtig godt resultat - dog i den salte udgave med parmesanost og krydderier.
Denne version er med kanelsukker, og er fundet hos A Pretty Life in the Suburbs.
Det er jo såre simpelt - flæk nogle pitabrød, pensl med rapsolie og drys med kanelsukker - i ovnen og færdig.
I stedet for kanel+sukker fik jeg så langt om længe taget hul på en dåse kunstigt sukker"krydderi" jeg på et tidspunkt har købt i Lidl - det har smag af æble og kanel, og ville dermed passe vældig godt til dette formål.
Dåsen indeholder sikkert også en del kunstige ting og sager (jeg har med vilje ikke kigget på ingredienslisten), men bruges skulle den altså.

Siden det nu er en form for chips der kommer ud af pitabrødene, så skulle der selvfølgelig også lidt dyppelse til, og der havde jeg kig på en kikærte/chokoladedip fundet hos Chocolate Covered Katie. Den er som nævnt lavet med kikærter som primær ingrediens, og det skulle bare prøves.

Søde pitachips med æble/kanelsukker:

pitabrød (hvide brød giver det bedste resultat og er mest jævne i tykkelse, men fuldkorns kan også bruges)
rapsolie
kanelsukker (eller som her en McEnnedy sugar seasoning med æble/kanel)

Flæk pitabrødene så du får to runde stykker af hvert pitabrød.
Pensl dem med rapsolie på den glatte side og drys med rigeligt kanelsukker (ryst evt. det overskydende af). Skær dem først halvt over, og derefter i trekanter og bag dem i ovnen på en bageplade ved 100 grader i ca. 15 minutter - nu skulle sukkeret gerne være nogenlunde smeltet. Skru op til 150 grader og giv dem 5-10 minutter mere, til overfladen begynder at blive en lille smule mørkere og sukkeret karameliserer.
Test om de er sprøde og tag dem evt. ud ad flere gange, hvis ikke de er færdige på samme tid (nogle pitabrød har det med at være ret ujævne i tykkelsen, så tag de tyndeste stykker ud først). Lad dem køle af på en rist og opbevar dem i en kagedåse, hvis ikke de skal serveres med det samme.

Konklusion:

Den første portion jeg lavede med fuldkornspita endte med at få lidt for meget (sådan er det når man går ind til computeren uden at stille et æggeur, og man så glemmer tiden), så nogle af chipsne blev lidt mørke. Men de smagte nu stadig godt. Anden omgang gik noget bedre, men der lavede jeg den også med lyse pitabrød, og en bedre slags der var mere jævne i tykkelsen.
De bliver sprøde, søde og smager fint af kanelsukkeret - det "kunstige" sukker jeg brugte havde så også en lidt syrlig smag, som jo skulle gøre det ud for æble, og det var kun en bonus. Om man kan efterligne den samme smag med noget naturligt ved jeg ikke lige - måske med helt fint pulveriserede tørrede æbleringe?
De kan sagtens spises som de er, eller sammen med yoghurt, frugtsalsa eller andre dessertagtige ting - eller måske knuses og bruges som "rasp".
Men her blev de spist med kikærtedippen.

Kikærte/chokoladedip:
ca. 4 personer

250 g kogte kikærter (kogt uden salt eller andre krydderier - jeg har en pose i fryseren, som er kogt uden noget, bortset fra natron, som gør at de koger bedre ud, og dermed kan blendes til mere jævn konsistens til humus, kager, dips osv. - så er det nemt at tage den nødvendige mængde op og tø op i mikroen, hvis der skal laves kikærtedip)
2 spsk god mørk kakaopulver
ca. 4 spsk skummetmælk (eller feks. mandel- eller soyamælk, hvis man vil holde den vegansk)
1-2 spsk nøddesmør (jeg brugte 1 spsk jordnøddesmør, men den kunne ikke smages, så egentlig er den ikke nødvendig - ellers skal der mere i næste gang)
2½ tsk vaniljeekstrakt
3 spsk daddelsirup (eller anden mørk sirup - man kunne også bruge sukker, men så skal den nok blendes noget længere, så sukkeret opløses og ikke knaser mellem tænderne. Alternativt kunne man også bruge flormelis, evt. en man selv har pulveriseret af mørkt rørsukker, så man får en lidt mørkere farve)

Blend alle ingredienser grundigt til meget jævn konsistens - det er vigtigt at kikærterne blendes så godt som muligt, så man ikke kan smage eller "mærke" dem for meget.
Hold evt. lidt af mælken tilbage fra starten og tilsæt lidt efter lidt, alt efter hvor tyk man ønsker dippen.

Konklusion:

Jeg var en smule skeptisk ved første smagsprøve, hvor jeg ikke havde fået blendet kikærterne helt grundigt nok - men da først konsistensen var mere jævn og glat, så var jeg solgt.
Denne dip er jo nærmest sund (hvis man lige ser bort fra sirup), men det kan man på ingen måde smage. Den er lækker, blød, cremet og chokoladeagtig, og passer perfekt til de søde pitachips. Den kunne også sagtens spises sammen med frugt, ovenpå pandekager, måske som fyld i en lagkage, evt. blandet med flødeskum. Mulighederne kunne godt ske at være mange.
Det skal dog siges at den selvfølgelig ikke er helt lige så blød og jævn som feks. smeltet chokolade, så det skal man ikke forvente - kikærterne har trods alt en fylde, og fibre, som gør, at de ikke kan køres helt i smadder - men jeg var alligevel positivt overrasket.
Jeg var noget loren ved det første gang jeg lavede noget sødt med kikærter - det er jeg på ingen måde mere.

Opskrift: Hvidløgssuppe af bagte hvidløg

Vi forlader lige USA/tex-mex temaet for en stund, og vender tilbage til sidste uge og en suppe.
Jeg ender nogle gange med at få købt lidt for mange hvidløg, og selvom de ligger i en krukke i den kølige baggang, så var en del af dem blevet halvtørre, og nogle af fedene lidt mugne. Så det var med at få nogle af dem brugt.
En hvidløgssuppe faldt mig ind, og i min søgen efter opskrifter fandt jeg denne fra Allrecipes.com, hvor de hele hvidløg bages i ovnen, og de bagte, nu cremede hvidløgsfed presses ud og bruges i suppen. Det er muligt det er standard for en hvidløgssuppe, men da jeg aldrig har lavet en før, er det nyt for mig.

Jeg ændrede lidt i mængderne i forhold til opskriften, men brugte samme ingredienser (bortset fra at jeg svitsede porrerne i rapsolie i stedet for smør) - suppen blev pyntet med lidt olivenolie, hakket persille og de hjemmelavede croutoner. Og så fulgte jeg et andet råd fra opskriftskommentarerne, om først at spise suppen dagen efter (faktisk blev det to dage efter, men hvem tæller), da den angiveligt skulle smage af mere efter en dag eller to.

Hvidløgssuppe af bagte hvidløg:
1-2 personer

2 hele hvidløg
2 spsk olivenolie
2 spsk rapsolie
2 små porrer i skiver
½ stort hakket løg
2 spsk hvedemel
½ l hønsebouillon
1½ spsk sherry
ca. 1 1/4 dl piskefløde
1½ spsk citronsaft
salt og et drys stødt hvid peber

Pynt:
hakket purløg, eller olivenolie, hakket persille og croutoner

Skær den øverste 1/4 af hvert hvidløg og læg resten af hvidløget i et ovnfast fad - dryp olivenolie over hvidløgene.
Bag hvidløgene i ovnen ved 175 graders varme i ca. 45 minutter til de er møre - tjek at de ikke bliver mørke. Køl dem lidt af og pres derefter hvidløgsfedene ud af skallerne - det er noget værre snasket arbejde, så er du advaret.
Svits de udklemte hvidløg, porrer og løg i rapsolie i en gryde ved medium varme, til løgene begynder at blive klare - ca. 5-10 minutter. Hæld melet i gryden og rør godt rundt - svits videre i ca. 10 minutter mens der røres jævnligt.
Tilsæt bouillon og sherry under omrøring, og lad suppen simre i ca. 20 minutter, til porrerne er helt møre (ellers er de svære at blende helt ud).
Purér suppen direkte i gryden med stavblender, eller køl suppen lidt af og hæld den i en blender, hvor den blendes så jævn som muligt.
Hæld suppen tilbage i gryden (hvis der er brugt blender - har du brugt stavblender bliver suppen bare hvor den er) og tilsæt fløde - lad suppen simre i ca. 10 minutter til den tykner en smule. Smag til med citronsaft, salt og hvidt peber (jeg brugte en del mere citronsaft end i den oprindelige opskrift - prøv dig lidt frem). Server med den nævnte pynt - eller noget helt andet.
OBS: Jeg havde svært ved at blende suppen helt jævn, på trods af brug af samtlige 4 blade til Bamix - muligvis var porrerne ikke helt møre nok. Hvis man ønsker en helt glat suppe, kan den evt. sigtes - men jeg ville gerne have alle fibre og smagstoffer med, så jeg spiste den med de "tråde" der nu var. Det generede ikke.

Konklusion:

Jeg smagte selvfølgelig på suppen da jeg lavede den færdig, men ellers fik den lov at stå i to dage, før jeg spiste af den. Og jeg synes det var ret tydeligt at smagen havde udviklet sig, lige som nogen nævner i kommentarerne til den oprindelige opskrift.
Den er ret kraftigt hvidløgssmagende på 3. dagen, men det er på en anden og mildere måde end ved rå hvidløg.
Faktisk er jeg ret begejstret for den, og serveringen med olie, persille og croutoner gav den lige det sidste prik over i'et. Den kunne jeg sagtens finde på at lave igen.
Hvis ellers manden gad spise suppe uden kød.

Opskrift: Velstegte bønner/Refried Beans/Frijoles Refritos

Nu hvor jeg har opdaget den hjemmelavede Velveeta/smelteost erstatning, skal den bruges til en lun ostedip sammen med chips af en slags, til gæster i weekenden.
Til den opskrift jeg har tænkt mig at gå ud fra, skal der imidlertid bruges Refried Beans (stegte bønner), som man i USA sikkert kan få på dåse på ethvert gadehjørne. Jeg har også til tider set dem herhjemme i supermarkeder der kører tex-mex tema, men det er der jo selvfølgelig ikke lige nogen der gør i denne uge, hvor jeg skal bruge dem.
Og så må jeg jo sædvanen tro i gang selv.
Faktisk har jeg lavet dem en gang før, nemlig da vi blev gift - vi havde mexicansk buffet til festen, hvor jeg selv supplerede op med nogle ting, og bønnemosen var én af dem. Nu er det efterhånden snart 8 år siden, men jeg mener at kunne huske at det smagte bedre end jeg havde forventet - opskriften har jeg dog ikke længere, så der måtte en ny på banen.

Refried Beans er i øvrigt en ganske forkert oversættelse af det mexicanske Frijoles Refritos - det betyder i virkeligheden noget i retning af "well-fried", altså velstegte, og ikke "refried", genstegte. Men det navn er nok svært at lave om på, så det får de lov at hedde på engelsk her også.

Jeg valgte at gå ud fra Closet Cookings opskrift, men tilføjede lidt hist og her, og smagte til med de mængder der passede mine smagsløg. Den originale mexicanske udgave indeholder sikkert ikke alle disse ting, men man kan jo heldigvis selv vælge hvor meget smag man vil have i, alt efter om bønnerne skal bruges som fyld i en anden ret der er i forvejen er krydret (som her til ostedippen), eller som tilbehør til tex-mex mad, hvor bønnerne godt må smage af lidt mere i sig selv.
Min portion blev lavet med først 1 kg kogte bønner, men jeg fik puttet lidt for meget chipotle i, så mosen blev rigeligt stærk - jeg tilsatte derfor 500 g ekstra bønner og justerede lidt til.
Opskriften kommer med udgangspunkt i 500 g kogte bønner - så gang op eller ned alt efter hvor meget mos du vil ende ud med.

Min version blev som følger.

Velstegte bønner/Refried Beans/Frijoles Refritos:

500 g kogte pinto bønner (de fordobler ca. vægten efter kogning, så regn med ca. 250 g i rå tilstand - hvis ikke du koger en hel pose ad gangen, hvilket jeg gjorde) - følg anvisningen på pakken og husk iblødsætning. Jeg fulgte tippet på dette link om at stege nogle løg brune og tilsætte til kogevandet for at give smag, men ingen salt, da det gør at bønnerne ikke så nemt koger ud (ligesom med kartoffelmos hvor der heller ikke skal salt i kogevandet til kartoflerne). Koger du bønnerne kun til denne ret, så husk at gemme noget af kogevandet, da det skal bruges i mosen. Og husk at bønnerne skal være godt udkogte for at give en blød mos - her kogte de i lidt over 2 timer!
Kan du ikke finde pinto bønner, kan sorte bønner eller kidney bønner også bruges. Jeg købte pinto bønner i en grønthandel der sælger tørrede bælgfrugter af alle slags.

2 spsk baconfedt (eller evt. olivenolie)
1 stort finthakket løg
1 lille fed finthakket hvidløg
knap 1 tsk stødt spidskommen
ca. 3-4 dl kogevand fra bønnerne
1 tsk Oscar hønsebouillon
½ dl ikke for stærk salsa (eller evt. tilsvarende mosede tomater - bruger du tomater, skal der måske lidt mere spidskommen og limesaft i, da dette allerede findes i den salsa jeg brugte)
ca. 1/3 tsk chipotlepulver (start evt. med lidt mindre og prøv dig frem, så det ikke bliver for stærkt)
½ spsk limesaft
½ spsk taco krydderi
1/3 tsk fint havsalt

Varm baconfedt op i en pande eller stor gryde, og sauter løg heri ved medium varme, til de begynder at blive blanke - ca. 3-5 minutter. Tilsæt hvidløg og sauter under omrøring i ca. 1 minut.
Bland hønsebouillon i kogevandet, og stil det klar ved siden af panden.
Hæld et par dl af de kogte bønner i panden, sammen med lidt af bouillonen, og mos bønnerne direkte i panden. Har du ikke en kartoffelmoser, kan du evt. blende nogle af bønnerne sammen med kogevandet, og lade resten af bønnerne forblive hele, så der er lidt variation i konsistensen (du kan også bruge en gaffel eller bagsiden af en stor ske, men det kræver lidt flere muller).
Fortsæt med at tilsætte bønner og kogevand og mos, til blandingen har den ønskede konsistens. Tilsæt resten af bouillonen hvis ikke det hele er brugt, samt salsa, chipotle, limesaft og taco krydderi, og varm blandingen igennem under omrøring. Juster evt. med lidt ekstra vand hvis mosen koger for tør, og pas på den ikke brænder på.
Til sidst smages til med salt - saltet er vigtigt, da bønnerne ellers let kommet til at smage for anonymt (men der er også salt i bouillonen, så prøv dig frem med lidt ad gangen).
Server med det samme som tilbehør til tex-mex retter, eller som fyld i pandekager - eller brug den feks. i en varm ostedip/chili con queso. I dag har jeg også spist den som "fyld" i en rest mexicansk majssuppe fra fryseren.
Bønnemosen kan fryses i poser eller plasticbokse og genopvarmes - tilsæt evt. lidt ekstra hønsebouillon under opvarmningen, hvis konsistensen er blevet for tyk.

Konklusion:

Bønner er jo bønner, og hvis man (som det feks. er tilfældet med min bedre halvdel) har det svært med konsistensen, så er det heller ikke sikkert man vil bryde sig om den velstegte udgave. Men jeg elsker bønner og smagsmæssigt fejler den her mos under ingen omstændigheder noget - man er jo heldigvis selv herre over hvor meget eller lidt smag man vil tilføre, og som sagt afhænger det meget af hvordan mosen skal bruges.
Jeg foretrækker den ikke er alt for bastant og tyk, og jo mere man koger den igennem, jo mere væske fordamper der, så når jeg skal have genopvarmet de kommende portioner, bliver det med lidt ekstra bouillon så den bliver lidt tyndere.
Men det er jo også en smagssag.

Opskrift: Hjemmelavet Velveeta/smelteost erstatning

For et par år siden, næsten lige inden vi skulle til USA, stødte jeg på fænomenet Velveeta, og lige siden har jeg haft lyst til at afprøve det, bare én gang, for at prøve at lave en varm ostesauce/dip á la chili con queso.

Til de uindviede, så er Velveeta en speciel type "processed" ost, som mange i USA bruger til feks. Mac & Cheese og diverse andre ting som kræver at en ost kan smelte og blive jævn og cremet som en slags sovs.

Nogle steder er den lige så upopulær som den er populær andre steder - primært fordi den tilsyneladende indeholder en masse ingredienser som slet ikke har noget med ost at gøre, og fremstillingsprocessen er der også noget mystik om.
Faktisk har jeg læst mange kommentarer fra folk der simpelthen nægter at have Velveeta indenfor dørene pga. indholdet, og måden det er lavet på (det siger også lidt, at det kan opbevares ved stuetemperatur uåbnet - og holde sig i op til 8 uger i køleskab efter åbning, hvis det pakkes godt ind) - men samtidig savnede de noget at lave ostesovs med som fungerede lige så godt, og derfor er denne opskrift åbenbart et hit.

Nå men jeg var fortsat "intrigued", så da vi kom til USA, undersøgte jeg med en eller anden levnedsmiddelkontrol herhjemme, om jeg måtte tage det med hjem (der er jo ret strenge regler for hvilke fødevarer man må tage med), men det var ikke tilladt. Måske også derfor det er så svært at få fat i, i Europa (hverken Tyskland eller England giver ret mange muligheder når man søger). Jeg kunne selvfølgelig have taget chancen, men da vi i lufthavnen i Denver så hvordan de gik rundt med hunde der snusede til kufferterne for at finde fødevarer, var jeg nu glad nok for at jeg undlod det.

Videre til sidste uge, hvor jeg i mangel af Fluff til at lave Snickers med, fandt ud af at lave det selv - uvist af hvilken årsag kom jeg så nogle dage efter til at tænke på, om man mon også kunne lave et eller andet der kunne bruges på samme måde som Velveeta. Og sørme ja. Google er virkelig min ven, når det gælder hjemmelavede udgaver af ting man normalt køber færdiglavet (især det der stammer fra USA) - der dukkede hurtigt en opskrift op, som gik igen mange steder, og som også fik rosende ord med på vejen. Og det bedste af det hele - jeg havde alle ingredienser hjemme.

Den hjemmelavede udgave laves af revet cheddar ost (som jeg altid har i hele blokke enten i fryser eller køleskab), kogende vand, skummetmælkspulver (som jeg købte for noget tid siden for at prøve at lave hjemmelavet kondenseret mælk - det er jeg så ikke nået til endnu), og gelatinepulver (som jeg købte i Metro for at kunne lave skumfiduser - så langt er jeg heller ikke nået). Det er jo alt sammen sådan nogenlunde hæderlige produkter (bortset fra mælkepulver som tilsyneladende også kan være en speget sag, men det er en helt anden historie), som ikke indeholder en masse tilsætningsstoffer og underlødige ting - modsat Velveeta, som altså tilsyneladende scorer højt på det punkt.

Jeg lagde forsigtigt ud med en mindre portion (som nævnt findes opskriften mange steder, så jeg linker ikke til et specifikt sted - men søg evt. på Homemade Velveeta, så kommer der en del links), for at tjekke om smag, konsistens og funktion var noget værd, inden jeg brugte hele min beholdning af cheddar ost på det.
I de opskrifter jeg fandt, anbefales det at lave en mindre portion ad gangen, sandsynligvis for at osten kan nå at smelte i det varme vand. Men næste gang vil jeg nok lave lidt større portion, da blenderbladet havde lidt svært ved at få fat i det hele. Det dobbelte af denne portion er hvad der anbefales man laver ad gangen, og så fylder man sin form/beholder op efterhånden..

Hjemmelavet Velveeta/smelteost erstatning:
ca. 150 gram

4 spsk kogende vand
1½ spsk skummetmælkspulver
1/4 tsk gelatinepulver

115 g revet cheddar ost (jeg brugte hovedsagligt en almindelig orange cheddar, men også et lille stykke lidt skarpere hvid cheddar)

Hæld vand, skummetmælkspulver og gelatine i en blender, og blend til gelatinen er opløst.
Tilsæt osten og blend videre til osten er smeltet og blandingen er jævn - afhængig af hvordan din blender fungerer, skal osten måske lige skrabes ned fra siderne nogle gange, men bliv ved til al osten er smeltet og massen er uden klumper.
Fór en egnet firkantet beholder med husholdningsfilm og fyld ostemassen i - læg film henover og tryk osten i facon, og sæt låg på.
Lad osten stå i køleskab et døgns tid, til den har sat sig.
Den kan nu anvendes som smelteost til feks. varm ostedip (og det kommer der selvfølgelig også en opskrift på, hvis det bliver en succes), Mac & Cheese, eller hvilken som helst anden ret der vil have gavn af en smeltet ostesovs.
Jeg ved ikke nøjagtigt hvor længe osten kan holde sig i køleskab, men jeg har prøvet at fryse en lille portion i dag, hvorefter jeg puttede den direkte i en gryde sammen med lidt mælk, og smeltede det. Det blev måske en anelse mere grynet fra frost end da jeg smeltede det med mælk i frisk tilstand, men smagen fejler ikke noget.

Konklusion:

Og hvordan er smagen så. Den er forbavsende meget ligesom en cheddar ost. Hvilket jo egentlig ikke burde forbavse så meget, i betragtning af hvor stor en del cheddar udgør af det færdige produkt.
Den smager fint og vil uden tvivl kunne bruges i mange sammenhænge  hvor der skal bruges en jævn smeltet cheddarost. Det skal siges at den ér en anelse grynet, i hvert fald når den varmes op med mælk, som er det eneste jeg har prøvet indtil nu.

Til venstre en lille klump ost smeltet for sig selv - til højre smeltet sammen med lidt mælk

Men jeg har ingen kvaler ved at prøve at bruge den i en ostedip der skal serveres lun. Den opskrift jeg har i tankerne indeholder alligevel så mange andre ting, at lidt grynethed nok kan kamufleres.
Det skal så også siges at det kan godt lade sig gøre at lave en ostedip baseret på ren ost, som man kommer direkte i de øvrige ingredienser, i revet tilstand - men det kræver tilsyneladende lidt mere gefühl at få osten smeltet ordentligt og jævnt.
Jeg har ikke fortrudt at jeg har prøvet denne metode, og jeg vil nok også lave en lidt større portion så jeg har til ostedippen i weekenden - efterfølgende må jeg så prøve om man kan lave et lige så godt resultat bare med revet ost.

Opskrift: Krydret ostedip/Cheese Ball

Jeg støder jævnligt på "ostedips" på de amerikanske blogs, som de kalder Cheese Balls - fordi de er lavet af ost (primært flødeost), og formet som en kugle. Det er som regel en vældig dekorativ måde at servere sådan en dip på, da de næsten altid bliver rullet i/dækket af feks. urter eller nødder.
Da jeg ville lave en lille snack vi kunne få i går sammen med håndboldfinalen, faldt valget på sådan en ostekugle, sammen med nogle TUC saltkiks, som Lækkermåsen havde fundet på tilbud.

Jeg kiggede på mange forskellige opskrifter, og endte med at prøve mig lidt frem med min egen udgave - en af de primære inspirationer var dog denne fra Krista's Kitchen.
I dette tilfælde brugte jeg en Buko light 4% ost, og den er ret tynd i konsistensen - så hvis man er ligeglad med kalorier, så vil jeg nok anbefale at bruge en fuldfed flødeost, da den hænger lidt bedre sammen (det afhænger dog også af hvor meget revet ost man putter i - jo mere fast ost, jo mere fast bliver kuglen). Men som test var det fint, og så havde vi lidt bedre samvittighed.
Hvis ikke lige vi tænker for meget på hvad der er i TUC kiks.

Krydret ostedip/Cheese Ball:
ca. 400 g

200 g flødeost light 4%
200 g friskrevet cheddarost
2 små hakkede forårsløg
2 spsk finthakkede dildsyltede jalapeño skiver (denne chili er fantastisk til mange ting - men har man ikke lige lyst til at købe den, kunne man måske bruge almindelig syltet jalapeño og så tilsætte en lille smule sirup eller honning for at få sødmen med)
1 finthakket mild Peppadew
1/4 tsk løgpulver
1/4 tsk hvidløgspulver
1/4 tsk cayennepeber
½ tsk fint havsalt

6 skiver bacon
ca. ½ rød peber

Rør flødeosten blød (kan snildt gøres i en røremaskine hvis man laver en lidt større portion) og bland de øvrige ingredienser til og med hvidløgspulver. Smag til med cayennepeber og salt afhængig af ønsket styrke.
Klip et stort stykke husholdningsfilm af, og læg ostemassen derpå - fold filmen om osten så den danner en kugle, og læg den på køl, gerne et par timer så den kan trække smag. Man kan også vente med at forme kuglen til den har trukket et par timer, hvis man vil vente med at røre den sammen og smage endeligt til.
Steg baconskiver sprøde på en pande, læg dem på fedtsugende papir, og hak dem groft når de er kølede af (husk at gemme det sigtede baconfedt i et glas i køleskabet - det kan bruges til mange ting og er alt for godt til at smide ud). Hak rød peber fint og bland det med bacon på en flad tallerken eller et stykke film.
Nu "rulles" osten i baconmixet - da denne ostekugle ikke var så fast, var det lidt svært at rulle, så jeg lagde den oven i baconmixet og trykkede lidt så det hang fast i bunden, og så formede jeg osten efter et lille firkantet fad og lagde den på det, dryssede resten af baconmixet over og trykkede fast.
Server ostekuglen med saltkiks, saltstænger eller grøntsagsstænger.

Konklusion:

Lækker lækker snack - der gik ikke mange minutter før den var væk, og Lækkermåsen erklærede at den var meget bedre end det man kunne købe. Hvilken en det var han snakkede om ved jeg ikke, for jeg har aldrig set en ostedip til salg der ligner - måske mente han bare i forhold til almindelig flødeost - det fortaber sig i håndboldrusen.
Osten bliver godt spicy af jalapeño, Peppadew og cayenne - den ville nok være for stærk til meget af vores familie, men den var lige i øjet til os.
Den (eller noget lignende) bliver helt klart lavet igen.

Opskrift: Hjemmelavede Snickers

Da jeg så opskriften på hjemmelavet Snickers hos How Sweet It is, vidste jeg med det samme, at dét måtte jeg prøve. Ikke fordi jeg/vi spiser voldsomt mange Snickers, men det så bare så lækkert og fuldstændig kaloriebefængt ud (omend kun en lille del stammer fra det forbudte smør), at det passede lige ind i en weekend uden de store planer, og hvor der godt måtte lidt gode sager på bordet. Jeg har tidligere lavet en Snickers kage, som også var rigtig god - så næste skridt måtte jo være selve Snickers baren.
Jeg havde stort set alt der skulle bruges i huset - det eneste problem var Fluff'en, som jeg ikke kunne finde nogen steder - men som du kan se her, så løste jeg det problem ved at lave det selv.

Det passer så heller ikke helt at jeg havde alt i huset - lys chokolade er nemlig ikke lige det jeg bruger mest af. Som i faktisk aldrig. Så der var kun hvid og to slags mørke chokoladeknapper fra Callebaut i skabet.
Men der var det bare om at være kreativ igen.
Jeg søgte lidt på nettet og fandt ud af, at en god lys chokolade godt må ligge i omegnen af 38% kakaoindhold, så jeg regnede lidt frem og tilbage (er jo inde i rytmen efter lignings-sessionen sidste weekend) og fandt ud af at 3/5 hvid chokolade 27% og 2/5 mørk chokolade 57,8% ville give en kakaoprocent på knap 40. Og det var vel ikke helt ved siden af.

Opskriften kan måske godt se lidt uoverskuelig ud - men den er ikke svær. Det tager lidt tid at lave de forskellige lag, men ellers tager det længst tid at lade lagene køle af og stivne inden det næste kommer på.
Jeg startede torsdag aften med chokoladebunden, lavede de næste to lag fredag eftermiddag og aften, og chokoladetoppen lørdag formiddag - lørdag middag var den klar til at gå ombord i (pt. har vi faktisk ikke spist særlig meget, men der skal også en god bøf, hjemmelavede pommes frites og hjemmelavet bearnaise sauce på bordet i aften, så appetitten må ikke spoleres).

Jeg advarer på forhånd om at den her portion giver en ret stor og solid Snickers bar. Faktisk kom den til at veje 1,9 kg. Så lav kun så stor en portion hvis du får gæster - eller hvis du bare gerne vil spise dig en mavepine til i fabelagtig Snickers.

Snickers:
ca. 1,9 kg

Chokoladebund:

250 g god lys chokolade (eller blanding af 150 g hvid 27% chokolade og 100 g mørk 57,8% chokolade)
½ dl jordnøddesmør

Smelt chokolade og jordnøddesmør ved lav varme i en tykbundet kasserolle, eller i mikroovn i intervaller af ca. 30 sekunder. Rør godt rundt og lad kun chokoladen lige smelte, så den ikke bliver for varm.
Hæld chokoladen i en bagepapirsbeklædt form - jeg brugte en firkantet metalform på ca. 20x26 cm beklædt med et stykke genbrugsbage"papir", som jeg holdt på plads med tøjklemmer. Brug af bagepapir gør det lettere at løfte det hele ud af formen, når den er færdig. (Måske vil en lidt større form være bedre, da stykkerne så bliver knap så tykke og lidt mere håndterbare - og knap så umulige at komme igennem når man spiser).
Lad chokoladen stivne helt, gerne på køl.

Nougatlag:

50 g smør (opskriften angiver usaltet, men det går fint med saltet)
2½ dl sukker
½ dl "evaporated" mælk (hvis ikke du kan finde det i et supermarked, så prøv en etnisk butik)
2½ dl Marshmallow Fluff (købt, eller hjemmelavet)
½ dl jordnøddesmør
2½ dl saltede jordnødder, grofthakkede
1 tsk vaniljeekstrakt

Smør smeltes i en gryde ved medium varme (her brugte jeg 6 ud af 9). Når smørret er smeltet, tilsættes sukker og evaporated mælk, og blandingen bringes i kog under omrøring og varmes igennem til sukkeret er smeltet, i ca. 5 minutter. Tilsæt Fluff, jordnøddesmør og vanilje, og rør rundt til Fluff og jordnøddesmør er smeltet og blandingen er jævn. Tag gryden af varmen og bland de hakkede jordnødder i.
Hæld blandingen over den afkølede chokoladebund, og lad nougaten stivne helt, gerne på køl.
(Jeg glemte at blande jordnødderne i inden jeg hældte nougaten i formen, så jeg hældte bare jordnødder oven på nougat og pressede dem lidt ned - derfor kan man se på billederne at nødderne ikke er blandet helt sammen med nougaten).

Karamellag:

400 g flødekarameller (uden chokolade og andre "fyld"ting - jeg brugte de "reneste" jeg kunne finde i Lidl, Kleine Kuh Sahne Toffee, som samtidig også var nogen af de billigste. Jeg erstattede dog ca. 75 g med mine hjemmelavede karameller med lakrids, chili og hindbær, da var begyndt at klistre så meget sammen at jeg ikke kunne skille dem ad)
½ dl piskefløde





Hæld karameller og fløde i en gryde og lad blandingen smelte ved lav-medium varme - rør rundt til blandingen er helt jævn (kan godt tage lidt tid afhængig af hvilke karameller man bruger, og hvor meget varme de skal have for at smelte).
Hæld blandingen over den afkølede nougat, og lad karamellen stivne helt, gerne på køl.

Chokoladetop:

250 g god lys chokolade (eller igen blanding af 150 g hvid 27% chokolade og 100 g mørk 57,8% chokolade)
½ dl jordnøddesmør

Smelt chokolade og jordnøddesmør ved lav varme i en tykbundet kasserolle, eller i mikroovn i intervaller af ca. 30 sekunder. Rør godt rundt og lad kun chokoladen lige smelte, så den ikke bliver for varm.
Hæld chokoladen over den afkølede karamel, og lad chokoladen stivne helt i køleskab, i mindst en time.

Når Snickers'en er helt afkølet og fast, kan den løftes op af fadet vha. bagepapiret, og skæres i den ønskede størrelse stykker (trim evt. kanterne først, da de ikke bliver så pæne - du smider dem selvfølgelig ikke ud, men spiser dem selv imens du skærer resten ud til servering).
Den bliver ret hurtigt blød og "gooey" ved stuetemperatur, så opbevar den i køleskab og spis den gerne direkte derfra - medmindre du godt kan lide noget der hænger meget i tænderne.

Konklusion:

Oh.My.God.
Noget med så højt et kalorieindhold (og nej, du får mig ikke til at regne på det) kan næsten ikke være dårligt, men det her, det er den rene himmel - og synd på samme tid.
Den smager bedre end en rigtig Snickers - til gengæld kan man heller ikke spise så meget af den.
Jeg forudser vi må på omgang i nabolaget, eller at den kommer nogle kolleger til gode.
For der kommer ikke noget godt ud af at vi spiser det hele selv.

Opskrift: Citron/appelsin vinaigrette

Efter succesen med æble/avocado salsaen er jeg igen faldet for en opskrift fra The Café Sucré Farine - især hendes salater er jeg helt pjattet med, og jeg har en vældig trang til salat lige i øjeblikket. Måske fordi jeg længes efter lysere og varmere tider, og den lette mad der følger med.

Da jeg så dressingen Chris havde lavet med Meyer citroner (en speciel slags sødere citron der stammer fra Kina, men som bliver dyrket meget i USA også - jeg har aldrig set dem herhjemme, men det er jo bare endnu en af de ting vi må undvære i vores madmæssige U-land), så var jeg nød til at prøve at lave den. Som i lige nu.
Meyer citroner havde jeg jo ikke, men Chris foreslog at erstatte noget af citronsaften med mere honning, eller evt. appelsinsaft - og det havde jeg. Jeg brugte halvt citron og halvt appelsin - derudover erstattede jeg almindeligt sukker med muscovadosukker - ellers fulgte jeg opskriften.

Jeg havde dog ikke læst opskriften helt til ende, og havde derfor ikke set hvor stor en portion det gav med 3 dl olie - jeg gik bare i gang. Så der stod jeg så pludselig, alene hjemme, aftensmaden var spist, og der var nu ca. ½ liter dressing i køleskabet.
Heldigvis skulle den kunne holde sig et par uger i køleskabet, og kan også bruges som marinade til feks. skaldyr eller kylling.
Jeg forudser en del salat, og muligvis kylling, på menuen de næste to uger.

Citron/appelsin vinaigrette:
ca. ½ liter

1 1/4 dl citronsaft og appelsinsaft (regn med ca. 2/3 citron og 1/3 appelsin)
2 spsk rødvinseddike
2 fed hvidløg
1 spsk fuldkornssennep
i alt 1 spsk tørrede krydderurter (jeg brugte basilikum, timian og merian)
2 spsk flydende honning
1 spsk mørk muscovado sukker
½ tsk groft salt
3 dl god olivenolie

Alle ingredienser hældes i en blender og blendes grundigt sammen - egentlig skulle olivenolien have været tilsat til sidst i en tynd stråle for at sikre at dressingen emulgerer ordentligt - men det gik nu fint med denne metode. Hvis den skal stå i længere tid og måske begynder at skille lidt, får den bare en ny tur i blenderen (eller en hurtig rystetur i lukket beholder - alt efter hvor mange armkræfter man vil bruge på det).

Konklusion:

Skøn og smagfuld dressing, som er rigtig lækker på en salat. Jeg har ikke prøvet den som marinade endnu, men det kommer forhåbentlig.
Den kunne måske godt have tålt liiiige lidt mere citronsmag - jeg var bange for den blev for syrlig med de almindelige citroner så derfor lavede jeg den 50/50, men den kunne godt klare citron/appelsin i forholdet 2:1 i stedet for 1:1 tror jeg.
Næste gang laver jeg også lige lidt mindre portion.

Opskrift: Ristede croutoner / croutons / brødterninger - med hvidløg og / eller krydderurter

Ristede croutoner (som overskriften antyder har de flere navne, men nu kalder jeg dem croutoner i resten af indlægget, for nemheds skyld) er noget af det nemmeste at lave selv, det er billigere end at købe de færdige, og man undgår alle mulige mærkelige tilsætninger af usundt fedt. Samtidig er det en fantastisk måde at få brugt noget halvgammelt tørt brød på, som man måske ellers ville have smidt ud

Jeg har allerede lavet flere portioner med hvidløg i løbet af de sidste par uger - en enkelt aften kom jeg til at sidde og spise dem direkte fra glasset jeg opbevarer dem i (ja jeg kan spise dem som chips), og det fik beholdningen til at synke betragteligt.
Derfor blev der lavet en ny portion i onsdags, og så synes jeg det var på tide den kom med på bloggen.

Alle former for hvidt/halvgroft/kernebrød/endda rugbrød kan bruges - hvis man kun har en enkelt skive tilovers, så saml sammen i en pose i fryseren til der er nok til en bradepande- eller et fadfuld. Så sparer man lidt på strømmen til ovnen.
Jeg napper nogle gange de overskydende skiver med hjem fra arbejde, hvor vi får franskbrød i formiddagspausen, og så bliver de anvendt til dette formål - alternativet er at de bliver smidt ud, og det har jeg meget svært ved at kapere i disse stop-spild-af-mad-tider.

Croutonerne kan som sagt spises som en snack hvis man ikke lige har andet i skabet - de er fantastiske oven på en salat (som feks. den her til højre) og er også gode oven på en grøntsagssuppe (feks. en hvidløgssuppe der kommer et indlæg om snart).

Jeg har indtil nu lavet flest med hvidløgspulver og salt, men denne gang kom der også timian og chiliflager i fadet.

Ristede croutoner/croutons/brødterninger - med hvidløg og/eller krydderurter:

brød i skiver, gerne nogle dage gammelt (denne gang brugte jeg ca. 175 g hvidt brød)
olivenolie (en stor ½ dl til de 175 g brød)
flagesalt
hvidløgspulver (det er meget nemmere at bruge end frisk hvidløg, og giver en meget autentisk hvidløgssmag)
tørrede krydderurter (feks. timian, oregano, basilikum, rosmarin)
chiliflager

Brødet skæres eller rives i mindre stykker (hvis skorpen er for grov, så skær den fra og læg den ud til fuglene - eller tør den for sig selv i ovnen og blend den til rasp) - det må gerne se lidt rustikt ud, så pæne lige firkanter er ikke nødvendigt. Faktisk er det rustikke pænest.
Læg brødstykkerne i et ovnfast fad eller en bradepande, evt. med bagepapir - tænd ovnen på 100 grader varmluft og sæt fadet/bradepanden i ovnen. Lad croutonerne tørre i ca. 5 minutter til de begynder at blive en smule hårde.
Hæld nu olivenolie over og bland godt sammen - det er svært at sætte mængde på olien, men den skal være godt fordelt, uden at brødet bliver fuldstændig søbet ind.
Drys salt, hvidløgspulver og/eller tørrede krydderurter/chili på, bland godt, og lad croutonerne tørre færdig til de er helt sprøde (afhænger af både ovn og størrelsen på croutonerne, men regn med ca. 20-30 minutter i alt). Køl dem helt af, evt. på fedtsugende papir, og opbevar dem i en kagedåse eller et glas med skruelåg.

Konklusion:

Det er jo sådan set allerede sagt - de smager skønt og er supernemme at lave. Man kan få den smagsvariant man gerne vil have. Og det føles godt at få brugt noget der ellers ville være gået til spilde.
Prøv det.

Opskrift: Hjemmelavet Marshmallow Fluff

Jeg fandt i dag en opskrift jeg er helt syg efter at prøve, hvor der skal bruges Marshmallow Fluff.
Kender i ikke det når man finder en opskrift man bare MÅ have afprøvet nu og her?

Problemet er bare at Fluff ikke er sådan lige at opdrive i nærmeste omegn. Bedste bud var Superbest i deres amerikanske afdeling, men ak, ingen Fluff. I hvert fald ikke i den Superbest jeg var tættest på.
What to do, what to do, når man nu bare gerne vil have fingre i det. Så er der jo ikke andet for end at lave det selv.

Det er der heldigvis nogen der har prøvet før, så jeg forlod mig på at denne opskrift var lige så god som anmeldelserne antyder.
Det skal siges at jeg har aldrig smagt færdigkøbt Fluff, så jeg ved ikke hvordan den korrekte smag er - men amerikanerne bør vel vide det, om nogen, så jeg stoler på dem.

Jeg halverede opskriften da det lige passede med et bæger past. æggehvide - ellers lavede jeg ikke om på noget.

Fluff'en kan farves og gives anden smag med feks. frugtsaft og madfarve - den kan opbevares i køleskab en uges tid, men endnu bedre, fryses ned i passende portioner og tages op efter behov. Jeg har ikke regnet på hvad det koster at lave sådan en omgang, og ved heller ikke hvad det koster i butikkerne, men jeg er ret sikker på det er billigere end at købe den færdiglavede. Og så tager det kun ca. 10 minutter.

Det er så ekskl. den tid det tager at gøre alt det klistrede køkkengrej rent bagefter.

Hjemmelavet Marshmallow Fluff:
ca. 6½ dl

1½ æggehvide/1 bæger past. æggehvide (hvis du vil være på den sikre side, og Fluff'en ikke skal opvarmes når den skal bruges)
2½ dl glucosesirup
1/4 tsk fint salt
2½ dl flormelis
½ spsk vaniljeekstrakt

Hæld æggehvide, sirup og salt i skålen til en køkkenmaskine, eller brug en god håndmixer. Pisk blandingen ved høj hastighed i ca. 10 minutter, eller til "marengsen" er meget tyk (jeg brugte køkkenmaskinens piskeris - det tog kun ca. 5-6 minutter før den kunne stå selv).
Tilsæt flormelis og kør ved lav hastighed til flormelisen er godt blandet med resten (her skiftede jeg til dejkrogen, og skrabede Fluff'en ned fra siderne flere gange - det er MEGET bøvlet at få færdig Fluff ud af piskeriset til køkkenmaskinen). 
Tilsæt vaniljeekstrakt og mix igen til vaniljen er godt blandet i Fluff'en. Rør evt. en ekstra omgang med en dejskraber, så det hele bliver godt blandet.
Brug Fluff'en med det samme, eller opbevar den i lukket beholder i køleskabet i op til en uge - eller frys den ned i mindre portioner.
Hvis den får lov at stå i køleskabet, eller bliver frosset, skal den lige røres godt igennem med en ske, når den skal bruges.
Hvis den skal røres op med en smags- eller farvetilsætning, kan den blødgøres 20-30 sekunder i mikrobølgeovnen i en egnet beholder - så bliver den nem at røre igennem.

Konklusion:

Som sagt har jeg ikke smagt den ægte vare - men den her udgave smager fint, og ligesom jeg forestiller mig Fluff skal smage. Og med nogle få ingredienser i køkken/køleskabet kan man lave det næsten når som helst man har brug for Fluff.
Jeg kan næsten ikke vente med at få det brugt første gang i løbet af weekenden.

Opskrift: Bagt havregrød/havrekage/Baked Oatmeal med æbler og blåbær

På mange af de amerikanske blogs jeg læser, laver de jævnligt Baked Oatmeal - som jeg ikke har kunnet finde noget egentligt dansk navn for, men det korrekte må næsten være en slags bagt havregrød, eller havrekage, som Lise fra Det skal smage af noget foreslår her.
Det kan laves i mange varianter og spises typisk som morgenmad eller snack - det kan laves i forvejen, stå i køleskabet eller fryses, og varmes op igen i mikro. Så nu skulle det altså prøves.
Jeg lavede ½ portion efter denne opskrift fra This Chick Cooks i mandags da jeg havde fri, og stillede den i køleskabet til morgenmaden de næste 4 dage (jeg havde allerede fået smoothie og havregrødsknækbrød den dag).

I mikroen to minutter med et stykke, serveret sammen med lidt frisk frugt og/eller en klat Skyr med lidt vaniljeekstrakt - så er der hurtig og lækker morgenmad.

Udover blåbær puttede jeg to æbler i, som var ved at være lige så bløde som kiwierne der lå ved siden af - det passede også godt sammen med kanelen. Desuden erstattede jeg smeltet smør med rapsolie for at få det sunde fedtstof med (og fordi det var nemmere end at skulle smelte smør).

Bagt havregrød/havrekage/Baked Oatmeal med æble og blåbær:
4 portioner

3/4 dl + 3/4 dl ægte blåbær (fra frost)
2 æbler, udkernet og skåret i tynde skiver (med skræl)
2½ dl grovvalsede havregryn
½ tsk bagepulver
3/4 tsk stødt kanel (kan godt sættes op til 1 tsk næste gang)
1/4 tsk fint havsalt
2½ dl skummetmælk
1 medium æg
½ spsk rapsolie
1 tsk vaniljeekstrakt
2 spsk ahornsirup

Tænd ovnen på 190 grader almindelig varme.
Hæld 3/4 dl blåbær i et smurt ovnfast fad på ca. 20x20 cm og læg æbleskiverne taglagt ovenpå.
Bland havregryn, bagepulver, kanel og havsalt i en lille skål.
Pisk mælk sammen med æg, olie, vaniljeekstrakt og ahornsirup i en større skål - bland de tørre ingredienser i og hæld blandingen ovenpå blåbærene/æblerne.
Drys resten af blåbærene ovenpå, og bag det hele i ovnen i ca. 45 minutter, til toppen er gylden.
Spis kagen mens den stadig er lun, evt. sammen med frisk frugt og et mælkeprodukt, eller køl den af, skær den i stykker og sæt på køl, eller frys ned separat på en plade eller i et fad, og pak de frosne kagestykker i frysepose.
Hvis de er frosne tøes/varmes de op i mikroen - jeg har ikke prøvet endnu fra frost, så prøv dig frem mht. tiden, med ca. 30 sekunder ad gangen.

Konklusion:

Dette er en noget mere spændende måde at få havregrød på om morgenen, end den almindelige grød - selvom den også smager godt. Æblerne passer godt til kanelen, og blåbærene er jo altid gode uanset hvordan man bruger dem.
Når man alligevel er i gang, er det også nemt at lave en større portion og fryse ned, så man har til en uges tid i fryseren.
Jeg har i hvert fald ikke fortrudt at jeg prøvede, og jeg har følt mig godt mæt de sidste 3 dage, i hvert fald indtil formiddags-knækbrødet på arbejde et par timer senere.
Næste gang skal der leges med andre smagstilsætninger.