Opskrift: Hummerhaler med avocado og mango, græsk kartoffelfad og den sædvanlige fetadip i lidt ny forklædning

  

For et stykke tid siden var vi på besøg hos en af Lækkermåsens tidligere kolleger, hvor vi blev trakteret med en lækker tre-retters menu - i lørdags var det så vores tur til at gøre gengæld.

Menuen endte som følger:

- Hummerhaler marineret i hvidløgs/chiliolie, stegt, afkølet og pillet, og serveret i portionsglas sammen med mangotern, avocado og hvidløgs/chiliolie (med inspiration fra forretten til den seneste madklub vi var til)

- Kæmpebøffer på mellem 370 og 510 gram, lavet sous vide ved 55 grader i 2½ time, og derefter smidt på grillen for at få lidt striber - græsk kartoffelfad med nye kartofler, broccoli, cherrytomater, oliven, fetaost og en masse krydderurter/krydderier (med inspiration herfra - jeg har tidligere lavet noget lignende, som blev portionsanrettet i små foliebakker, men det var før bloggens oprindelse) - fetadip med purløg og rødløg (vi plejer kun at lave den med purløg, men fornylig var vi til et nyt pizzatræf, hvor fetaost med rødløg fungerede som dip til brødstænger - og det var overraskende godt)

- Tre slags is - granatæblesorbet, grøn æblesorbet og hasselnøddeis med mørk chokolade (de sidste to is-varianter kommer i hver sit indlæg) - frisk ananas

Bøfferne er der ikke så meget mere at sige om, så vi springer straks til hummerforretten:

Hummerhaler med avocado og mango:

6 personer

ca. 1 kg hummerhaler, optøede, pillede og tarmstrengen fjernet

½-1 dl olivenolie

5-6 fed hvidløg

1 lille stærk rød chili

1-2 spsk citronsaft

frisk koriander

frisk persille

salt og peber

1 mangofrugt i tern

2 avocado i tern

Olivenolie blendes med hvidløg, chili, citronsaft og krydderurter, og smages til med salt og peber. Tag lidt af marinaden fra, til at bruge som "dressing" til den færdige ret.

Hummerhalerne marineres i resten af blandingen i nogle timer i køleskab. De steges på en pande eller i et fad i ovnen, til kødet er hvidt  og lige netop gennemstegt. Halerne afkøles.

Mango, avocado og hummerhaler lægges lagvist i portionsglas og overhældes med en smule af marinaden (husk at bruge den der er taget fra - ikke den de rå haler har ligget i!)

Pyntes evt. med en grøn dusk - feks. koriander, basilikum eller persille.

Serveres med godt brød og evt. smør.

Græsk kartoffelfad:

ca. 6 personer

1300 g små nye kartofler

1 broccoli skåret i mindre buketter

ca. 15 cherrytomater skåret i halve

5 forårsløg i tynde ringe

ca. 2 spsk finthakket persille

ca. 2 spsk friskhakket timian

ca. 2 spsk friskhakket rosmarin

8-10 fed grofthakket  hvidløg
½-1 dl god olivenolie

groft salt

friskkværnet peber

200 g fetaost i tern (gerne én der rimeligt nemt kan smuldres)

15-20 Kalamata oliven (udstenede)

1 bundt friske grønne asparges til pynt

Kartoflerne rengøres og koges knap møre i godt saltet vand (evt. med en dusk løvstikke og lidt mynteblade ved). Køl dem af og skær dem i halve eller både.

Hæld kartofler i et stort ovnfast fad og vend de øvrige grøntsager og krydderurter i, sammen med olie, salt og peber.

Varm kartoffelfadet i ovnen (eller på grillen ved indirekte varme) ved 200 grader i ca. 20-30 minutter, til kartoflerne er gennemvarme.
Pynt med fetaosten og asparges, og evt. oliven - eller server dem ved siden af, hvis der er kræsne gæster til stede.

Fetadip med purløg og rødløg:

1 blok god cremet fetaost (vi bruger som regel den der hedder Domyati) 

en sjat mælk eller fedtfattigt fraiche produkt

en ordentlig håndfuld frisk purløg

2 små finthakkede rødløg

friskkværnet peber

evt. 1 fed hvidløg

Fetaosten og mælken/fraichen blendes til en ensartet masse i blender, foodprocessor eller minihakker.

Purløg klippes eller hakkes fint med kniv og blandes i den færdigblendede feta - må ikke køre med i blenderen, da det kan give en bitter smag.

Rødløg blandes i, og der smages til med peber - og evt. hakket hvidløg (men fetaosten smager af så meget i sig selv, at det faktisk ikke er nødvendigt - og så slipper man også for klager fra de ulyksalige mennesker som ikke kan lide hvidløg).

Hvis dippen får lov at stå et par timer i køleskab bliver den mere fast i konsistensen - den kan bruges både som dip til kiks, brødstænger, grøntsager mv., som "sauce" til kartofler og som smørelse til brød.
Og den er et must her i huset til sommerens grillmenuer.

Konklusion:

Forretten blev god - hummerhalerne havde fin smag af chili og hvidløg, uden at være for stærke, og mango og avocado passer godt til.
Bøfferne var lidt ukurante, forstået på den måde at der var meget spild af fedt og ben - men det kød der var, blev rigtig godt. Virkelig mørt og pænt lyserødt hele vejen igennem.
Kartoffelfadet passer fint til mange ting - man kan sagtens udelade fetaen og oliven, hvis man ikke bryder sig om det græske islæt, og så ellers supplere med de grøntsager man nu har. Og det hele kan forberedes i god tid, hvilket også er et plus.
Fetadippen blev bare endnu bedre af at tilsætte rødløg - og den kan i øvrigt også spises sammen med kiks.

Billeder:

Forretten - avocado nederst, så haler, så mango

Nye DANSKE kartofler koges med løvstikke og mynte

Megabøffer klar til grillen

Min portion

Perfekt lyserød bøf

Opskrift: Limoncello/citronlikør

Sidste år var vi på Weber Camp i Give, og en af grillvennerne havde selv lavet limoncello, som vi fik smagsprøver af. Vi prøvede den både ren, og blandet med cola, og det var faktisk ikke så ringe.
Siden dengang har jeg derfor selv haft i tankerne at forsøge mig, og nu hvor vi har fået ismaskinen og jeg har fundet flere opskrifter på is, der foreslår tilsætning af limoncello, så var det jo oplagt at gå i gang.

Derfor startede jeg op i forrige uge, med den første del af processen, efter at have fundet denne opskrift - nemlig at sætte citronskal og vodka til at trække (der er godt nok noget om, at en stærkere type alkohol er bedre til at trække alle smagsstofferne og olien ud af citronskallen, men selvom vi endda har den rigtige type til at stå (Alcool 95%), så synes jeg at jeg ville starte ud med en lidt mildere udgave. Desuden bruger jeg Alcool'en til at sterilisere sylteglas med. Der er nok ikke meget der kan overleve sådan en gang ren ethanol).

Vi har en masse sprutrester til at stå, og helt tilfældigt var der også en citronvodka (det regner jeg da i hvert fald med det var, at dømme ud fra billedet af en citron på flasken) - så hvad var mere nærliggende at bruge end det.
Efter at vodka har trukket smag og farve ud af citronskallen i en uges tid, er det tid til at tilsætte sukkersirup - og så har man limoncello. Meget nemmere kan det vel nærmest ikke være.

Limoncello - citronlikør:
ca. ½ liter

2 øko citroner
2,3 dl vodka
1 dl sukker
2,3 dl vand

Skallen skrælles af citonerne - der må gerne hænge lidt af det hvide ved skallerne.
Put skallerne i feks. et sylteglas sammen med vodka, luk det til og lad det trække et køligt sted i min. 4 dage - gerne en uge. Ryst glasset et par gange om dagen - efterhånden vil skallerne miste farven, og farven trækker ud i alkoholen.
På 5. dagen (eller senere), laves en sirup af sukker og vand - den må ikke koge helt, men sukkeret skal bare lige smeltes. Afkøl siruppen, sigt citron/alkoholblandingen over i en skål (gennem en fin sigte, eller et stykke ubleget lærred). Bland alkoholen med sirup, hæld det på flaske, og lad det stå i min. 2-3 dage - gerne længere (jeg har ladet mig fortælle at smagen bliver bedre hvis der går lidt længere tid).
Serveres koldt som en aperitif - eller feks. sammen med cola som en drink.

Konklusion:

Den færdige drik har stået og trukket i 3-4 dage, før vi har smagt på den her til aften - både ren og blandet med cola.
Ren er den faktisk ganske udmærket - den "smager" lidt af vodka - selvom vodka jo ikke burde smage af noget, men har ellers en frisk citronsmag, uden at være for sød.
Sammen med cola er den rigtig god - og smager egentlig bare af cola med citronsmag!

Jeg har beholdt citronskallerne og sat dem til at trække igen sammen med lidt Alcool, for at trække den sidste farve og smag ud - når det har stået nogle dage, bliver det blandet sammen med den første portion, sammen med en anelse mere sirup - og så regner jeg med den bliver helt perfekt.
Fin måde at få udnyttet citronskaller på, hvis man alligevel køber økologisk, og måske ikke bruger dem så meget i mad.
Og lidt blæret at kunne servere en hjemmelavet likør.

Tis

Ja altså det er ikke fordi jeg er gået over til at drikke urin - men der skete lige et teknisk uheld, så jeg kom til at udgive et indlæg way to early. Noget med nogle hummerhaler og noget.
Det er overhovedet ikke færdigt, og jeg har faktisk slettet det igen - men af en eller anden grund kan jeg alligevel se det i min Google reader - hvis der er andre af jer der også kan det, så bare glem det, m'kay?

Hummerhalerne ligger pt. i marinade - og skal blive til en lækker forret sammen med noget gult og noget grønt. Og til hovedret - nogle or'nlige motherfuckere af nogle bøffer. Fra ø-koen.
Desserten?
Is. Flere slags. Ville vel nærmest være underligt andet.

God weekend og nyd solen - det har jeg planer om at gøre lige om lidt.

Opskrift: Granatæblesorbet

Man skulle tro vi ikke konsumerer andet end is her på matriklen - og indrømmet, siden ismaskinen kom i hus, er der også blevet spist en del mere is end vi normalt gør. Men vi får altså stadig normal mad næsten hver dag - lige nu er jeg bare mest motiveret til at blogge om isen. Så må det andet komme en dag hvor jeg keder mig (hvilket nok ikke kommer til at ske foreløbig - hvordan kan man mangle 10 timer i døgnet, når man ikke har børn?)

Eller måske skulle jeg starte en decideret is-blok(g)?

Nå men i dag er der blevet produceret to slags is - begge baseret på noget der lå i frugt/grøntskålen og så træls ud, og råbte brug-mig-nu-og-vær-med-i-den-der-bølge-med-stop-spild-af-mad!!!

Den første kommer her - først og fremmest inspireret af Grydeskeens opskrift, men med lidt tilføjelser fundet hist og her (jeg har tidligere kloget i hvordan det var nemmest at få kernerne ud af et granatæble - jeg har fundet ud af at det er løgn - det nemmeste ER faktisk at skære den midt over (altså kun i kanten hele vejen rundt, og så vride den fra hinanden, så kernerne ikke ødelægges) og så banke den sønder og sammen med en grydeske. Så falder kernerne lige så fint ud mellem fingrene. Gør de ikke det, så er det fordi man ikke slår hårdt nok (bare husk at passe på fingrene). Gør man det så oven i købet ned i en skål med vand, så flyder de løse hvide hinder ovenpå. Så bliver det da ikke meget nemmere).

Granatæblesorbet:
ca. 1 liter

3 dl granatæblesaft af ca. 3 store frugter (jeg snød og brugte saft af 1 frugt, og de sidste 2 dl fik jeg fra den flaske granatæblejuice fra Helios, som jeg fik til blogtræf - det var ren juice uden tilsætninger, så den passede fint)
3½ dl grundsirup (halvt sukker, halvt vand, evt. vanilje, og så kogt op til sukker er opløst, og derefter afkølet helt)
½ dl vand
2 spsk granatæblesirup
2 spsk citron/limesaft
25 g glukosesirup
1 bæger past. æggehvide

Kernerne fra granatæblerne blendes, og saften vrides ud i en skål gennem et bomuldsklæde (det går hurtigere at vride med det samme, i stedet for at lade den dryppe af).
Tilsæt 3xsirup, ekstra vand og citron/limesaft - smag evt. til med lidt ekstra sukkersirup, hvis den er for sur - det afhænger af hvordan frugterne er og hvor meget smag der er i. Husk at noget af den søde smag forsvinder når isen bliver kold, så den ufrosne saft skal være mere sød end man vil have den færdige is.
Stil blandingen i køleskab til den er helt afkølet.
Kør den på ismaskinen - når den begynder at tykne, tilsættes æggehviden, og den køres færdig i maskinen. Fryses derefter i lukket beholder til den er så frossen som man ønsker.
Hvis den fryser helt, er det nemmest at give den ca. 15 sekunder i mikroen inden den serveres - så bliver den jævnt blød hele vejen igennem.

Konklusion:

Sorbeten er meget - hvad skal man sige.... frisk i det. Den juice jeg brugte fra flaske var en lille smule bitter (jeg kunne ikke for godt drikke den ren), og den har måske givet en smule bi-smag. Men den er som sagt frisk, og konsistensen er supergod - blød og helt uden krystaller.
Det er ikke en is man spiser flere liter af (den virker også som om der er en del syre i, der måske ikke er så god for tænderne, lidt ligesom rabarbersorbeten) - men sammen med en mere cremet is, og måske et stykke kage, er den absolut god.

Og frisk.

Fik jeg sagt den er frisk?

Opskrift: Blåbær-yoghurtis

Is fylder meget på bloggen p.t. - og det er ikke slut endnu (undskyld).
Jeg havde godt nok tænkt mig at poste en forholdsvis sund opskrift på en fiskeret inden der kom mere is - men eftersom vi har svælget i diverse isrester i dag, så må jeg hellere få den seneste kreation ud af ærmet.


Jeg fandt denne opskrift i starten af ugen, på en smuk lilla blåbær-yoghurtis, og da alle ingredienser var i huset, var der ikke langt fra tanke til handling. Det hele blev gjort klar og blandet sammen, og dagen efter kom det i ismaskinen da jeg kom hjem fra arbejde.


Jeg lavede kun halv portion i forhold til opskriften, brugte en anelse flere bær og lidt mindre yoghurt (fik udryddet både en rest blåbær og græsk yoghurt på den måde), og undlod pecannødderne. Jeg havde ellers nogen i fryseren, som min fru moder har givet mig på et tidspunkt, men jeg havde mest lyst til en helt glat is, uden noget der skulle tygges.


Blåbær-yoghurtis:
ca. ½ liter


2½ dl blåbær (friske eller fra frost - jeg brugte frosne, og det havde den fordel at bærene faktisk ikke nåede at blive rigtigt varme da sukkeret var smeltet - dermed kunne det hele afkøles noget hurtigere)
1 dl sukker
2 spsk ahornsirup
2 dl græsk yoghurt 10%
1 spsk glukosesirup


Varm blåbær, sukker og ahornsirup op ved middelvarme under omrøring, til sukkeret er smeltet.
Lad bærene køle lidt af, blend dem grundigt og pres dem evt. gennem en sigte, hvis isen skal være helt uden bærstykker (det gjorde jeg).
Bland bærsaften med yoghurt og glukosesirup, køl den helt ned (gerne natten over i køleskab så den kan trække smag), og frys den på ismaskinen til den tykner. Frys færdig i lukket beholder i fryseren.
Før servering sættes isen i mikroovnen i 15 sekunder ved fuld effekt, hvorefter den er nem at kugle op.


Konklusion:


Det er vigtigt at ismassen smages til inden frysning, så den er en anelse sødere end man vil have den når den er frosset, da noget af sødmen forsvinder når isen bliver frosset og kold. Når man så oven i købet bruger (græsk) yoghurt som base, så bliver resultatet selvfølgelig lidt mere syrligt end hvis man laver isen på fløde og æggeblommer - og her er det nok endnu vigtigere at få den sødet ordentligt, hvis ikke man vil ligne en hønserøv når man smager på den færdige is.
Når det er sagt - så ramte opskriften rigtig godt, synes jeg. Den havde en tilpas syrlighed så man faktisk kan spise rigtig meget af den uden at den bliver vammel, og den var rigtig flot i farven. Denne formel kunne godt blive standard for yoghurtis fremover.


Det sidste er blevet spist i dag.


Hvad skal vi så finde på?

Opskrift: Berømt tacotærte

Denne tærte har været på besøg i en del blogs efterhånden, og for et par uger siden blev det også min tur, efter at have taget tilløb i noget tid. Jeg havde gemt flere af versionerne derude fra, men tog udgangspunkt i denne, hvor jeg dog ændrede en lille smule.
Jeg lavede dobbelt portion af kødsaucen og brugte nok ca. 3/4 af portionen (resten blev til biksemad og fyldte tortillas), og så brugte jeg noget af HP saucen som smagsgiver.
Som tilbehør fik vi en blandet salat (bl.a. med en rest frisk ananas og nogle sukkerærtespirer vi fik gratis hos grønthandlen, da de var ved at nå udløbsdatoen) med balsamico/oliedressing.

Min ser derfor ud som følger:

Tacotærte:

Fyld 1:

1 kg g hakket oksekød
2 store finthakkede løg
6 fed finthakket hvidløg
2 poser tacokrydderi (jeg fik bla. brugt øko-versionen fra blogtræffet) 
3 dl vand
2 spsk HP sauce
friskkværnet peber

Svits kødet i en gryde sammen med løg og hvidløg, til kødet er brunet og løst. Tilsæt tacokrydderi, vand og HP sauce, og lad det simre, gerne i en halv times tid, mens tærtebunden og fyld nr. 2 gøres klar.

Dej:

1½ dl rugmel

1½ dl hvedemel

50 g smeltet smør

1 dl koldt vand

1 tsk groft salt

Rør alle ingredienser sammen (gerne i røremaskine) til dejen er samlet - min blev ret blød i konsistens. Pres dejen ud i en tærteform på ca. 27 cm, prik huller med en gaffel, og bag den ved 250 grader almindelig varme i ca. 10 minutter. Tag den ud og afkøl den lidt.

Fyld 2:

ca. 250 g gode cherrytomater i kvarte
1 rød peberfrugt i tern
2 dl creme fraiche 18%
4 spsk Hellmanns mayonnaise
2 dl revet ost
salt
friskkværnet peber
evt. lidt ekstra revet ost til toppen


Bland tomater, peberfrugt, creme fraiche, mayo og ost godt sammen, og smag til med salt og peber.


Samling af tærten:


Fordel fyld nr. 1 på den forbagte tærtebund. Hæld fyld nr. 2 på og drys evt. med lidt ekstra revet ost.
Bag tærten ved 200 grader almindelig varme i ca. 20-30 minutter til toppen er gylden og virker en anelse fast.


Konklusion:


Tærten smager virkelig godt, omend den er en smule vandet lige når den kommer ud af ovnen (det er nok tomaterne der afgiver en del vædde). Men smagen fejler i hvert fald ikke noget, og da vi fik resterne dagen efter, var den blevet lidt mere fast i konsistensen, og smagte mindst lige så godt.
Den tror jeg helt sikkert bliver lavet igen!


Billeder:

Kødsauce simrer

Færdig tærtedej - fin dej som er nem at arbejde med, og som er lidt sundere end mange andre versioner

Fyld nr. 2

Tærte klar til ovnen

Færdig tærte

Og min tallerken - man kan vist godt se at det "sejler" lidt

Der kom en plante

Lige som flere andre modtog jeg i går også en fin tomatplante, som tak for at have blogget lidt opskrifter med HP sauce.
Planten er allerede dækket af små tomater, og en enkelt var allerede rød - dog en smule revnet, så den er blevet plukket.

Jeg glæder mig til at se om jeg kan holde liv i den, og til at få brugt tomaterne til noget lækkert når de alle modner. Tak til HP (eller Heinz, som egentlig er dem der står som afsender).

Opskrift: Hasselnødde/chokolade gelato

Som noget af det allerførste da vi fik ismaskinen, prøvede jeg at lave en chokolade gelato på minimælk - men den blev så underlig at jeg ikke har blogget om den. Sådan lidt sorbetagtig i konsistens, men uden at isen rigtig hang sammen, og så var den lidt grynet også.
Da mørk chokoladeis er en af Lækkermåsens favoritter, så var der ikke rigtig nogen vej udenom at prøve igen, men med en anden fremgangsmåde - og da jeg fandt denne opskrift, hvor der også var hasselnødder i, var jeg ikke i tvivl om at det skulle være den.
Den havde nok haft bedst af at blive forberedt dagen før, så den kunne have nået at trække ordentligt med smag fra nødderne, men det var der ikke tålmodighed til at vente på - og resultatet blev bestemt ikke nogen skuffelse.
Jeg ændrede lidt på mængderne af nødder og chokolade og halverede den desuden (så længe vi stadig prøver med nye istyper, er det bedre at lave lidt mindre portioner, da holdbarheden også er noget mere begrænset end ved købe-is), men fulgte ellers opskriften ret nøje.

Hasselnødde/chokolade gelato:

ca. 3/4 l

150 g hasselnødder
½ l sødmælk
100 mørk chokolade 70%
50 g sukker
2½ past. æggeblomme
1 spsk glukosesirup

Rist hasselnødderne på en pande eller i ovnen, til skallen begynder at løsne sig - pas på de ikke brænder på.
Gnid skallen af i et viskestykke (hvis ikke det hele kommer af, gør det ikke så meget, men alt det løse skal væk), og hak nødderne meget fint i en food processor eller minihakker.
Varm mælken op i en gryde til der begynder at komme bobler i kanten. Hæld nødderne i mælken, sluk for varmen, og sæt gryden til afkøling.
Køl blandingen helt af natten over, eller i det mindste nogle timer (det var så her jeg sprang over gærdet, da min kun fik lov at stå max. en halv time). Læg en sigte over en skål, fór med et bomuldsklæde/ostelærred og hæld blandingen i sigten. Når der ikke drypper mere af nøddemælken igennem, samles stoffet og resten af mælken presses forsigtigt ud af stoffet ved at vride det. Hvis man bruger et stykke ubleget lærred, kan det holde til ret meget, så der kan godt vrides ret hårdt til.
Hæld nøddemælken tilbage i gryden, tilsæt chokolade i små stykker, og varm mælken op ved middelvarme til chokoladen er smeltet.
Imens piskes sukker med æggeblommer til en luftig masse, og til sukkeret er opløst.
Når chokoladen er smeltet i mælken, hældes ca. en 1/3 af den varme mælk over i æggeblandingen, mens der piskes, så det ikke bliver til røræg.
Æggeblandingen hældes nu tilbage i den resterende mælk i gryden, og blandingen varmes forsigtigt op til den begynder at tykne - ca. 8-10 minutter. Tag gryden af varmen og rør glukosesirup i.
Afkøl blandingen til køleskabstemperatur (evt. over isbad hvis det skal gå hurtigt - og det skulle det), før den køres på ismaskinen til den begynder at tykne - fryses færdig i lukket beholder i fryseren.
Ved servering tages isen ud og sættes direkte i mikroovnen ved fuld effekt i 15 sekunder, hvorefter den er klar til at kugle op.

Konklusion:

Mmm mmm mmm.... intet mindre end perfekt konsistens denne gang - og det er svært at tro at der slet ingen fløde er i. Ikke fordi den er fed i smagen som en flødeis - men den er meget cremet og lækker, lige som en italiensk gelato skal være (uden at jeg reelt ved en skid om det).
Smagen af chokolade er meget intens, og nøddesmagen træder også tydeligt igennem, men uden at overdøve chokoladen. Kunne have været rart at vide hvor meget ekstra smag der ville være kommet hvis den havde fået lov at trække til dagen efter - men jeg er positivt overrasket over lyn-versionen. Måske man skulle prøve med en ren nødde-version en dag.
Fremgangsmåde kan godt virke lidt uoverskuelig ved første øjekast, men jeg synes egentlig det gik rimeligt - jeg var mest bekymret for det trin med at hælde den varme mælk i æggene, og derefter hælde æggene i mælken (det var ikke lige denne gang der skulle laves rørægs-is), men det gik fint, så længe man pisker imens.
Helt sikkert en succes der er værd at gentage i en eller anden form.

Opskrift: Mangosorbet med chili

Efter pizzaen lørdag aften havde jeg bestemt at der også skulle en lille dessert til. Der var stadig rabarbersorbet i fryseren, men jeg synes den ville have godt af lidt følgeskab, så det blev til to slags is mere.
En mangosorbet med chili, og en hasselnødde/chokolade gelato (lavet på mælk), som der kommer et andet indlæg om.
Mangosorbeten fandt jeg her, og tilføjede så selv chilien.

Mangosorbet med chili:
ca. 300 g

250 g moden mango, skrællet og skåret i tern (lidt mere end 1 frugt af den størrelse jeg brugte)
ca. 80 ml sukkersirup (lige dele sukker og vand kogt op til sukkeret er opløst, og derefter afkølet)
2 spsk limesaft
2 små røde djævelske chilifrugter, finthakkede men uden frø og frøvægge

Det hele blendes grundigt sammen og stilles evt. i køleskab et par timer hvis ikke ingredienserne er kolde i forvejen. Massen køres på ismaskinen til det begynder at tykne, og fryses færdig i lukket beholder.
Inden servering tages isen ud af fryseren, og sættes i mikroovnen på fuld effekt i 15 sekunder. Det gør den blød nok hele vejen igennem, til at man kan kugle den op, uden at den skal stå og tø op på bordet og begynde at smelte i kanterne, inden kernen bliver blød (kan ikke huske hvor jeg har læst dette tip, men det er yderst effektivt, også til almindelig is).


Konklusion:

*Host* der kom måske lige en anelse for meget chili i - i hvert fald tror jeg at dele af familien ville være faldet døde om hvis de skulle have spist den. Smagen af mango var faktisk rigtig god, men selv jeg, en chili-elsker, må nok indrømme at chili er mere berettiget i andre retter end lige denne.

Næste gang bliver det uden det stærke.

Tror jeg.

Opskrift: Tunsalat på toastbrød med avocado, ramsløg, asparges og andre gode sager

   

Selvom varmen så småt er ved at vige pladsen for gråvejr og regn, så kan man jo alligevel godt få lyst til noget let til aften - og da jeg så denne opskrift på tunsalat i forgårs, var noget lignende obligatorisk til aftensmaden i går.

Vi havde en budgetdåse med tun på lager, men jeg gik på jagt efter en ekstra i Superbest, og forsøgte at finde en der var MSC mærket. Nemmere sagt end gjort, skulle jeg hilse og sige.
Der var både makrel i forskellige varianter, og torskerogn - men ingen tun med det blå mærke.
Så blev det i stedet en karton med Amanda tun i firkanter - det går vel også an. Den var i hvert fald dyr nok.

Jeg puttede en del mere i end i den oprindelige opskrift - diverse ting der trængte til at blive brugt.

Tunsalat med avocado, ramsløg, asparges mv.:
ca. 4 personer

2 ds tun i vand
1½ moden avocado
1 lille håndfuld finthakket persille
1 spsk rapsolie
2 spsk god mayo (hvis man er så smart at hælde olien i først, og klemmer mayo ud i samme ske bagefter, så glider mayoen af lige så let - samme tip kan ikke helt bruges, hvis man stikker skeen ned i et glas)
3 spsk fraiche 9% fra Thise
15 blade finthakket ramsløg
6 grønne asparges i små stykker
15 gode cherrytomater i kvarte
1 stor grillet rød peber i små tern
1/4 tsk chipotle pulver
1 tsk røde chiliflager
1-2 tsk citronsaft
ramsløgsalt og friskkværnet peber
lidt smuldret feta, tomater og citronbåd til pynt

Tunen røres ud med en gaffel, og de øvrige ingredienser tilsættes og blandes godt, og der smages til med salt og peber. Må gerne lige trække smag en times tid i køleskab.
Anrettes på ristet toastbrød, og pyntes med fetaost, tomat og citronbåd, og evt. en dusk dild - det havde jeg ikke. Til gengæld er citronbåden halv-nøgen, da jeg altid skræller/river skallen af en øko-citron, og fryser skallen, inden jeg skærer den ud for at bruge saften. Total stop af mad-spild dér.

Konklusion:

Meget simpelt egentlig (man kan sagtens undlade nogle af grøntsagerne, hvis man vil have den mere enkel, og nøjes med at bruge enten mayo eller fraiche som bindemiddel) - men meget velsmagende, og dejligt med lidt fisk (som vi ikke er gode til at spise), der ikke smager af fisk. Lækkermåsen spiste 4 stykker, og ville gerne have haft mere, men det fik han forbud mod.

Der skal nemlig være lidt til i dag også, hvor det skal med i byen.

Så ond er jeg.

Opskrift: Tyk pizzabund

Vi har ikke været alt for heldige med de pizzabunde vi tidligere har lavet.
Enten har dejen været for svær at rulle ud, eller bunden er blevet alt for tynd, så det gav problemer at få den over på pizzastenen (og den blev så slap at man faktisk ikke kunne holde et stykke med hænderne).
Det har gjort at jeg ikke ligefrem har jublet ved tanken om at skulle prøve igen - men omvendt ville jeg også rigtig gerne finde en opskrift der virker for os. Så jeg var jo ligesom nød til at udfordre mig selv endnu en gang.

Jeg har de sidste par måneder gemt en del opskrifter fra rundt omkring, og der er stor forskel på hvordan de skal laves. Nogle skal hæve et døgn på køl - andre i minimum 8 timer. Og så er der den jeg endte med at kaste mig ud i, i går - den skulle nemlig kun hæve i "min. 30 minutter" (går så ud fra det ikke betyder så meget om det bliver 30 eller 60 minutter), så den gør det lidt nemmere at være halv-spontan.
Da tanken om pizza var opstået i går formiddags, var det derfor nærliggende at forsøge med den - i hvert fald hvis vi gerne ville have pizza lørdag aften. Og det ville vi.

Opskriften kommer fra Grillguru.dk. Den skal som sagt kun hæve ½-1 time (pga. en ret stor mængde gær), og den bliver pænt tyk (selvfølgelig afhængig af hvor tyndt man ruller den ud), og sprød i bunden.
Jeg delte portionen i to bunde - den første delte vi så, med hver vores fyld. Den anden kunne vi faktisk ikke spise, så den er gemt til i dag. Det må også være fordelen ved en lidt tyk bund - at man ikke bliver fristet til at spise en hel.

Anyways - den kommer her, med lidt inspiration til hvad man kunne putte på:

Tyk pizzabund:
2-4 personer, alt efter hvor sulten man er


50 g gær
2 dl lunkent vand
4 spsk rapsolie
ca. 480 g pizzamel tipo 00
1 tsk groft salt
groft durummel til pizzaspaden

Smuldr gær i en stor skål (jeg brugte røremaskinen) - tilsæt vand, olie, mel og salt. Ælt dejen med dejkrog ved lav hastighed til den hænger sammen, og derefter ved medium hastighed i 8-10 minutter - den skal have en ordentlig omgang tæsk.
Når dejen er færdigæltet, sættes den til hævning dækket af et viskestykke (jeg brugte ovnen på 35 grader med døren på klem) i 30-60 minutter.
Efter hævning æltes dejen hurtigt igennem, evt. med lidt mere mel, og deles i to dele, som rulles ud til pizzabunde. Lidt groft durummel fordeles på undersiden af dejen, og pizzaspaden (hvis man bruger en sådan) drysses med masser af groft durum - dejen lægges derefter på spaden inden fyldet puttes på (det grove durummel gør at dejen nemmere glider af spaden igen)
Fyld puttes på efter ønske, og pizzaerne bages ved højst mulig varme til bunden er sprød, gylden og gennembagt.
Jeg brugte gasgrillen med bagestenen i, og pizzaen blev bagt direkte på en bagepladen af aluminium ovenpå stenen.
Jeg tror temperaturen kom op på omkring 275 grader, men jeg ved ikke helt hvor lang tid den fik.

Kødæderen fik tomatsauce, frisk mozzarella (jeg havde købt en bøffelmozzarella for første gang), pølseskiver, noget kødsauce vi havde tilovers fra en tærte, løgringe og chilisauce på sin halvdel.
Jeg fik tomatsauce, frisk mozzarella, syltede artiskokbunde, løgringe og chilisauce på min, og pyntede den så med friskhakket ramsløg og ramsløgpesto efter bagningen.

Konklusion:

Endelig en bund der passer mere i vores smag - den blev sprød og til at holde ved så kniv og gaffel ikke var nødvendig, og det gik fint med at få den over på pizzaspaden, og derfra og over på bagepladen.
Dejligt at den ikke behøver hæve længere, så man kan være rimelig spontan mht. at lave pizza - den bliver helt sikkert lavet igen næste gang trangen til pizza kommer over os.

Opskrift: Ramsløgsalt med citron og chili, og ramsløgpesto

Som nævnt i dette indlæg lykkedes det mig endelig at få fingrene i ramsløg i mandags.
Spørgsmålet var så bare hvad de skulle bruges til - for det havde jeg jo ikke overvejet, da jeg faktisk havde opgivet at finde dem.

En hurtig tur rundt i blogland gav to bredt anvendte resultater, men som Hanne K. skriver så er det jo rart at kunne finde tilbage til sin egen opskrift, så i må affinde jer med min version af salt og pesto også. Og helt magen til de andre er de jo nok heller ikke.
Til pestoen brugte jeg noget af den Castello Herrgård ost vi fik til blogtræffet, i stedet for parmesan - og så kom der cashewnødder i, i stedet for pinjekerner.

Ramsløgsalt med citron og chili:

75 g ramsløg kvast i minihakker

1 dl salt (jeg brugte sådan noget halv-fint Atlanterhavssalt, som er lidt gråt i det, og ikke helt så fint som rigtig fint salt)

1 spsk røde chiliflager

fintrevet skal af 1 citron

Det hele blandes og bredes ud i et fad eller på bageplade med bagepapir. Tørres i ovnen ved 75 grader i ca. 2 timer (så lang tid tog det for mit, da ramsløgene ikke var hakket helt multi-fint - gør man lidt mere ud af findelingen, kan det nok gøres på kortere tid), til det hele er gennemtørt.

Er man i tvivl om det er helt tørt, kan man bredde blandingen ud på et rent viskestykke i et døgns tid, og vende lidt rundt i det nogle gange - det skulle gerne suge det sidste vædde ud.

Køles af og hældes på glas.

Ramsløgpesto:

50 g Castello Reserve Herrgård

75 g ramsløg

50 g ristede men usaltede cashewnødder

1 fed hvidløg

1 dl olivenolie

½ dl rapsolie

salt og peber

Osten hakkes meget fint med en kniv, eller i en god food processor (det kan måske være en fordel hvis den er lidt frossen, da den er noget blødere end en parmesan, og derfor ikke kan findeles så let). Ramsløg og cashewnødder blendes, og ost, hvidløg og olie blendes med til jævn konsistens.

Smag til med salt og peber.

Jeg frøs portionen ned i en isterningebakke, da det ikke lige passede ind i menuen i mandags.

Konklusion:

Ja hvad skal jeg så sige om de famøse ramsløg - de smagte måske ikke af helt så meget som jeg havde troet (og duftede næsten slet ikke, medmindre jeg rev dem i stykker) - måske er det fordi det er ved at være sidst på sæsonen - I don't know.

Men smagen fejler ingenting - en fin, let hvidløgsagtig smag, som ikke er så skarp, og som jeg tror selv hvidløgshadere vil kunne spise.

Saltet skal næsten bruges i "rå" stand - altså ikke i en varm ret hvor den forsvinder i mængden, men ovenpå en mad, på æggekage, fisk eller lignende. Eller måske bare en ostemad.

Pestoen blev ikke heeeelt så god som den almindelige med basilikum - men ramsløg giver selvfølgelig også en noget anden smag end basilikum, plus at osten ikke har samme konsistens eller smag som parmesan.

Men alt i alt er jeg godt tilfreds.

Vil jeg købe ramsløg næste år, hvis ikke jeg selv kan finde dem i naturen?

Måske.

Jeg ved det ikke.

I hvert fald ikke hvis der følger snegle med.

Billeder:

Saltblandingen klar til tørring - den er ret våd i det på det her stadie

Færdigtørret løgsalt

Ramsløgpesto klar til fryseren

Opskrift: Rabarbersorbet

Is-produktionen fortsætter - efter at have fået 3 kg jordbærrabarber forærende i lørdags, skulle der forsøges med en portion rabarbersorbet i går.
I modsætning til hindbærsorbeten fra lørdag, bestemte jeg mig til at prøve uden æggehvide, for at kunne have en sammenligning i nogenlunde frisk erindring.

Jeg fandt Grydeskeens opskrift som jeg gik ud fra, men brugte glukosesirup i stedet for lys sirup/honning, og brugte den grundsirup jeg også brugte til hindbærudgaven (halvt sukker halvt vand, feks. 1 liter vand og 1 kg sukker).

Rabarbersorbet uden æggehvide:
ca. ½ liter

2½ dl grundsirup
1 spsk citronsaft
250 g rabarber i skiver
1 spsk glukosesirup

Rabarber koges op sammen med 1 dl grundsirup og citronsaft, og simrer til rabarberne er godt møre. Blend dem evt. med en stavblender, og sigt dem hvis man vil være helt sikker på der ikke kommer "tråde" med (det gjorde jeg dog ikke - jeg gav dem bare en tur med Tryllestaven).
Hæld resten af grundsiruppen i sammen med glukosesirup, og lad blandingen køle af til køleskabstemperatur - enten i køleskab natten over, eller i vandbad med is.
Kør isen på ismaskine til den tykner, og frys den færdig i lukket beholder.

Konklusion:

Mindst lige så lækker is som hindbærsorbeten, selvom der ikke var æggehvide i. Og så synes jeg bare den har den mest fantastisk flotte farve - takket være de meget røde rabarber.
Eneste minus var at man fik ret meget pels på fortænderne af syren fra frugten - jeg overvejede at bruge Nonoxal men droppede det igen da det vist heller ikke lige er det sundeste - og så håber jeg at de par gange vi kan finde på at lave det om året ikke ætser tænderne væk.

Opskrift: Pistacie gelato

Pistacieisen er den nede i højre hjørne med en lidt ubestemmelig grøn/brun farve

Italienerne er kendte for deres lækre gelato/is, som tit er baseret på mælk, og derfor indeholder mindre fedt end almindelig flødeis. Og det skulle selvfølgelig også forsøges med den nye ismaskine.
Sammen med mælken bruger de tit æggeblommer til at lave en slags creme med, men jeg faldt tilfældigt over en udgave hos Chocolate & Zucchini, hvor der bruges mælk sammen med majsstivelse - det måtte prøves.
Smagstilsætningen blev pistacienødder, efter at det lykkedes mig at finde usaltede nødder i Superbest.


Pistacie gelato:
ca. ½ liter


100 g usaltede afskallede pistacienødder
45 g lyst rørsukker
3,4 dl sødmælk (jeg brugte dog minimælk med udmærket resultat)
1 spsk + 1 tsk majsstivelse/Maizena
20 g agavesirup (havde jeg ikke, så jeg brugte rørsukkersirup)
2 tsk limoncello (eller anden frugt- eller nøddelikør - det havde jeg heller ikke, så jeg brugte Barcardi limon i stedet)


Bland nødder og sukker i en blender/minihakker/food processor, og blend så fint som muligt - gerne helt til pulver, hvis blenderen er god nok til det.
Bland 40 ml af mælken (2 spsk + 2 tsk) med Maizenaen.
Bland resten af mælken (3 dl) med sukker/pistacieblandingen i en gryde, og varm det op til det simrer, mens der røres med en træske. Tilsæt mælk/Maizena blandingen og kog op i ca. 3 minutter mens der stadig røres rundt, og blandingen tykner. Den er klar når den dækker bagsiden af træskeen og man kan lave et spor på den med en finger uden at det løber sammen igen (eller bare når man synes den er tyk nok - jeg tog den på fingerspitzgefühl).


Tag blandingen fra varmen og lad den køle lidt af. Her kan man så enten si nøddestykkerne fra eller beholde dem i (hvilket jeg gjorde, da der godt måtte være lidt arbejde til tænderne), hvorefter sirup og likør/rom blandes i.
Lad blandingen køle af til stuetemperatur mens der røres jævnlig for at undgå mælkeskind, og sæt den derefter i køleskabet natten over - eller sæt med det samme gryden i vasken eller en stor balje med koldt vand og isterninger, så den køler hurtigere af.
Når blandingen har nået køleskabstemperatur, røres den godt igennem og køres på ismaskine til den er tyk og cremet, og fryses derefter færdig i en lukket beholder i fryseren.
Holdbarhed ca. 1-2 uger.


Konklusion:


Nu skulle man jo nok prøve at lave to omgange med den samme smag, men hvor den ene er med æg, og den anden med Maizena, for at kunne sammenligne 100%. Men jeg var meget positivt overrasket. Isen var meget mere cremet end jeg havde forventet, og jeg savnede ikke at have brugt sødmælk i stedet for mini. Jeg savnede heller ikke fløde.
Smagen af pistacie var også fin - omend den gerne måtte have været en smule mere fremtrædende. Farven er ikke specielt præsentabel, men man kan jo vælge at tilsætte lidt grøn madfarve - det har jeg på fornemmelsen der er i dem man kan købe. En anden gang vil jeg trods alt nok prøve at si de største stykker nødder fra, så den bliver mindre grov - men alt i alt var det meget positivt.
Dette er helt sikkert en type is der skal forsøges mere med.

Opskrift: Hindbærsorbet

Hindbærsorbeten er den røde, hvis nogen var i tvivl

Mrs Cakeaholic har også været i gang med isen på det sidste, så fra hende snuppede jeg opskriften på hindbærsorbet. Jeg ændrede en smule i mængderne, så min version kommer her:

Hindbærsorbet med æggehvide:
ca. ½ liter

Grundsirup af:

1 kg sukker
1 liter vand
korn af 1 stang vanilje

Det hele koges op til sukkeret er opløst og køles ned - hældes på flaske og opbevares i køleskab, og kan derefter bruges til utallige sorbettyper.

Endvidere:

300 g friske eller frosne hindbær af god kvalitet
saft af ½ citron
1½ dl grundsirup
lidt mere end ½ bæger past. æggehvide (der er 1 1/4 hvide i det bæger jeg brugte)
25 g flormelis

Hindbær koges op med ca. ½ dl af siruppen (mest for at slå evt. bakterier ihjel - vi skal ikke risikere nogen polske ræsermaver her). Nu kan man enten sigte blandingen gennem en fin si (hvis man gerne vil undgå de små kerner i hindbærene - og det ville vi gerne, så det gjorde jeg ) - eller gå videre og tilsætte resten af siruppen sammen med citronsaft, hvorefter blandingen afkøles helt. Enten i køleskab natten over, eller som jeg gør (da jeg er alt for utålmodig til at vente) - i en skål i vasken hvor der er fyldt koldt vand og isterninger i. På den måde kan man godt køle det ned til køleskabstemperatur på nogle få timer, og det er noget vi kan lide.
Når blandingen er helt afkølet, køres den på ismakine til den begynder at blive tyk. Imens piskes æggehvide stiv og flormelis piskes i til det ligner marengs. Når isen tykner hældes isen over i skålen med marengsen, det vendes godt sammen, og det hældes tilbage i ismaskinen og fryses færdig til blød sorbet-konsistens. Fryses færdig i en lukket beholder i fryseren i nogle timer (afhænger af mængden).

Konklusion:

Meget lækker sorbet med perfekt konsistens og uden antydning af krystaller. Den har en virkelig god smag af hindbær, og denne fremgangsmåde bliver garanteret en genganger med andre smagsvarianter.
I dag er jeg dog i gang med at lave en anden slags sorbet uden æggehvide, for at sammenligne konsistens, men med æggehvide fungerer det i hvert fald.
Som Fjordrejen skriver i sin blog i en kommentar til dette indlæg, bør det egentlig ikke være nødvendigt at piske æggehviden før den blandes i - og det sparer selvfølgelig lidt opvask, så det prøver jeg nok næste gang jeg laver med hvide.

Opskrift: Snickerskage

I går var der ESC/MGP - og vi har en tradition med at se det sammen med et hold venner, hvis kalenderen ellers tillader det hos os alle.
I går var vi hos dem, og startede ud med en dejlig grill menu med to slags pølser, mørbrad, små kartofler, tomat/fetasalat, tzatziki, hjemmebagt brød og kryddersmør.

Jeg havde tilbudt at tage dessert/kage med - og nu hvor seneste medlem af køkkenmaskinefamilien har indfundet sig, var det jo nærliggende at lave noget med is. I ugens løb er der blevet lavet 5 forskellige slags med større eller mindre succes, men vi har egentlig kun smagt dem i rimelig blød tilstand, så det skulle også afprøves hvordan de bliver efter lidt optøning fra helt frossen tilstand.

Men der skulle også lidt kage til, og da især værtinden er meget glad for chokolade (deres hund er opkaldt efter det - altså den hedder ikke Chokolade, men en afart deraf), skulle det også være noget med denne ingrediens.

Jeg havde lige fået en stak Familie Journalen fra min mor, og fredag aften fandt jeg så det oplagte emne deri - en snickerskage!
Hvid smør/sukkerdej, peanuts, en mørk karamel/sirup og mørk chokolade. Temmelig mange gode sager på én gang.

I øvrigt er mit rabarbereventyr ikke slut endnu, for vennerne havde en hel skov af lækre og meget røde jordbærrabarber som jeg fik lov at gå amok i, da de ikke selv får dem brugt - så i dag er der blevet renset 3 kg rabarber, som er delt op i to portioner - en meget rød som skal bruges til saft og is, og en lidt mere grønlig som skal bruges til kager mv. En lille del af den røde er allerede forvandlet til sorbetis i dag. P.t. afventer vi at den bliver lidt mere frossen så vi kan smage.

Nå men al isen kommer der opskrifter på i andre indlæg.

Nu handler det om snickers.

Snickerskage:
ca. 4-6 personer alt efter mængden af tilbehør

200 g blødt smør
320 g sukker
3 æg
240 g mel
1½ tsk bagepulver
250 g saltede peanuts
1 dl piskefløde
1 dl lys sirup
1 spsk god kakao
2 tsk vaniljesukker (jeg brugte en hjemmelavet, lavet af blendet vaniljestang og rørsukker)
50 g sukker
250 g mørk chokolade

Smør og sukker piskes/røres sammen, gerne i røremaskine. Æg tilsættes 1 af gangen, og der røres til det er jævn sammenhængende masse.
Mel og bagepulver blandes sammen og røres i smør/sukkerblandingen, til man har en ensartet dej. Hvis den bliver alt for tør, tilsættes evt. en smule mælk.
Dejen fordeles i en 20x30 cm form beklædt med bagepapir (jeg brugte dog sådan en brødformsting med en løs glasplade i bunden, så man nemt kan få kagen ud - så kunne der nemlig også skæres skiver i passende størrelse). Peanuts fordeles på toppen og trykkes lidt ned i dejen.
Bag kagen ved 190 grader almindelig varme i ca. 40-50 min. - test med en strikkepind om der hænger dej ved. Hvis ikke, så er den færdig.
Imens kagen bager, koges karamel op af fløde, sirup, kakao, vaniljesukker og sukker - bare til sukkeret er opløst.
Den stadig lune karamel hældes over den varme kage, den får lov at trække lidt ved stuetemperatur så karamellen kan løbe lidt ned i kagen, og derefter afkøles kagen helt (gerne i køleskab et par timer, så karamellen kan stivne næsten helt).
Til sidst smeltes chokoladen over vandbad, eller i intervaller i mikroen (så den ikke bliver for varm), og pensles på den kolde kage (bliver pænest med en gammeldags bagepensel med hår - ikke en silikonepensel).
Pynt med lidt peanuts der trykkes ned i den stadig flydende chokolade.

Konklusion:

Lækker og ret syndig kage, som selvfølgelig ikke smager 100% som Snickers, men den minder i hvert fald meget derom. Især karamellen bliver god - den kunne jeg godt forestille mig man kunne bruge til feks. is og frisk frugt.

Billeder:

Dejen med peanuts er klar til ovnen

Karamellen er færdigkogt

Klar til chokoladen

Især endeskiverne er ret lækkert snaskede

Færdig kage

Og her serveret med 4 slags is (vi har ingen isske endnu, så det er svært at lave pæne kugler)

Smukke dejlige røde rabarber