Vaniljekøb i England - nu med gratis fragt

Jeg har tidligere lavet et indlæg om billigt vaniljekøb i England hos VanillaMart, og jeg har bestilt derfra en gang siden, stadig med godt resultat (eneste kikser var at postvæsenet af en eller anden grund havde sendt pakken retur til leverandøren, men det sendte de selv en mail om, og en ny pakke kom afsted uden problemer).

Nu var jeg lige inde at kigge på vaniljeekstrakt, da jeg er løbet tør, og jeg kan se at de nu har droppet forsendelsesomkostningerne i hele EU, så det er altså helt gratis at få tilsendt derfra nu! (Ikke at det var dyrt før). Jeg ved ikke om det er den allerfineste kvalitet de sælger (eller - det ved jeg det ikke er, når jeg tænker på de kæmpestænger vi så til madkurset på Kongenshus - de kostede over 100 kr. for én stang) - men jeg har været fint tilfreds indtil nu, og det kan bestemt godt betale sig i forhold til priserne på de typiske tørre supermarkedsstænger herhjemme.

Så er tippet givet videre, hvis nogen lige sidder og mangler :-)

Opskrift: Rabarbersaft og rabarberkompot

I søndags holdt vi grillaften sammen med to naboer, og da vi sad ude og spiste, lige ved siden af den ene nabos køkkenhave, kom vi til at snakke om rabarber - og snakken endte med at jeg gik hjem med en stor pose fuld af rabarber, og næsten havde ribbet hele beddet. Bare rolig, jeg fik lov - og også til at komme igen og tage flere.

Det passede jo som hånd i handske/fod i hose/find selv på flere, eftersom jeg pga. min give-away, og Piskerisets forslag om en rabarberdrink, skal have lavet sådan en lyserød sag engang senest i juni måned.
Så efter at stilkene havde overnattet i en spand med en bundsjat vand, fik jeg dem renset mandag, og målt dem af til ca. 1 kg, som skulle blive til saft, også efter Piskerisets opskrift (næsten).
Jeg kom så i tanke om at jeg faktisk havde næsten et kg i fryseren allerede, som jeg havde fået hos min søster for to år siden, så de blev også tøet op, og blev til en gang kompot efter Jamie Olivers opskrift, som blev vist i fjernsynet for en uges tid siden, og som jeg i skyndingen havde fået skrevet ned. Den blev bl.a. brugt i en koldskål, som der kommer lidt mere om andetsteds.

Rabarbersaft:
ca. 2 liter saft

1 kg rabarber i små stykker
16 hele grønne kardemommekapsler
½ kg lyst rørsukker
2 l vand
2 dl friskpresset limesaft
korn af 2 stænger vanilje

Rabarber koges op i en gryde samen med kardemomme, sukker, vand, limesaft og vanilje. Lad det koge 10-15 minutter under låg, og lad derefter saften køle lidt af.
Pil kardemommekapsler fra (de flyder ovenpå når de har kogt et stykke tid) - sigt resten gennem et ostelærred, og kog evt. saften lidt ind, hvis den skal fryses og ikke må fylde for meget (min blev reduceret fra ca. 2½ l til lige under 2 l). Gem evt. noget af den frasigtede pulp til rabarberkompotten længere nede.
Lad saften køle helt af, og opbevar den i køleskab (ca. en uge), eller frys den ned i passende portioner.
Bland den med vand eller danskvand i forholdet 1:2 eller 1:3, alt efter hvor stærk man gerne vil have den - eller brug den i drinks, som jeg jo så har tænkt mig.

Rabarberkompot:

ca. 1 kg rabarber i små stykker
200 g lyst rørsukker
saft af 1 appelsin

Kog det hele sammen i ca. 10 minutter til rabarberne er møre (mine blev MEGET møre, så der var ikke rigtig nogen rabarberstykker tilbage - det blev en ret ensartet masse, men smagen er nok den samme) - bland evt. noget af pulpen fra rabarbersaften i, og hæld den direkte på skoldede, spiritusskyllede glas, hvor låget lukkes med det samme.
Jeg ved ikke hvor lang holdbarheden vil være, men jeg har sat glassene i køleskabet for en sikkerheds skyld.

Konklusion:

Saften blev vist ikke helt så lyserød som Piskerisets version, men de rabarber jeg fik var heller ikke af den helt fine slags, og var derfor ikke røde hele vejen igennem. Men smagen fejler ikke noget - skøn forårssmag, og hverken for sød eller syrlig.
Kompotten blev også fin (selvom den heller ikke ligefrem er rød) - udover koldskålen ved jeg ikke helt hvad den skal bruges til endnu, men måske til et stykke grillkød i løbet af sommeren. Og ellers ville en trifli måske heller ikke være af vejen.

Billeder:

De klargjorte friske stængler

Saften koger og rabarberne frigiver al deres farve

Derfor har rest-produktet også en spøjs grøn farve

Færdig kompot og saft - hvor føler man sig husmoderlig efter sådan en omgang...

Gæstemiddag med fondue-pander

Vi har travlt med et malerprojekt her i påsken, og det hele griber lidt om sig, som sådan noget har det med at gøre. Derfor bliver der heller ikke tænkt så meget i mad som man måske skulle tro, i betragtning af at det nu er påske, og fantastisk (grill)vejr.
I dag står vi dog for grillmenuen der skal indtages sammen med et par naboer (en lammekølle vi havde i fryseren, som efter planen skal udbenes og fyldes og roteres på kuglegrillen, nye kartofler, fetadip, en rest foccacia fra fryseren, og måske lidt forrets-snacks i form af saltede mandler og de ristede rugbrødsstænger jeg fandt hos Kinna.dk).

I torsdags havde vi gæster, og så skulle der selvfølgelig tænkes lidt over menuen. Eller dvs., vi behøvede egentlig ikke tænke så meget, for den havde faktisk været planlagt i flere måneder.

De besøgende venner, M&J, introducerede os for nogle år siden til begrebet fondue-pander, som de havde lånt sig til. Ja altså jeg aner ikke om det er det, det hedder, eller hvad det hedder, men det kalder vi det i mangel af bedre.
Det kan vel nærmest kaldes en mellemting mellem fondue (hvor man bruger en gryde) og Raclette (hvor man bruger små pander), og består i al sin enkelhed af et passende stativ, den spritbrænder man bruger til fondue, og så en stegepande i miniformat, hvor man så selv tilbereder sin mad på.

Efter at have prøvet det hos M&J i sin tid, gik vi selv på jagt efter en færdig købe-løsning, og fandt på DBA.dk et stativ med to brændere og to pander, som vi købte.
Panderne var dog ikke så gode, så efterfølgende har vi købt 4 nye, og lidt større (ca. 12-13 cm i diameter), hos HWL, og de fungerer perfekt.
Der var dog kun plads til to pander på det oprindelige stativ, så i sidste uge var vi jagt i genbrugsbutikker efter stativer der kunne bruges, og vi fandt en holder (med gryde til chokolade,  tror vi) til den nette sum af 20 kr., samt en keramik kaffekandevarmer (ligner det). Den gik dog i stykker undervejs da den åbenbart ikke kunne holde til varmen, og blev skiftet ud med risten fra mikroen, som også egnede sig fint.

Så var udstyret på plads.

Der kom følgende på bordet, som man selv skulle sammensætte sin menu ud af:

marinerede hummerhaler (fungerede som forret, sammen med foccacia - marinaden var stort set den samme som vi brugte til store rejer sidste påske)
spejlæg
bacontern
cocktailpølser i skiver

små hakkebøffer

bløde løg

forkogte kartofler i tern
forkogte basmatiris
forstegt kyllingebryst
hjemmelavet karrysauce
madlavningsfløde
salt, peber, chiliketchup og paprika
radiser, tomater, ærter, fetaost, grønne asparges

Og så var det ellers bare med at bruge fantasien.

Desserten skulle selvfølgelig også laves på panden, og her havde pandekager været et oplagt valg - men eftersom vi allerede havde fået det hos M&J, så skulle der ske noget nyt.
Jeg bad derfor om hjælp diverse steder på nettet, og fik et forslag om friske ananas-skiver dyppet i mørk muscovadosukker, stegt i smør, flamberet i cognac og serveret med flødeskum.
Vi havde dog ikke lige lyst til at lege med flambering over åben ild, så i stedet marinerede vi skiverne nogle timer i en chili/chokoladelikør, dyppede i sukker, stegte i smør, og serverede med vaniljeis og drys af mørk chokolade.
Yderligere opskrift er vel nærmest unødvendig.

Derfor er der egentlig også kun karrysaucen at give opskrift på - derudover vil jeg lade billederne og kommentarerne dertil fortælle resten af historien, og i øvrigt bare fortælle, at det er en superhyggelig måde at få mad på. Og desuden er det en fordel at ALT kan forberedes i god tid. Men det ved jer der sværger til almindelig fondue eller Raclette sikkert alt om.

Karrysauce:
3-4-5-6 personer, alt efter hvordan den bruges

1 spsk flydende Becel (eller ghee, eller olie)
1 spsk karrypulver (ikke alt for stærkt)
1 løg á ca. 100 g pillet vægt, skåret i mindre stykker
1 halvrynket madæble, skrællet og skåret i mindre stykker
2 dl vand
2 dl minimælk
2 tsk Oscar øko hønsebouillonpulver (så fik jeg også afprøvet den fra blogtræffet - og ja, den smager bedre end den almindelige udgave!)
2 tsk Hot mangochutney (hold evt. lidt igen med denne, afhængig af hvor stærk en karry du har brugt - saucen i min udgave bliver med et god bid, men ikke uspiselig stærk)
evt. salt og peber
evt. Maizena-jævning

Becel varmes op i en gryde, og karrypulver svitser heri. Hæld løg og æble i og lad det svitse med nogle minutter, til løgene begynder at blive bløde.
Tilsæt vand, mælk, bouillonpulver og mangochutney og lad saucen koge ved lav varme i nogle minutter til den er gennemvarm. Blend den med stavblender til den er jævn og cremet.
Smag til med salt og evt. peber hvis nødvendigt, og jævn evt. med Maizena hvis saucen er for tynd (det gjorde jeg dog ikke, da jeg godt kan lide den ikke er for tyk).
Saucen kan bruges som almindelig sauce til et stykke kød, eller der kan blandes flere grøntsager og feks. kylling i.

Keramik-dims med pande på - vi havde savet et stort hul ud med vinkelsliber (når jeg siger vi, så inkluderer det ikke nødvendigvis mig) for at få plads til spritbrænderen - men den kunne altså ikke klare mosten, og revnede efter kort tid

Den her holder fungerer til gengæld perfekt

Stativet vi fandt på Den Blå Avis

Hummerhaler til forret - jeg havde klipper dem op i både ryg og "mave" og fjernet tarmstrengen, inden jeg lagde dem i marinade, så det var bare at krænge dem ud af skallen, og så var de klar til spisning

Færdige hummerhaler med brød og lækker dyppelse

En minihakkebøf, bacontern, cocktailpølser og kartofler

Jeg brugte asparges som en slags spiselig bordpynt, med lidt vand i bunden så de kunne holde sig friske - det gør de i øvrigt stadig, her 3 dage efter

Som velkomst (og til maden) fik vi afprøvet endnu en sponsorgave fra blogtræffet - Æble+hindbærbrus fra Aarstiderne - super lækker drik, som kun indeholder æblesaft, hindbærsaft og kulsyre - intet andet. Den er frisk og boblende, og smager virkelig af det der er i

Her er der kommet fløde, chiliketchup og paprika ned til bøffen, kartofler og cocktailpølse

Kylling, karrysauce og ærter 

Og finalen - ananas i smør og mørk muscovadosukker

Sukker og smør blev næsten sirupsagtig, og blev hældt over da jeg spiste min

Vinderne af give-away

Ja det blev ikke i aftes som lovet, da jeg faktisk var gået i seng kl. 21 - men i stedet bliver det så her fra morgenstunden inden sidste arbejdsdag før påske. Glæder jeg mig? Det tror jeg nok jeg gør.

Nå men vi skal jo til det - vinderne af give-awayen her.
Først og fremmest stor tak til jer der gad deltage - jeg var ved at være lidt bekymret på et tidspunkt, for om reglerne var for indviklede, siden der ikke var flere der joinede. Næste gang tror jeg bare det skal være "læg en kommentar - slut".
Men det var dejligt med jer 10 der havde lyst til at være med, og at i alle gad komme med forslag.

Det betyder jo så reelt også at præmien skal deles nogenlunde ligeligt mellem to af jer.
Jeg har været lidt i tvivl om jeg skulle vælge tilfældige vindere via Random.org, eller om jeg skulle vælge ud fra hvad jeg havde mest lyst til at lave, så resultatet er blevet 1 af hver.

Vinderne er derfor:

1. Brygwald - fordi jeg MÅ prøve den tomatsalat, hvor tomaterne saltes - det har jeg aldrig hørt om før.
2. Piskeriset - fordi nummer 9 blev udtrukket i Random.org - og dermed kommer både en rabarberdrink og grillede brød på menuen.

Hvis i sender mig jeres adresse på mail hejdi (at) fiberpost punktum dk, så får jeg sendt en hilsen til jer - det bliver dog nok først efter påske jeg når det, men giv mig lige et praj når kuverten dukker op, så jeg ved den er arriveret.

Jeg håber i øvrigt også det er ok at jeg snupper flere af de andre idéer til sommerens menuer. Der er allerede planer i tankerne...

Rigtig god påske til jer, og alle andre derude!

Opskrift: Foccacia brød af no-knead dej

Jeg bruger jævnligt opskriften på no-knead flutes i diverse variationer - både til hele brød, flutes til sandwich, eller boller til madpakken - dog mest flutes-udgaven.
Da jeg for et stykke tid siden så Kvalimads version af et foccacia brød, lavet på næsten samme no-knead dej, så måtte det prøves. Da jeg jo i går havde noget valle tilovers efter min oste-produktion, tænkte jeg at det måtte kunne bruges i sådan en dej, så den blev smækket sammen efter sædvanlig opskrift, dog med 2 dl valle og 1,75 dl vand, og i dag kunne brødet så bages.
Jeg fulgte Kvalimads fremgangsmåde det meste af vejen mht. selve tilberedningen, men skriver alligevel opskriften her, som jeg lavede den, da jeg lavede lidt om på "fyldet", eller toppingen, om man vil, og lod den hæve noget længere.


Foccacia brød af no-knead dej:


7 dl god hvedemel (3 cups)
1/4 tsk tørgær
1 1/4 tsk salt
ca. 3,75 dl lunkent vand (eller 2 dl valle og resten vand)


De tørre ingredienser blandes godt sammen, og vand og valle hældes i, hvorefter det hele blandes, enten med en ske eller hænderne. Dejen skal være så klistret at man ikke kan ælte den almindeligt.
Dejen tildækkes (jeg putter hele skålen i en stor gennemsigtig affaldspose som jeg lukker med en poseklemme, så al fugten bevares i skåles) og hæver ved stuetemperatur i 12-18 timer (det blev ca. 18 timer). Dejen skal have luftbobler og være hævet til ca. dobbelt størrelse.
Dejen skrabes ud af skålen på et meldrysset bord. Hæld lidt mel over dejen og på hænderne, og fold dejen ind over sig selv 3-4 gange. Form den løseligt til en kugle ved at folde dejen ind under sig selv, så der kommer godt spænd i overfladen. 
Læg et stykke bagepapir i en dyb bradepande af passende størrelse (den skal ikke være meget større end dejklumpen når den bliver trykket lidt ud) - hæld lidt olivenolie i og fordel det i bunden. Læg dejen i bradepanden, fordel lidt olivenolie over hele dejfladen med hænderne så den ikke tørrer ud, og lad den hæve tildækket igen i 1½ time.


Imens laves


Krydderolie:


ca. 1 dl god olivenolie og/eller rapsolie (jeg brugte ca. 3/4 oliven og 1/4 raps)
ca. 25-50 g hakkede friske krydderurter (jeg brugte basilikum, timian, esdragon, koriander og rosmarin - mest af det sidste)


Topping:


en god håndfuld grofthakkede semi-tørrede tomater (jeg brugte de hjemmelavede)
frisk rosmarin
flagesalt


Olie og krydderurter varmes op i en lille gryde til ca. 50 grader, tages af varmen igen og trækker i minimum en halv time, så smagen kan trække ud i olien. Si krydderurterne fra, og fordel olien over dejen, der nu har hævet i 1½ time. (Jeg ville ikke have alle disse urter på det færdige brød, så derfor blev de siet fra - jeg havde i øvrigt lavet rigeligt med olie, så resten har jeg hældt på et glas, og det skal gemmes til en anden gang der skal bruges lækker, grøn olie).
Tryk med fingrene huller i dejoverfladen, så der kommer fordybninger, og tryk den samtidig ud så den bliver mere firkantet, og fylder mere i formen - sørg for at fordele olien godt over det hele, også ned i hullerne.
Fordel semi-tørrede tomater på overfladen, og drys med masser af frisk rosmarin og flagesalt.


Lad dejen hæve yderligere ½ time, inden den bages ved 200 grader varmluft i ca. 25-30 minutter til den er gylden og sprød. (Jeg brugte gasgrillen, og en bagesten, men det er samme princip).


Konklusion:


Jeg har prøvet at bage foccacia før - men jeg går aldrig tilbage til en anden opskrift igen (så skal der i hvert fald være penge involveret). Det her brød er det bedste foccacia det nogensinde er lykkedes mig at lave selv, og jeg vil faktisk gå så vidt som at påstå at det også er det bedste jeg kan huske jeg har smagt.
Det er let, luftigt og utroligt blødt, og har den skønneste smag. Jeg ved ikke om vallen havde indflydelse på enten smag eller konsistens, men det er i hvert fald ikke sidste gang jeg bruger det. (Faktisk har jeg frosset valleresterne efter de sidste par dages osteproduktion ned i plastickrus i portioner så det passer til en omgang dej - det skulle kunne holde sig ret længe på frost). 
Brødet stod på en rist på køkkenbordet hele eftermiddagen (der blev på forunderlig vis godt nok mindre og mindre af det, efterhånden som timerne gik - jeg ved ikke helt om vi har mus), og da vi spiste resten til aftensmaden, var det stadig stort set lige så lækkert, selvom det ikke havde været dækket til.
Jeg nåede dog at lægge et lille stykke i fryseren, for jeg vil gerne teste hvordan det bliver efter at have været frosset og tøet op, og genvarmet. Hvis det kan lade sig gøre med nogenlunde resultat, så tror jeg det er en vinder når der skal bages brød til Bonussønnens konfirmation næste år. Både han og Lækkermåsen var meget begejstrede.


Nogle få ting bliver ændret til næste gang:


- denne gang havde jeg ikke dækket bagepapiret med olie, så bunden var ikke oliesprød helt ind på midten (noget af det der gør det godt, er at olien løber ned og lægger sig omkring brødet når man bruger papiret i en bradepande) - det gør jeg næste gang.
- tomaterne blev en anelse sorte, så næste gang kommer de først på de sidste 10 minutter - alternativt skal de trykkes længere ned i dejen så de ikke får så meget varme i toppen.
- måske skal der lige en anelse mere salt i selve dejen - eller lidt mere på toppen


Billeder:

Dejen har hævet i bradepanden og er klar til at blive "poket"

Klar til bagning - og solen skinner ind i køkkenet

Smuk krydderurteolie til en anden god gang

Færdigt brød - lige vel sorte tomater 

De 3 L'er - Lyst, Luftigt og Lækkert

Og den passede perfekt til dagens reste-mad - (flade) cannelloni med ricotta/spinatfyld og spicy tomatsauce, kyllingebryst fyldt med feta, Løgismose salatost med oregano og chili (fra blogtræffet), den hjemmelavede ost fra i går, chilisyltede hvidløg - og brødet

Hjemmelavet ost - Havarti-style

Ost ost ost ost ost, jeg må haaaaaaaaaaaaaaaaa ost!!

Ost hører til et af grundstofferne i min verden - der befinder sig konstant nok omkring 5-6 forskellige oste i vores køleskab og fryser - i øjeblikket en del mere.
Pt. indeholder fryseren parmesan, pecorino og cheddarost i mindre blokke så de er hurtige at tø op til en madret (så undgår man også at de ligger og tørrer ind i køleskabet, især for parmesanens vedkommende).
Køleskabet byder på to forskellige hele blokke af fetaost, en fast madost der kan grilles i skiver, alle ostene fra madbloggertræffet (bortset fra en enkelt Løgismose, som er fortærret), en Havarti 16%, en rest revet cheddarost til madlavning, en fedtfattig smøreost fra Lidl og en rest Løgismose rygeost.

Når man er så oste-glad som jeg, så er det jo sært at der skulle gå 38 år før man prøver at lave skidtet selv - men siden jeg tilfældigt faldt over Foodwishes fremgangsmåde på hjemmelavet ost for en uges tid siden, har jeg også bare ventet på at få tid og mulighed for at prøve selv.

I går kom dagen, så jeg havde til anledningen købt den mest fuldfede sødmælk jeg kunne finde - en biodynamisk gårdmælk fra Mejeriet Naturmælk, samt en økologisk kærnemælk.

Jeg fulgte stort set slavisk Chef Johns fremgangsmåde (bortset fra at jeg brugte en hel liter mælk, hvor han bruger en amerikansk quart - hvilket svarer til 0,95 liter. Eftersom han siger i videoen at mængderne er "crucial", så skulle jeg jo nok tilsvarende have omsat 1 cup kærnemælk til nøjagtigt mål - men jeg levede livet farligt og tilsatte bare en sjat ekstra, udover den ene cup (som i USA og i min verden svarer til 2,36 dl)).

Hjemmelavet ost:
ca. 150 g

1 liter god sødmælk, må ikke være høj-pasteuriseret (kun almindeligt pasteuriseret) - gerne sødmælk direkte fra gården hvis det kan skaffes
ca. 2,4 dl kærnemælk (jeg brugte en almindelig øko-version - ikke den gammeldags type, for den var udsolgt)
2-3 tsk citronsaft (jeg havde læst forkert og tog det som 2 spsk, så det puttede jeg i - heldigvis kunne man ikke smage det i den færdige ost)
3/4 tsk fint salt

Mælken varmes langsomt op til ca. 80 grader i en tykbundet gryde (jeg havde kogepladen stående på 6 ud af 9). Brug et termometer for at være på den sikre side. Der skal ikke røres unødvenigt i gryden - mælken skal kun lige sættes i bevægelse ind i mellem, for at undgå der dannes skind, og så den ikke brænder på i bunden.

Når de 80 grader er nået, tilsættes kærnemælken og citronsaften, og der slukkes for varmen.
Nu røres der forsigtigt i gryden, hvorefter mælken gerne ret hurtigt skulle begynde at koagulere - dvs. ostemassen skal skille sig fra vallen.

Hvis ikke der sker noget indenfor ca. 30 sekunder, så tilsættes yderligere en 1 tsk citronsaft (det var så ikke noget problem her pga. den ekstra mængde jeg fik puttet i). Se evt. videoen i linket, så er det meget tydeligt hvordan det skal se ud.
Når vallen begynder at skille fra, lader man gryden stå i 10 minutter, uden at røre. Imens kan man passende stille an med det udstyr der skal bruges til at skille osten fra vallen.

Sæt en sigte eller et dørslag oven i en stor gryde, og læg et vådt, opvredet osteklædde i (jeg bruger noget almindeligt ubleget lærred jeg har købt i en stofbutik, og som jeg har klippet i mindre stykker). Når de 10 minutter er gået, hældes osteblandingen i sigten, og vallen skal nu dryppe fra. Evt. kan man tage så meget valle op af gryden som muligt med en suppeske, og lade det løbe igennem først, inden man putter ostemassen i - så løber vallen lidt hurtigere fra.

Når det meste af vallen er løbet igennem, bindes osteklæddet sammen om osten, og hænges på en grydeske som ligger på tværs af gryden - så kan det sidste af vallen løbe fra. Lad den hænge sådan i en halv times tid.
Efter den halve time tages ostemassen ud og lægges i en skål. Tilsæt saltet og bland det grundigt i.
Pres osten godt ned i en form (jeg brugte en hjerteformet ramekin), som evt. er penslet med olie først, og stil den i køleskabet til dagen efter, eller til den er kølet helt af.

Konklusion:

Ud fra videoen havde jeg måske nok forventet at osten blev lidt mere smørbar (men måske var det fordi jeg tog en gåtur på den vilde side og ikke overholdt mængderne nøjagtigt) - men udover det, så må jeg sige at jeg er meget positivt overrasket.
Osten er ikke helt fast i det, ligesom en rigtig Havarti (det var i øvrigt Lækkermåsen der kom med Havarti-sammenligningen - han er normalt ikke glad for ost, medmindre den er totalt smagsløs og uden skorpe, men Havarti kan han lige klare), men med lidt forsigtighed kan man godt skære den i skiver med en almindelige ostehøvl. Og hvis man ikke bruger noget alt for blødt brød, så kan den også godt tværes en smule ud (vi har lige prøvet den som morgenmad på godt ristet brød).
Og hvordan er smagen så - det er helt sikkert, at hvis ikke der var kommet salt i, så havde smagen været meget bleg og fad i det - men der var lige nøjagtig tilpas mængde salt i, efter min smag.
Jeg har allerede flere idéer til hvordan den kunne bruges - enten bare på brød med smør, som vi lige har fået - nippet i mindre bidder til en tomatsalat i stedet for mozarella eller feta (og det samme i en almindelige salat, hvor man ville bruge feta, men hvor osten ikke behøver være helt så salt) - til bruschetta sammen med olivenolie, lidt salt og måske krydderurter - sammen med honning eller sirup og valnødder som en slags dessert.
Jeg kan kun sige - prøv det bare en enkelt gang, hvis du er til ost. Selvom det måske er dyrere end at købe en ost (kommer an på hvor dyr mælk man bruger), så er det altså sjovt at prøve - og man har chancen for at tilsætte lige nøjagtig den smag man har lyst til.
Eftersom den snart er spist, så må der jo laves en ny portion snart - og planen er at der skal tilsættes masser af smag. Jeg tænker pt. hvidløg og masser af chili...

Billeder:

God fed sødmælk - faktisk varierer fedt-procenten efter årstid og fodertype, så de skriver på kartonens top hvad fedtprocenten er for dagens mælk - lidt cool, synes jeg

Ostemassen er ved at skille fra vallen

Storm P. løsning til afdrypning

Den mases i en form og stilles på køl

The following day...

Og sådan ser den ud når der skæres skiver

Præmie i en anden Heidis give-away

Jeg deltog i Suburban Kitchen Life's give-away, og var så heldig at vinde. Præmien var følgende:

Et stort glas salt lakridssirup, sød lakridssirup, og en dåse lakridspulver - alt sammen fra lakridsmesteren Johan Bülow.
Absolut rare sager, som jeg skal forsøge at lave et eller andet spændende med. Lækkermåsen kan ikke lide lakrids-is så hvis det bliver det jeg laver, kan jeg da være sikker på at få det for mig selv.
Omvendt har jeg sat mig for at jeg ikke vil lave is før jeg har mig en ismaskine - og det er der ikke tegn i sol og måne på lige nu. Hvis det skal være, så skal det være den type med kompressor, så man ikke behøver fryse elementet først, og således kan lave flere portioner efter hinanden. Tænk hvis man nu fik smag for skidtet, og så skulle vente i 24 timer før man kunne fortsætte - det går virkelig ikke. Man kunne godt ende med at blive lidt tvær.

Nå men nu vi snakker give-away, så er der stadig en rigtig god chance for at vinde en af de to præmier jeg udlodder her - faktisk er der indtil nu kun bud efter den ene præmie, så du kan stadig nå at kigge forbi og give det en chance.

God weekend derude!

Opskrift: Bønne/majssalat med italiensk mayonnaisedressing

Under min konstante søgen efter spændende opskrifter at prøve, faldt jeg over en majs-salat fra Foodwishes, som så spændende ud.
Den kom på menuen i fredags, hvor vi havde gæster til aftensmad. Kødet blev i form af et par svinemørbrad efter denne fremgangsmåde (den ene dog uden ost, men med basilikum og jalapeños i stedet, da den ene gæst ikke kan tåle ost), bagte kartofler, og en rest foccacia fra fryseren. Nem og lækker mad.
Jeg tilsatte nogle sorte bønner til salaten for at gøre den lidt mere mættende, og lavede kun halv portion af dressingen, som jeg ikke engang brugte det hele af - jeg undlod også noget af eddiken, da jeg synes det blev lige i overkanten, og så brugte jeg friske krydderurter.

Bønne/majssalat med italiensk mayonnaisedressing:
ca. 4-5 personer

ca. 6 dl kogte sorte bønner (jeg havde dem klar i fryseren, da jeg altid sætter en hel pose i blød og koger af gangen, så de skulle bare tøes op)
ca. 3½ dl majskerner (jeg brugte god kvalitet fra frost)
2 store grillede røde peberfrugter i små tern
6-7 basilikumblade skåret "chiffonade"

Dressing:

4 spsk god mayonnaise
1 spsk rødvinseddike
2 spsk olivenolie
1 fed knust hvidløg

ca. 1 spsk finthakket persille

ca. 1 spsk finthakket frisk basilikum

½ tsk sukker
1/8 tsk salt
ca. 1 spsk vand
friskkværnet peber

Dressingen røres sammen, smages til med salt og sukker, og konsistensen justeres evt. med vand - den skal ikke være alt for tyk. Den kan med fordel blandes dagen i forvejen, eller evt. bare om morgenen hvis den skal serveres om aftenen, så den kan nå at trække ordentligt smag.
Bønner, majs og peberfrugt blandes, og dressingen hældes på og blandes godt i salaten.
Lige før servering pyntes med basilikum chiffonade.

Konklusion:

Rub og stub blev spist, så jeg tror den faldt i rimelig god jord hos de fleste.
Jeg synes i hvert fald selv den var god, og bønnerne fungerede rigtig godt i den, så den kommer helt klart på menuen igen. Og så synes jeg også den har nogle pæne farver.
Dressingen ville som skrevet nok have været lidt til den sure side hvis jeg havde brugt al eddiken, men den ene spsk var fin - der skal lige være et snert af syrligt i den.

P.S. Kig forbi min give-away som løber en uge endnu, lige her!

Give-away med sommer-tema

Ja så er det nu, ikke.
Som tidligere annonceret syntes jeg det var tid til min første give-away, nu hvor jeg er nået over mine første 50 faste læsere, og sidevisningerne er nået over 100.000 (det sidste er sket på et eller andet tidspunkt her i eftermiddags, mens jeg var til konfirmation og æde mig fra sans og samling i mexicansk buffet, softice og kager, og "fuck-af" (!) pålægskagekone).

De kedelige regler først:

1. Konkurrencen løber frem til tirsdag den 19. april kl. 20.00 - jeg vil forsøge at få udtrukket vinderne umiddelbart derefter (men kan ikke garantere at der ikke kommer en god film eller noget i vejen, så hav tålmodighed i det mindste indtil onsdag aften).

2. Hvis ikke du allerede er fast læser, så skynd dig at blive det via Google Friend Connect nede i højre side (det er ikke nok at du feks følger med i Google Reader - jeg skal kunne se du er her. Lige her).

3. Det er ikke noget krav at du opretter links til give-away'en på din egen blog (hvis du har en) - alle der lægger en kommentar,  og som er faste læsere via Google Friend Connect, deltager på lige fod og med 1 lod hver - men du må selvfølgelig gerne reklamere for konkurrencen, hvis du har lyst. 

4. Skriv en kommentar til dette indlæg så jeg kan se du deltager.

Og så til det mere spændende (i hvert fald for mig):

5. Det er ikke noget krav for at vinde en præmie, men jeg synes det kunne være sjovt at få dit bud på din favoritret til en lækker sommermenu - enten forret, hovedret (evt. bare enten kødet eller tilbehøret - behøver ikke være en komplet hovedret) eller dessert - eller en appetizer sammen med en hjemmeblandet velkomstdrink.
Hvad signalerer sommer, sol, mad på terrassen (hvis man har sådan én) og kolde fadbamser/drinks for dig, når du skal lave lækker mad til gæster? Der må meget gerne være noget der kan grilles - men det er ikke et krav.

Du kan gøre én af tre ting for at give mig din opskrift:
 1)  linke i din kommentar til en opskrift på en hjemmeside/blog
2) skrive hele opskriften i din kommentar - eller
3) sende opskriften til hejdi (at) fiberpost punktum dk hvis du synes det bliver for langt at skrive i en kommentar (men husk stadig at lægge en kommentar om at du deltager med en mail-opskrift, og skriv gerne dit Google profilnavn i mailens emnelinje - ellers ved jeg jo ikke det er dig).

Jeg udlodder to præmier - én til dem der lægger en kommentar uden forslag til en ret (der skal også være en chance for at vinde selvom man ikke lige orker at finde på noget) - og en lidt større én til dem der kommer med forslag/opskrift på en ret.
Hvis der overhovedet kommer forslag til en sommerret og der dermed bliver en vinder i denne kategori, så forpligter jeg mig til at få lavet vinderens forslag senest i løbet af juni måned (hvor vi gerne skulle få anledning til at lave gæstemad et par gange - og gør vi ikke, så må vi jo bare lave maden til os selv), og derefter selvfølgelig blogge om resultatet. Jeg forbeholder mig dog ret til at ændre lidt i mængder og indhold, alt efter hvad der passer bedst til vores smagsløg, pengepung og beholdning af og adgang til de nødvendige madvarer generelt - men vil selvfølgelig gøre hvad jeg kan for at følge opskriften.

Og nu til det mest spændende (i hvert fald for dig som deltager):

6. Præmien!!
Gaverne ligger ikke 100% fast endnu. Men der vil komme en  blanding af små lækre sager (måske både spiselige og ikke-spiselige). - Et lille smugkig til den ene gave: (klik evt. på billedet for at gøre det større)

Jeg håber på der er nogen der gider være med, og at der kommer nogle gode forslag til spændende retter - og sidst, men ikke mindst - at der ikke er så mange regler at du allerede er stået fuldstændig af.
God fornøjelse - og stil endelig spørgsmål hvis der opstår tvivl om noget...

Opskrift: Syltede rødbeder (og biksemad)

I disse dage laves der håndværksmæssigt arbejde på matriklen (altså af Lækkermåsen, som jo alligevel går hjemme), og når jeg kommer hjem fra en hård dags arbejde, bliver jeg jaget med på genbrugspladsen for at læsse træ og andre affaldssager af. Derfor er der ikke så meget tid til at stå i køkkenet som jeg gerne ville have - og derfor skal menuen være lidt nem.
I dag havde jeg bestemt mig for biksemad, da der var nogle kartofler der var ved at se mere eller mindre syge ud - at det så endte med at blive en biksemad helt fra bunden, så den faktisk tog i omegnen af to timer at få færdig, alt inklusive, er en anden sag. Men god, det blev den nu.
Og når jeg siger fra bunden, så mener jeg at jeg rå-stegte kartoflerne på panden og stegte bacon og et stykke god chilispegepølse i tern (der var dato-tilbud på nogle økologiske fra Hedeagergaard i Superbest fornylig, så vi hapsede de sidste tre på hylden og frøs dem ned i mindre stykker, netop til anledninger som denne).
Og så var der rødbederne - til biksemad hører efter min mening også syltede rødbeder - noget som køleskabet ikke lige byder på for tiden. Til gengæld bød det på nogle rå rødbeder som efterhånden også havde set bedre dage, så der var ikke langt fra tanke til handling - en søgning på Google efter Lynsyltede rødbeder, viste at det faktisk godt kan lade sig gøre.
Jeg endte derfor med at lynsylte to rødbeder i tern, mens resten blev skåret i bølgeskiver og hældt på glas sammen med lagen - de får så lov at stå lidt længere og trække smag.
Jeg har luret lidt hos Piskeriset, Klidmoster og Frilandshaven efter ingredienser til lagen, så min udgave kom til at se sådan ud:

Syltede rødbeder:
ca. 500 g

Jeg har i januar 2012 lavet en ny portion, og i den forbindelse
tyvstjålet Klidmosters ide i linket ovenfor, med at lave
 små mænd ud af rødbederne - de bliver gemt til  en
dag  bederne skal serveres for gæster

ca. ½ kg rødbeder

Lage af:

3½ dl lagereddike
150 g lyst rørsukker
1 stjerneanis
3 hele nelliker
4 sorte peberkorn
2 enebær
1 laurbærblad
ca. 1 spsk friske timianblade
4 små stærke røde chilifrugter (ingen syltning uden chili)

Rødbederne koges med lidt salt i ca. 30-60 min. til de er møre (mine var aflange og af medium størrelse, og jeg tror de fik ca. 50 minutter). De overhældes med iskoldt vand og køler lidt af i vandet. Enderne skæres af, og nu kan skindet gnides af uden større problemer (brug af handsker er en fordel, hvis ikke man vil komme på arbejde dagen efter, og ligne en der slået gemalen ihjel).
Rødbederne skæres i skiver eller tern og hældes i et skoldet og spiritusskyllet sylteglas.
Lagen koges op til sukkeret er opløst, og hældes over rødbederne. Glasset lukkes med det samme, og rødbederne trækker et køligt sted, gerne et par uger inden servering. (Til de lynsyltede hældte jeg rødbedetern i en skål, hældte et par spsk lage over og satte dem i køleskabet til de var afkølede).

Biksemad:

andefedt
kartofler skåret i kvarte
sprødstegte bacontern
sprødstegte spegepølsetern
rester af andelårskød
salt og tørret timian
spejlæg
ketchup
Worchestershiresauce
syltede rødbeder

Kartofler steges sprøde i andefedt sammen med krydderier, det stegte kød tilsættes og varmes igennem, og det hele serveres med spejlæg, ketchup, Worchestershiresauce og syltede rødbeder.

Konklusion:

Biksen blev god - faktisk den bedste jeg har fået/lavet i lang tid. Og det gode ved den er jo at den kan varieres jævnt meget, alt efter hvilke kødrester man har til rådighed. Men spejlæg, ketchup, Worchestershiresauce og rødbederne hører med uanset hvad, efter min mening.
Rødbederne på glas skal lige have lov at trække et par uger inden de testes - de lynsyltede smagte ikke overvældende syltede, men var fine alligevel, uden at overdøve resten af menuen.
Jeg glæder mig til at teste de "rigtige", oven på en leverpostejsmad. Og næste gang jeg skal sylte rødbeder, skal jeg klart efterligne Klidmosterens kagemænd og -koner. Hvis ellers jeg får købt en udstikkerdims.

Billeder:

Stegt bacon og stegt spegepølse - spegepølse er stærkt undervurderet i sprødstegt tilstand

Syltede beder - er spændt på hvor meget smag de kommer til at tage af chilierne. Og det minder mig om at vi ikke har flere syltede agurker. This is not good.

Andefedt, andelår, sprøde kartofler - what's not to like

Det er ikke nemt at se, men den hvide tingest øverst er altså et spejlæg der er stegt på begge sider - sådan kan jeg nu bedst lide det

Produkttest: Bamix Superbox

Jeg har nu haft min Bamix Superbox i nogle dage, og har fået afprøvet den til nogle forskellige ting, så her kommer lidt info om mine erfaringer so far.

Piskeskive:

Mælkeskum

Det første vi skulle prøve for sjov da pakken kom i onsdags, var at piske minimælk til skum. Jeg havde ikke haft mælken i fryseren som det ellers anbefales, så den blev muligvis ikke helt så tyk og skummende som den kunne, men jeg var nu alligevel ret imponeret over hvor meget luft der kan piskes i.

Reelt ved jeg ikke helt hvad vi skal bruge det til, for ingen af os drikker kaffe, så det er i hvert fald ikke aktuelt som skum på kaffe-varianter - men nu ved vi da at det kan lade sig gøre.

Piskeskive med huller:


Mayonnaise

Jeg havde set videoen med Gordon Ramsay hvor han laver den ved at blande alle ingredienserne fra starten af, og det skulle jo også prøves her.
Lad os sige det sådan - at det gik IKKE godt. Der kan have været to problemer - for det første at jeg brugte pasteuriserede æggeblommer i stedet for friske (det har jeg det nu engang bedst med, når det skal spises rå), og at alle ingredienserne måske ikke helt havde samme temperatur da jeg gik i gang.
Det korte af det lange er, at blandingen slet ikke ville blive tyk, uanset hvor længe jeg piskede (og til sidst overskred jeg de 5 minutter den må køre ad gangen, så jeg turde ikke længere, da den var ved at blive lidt varm).
Jeg forsøgte at redde den ved at starte med en ny æggeblomme og så tilsætte først lidt af den tynde mislykkede blanding, og derefter frisk olie, men det lykkedes heller ikke.
Der går nok lige lidt tid inden jeg får mod på at prøve igen - jeg havde ellers set frem til at kunne lave en god mayo på omkring et minut, men jeg må tilbage til røremaskinen og piskefunktion - det har da i hvert fald virket indtil nu.
Er der nogen der har prøvet, og fået det til at virke med Bamix?

Multifunktionsblad:


Milkshake/smoothie

Jeg har frosset nogle godt-og-vel-modne bananer i skiver, så de er nemme at tage op til feks. en smoothie eller en banankage, hvis man skulle få lyst til sådan en - og morgenmaden i dag kom derfor delvist til at bestå af banankage en mellemting mellem en smoothie og en milkshake. Lidt fedtfattig jordbær/hindbær yoghurt, lidt minimælk og nogle bananskiver, i med Bamixen, og wupti, så var der en cremet, kold og sød morgendrik. Der skulle nok have været nogle isterninger i, eller mere frossen frugt hvis den skulle have haft rigtig smoothie-konsistens, så den var mere milkshake-agtig, men det gjorde nu ikke noget - smagen var der ikke noget i vejen med.
Multifunktionsbladet fungerer fint og kunne hakke bananskiverne i stykker uden problemer. Næste gang skal den sættes på prøve med isterninger også.

Pesto/dip

Jeg brugte også multifunktionsbladet til peberfrugtcremen tidligere i dag, og den klarede også uden problemer både peberfrugt og cashewnødder. En anden test jeg er spændt på, er næste gang jeg skal have lavet fetadip - om den også kan klare større stykker af fetaost.

Processor med pulverdisc:


Rør-flormelis

Processoren blev afprøvet til at lave hjemmelavet økologisk rørflormelis (kan man egentlig købe økologisk flormelis?) af lyst øko rørsukker.
Det fungerede fint nok - flormelisen der kommer ud af det skal måske ikke lige bruges til at lave frosting af, for den får selvfølgelig en lidt grumset lysebrun farve - men feks. til de chocolate lava cakes jeg lavede fornylig ville det fint kunne bruges, og også i en chokolade/kakaoglasur hvor farven ikke betyder så meget.
Den virker ikke helt så sød i smagen som almindeligt flormelis - men det vil nogen måske synes er en fordel.
Der er stadig meget at teste med processoren (nødder, mandler, chokolade, ost, krydderier osv.) - men pulverdiscen var det jeg var mest nysgerrig efter at se in action.

SliceSy/foodprocessor:

Snittede grøntsager

Jeg skal bruge lidt snittet grønt til aftensmaden i dag (som skal puttes i pitabrød), så det var passende at teste SliceSy foodprocessoren, som kan rive, snitte, skære, blende osv.
Jeg prøvede med hvidkål og agurk, og det blev ved det i denne omgang.
Jeg må indrømme at jeg ikke er så imponeret endnu - hullet til påfyldning er ret smalt, så hvidkål måtte skæres i ret smalle skiver for at kunne være der, og agurken måtte deles på langs - og så er spørgsmålet om ikke det var lige så hurtigt at gøre det med kniv på et skærebræt. Måske hvis den kan klare hele gulerødder kan det betale sig til feks en råkost - men ellers er jeg bange for at jeg ikke får brugt rive/snitte funktionen meget.
Jeg har heller ikke helt kunnet gennemskue om man "må" blende/hakke våde ingredienser i den med blenderkniven (feks til min uundværlige sommer-fetadip) - topdelen må ikke komme under vandhanen men kun tørres af med en klud, og jeg gruer lidt for de små rester af flydende ting der kan sætte sig fast i den - men det skal jeg vist have læst lidt mere om.

Det var testen i denne omgang.

I'll be back.

Opskrift: Rosmarinkiks og rød peberfrugtcreme

I Viborg har vi en italiensk vinhandel, Lahvino, som også sælger forskellige italienske delikatesser. Heriblandt nogle kiks med forskellige smagstilsætninger (bl.a. rosmarin, hvidløg og chili - Lahvino har åbenbart ikke link til kiksene i webshoppen, men de kan ses på producentens hjemmeside her), den bedste købepesto jeg til dato har smagt (sikkert fordi der rent faktisk bruges jomfruolivenolie i stedet for solsikkeolie, eller hvad det nu er der normalt puttes i pesto) - og så en supergod rød peberfrugtcreme, som vi flere gange har fået sammen med førnævnte kiks.

Jeg har på det seneste overvejet om jeg skulle forsøge mig med selv at lave en efterligning af både kiks og peberfrugtcreme, da priserne er lidt oppe i den pebrede ende - og jeg har for et stykke tid siden fundet en opskrift på nogle rosmarinkiks hos Mums, som jeg havde bestemt mig til skulle være 1. forsøg udi kiksekunsten, men jeg har ikke lige kunnet finde det rigtige italienske tippo 00 mel.
I dag bestemte jeg mig så til at det ikke skulle begrænse mig, så jeg brugte hvad jeg havde - en blanding af øko hvedemel og lidt groft durummel.
Jeg ændrede desuden lidt i fremgangsmåden, og puttede lidt mere salt i dejen - ellers fulgte jeg mere eller mindre opskriften.

Sidste sommer lavede jeg en peberfrugtsalsa jeg aldrig har fået blogget om, og sammen med opskriften på peberfrugtcreme her, samt ingredienslisten på købe-udgaven fra Lahvino, blev det til en ny udgave af peberfrugtcreme.

Dermed var dagens snack klar - vi var til madklub i aftes, og Lækkermåsen har en naturlig trang til salt i dag. Den slags kender jeg heldigvis ikke noget til.

Rosmarinkiks:
(det er desværre allerede for sent at sige hvor mange der blev, men de vejede ca. 250 g i alt - en pose med 200 g koster så vidt jeg husker 25 kr. hos Lahvino (dog med rabat ved køb af flere) - pris for tilsvarende portion hjemmelavet: ca. 4-5 kr. alt efter hvilken type mel man bruger, plus strøm til ovnen )

12 g gær
½ tsk sukker
1½ dl lunkent vand
175 g god, gerne øko, hvedemel
75 g groft durummel
3/4 tsk fint havsalt
1 spsk olivenolie
ca. 1 tsk finthakket frisk rosmarin

ca. 1 spsk hvidvin + 1 spsk olivenolie til pensling
ca. 2 tsk finthakket frisk rosmarin + flagesalt til pynt

Gær, sukker og vand hældes i skålen til røremaskinen og røres hurtigt sammen (eller dejen røres sammen med en ske i en skål). Tilsæt begge slags mel, salt og olie, og ælt dejen i ca. 5 minutter til den er blød og sammenhængende. Gnid lidt olie på toppen af dejen, dæk med plasticfilm og sæt den til hævning i ca. 1½ time.
Ælt dejen hurtigt igennem og sæt den til hævning i yderligere 1-1½ time.
Varm ovnen op til 220 grader almindelig varme med en bageplade eller bagesten der varmer med.
Del dejen i 2 portioner og rul den ret tyndt ud direkte på to stykker bagepapir. Pensl med en blanding af hvidvin og olie, drys med hakket rosmarin og flagesalt, og kør kagerullen henover dejen, så rosmarin og salt bliver trykket ned i dejen, så det ikke så let falder af når kiksene er bagte.
Skær kiks ud i dejen med feks. en pizzaskærer eller en klejnespore (så kan de nemt brækkes fra hinanden efter bagningen) - når ovnen er varmet op, flyttes bagepapiret over på den varme bageplade/sten, og kiksene bager i ca. 5-7 minutter alt efter hvordan ovnen varmer.
Kiksene sættes til afkøling på en bagerist, og brækkes fra hinanden når de er let afkølede.
Hvis nogle af kiksene ikke er sprøde når de er kolde, kan de evt. varmes igen i 3-5 minutter, men pas på de ikke tager for meget farve.

Rød peberfrugtcreme:
ca. 200 g (130 g koster 45 kr. hos Lahvino - pris for tilsvarende portion hjemmelavet: max. 8-10 kr., alt efter hvilken type peberfrugt man bruger, og hvor dyre cashewnødderne har været)

120 g røde grillede peberfrugter fra glas - skyllede i koldt vand så de ikke smager så meget af eddikelagen (svarer til ca. 2 peberfrugter)
2 spsk olivenolie
50 g letristede cashewnødder uden salt
1 tsk paprika
1 tsk citronsaft
1 lille fed finthakket hvidløg (2 g)
evt. 1 tsk sukker
en dobbelt knivspids chipotlepulver (eller andet chilipulver)
evt. salt

Peberfrugt, olie, cashewnødder, paprika og citronsaft blendes i minihakker, foodprocessor eller med stavblender (jeg brugte Tryllestaven, med Multifunktionsbladet). Vend det hakkede hvidløg i og smag evt. til med sukker, chipotlepulver, og evt. salt og mere citronsaft (hvidløget skal ikke blendes med, da jeg bilder mig ind at det giver en ret kraftig hvidløgssmag, og det er ikke nødvendigvis ønskeligt til denne opskrift). Cremen skal være en smule sødlig, men samtidig også have lidt syre fra citronen.

Konklusion:

This is a keeper!
Der er absolut plads til forbedringer, men med lidt arbejde tror jeg at jeg har fundet en ny favorit til hjemmelavede snacks.

Først kiksene og hvad der kan/skal forbedres til næste gang:
- rosmarinen i dejen skal hakkes mere fint så den bliver mere fordelt i dejen, og så må der gerne komme lidt mere i
- en anelse mere salt i dejen, så det ikke er nødvendigt at drysse så meget oven på - kunne godt finde på at sætte det op til 1 1/4 tsk
- dejen skal rulles en anelse tyndere ud
- kiksene skal skæres helt ud, og ikke bare ridses - jeg tror det gør det nemmere at få dem jævnt sprøde, så man undgår at skulle bage dem af flere omgange fordi de ikke alle bliver nok på samme tid. Jeg tror jeg skal på jagt efter en billig klejnespore, så de kan få pæne, rillede kanter.
- der skal leges med andre smagstilsætninger - feks. chili, hvidløg (evt. bare som pulver for ikke at risikere de bliver brankede i smagen), oliven, parmesanost - eller andre krydderurter
- jeg vil forsøge at tilsætte lidt mere gær og så kun lade dejen hæve 1 x 1½ time - for den eneste ulempe ved kiksene er sådan set den lange hævetid
Alt i alt synes jeg bestemt de udgør et værdigt alternativ til købe-udgaven, og da jeg lige fik bagt de midterste i yderligere 3-4 minutter, så blev de lige så sprøde som de yderste.

Peberfrugtcremen:
Den bliver noget tyndere og mere cremet end købeudgaven, men sidstnævnte har til gengæld også en tendens til at være for tør at bruge som dip, så det var kun en fordel.
Den blev nok en anelse for meget til den søde side, så næste gang tror jeg at jeg vil udelade sukkeret, og evt. putte lidt mere citronsaft i, og måske også lidt mere hvidløg.
Chipotlepulveret kom i som en pludselig indskydelse efter at den havde stået nogle timer, men det hjalp også lidt på sødmen, da det tilfører en røget smag, og giver et lille pift af stærkt.
Bestemt en lækker dip sammen med kiksene, og jeg kunne også sagtens forestille mig at bruge den feks. som smørelse i en sandwich, eller måske som en let sauce til pasta.
Igen et værdigt alternativ til købe-udgaven.

Jeg er ret sikker på at både kiksekurv og peberfrugtcremeskål er tomme inden sengetid i aften.

Også selvom jeg ikke har tømmermænd.

Billeder:

Dej sættes til hævning

Den skulle gerne nå omtrent dobbelt størrelse

Kiksene er skåret ud

Færdig kikse-plade

Jeg brugte disse grillede peberfrugter - mener de er fra Lidl

Færdig peberfrugtcreme

Velbekomme