Opskrift: Jordbær gelato

I lørdags havde vi en super hyggelig dag - først en tur på Asmild Plantecenter for at bruge noget af det gavekort vi fik fornylig, som tak for at have grillet noget kød til venners barnedåb. Vi købte en fin og stor rosmarin der nu er plantet ud på terrassen, og så 6 bakker helt friskplukkede jordbær fra Kastaniegården. Meget gode var de.

Vi kørte et smut forbi nogle venner hvor vi efterlod nogle jordbær og fik lidt morgenmad, inden de skulle ud af døren og i Legoland - videre til nogle andre venner som også fik lidt jordbær, og en spontan invitation til at komme og spise om aftenen - videre til Vinkel Planteskole hvor vi købte jordbærmynte og to slags timian. Og så var der jo lige den der tilbuds-rhododendron til 50 kr., som Lækkermåsen ikke kunne stå for. Og to nye hortensiaer (Pinky Winky), som erstatning for dem der ikke har været i blomst i to år nu, pga. de hårde vintre. Og en syrisk rose (China Chiffon), som vi ikke har haft held med før, men som vi nu prøver med igen.
Videre til planteskolen i Bruunshåb, hvor der kom en almindelig mynte og en kæmpe timian med - kun 15 kr. pr. stk. (Det er så heller ikke dyre lokaler og nipsting der skal holde dén virksomhed kørende - men det er en anden historie).
Det er farligt at køre på planteskole, når man i virkeligheden bare lige skulle have lidt krydderurter.

Nå men efter 3 timer på farten, hjemme igen og få plantet nogle af krydderurterne og gøre lidt klar til vennerne kom.

Om fredagen, hvor vi var i Superbest og bl.a. købte eddiker, var der også smagsprøver (god timing) - bl.a. på hanekødsprodukter fra Gråsten. Vi købte en bakke med hot wings, og en pakke frankfurtere - hot wings som var for-marineret, kom på grillen med lidt ekstra krydderi. Vennerne havde en svinemørbrad med, og så fik vi sprøde kartoffelbåde (fra fros - so sue me) og en salat med plukkede grønne salatblade, de gode jordbær, fetaost, agurk og lidt kerner/tranebær på toppen. Salaten blev dryppet med de nye eddiker og god olivenolie. And it was all good.

Dessert skulle vi jo også have - jeg havde fundet en rest chokoladekage med peanuts i fryseren, noget KØBE-vaniljeis som vi ikke havde fået udryddet inden vi selv begyndte at lave det, og så lavede jeg en jordbær gelato af de friske jordbær. Det er den opskrift jeg egentlig bare vil frem til i dette indlæg - beklager det tog så lang tid at nå dertil, men nogle gange hører forhistorien bare med til hele stemningen. Kender i det?

Jeg undlod granatæblesaften og tilsatte i stedet lidt vaniljeekstrakt (korn fra stang kan sikkert også sagtens bruges) og lidt Limoncello for konsistensens skyld.

Jordbær gelato:
ca. 1 liter

1,75 dl sukker
1 spsk Maizena
2,4 dl sødmælk
1,75 dl piskefløde
5,5 dl friske jordbær (jeg målte dem efter de blev skåret i skiver - jeg ved ikke lige hvor mange gram eller hvor mange jordbær der var)
1 tsk vaniljeekstrakt
1 spsk Limoncello (kan sagtens undlades, og er nok mest nødvendig hvis man ikke bruger ismaskine)

Maizena røres ud i lidt af den kolde mælk eller fløde.
Resten af mælken, fløden og sukker hældes i en gryde og varmes op til sukkeret er smeltet (kogepladen stod på 6 ud af 9 her). Maizena blandingen tilsættes og det hele koges stille og roligt igennem i ca. 5 minutter, til blandingen tykner.
Tag gryden af varmen og køl blandingen ned (evt. over isvand) så den er kold nok til køleskabet.
Rens jordbærene og blend enten dem alle sammen, eller tag nogle fra og skær i små stykker hvis man gerne vil have lidt at bide i (det gjorde jeg - stykkerne skal dog ikke være alt for store, for så er de meget kolde at bide i når de er frosne). Bland jordbær, vanilje og evt. Limoncello i den afkølede mælkeblanding, og stil den gerne på køl natten over, eller bare i nogle timer så den er helt køleskabskold.
Kør blandingen på ismaskine og frys den færdig i lukket beholder. Hvis man ikke har ismaskine, røres der jævnligt i isen for at undgå iskrystaller (ca. hver halve time) til den begynder at blive fast.

Konklusion:

Citat fra vennerne: Den bedste is de nogensinde har smagt. Større ros kan man vel egentlig ikke få?
Jeg vil ikke lige lægge hovedet på blokken mht. om det er den bedste is JEG har smagt - men jeg tror det er den bedste JORDBÆR-is jeg har smagt.
Man skal som nævnt lige være forberedt på at de små jordbærstykker selvfølgelig er frosne at bide i - så næste gang tror jeg at jeg blender det hele - det bliver den lige lidt mere cremet og tand-venlig af .
Men ingen tvivl - meget lækker sommeris, som vel næsten ikke bliver mere dansk med friskplukkede danske jordbær. Klar anbefaling herfra, i hvert fald hvis man bruger ismaskine - jeg ved af gode grunde ikke hvordan den bliver uden, men hvis man sørger for at røre i den under indfrysningen, mon så ikke det går godt.

Den er i hvert fald også god i dag.

Billeder:

De skønne friske jordbær

En blanding af blendede bær og bær i stykker

Den færdige is

Og en tallerken med kage og is

Eddikesur

Det var jeg IKKE da jeg kom i Superbest i dag, og så hvad de havde fået:
En fyld-selv-station med lækre olier og eddiker, a la Oil & Vinegar. Dette kommer fra et svensk firma, GourmetGruppen.

Der var smagsprøver, bl.a.  med forskellige oste sammen med balsamicocreme, og vi endte med at købe tomatbalsamico, hindbærbalsamico og daddel-balsamicocreme. 100 ml kostede 30 kr. inkl. flaske - 250 ml kostede 60 kr. inkl. flaske. Det er billigere end Oil & Vinegars netbutik, hvor 250 ml koster minimum 69 kr., og jeg mener at butikkerne tager ekstra for flasker, hvis man ikke har sine egne med.

Nogle af eddikerne har kunnet købes i et par uger, som færdig-fyldte flasker, bl.a. en med granatæble - men nu er fyld-selv-konceptet altså også kommet.

Det er super dejligt at der nu findes en butik i Viborg hvor man kan få disse spændende eddiker - og olier, som vi godt nok ikke kiggede så meget på.

Jeg ved ikke om det er generelt i Superbest overalt i landet de lancerer dette - men hvis du er til spændende eddiker, så hold øje. Det er vist planen at der kommer flere smagsvarianter til, så jeg glæder mig til at se hvad de fylder på...

Opskrift: Grøn æblesorbet

Æblesorbet til venstre

Jeg tror stort set alle der deltog i blogtræffet tilbage i marts, var begejstrede for den æblesorbet, vi bl.a. fik til dessert. Og der var snak om at nogen havde forsøgt at lokke opskriften ud af kokken - uden held.
Der var også snak om at nogen ville forsøge at gøre opskriften efter.
Jeg havde ikke lige regnet med det blev mig, da der ikke var planer om indkøb af en ismaskine på det tidspunkt, men på lidt opfordring fra Camilla i en kommentar til dette indlæg, fik jeg blod på tanden, nu hvor udstyret er i hus.

Så der blev kigget opskrifter, og valget faldt på denne - en forholdsvis simpel opskrift.
Selve æblemosen blev lavet fredag formiddag, fik lov at trække nogle timer i køleskabet, og blev kørt til is fredag aften - så var den klar og frossen til om lørdagen.

Grøn æblesorbet:
ca. 1 liter

5 Granny Smith æbler
5 spsk citronsaft
5 spsk sukker
4 dl god ufiltreret æblemost
grøn frugtfarve
1 bæger past. æggehvide

Fjern kernehuset fra æblerne og skær dem i skiver - behold endelige skrællen på.
Kog æbleskiverne op i en gryde sammen med citronsaft, sukker og æblemost i ca. 5-7 minutter, til æblerne er bløde - de behøver ikke være kogt helt til mos.
Afkøl æblemosen lidt og blend den i foodprocessor eller blender - kør den igennem en finmasket sigte så æbleskrællerne bliver sorteret fra, og man har en ret jævn mos.
Tilsæt grøn farve lidt ad gangen - den skal være en anelse skrig-grøn - noget mere grøn end man vil have den færdige is. Jeg tror måske jeg brugte mellem ½ og 1 tsk farve.
Afkøl mosen helt i køleskab, gerne natten over. Kør den på ismaskine til den begynder at tykne - tilsæt derefter æggehvide og frys isen videre på maskinen. Frys den færdig i lukket beholder til serveringen - sæt den evt. i mikroovn på fuld effekt i ca. 15 sekunder, til den er til at kugle op.

Konklusion:

Nu er det jo efterhånden noget tid siden vi fik den æblesorbet i Vejen, og derfor er det svært at vurdere om den her var lige så godt. Men god - det var den i hvert fald.
Meget frisk, læskende og med fin æblesmag.
Måske er det snyd at tilsætte frugtfarve - men det tror jeg nu også nogle af producenterne gør.
Jeg er meget tilfreds med denne variant, og kunne sagtens finde på at lave den igen.

Billeder:

Fine grønne æbler

Æblemosen får en lidt kedelig farve

Men det kan man da heldigvis gøre noget ved

Æggehvide har mildnet det neongrønne lidt, og isen er klar til færdigfrysning (med dårlig belysning, så farven snyder lidt)

Serveret sammen med granatæblesorbet, og hasselnøddeis med chokolade

Og i dag har jeg bestilt en ordentlig isske, så vi har det rette udstyr, i stedet for den svækling jeg i min nærighed købte for 20 kr. i Superbest, og som allerede er gået i stykker. Snart kommer denne ind af døren:

Så skal der laves kugler!

Opskrift: Hummerhaler med avocado og mango, græsk kartoffelfad og den sædvanlige fetadip i lidt ny forklædning

  

For et stykke tid siden var vi på besøg hos en af Lækkermåsens tidligere kolleger, hvor vi blev trakteret med en lækker tre-retters menu - i lørdags var det så vores tur til at gøre gengæld.

Menuen endte som følger:

- Hummerhaler marineret i hvidløgs/chiliolie, stegt, afkølet og pillet, og serveret i portionsglas sammen med mangotern, avocado og hvidløgs/chiliolie (med inspiration fra forretten til den seneste madklub vi var til)

- Kæmpebøffer på mellem 370 og 510 gram, lavet sous vide ved 55 grader i 2½ time, og derefter smidt på grillen for at få lidt striber - græsk kartoffelfad med nye kartofler, broccoli, cherrytomater, oliven, fetaost og en masse krydderurter/krydderier (med inspiration herfra - jeg har tidligere lavet noget lignende, som blev portionsanrettet i små foliebakker, men det var før bloggens oprindelse) - fetadip med purløg og rødløg (vi plejer kun at lave den med purløg, men fornylig var vi til et nyt pizzatræf, hvor fetaost med rødløg fungerede som dip til brødstænger - og det var overraskende godt)

- Tre slags is - granatæblesorbet, grøn æblesorbet og hasselnøddeis med mørk chokolade (de sidste to is-varianter kommer i hver sit indlæg) - frisk ananas

Bøfferne er der ikke så meget mere at sige om, så vi springer straks til hummerforretten:

Hummerhaler med avocado og mango:

6 personer

ca. 1 kg hummerhaler, optøede, pillede og tarmstrengen fjernet

½-1 dl olivenolie

5-6 fed hvidløg

1 lille stærk rød chili

1-2 spsk citronsaft

frisk koriander

frisk persille

salt og peber

1 mangofrugt i tern

2 avocado i tern

Olivenolie blendes med hvidløg, chili, citronsaft og krydderurter, og smages til med salt og peber. Tag lidt af marinaden fra, til at bruge som "dressing" til den færdige ret.

Hummerhalerne marineres i resten af blandingen i nogle timer i køleskab. De steges på en pande eller i et fad i ovnen, til kødet er hvidt  og lige netop gennemstegt. Halerne afkøles.

Mango, avocado og hummerhaler lægges lagvist i portionsglas og overhældes med en smule af marinaden (husk at bruge den der er taget fra - ikke den de rå haler har ligget i!)

Pyntes evt. med en grøn dusk - feks. koriander, basilikum eller persille.

Serveres med godt brød og evt. smør.

Græsk kartoffelfad:

ca. 6 personer

1300 g små nye kartofler

1 broccoli skåret i mindre buketter

ca. 15 cherrytomater skåret i halve

5 forårsløg i tynde ringe

ca. 2 spsk finthakket persille

ca. 2 spsk friskhakket timian

ca. 2 spsk friskhakket rosmarin

8-10 fed grofthakket  hvidløg
½-1 dl god olivenolie

groft salt

friskkværnet peber

200 g fetaost i tern (gerne én der rimeligt nemt kan smuldres)

15-20 Kalamata oliven (udstenede)

1 bundt friske grønne asparges til pynt

Kartoflerne rengøres og koges knap møre i godt saltet vand (evt. med en dusk løvstikke og lidt mynteblade ved). Køl dem af og skær dem i halve eller både.

Hæld kartofler i et stort ovnfast fad og vend de øvrige grøntsager og krydderurter i, sammen med olie, salt og peber.

Varm kartoffelfadet i ovnen (eller på grillen ved indirekte varme) ved 200 grader i ca. 20-30 minutter, til kartoflerne er gennemvarme.
Pynt med fetaosten og asparges, og evt. oliven - eller server dem ved siden af, hvis der er kræsne gæster til stede.

Fetadip med purløg og rødløg:

1 blok god cremet fetaost (vi bruger som regel den der hedder Domyati) 

en sjat mælk eller fedtfattigt fraiche produkt

en ordentlig håndfuld frisk purløg

2 små finthakkede rødløg

friskkværnet peber

evt. 1 fed hvidløg

Fetaosten og mælken/fraichen blendes til en ensartet masse i blender, foodprocessor eller minihakker.

Purløg klippes eller hakkes fint med kniv og blandes i den færdigblendede feta - må ikke køre med i blenderen, da det kan give en bitter smag.

Rødløg blandes i, og der smages til med peber - og evt. hakket hvidløg (men fetaosten smager af så meget i sig selv, at det faktisk ikke er nødvendigt - og så slipper man også for klager fra de ulyksalige mennesker som ikke kan lide hvidløg).

Hvis dippen får lov at stå et par timer i køleskab bliver den mere fast i konsistensen - den kan bruges både som dip til kiks, brødstænger, grøntsager mv., som "sauce" til kartofler og som smørelse til brød.
Og den er et must her i huset til sommerens grillmenuer.

Konklusion:

Forretten blev god - hummerhalerne havde fin smag af chili og hvidløg, uden at være for stærke, og mango og avocado passer godt til.
Bøfferne var lidt ukurante, forstået på den måde at der var meget spild af fedt og ben - men det kød der var, blev rigtig godt. Virkelig mørt og pænt lyserødt hele vejen igennem.
Kartoffelfadet passer fint til mange ting - man kan sagtens udelade fetaen og oliven, hvis man ikke bryder sig om det græske islæt, og så ellers supplere med de grøntsager man nu har. Og det hele kan forberedes i god tid, hvilket også er et plus.
Fetadippen blev bare endnu bedre af at tilsætte rødløg - og den kan i øvrigt også spises sammen med kiks.

Billeder:

Forretten - avocado nederst, så haler, så mango

Nye DANSKE kartofler koges med løvstikke og mynte

Megabøffer klar til grillen

Min portion

Perfekt lyserød bøf

Opskrift: Limoncello/citronlikør

Sidste år var vi på Weber Camp i Give, og en af grillvennerne havde selv lavet limoncello, som vi fik smagsprøver af. Vi prøvede den både ren, og blandet med cola, og det var faktisk ikke så ringe.
Siden dengang har jeg derfor selv haft i tankerne at forsøge mig, og nu hvor vi har fået ismaskinen og jeg har fundet flere opskrifter på is, der foreslår tilsætning af limoncello, så var det jo oplagt at gå i gang.

Derfor startede jeg op i forrige uge, med den første del af processen, efter at have fundet denne opskrift - nemlig at sætte citronskal og vodka til at trække (der er godt nok noget om, at en stærkere type alkohol er bedre til at trække alle smagsstofferne og olien ud af citronskallen, men selvom vi endda har den rigtige type til at stå (Alcool 95%), så synes jeg at jeg ville starte ud med en lidt mildere udgave. Desuden bruger jeg Alcool'en til at sterilisere sylteglas med. Der er nok ikke meget der kan overleve sådan en gang ren ethanol).

Vi har en masse sprutrester til at stå, og helt tilfældigt var der også en citronvodka (det regner jeg da i hvert fald med det var, at dømme ud fra billedet af en citron på flasken) - så hvad var mere nærliggende at bruge end det.
Efter at vodka har trukket smag og farve ud af citronskallen i en uges tid, er det tid til at tilsætte sukkersirup - og så har man limoncello. Meget nemmere kan det vel nærmest ikke være.

Limoncello - citronlikør:
ca. ½ liter

2 øko citroner
2,3 dl vodka
1 dl sukker
2,3 dl vand

Skallen skrælles af citonerne - der må gerne hænge lidt af det hvide ved skallerne.
Put skallerne i feks. et sylteglas sammen med vodka, luk det til og lad det trække et køligt sted i min. 4 dage - gerne en uge. Ryst glasset et par gange om dagen - efterhånden vil skallerne miste farven, og farven trækker ud i alkoholen.
På 5. dagen (eller senere), laves en sirup af sukker og vand - den må ikke koge helt, men sukkeret skal bare lige smeltes. Afkøl siruppen, sigt citron/alkoholblandingen over i en skål (gennem en fin sigte, eller et stykke ubleget lærred). Bland alkoholen med sirup, hæld det på flaske, og lad det stå i min. 2-3 dage - gerne længere (jeg har ladet mig fortælle at smagen bliver bedre hvis der går lidt længere tid).
Serveres koldt som en aperitif - eller feks. sammen med cola som en drink.

Konklusion:

Den færdige drik har stået og trukket i 3-4 dage, før vi har smagt på den her til aften - både ren og blandet med cola.
Ren er den faktisk ganske udmærket - den "smager" lidt af vodka - selvom vodka jo ikke burde smage af noget, men har ellers en frisk citronsmag, uden at være for sød.
Sammen med cola er den rigtig god - og smager egentlig bare af cola med citronsmag!

Jeg har beholdt citronskallerne og sat dem til at trække igen sammen med lidt Alcool, for at trække den sidste farve og smag ud - når det har stået nogle dage, bliver det blandet sammen med den første portion, sammen med en anelse mere sirup - og så regner jeg med den bliver helt perfekt.
Fin måde at få udnyttet citronskaller på, hvis man alligevel køber økologisk, og måske ikke bruger dem så meget i mad.
Og lidt blæret at kunne servere en hjemmelavet likør.

Tis

Ja altså det er ikke fordi jeg er gået over til at drikke urin - men der skete lige et teknisk uheld, så jeg kom til at udgive et indlæg way to early. Noget med nogle hummerhaler og noget.
Det er overhovedet ikke færdigt, og jeg har faktisk slettet det igen - men af en eller anden grund kan jeg alligevel se det i min Google reader - hvis der er andre af jer der også kan det, så bare glem det, m'kay?

Hummerhalerne ligger pt. i marinade - og skal blive til en lækker forret sammen med noget gult og noget grønt. Og til hovedret - nogle or'nlige motherfuckere af nogle bøffer. Fra ø-koen.
Desserten?
Is. Flere slags. Ville vel nærmest være underligt andet.

God weekend og nyd solen - det har jeg planer om at gøre lige om lidt.

Opskrift: Granatæblesorbet

Man skulle tro vi ikke konsumerer andet end is her på matriklen - og indrømmet, siden ismaskinen kom i hus, er der også blevet spist en del mere is end vi normalt gør. Men vi får altså stadig normal mad næsten hver dag - lige nu er jeg bare mest motiveret til at blogge om isen. Så må det andet komme en dag hvor jeg keder mig (hvilket nok ikke kommer til at ske foreløbig - hvordan kan man mangle 10 timer i døgnet, når man ikke har børn?)

Eller måske skulle jeg starte en decideret is-blok(g)?

Nå men i dag er der blevet produceret to slags is - begge baseret på noget der lå i frugt/grøntskålen og så træls ud, og råbte brug-mig-nu-og-vær-med-i-den-der-bølge-med-stop-spild-af-mad!!!

Den første kommer her - først og fremmest inspireret af Grydeskeens opskrift, men med lidt tilføjelser fundet hist og her (jeg har tidligere kloget i hvordan det var nemmest at få kernerne ud af et granatæble - jeg har fundet ud af at det er løgn - det nemmeste ER faktisk at skære den midt over (altså kun i kanten hele vejen rundt, og så vride den fra hinanden, så kernerne ikke ødelægges) og så banke den sønder og sammen med en grydeske. Så falder kernerne lige så fint ud mellem fingrene. Gør de ikke det, så er det fordi man ikke slår hårdt nok (bare husk at passe på fingrene). Gør man det så oven i købet ned i en skål med vand, så flyder de løse hvide hinder ovenpå. Så bliver det da ikke meget nemmere).

Granatæblesorbet:
ca. 1 liter

3 dl granatæblesaft af ca. 3 store frugter (jeg snød og brugte saft af 1 frugt, og de sidste 2 dl fik jeg fra den flaske granatæblejuice fra Helios, som jeg fik til blogtræf - det var ren juice uden tilsætninger, så den passede fint)
3½ dl grundsirup (halvt sukker, halvt vand, evt. vanilje, og så kogt op til sukker er opløst, og derefter afkølet helt)
½ dl vand
2 spsk granatæblesirup
2 spsk citron/limesaft
25 g glukosesirup
1 bæger past. æggehvide

Kernerne fra granatæblerne blendes, og saften vrides ud i en skål gennem et bomuldsklæde (det går hurtigere at vride med det samme, i stedet for at lade den dryppe af).
Tilsæt 3xsirup, ekstra vand og citron/limesaft - smag evt. til med lidt ekstra sukkersirup, hvis den er for sur - det afhænger af hvordan frugterne er og hvor meget smag der er i. Husk at noget af den søde smag forsvinder når isen bliver kold, så den ufrosne saft skal være mere sød end man vil have den færdige is.
Stil blandingen i køleskab til den er helt afkølet.
Kør den på ismaskinen - når den begynder at tykne, tilsættes æggehviden, og den køres færdig i maskinen. Fryses derefter i lukket beholder til den er så frossen som man ønsker.
Hvis den fryser helt, er det nemmest at give den ca. 15 sekunder i mikroen inden den serveres - så bliver den jævnt blød hele vejen igennem.

Konklusion:

Sorbeten er meget - hvad skal man sige.... frisk i det. Den juice jeg brugte fra flaske var en lille smule bitter (jeg kunne ikke for godt drikke den ren), og den har måske givet en smule bi-smag. Men den er som sagt frisk, og konsistensen er supergod - blød og helt uden krystaller.
Det er ikke en is man spiser flere liter af (den virker også som om der er en del syre i, der måske ikke er så god for tænderne, lidt ligesom rabarbersorbeten) - men sammen med en mere cremet is, og måske et stykke kage, er den absolut god.

Og frisk.

Fik jeg sagt den er frisk?

Opskrift: Blåbær-yoghurtis

Is fylder meget på bloggen p.t. - og det er ikke slut endnu (undskyld).
Jeg havde godt nok tænkt mig at poste en forholdsvis sund opskrift på en fiskeret inden der kom mere is - men eftersom vi har svælget i diverse isrester i dag, så må jeg hellere få den seneste kreation ud af ærmet.


Jeg fandt denne opskrift i starten af ugen, på en smuk lilla blåbær-yoghurtis, og da alle ingredienser var i huset, var der ikke langt fra tanke til handling. Det hele blev gjort klar og blandet sammen, og dagen efter kom det i ismaskinen da jeg kom hjem fra arbejde.


Jeg lavede kun halv portion i forhold til opskriften, brugte en anelse flere bær og lidt mindre yoghurt (fik udryddet både en rest blåbær og græsk yoghurt på den måde), og undlod pecannødderne. Jeg havde ellers nogen i fryseren, som min fru moder har givet mig på et tidspunkt, men jeg havde mest lyst til en helt glat is, uden noget der skulle tygges.


Blåbær-yoghurtis:
ca. ½ liter


2½ dl blåbær (friske eller fra frost - jeg brugte frosne, og det havde den fordel at bærene faktisk ikke nåede at blive rigtigt varme da sukkeret var smeltet - dermed kunne det hele afkøles noget hurtigere)
1 dl sukker
2 spsk ahornsirup
2 dl græsk yoghurt 10%
1 spsk glukosesirup


Varm blåbær, sukker og ahornsirup op ved middelvarme under omrøring, til sukkeret er smeltet.
Lad bærene køle lidt af, blend dem grundigt og pres dem evt. gennem en sigte, hvis isen skal være helt uden bærstykker (det gjorde jeg).
Bland bærsaften med yoghurt og glukosesirup, køl den helt ned (gerne natten over i køleskab så den kan trække smag), og frys den på ismaskinen til den tykner. Frys færdig i lukket beholder i fryseren.
Før servering sættes isen i mikroovnen i 15 sekunder ved fuld effekt, hvorefter den er nem at kugle op.


Konklusion:


Det er vigtigt at ismassen smages til inden frysning, så den er en anelse sødere end man vil have den når den er frosset, da noget af sødmen forsvinder når isen bliver frosset og kold. Når man så oven i købet bruger (græsk) yoghurt som base, så bliver resultatet selvfølgelig lidt mere syrligt end hvis man laver isen på fløde og æggeblommer - og her er det nok endnu vigtigere at få den sødet ordentligt, hvis ikke man vil ligne en hønserøv når man smager på den færdige is.
Når det er sagt - så ramte opskriften rigtig godt, synes jeg. Den havde en tilpas syrlighed så man faktisk kan spise rigtig meget af den uden at den bliver vammel, og den var rigtig flot i farven. Denne formel kunne godt blive standard for yoghurtis fremover.


Det sidste er blevet spist i dag.


Hvad skal vi så finde på?

Opskrift: Berømt tacotærte

Denne tærte har været på besøg i en del blogs efterhånden, og for et par uger siden blev det også min tur, efter at have taget tilløb i noget tid. Jeg havde gemt flere af versionerne derude fra, men tog udgangspunkt i denne, hvor jeg dog ændrede en lille smule.
Jeg lavede dobbelt portion af kødsaucen og brugte nok ca. 3/4 af portionen (resten blev til biksemad og fyldte tortillas), og så brugte jeg noget af HP saucen som smagsgiver.
Som tilbehør fik vi en blandet salat (bl.a. med en rest frisk ananas og nogle sukkerærtespirer vi fik gratis hos grønthandlen, da de var ved at nå udløbsdatoen) med balsamico/oliedressing.

Min ser derfor ud som følger:

Tacotærte:

Fyld 1:

1 kg g hakket oksekød
2 store finthakkede løg
6 fed finthakket hvidløg
2 poser tacokrydderi (jeg fik bla. brugt øko-versionen fra blogtræffet) 
3 dl vand
2 spsk HP sauce
friskkværnet peber

Svits kødet i en gryde sammen med løg og hvidløg, til kødet er brunet og løst. Tilsæt tacokrydderi, vand og HP sauce, og lad det simre, gerne i en halv times tid, mens tærtebunden og fyld nr. 2 gøres klar.

Dej:

1½ dl rugmel

1½ dl hvedemel

50 g smeltet smør

1 dl koldt vand

1 tsk groft salt

Rør alle ingredienser sammen (gerne i røremaskine) til dejen er samlet - min blev ret blød i konsistens. Pres dejen ud i en tærteform på ca. 27 cm, prik huller med en gaffel, og bag den ved 250 grader almindelig varme i ca. 10 minutter. Tag den ud og afkøl den lidt.

Fyld 2:

ca. 250 g gode cherrytomater i kvarte
1 rød peberfrugt i tern
2 dl creme fraiche 18%
4 spsk Hellmanns mayonnaise
2 dl revet ost
salt
friskkværnet peber
evt. lidt ekstra revet ost til toppen


Bland tomater, peberfrugt, creme fraiche, mayo og ost godt sammen, og smag til med salt og peber.


Samling af tærten:


Fordel fyld nr. 1 på den forbagte tærtebund. Hæld fyld nr. 2 på og drys evt. med lidt ekstra revet ost.
Bag tærten ved 200 grader almindelig varme i ca. 20-30 minutter til toppen er gylden og virker en anelse fast.


Konklusion:


Tærten smager virkelig godt, omend den er en smule vandet lige når den kommer ud af ovnen (det er nok tomaterne der afgiver en del vædde). Men smagen fejler i hvert fald ikke noget, og da vi fik resterne dagen efter, var den blevet lidt mere fast i konsistensen, og smagte mindst lige så godt.
Den tror jeg helt sikkert bliver lavet igen!


Billeder:

Kødsauce simrer

Færdig tærtedej - fin dej som er nem at arbejde med, og som er lidt sundere end mange andre versioner

Fyld nr. 2

Tærte klar til ovnen

Færdig tærte

Og min tallerken - man kan vist godt se at det "sejler" lidt

Der kom en plante

Lige som flere andre modtog jeg i går også en fin tomatplante, som tak for at have blogget lidt opskrifter med HP sauce.
Planten er allerede dækket af små tomater, og en enkelt var allerede rød - dog en smule revnet, så den er blevet plukket.

Jeg glæder mig til at se om jeg kan holde liv i den, og til at få brugt tomaterne til noget lækkert når de alle modner. Tak til HP (eller Heinz, som egentlig er dem der står som afsender).

Opskrift: Hasselnødde/chokolade gelato

Som noget af det allerførste da vi fik ismaskinen, prøvede jeg at lave en chokolade gelato på minimælk - men den blev så underlig at jeg ikke har blogget om den. Sådan lidt sorbetagtig i konsistens, men uden at isen rigtig hang sammen, og så var den lidt grynet også.
Da mørk chokoladeis er en af Lækkermåsens favoritter, så var der ikke rigtig nogen vej udenom at prøve igen, men med en anden fremgangsmåde - og da jeg fandt denne opskrift, hvor der også var hasselnødder i, var jeg ikke i tvivl om at det skulle være den.
Den havde nok haft bedst af at blive forberedt dagen før, så den kunne have nået at trække ordentligt med smag fra nødderne, men det var der ikke tålmodighed til at vente på - og resultatet blev bestemt ikke nogen skuffelse.
Jeg ændrede lidt på mængderne af nødder og chokolade og halverede den desuden (så længe vi stadig prøver med nye istyper, er det bedre at lave lidt mindre portioner, da holdbarheden også er noget mere begrænset end ved købe-is), men fulgte ellers opskriften ret nøje.

Hasselnødde/chokolade gelato:

ca. 3/4 l

150 g hasselnødder
½ l sødmælk
100 mørk chokolade 70%
50 g sukker
2½ past. æggeblomme
1 spsk glukosesirup

Rist hasselnødderne på en pande eller i ovnen, til skallen begynder at løsne sig - pas på de ikke brænder på.
Gnid skallen af i et viskestykke (hvis ikke det hele kommer af, gør det ikke så meget, men alt det løse skal væk), og hak nødderne meget fint i en food processor eller minihakker.
Varm mælken op i en gryde til der begynder at komme bobler i kanten. Hæld nødderne i mælken, sluk for varmen, og sæt gryden til afkøling.
Køl blandingen helt af natten over, eller i det mindste nogle timer (det var så her jeg sprang over gærdet, da min kun fik lov at stå max. en halv time). Læg en sigte over en skål, fór med et bomuldsklæde/ostelærred og hæld blandingen i sigten. Når der ikke drypper mere af nøddemælken igennem, samles stoffet og resten af mælken presses forsigtigt ud af stoffet ved at vride det. Hvis man bruger et stykke ubleget lærred, kan det holde til ret meget, så der kan godt vrides ret hårdt til.
Hæld nøddemælken tilbage i gryden, tilsæt chokolade i små stykker, og varm mælken op ved middelvarme til chokoladen er smeltet.
Imens piskes sukker med æggeblommer til en luftig masse, og til sukkeret er opløst.
Når chokoladen er smeltet i mælken, hældes ca. en 1/3 af den varme mælk over i æggeblandingen, mens der piskes, så det ikke bliver til røræg.
Æggeblandingen hældes nu tilbage i den resterende mælk i gryden, og blandingen varmes forsigtigt op til den begynder at tykne - ca. 8-10 minutter. Tag gryden af varmen og rør glukosesirup i.
Afkøl blandingen til køleskabstemperatur (evt. over isbad hvis det skal gå hurtigt - og det skulle det), før den køres på ismaskinen til den begynder at tykne - fryses færdig i lukket beholder i fryseren.
Ved servering tages isen ud og sættes direkte i mikroovnen ved fuld effekt i 15 sekunder, hvorefter den er klar til at kugle op.

Konklusion:

Mmm mmm mmm.... intet mindre end perfekt konsistens denne gang - og det er svært at tro at der slet ingen fløde er i. Ikke fordi den er fed i smagen som en flødeis - men den er meget cremet og lækker, lige som en italiensk gelato skal være (uden at jeg reelt ved en skid om det).
Smagen af chokolade er meget intens, og nøddesmagen træder også tydeligt igennem, men uden at overdøve chokoladen. Kunne have været rart at vide hvor meget ekstra smag der ville være kommet hvis den havde fået lov at trække til dagen efter - men jeg er positivt overrasket over lyn-versionen. Måske man skulle prøve med en ren nødde-version en dag.
Fremgangsmåde kan godt virke lidt uoverskuelig ved første øjekast, men jeg synes egentlig det gik rimeligt - jeg var mest bekymret for det trin med at hælde den varme mælk i æggene, og derefter hælde æggene i mælken (det var ikke lige denne gang der skulle laves rørægs-is), men det gik fint, så længe man pisker imens.
Helt sikkert en succes der er værd at gentage i en eller anden form.

Opskrift: Mangosorbet med chili

Efter pizzaen lørdag aften havde jeg bestemt at der også skulle en lille dessert til. Der var stadig rabarbersorbet i fryseren, men jeg synes den ville have godt af lidt følgeskab, så det blev til to slags is mere.
En mangosorbet med chili, og en hasselnødde/chokolade gelato (lavet på mælk), som der kommer et andet indlæg om.
Mangosorbeten fandt jeg her, og tilføjede så selv chilien.

Mangosorbet med chili:
ca. 300 g

250 g moden mango, skrællet og skåret i tern (lidt mere end 1 frugt af den størrelse jeg brugte)
ca. 80 ml sukkersirup (lige dele sukker og vand kogt op til sukkeret er opløst, og derefter afkølet)
2 spsk limesaft
2 små røde djævelske chilifrugter, finthakkede men uden frø og frøvægge

Det hele blendes grundigt sammen og stilles evt. i køleskab et par timer hvis ikke ingredienserne er kolde i forvejen. Massen køres på ismaskinen til det begynder at tykne, og fryses færdig i lukket beholder.
Inden servering tages isen ud af fryseren, og sættes i mikroovnen på fuld effekt i 15 sekunder. Det gør den blød nok hele vejen igennem, til at man kan kugle den op, uden at den skal stå og tø op på bordet og begynde at smelte i kanterne, inden kernen bliver blød (kan ikke huske hvor jeg har læst dette tip, men det er yderst effektivt, også til almindelig is).


Konklusion:

*Host* der kom måske lige en anelse for meget chili i - i hvert fald tror jeg at dele af familien ville være faldet døde om hvis de skulle have spist den. Smagen af mango var faktisk rigtig god, men selv jeg, en chili-elsker, må nok indrømme at chili er mere berettiget i andre retter end lige denne.

Næste gang bliver det uden det stærke.

Tror jeg.

Opskrift: Tunsalat på toastbrød med avocado, ramsløg, asparges og andre gode sager

   

Selvom varmen så småt er ved at vige pladsen for gråvejr og regn, så kan man jo alligevel godt få lyst til noget let til aften - og da jeg så denne opskrift på tunsalat i forgårs, var noget lignende obligatorisk til aftensmaden i går.

Vi havde en budgetdåse med tun på lager, men jeg gik på jagt efter en ekstra i Superbest, og forsøgte at finde en der var MSC mærket. Nemmere sagt end gjort, skulle jeg hilse og sige.
Der var både makrel i forskellige varianter, og torskerogn - men ingen tun med det blå mærke.
Så blev det i stedet en karton med Amanda tun i firkanter - det går vel også an. Den var i hvert fald dyr nok.

Jeg puttede en del mere i end i den oprindelige opskrift - diverse ting der trængte til at blive brugt.

Tunsalat med avocado, ramsløg, asparges mv.:
ca. 4 personer

2 ds tun i vand
1½ moden avocado
1 lille håndfuld finthakket persille
1 spsk rapsolie
2 spsk god mayo (hvis man er så smart at hælde olien i først, og klemmer mayo ud i samme ske bagefter, så glider mayoen af lige så let - samme tip kan ikke helt bruges, hvis man stikker skeen ned i et glas)
3 spsk fraiche 9% fra Thise
15 blade finthakket ramsløg
6 grønne asparges i små stykker
15 gode cherrytomater i kvarte
1 stor grillet rød peber i små tern
1/4 tsk chipotle pulver
1 tsk røde chiliflager
1-2 tsk citronsaft
ramsløgsalt og friskkværnet peber
lidt smuldret feta, tomater og citronbåd til pynt

Tunen røres ud med en gaffel, og de øvrige ingredienser tilsættes og blandes godt, og der smages til med salt og peber. Må gerne lige trække smag en times tid i køleskab.
Anrettes på ristet toastbrød, og pyntes med fetaost, tomat og citronbåd, og evt. en dusk dild - det havde jeg ikke. Til gengæld er citronbåden halv-nøgen, da jeg altid skræller/river skallen af en øko-citron, og fryser skallen, inden jeg skærer den ud for at bruge saften. Total stop af mad-spild dér.

Konklusion:

Meget simpelt egentlig (man kan sagtens undlade nogle af grøntsagerne, hvis man vil have den mere enkel, og nøjes med at bruge enten mayo eller fraiche som bindemiddel) - men meget velsmagende, og dejligt med lidt fisk (som vi ikke er gode til at spise), der ikke smager af fisk. Lækkermåsen spiste 4 stykker, og ville gerne have haft mere, men det fik han forbud mod.

Der skal nemlig være lidt til i dag også, hvor det skal med i byen.

Så ond er jeg.

Opskrift: Tyk pizzabund

Vi har ikke været alt for heldige med de pizzabunde vi tidligere har lavet.
Enten har dejen været for svær at rulle ud, eller bunden er blevet alt for tynd, så det gav problemer at få den over på pizzastenen (og den blev så slap at man faktisk ikke kunne holde et stykke med hænderne).
Det har gjort at jeg ikke ligefrem har jublet ved tanken om at skulle prøve igen - men omvendt ville jeg også rigtig gerne finde en opskrift der virker for os. Så jeg var jo ligesom nød til at udfordre mig selv endnu en gang.

Jeg har de sidste par måneder gemt en del opskrifter fra rundt omkring, og der er stor forskel på hvordan de skal laves. Nogle skal hæve et døgn på køl - andre i minimum 8 timer. Og så er der den jeg endte med at kaste mig ud i, i går - den skulle nemlig kun hæve i "min. 30 minutter" (går så ud fra det ikke betyder så meget om det bliver 30 eller 60 minutter), så den gør det lidt nemmere at være halv-spontan.
Da tanken om pizza var opstået i går formiddags, var det derfor nærliggende at forsøge med den - i hvert fald hvis vi gerne ville have pizza lørdag aften. Og det ville vi.

Opskriften kommer fra Grillguru.dk. Den skal som sagt kun hæve ½-1 time (pga. en ret stor mængde gær), og den bliver pænt tyk (selvfølgelig afhængig af hvor tyndt man ruller den ud), og sprød i bunden.
Jeg delte portionen i to bunde - den første delte vi så, med hver vores fyld. Den anden kunne vi faktisk ikke spise, så den er gemt til i dag. Det må også være fordelen ved en lidt tyk bund - at man ikke bliver fristet til at spise en hel.

Anyways - den kommer her, med lidt inspiration til hvad man kunne putte på:

Tyk pizzabund:
2-4 personer, alt efter hvor sulten man er


50 g gær
2 dl lunkent vand
4 spsk rapsolie
ca. 480 g pizzamel tipo 00
1 tsk groft salt
groft durummel til pizzaspaden

Smuldr gær i en stor skål (jeg brugte røremaskinen) - tilsæt vand, olie, mel og salt. Ælt dejen med dejkrog ved lav hastighed til den hænger sammen, og derefter ved medium hastighed i 8-10 minutter - den skal have en ordentlig omgang tæsk.
Når dejen er færdigæltet, sættes den til hævning dækket af et viskestykke (jeg brugte ovnen på 35 grader med døren på klem) i 30-60 minutter.
Efter hævning æltes dejen hurtigt igennem, evt. med lidt mere mel, og deles i to dele, som rulles ud til pizzabunde. Lidt groft durummel fordeles på undersiden af dejen, og pizzaspaden (hvis man bruger en sådan) drysses med masser af groft durum - dejen lægges derefter på spaden inden fyldet puttes på (det grove durummel gør at dejen nemmere glider af spaden igen)
Fyld puttes på efter ønske, og pizzaerne bages ved højst mulig varme til bunden er sprød, gylden og gennembagt.
Jeg brugte gasgrillen med bagestenen i, og pizzaen blev bagt direkte på en bagepladen af aluminium ovenpå stenen.
Jeg tror temperaturen kom op på omkring 275 grader, men jeg ved ikke helt hvor lang tid den fik.

Kødæderen fik tomatsauce, frisk mozzarella (jeg havde købt en bøffelmozzarella for første gang), pølseskiver, noget kødsauce vi havde tilovers fra en tærte, løgringe og chilisauce på sin halvdel.
Jeg fik tomatsauce, frisk mozzarella, syltede artiskokbunde, løgringe og chilisauce på min, og pyntede den så med friskhakket ramsløg og ramsløgpesto efter bagningen.

Konklusion:

Endelig en bund der passer mere i vores smag - den blev sprød og til at holde ved så kniv og gaffel ikke var nødvendig, og det gik fint med at få den over på pizzaspaden, og derfra og over på bagepladen.
Dejligt at den ikke behøver hæve længere, så man kan være rimelig spontan mht. at lave pizza - den bliver helt sikkert lavet igen næste gang trangen til pizza kommer over os.

Opskrift: Ramsløgsalt med citron og chili, og ramsløgpesto

Som nævnt i dette indlæg lykkedes det mig endelig at få fingrene i ramsløg i mandags.
Spørgsmålet var så bare hvad de skulle bruges til - for det havde jeg jo ikke overvejet, da jeg faktisk havde opgivet at finde dem.

En hurtig tur rundt i blogland gav to bredt anvendte resultater, men som Hanne K. skriver så er det jo rart at kunne finde tilbage til sin egen opskrift, så i må affinde jer med min version af salt og pesto også. Og helt magen til de andre er de jo nok heller ikke.
Til pestoen brugte jeg noget af den Castello Herrgård ost vi fik til blogtræffet, i stedet for parmesan - og så kom der cashewnødder i, i stedet for pinjekerner.

Ramsløgsalt med citron og chili:

75 g ramsløg kvast i minihakker

1 dl salt (jeg brugte sådan noget halv-fint Atlanterhavssalt, som er lidt gråt i det, og ikke helt så fint som rigtig fint salt)

1 spsk røde chiliflager

fintrevet skal af 1 citron

Det hele blandes og bredes ud i et fad eller på bageplade med bagepapir. Tørres i ovnen ved 75 grader i ca. 2 timer (så lang tid tog det for mit, da ramsløgene ikke var hakket helt multi-fint - gør man lidt mere ud af findelingen, kan det nok gøres på kortere tid), til det hele er gennemtørt.

Er man i tvivl om det er helt tørt, kan man bredde blandingen ud på et rent viskestykke i et døgns tid, og vende lidt rundt i det nogle gange - det skulle gerne suge det sidste vædde ud.

Køles af og hældes på glas.

Ramsløgpesto:

50 g Castello Reserve Herrgård

75 g ramsløg

50 g ristede men usaltede cashewnødder

1 fed hvidløg

1 dl olivenolie

½ dl rapsolie

salt og peber

Osten hakkes meget fint med en kniv, eller i en god food processor (det kan måske være en fordel hvis den er lidt frossen, da den er noget blødere end en parmesan, og derfor ikke kan findeles så let). Ramsløg og cashewnødder blendes, og ost, hvidløg og olie blendes med til jævn konsistens.

Smag til med salt og peber.

Jeg frøs portionen ned i en isterningebakke, da det ikke lige passede ind i menuen i mandags.

Konklusion:

Ja hvad skal jeg så sige om de famøse ramsløg - de smagte måske ikke af helt så meget som jeg havde troet (og duftede næsten slet ikke, medmindre jeg rev dem i stykker) - måske er det fordi det er ved at være sidst på sæsonen - I don't know.

Men smagen fejler ingenting - en fin, let hvidløgsagtig smag, som ikke er så skarp, og som jeg tror selv hvidløgshadere vil kunne spise.

Saltet skal næsten bruges i "rå" stand - altså ikke i en varm ret hvor den forsvinder i mængden, men ovenpå en mad, på æggekage, fisk eller lignende. Eller måske bare en ostemad.

Pestoen blev ikke heeeelt så god som den almindelige med basilikum - men ramsløg giver selvfølgelig også en noget anden smag end basilikum, plus at osten ikke har samme konsistens eller smag som parmesan.

Men alt i alt er jeg godt tilfreds.

Vil jeg købe ramsløg næste år, hvis ikke jeg selv kan finde dem i naturen?

Måske.

Jeg ved det ikke.

I hvert fald ikke hvis der følger snegle med.

Billeder:

Saltblandingen klar til tørring - den er ret våd i det på det her stadie

Færdigtørret løgsalt

Ramsløgpesto klar til fryseren