Opskrift: Tamarillo salsa

Som skrevet i mit indlæg om indkøbsturen til Citti i Flensburg, så kom vi hjem med nogle tamarillos.
Efter hvad jeg kunne læse ud af skiltet på tysk, var det en form for tomat, med en både syrlig og sød smag, og da vi kom hjem fandt jeg lidt mere info om den på http://eksotiskefrugter.emu.dk/frugter/traetomat.html (som altid er en god hjælp når man mangler oplysninger om mere specielle frugter).

Et smagsforsøg på den rå frugt gav mig fornemmelser af stikkelsbær, tomat, og lidt kiwi - selve frugtkødet er rimeligt sødt, mens kernerne er lidt mere syrlige. Som der står i linket betragtes trætomaten som en mellemting mellem en frugt og en grøntsag, så den kan anvendes som begge dele.

Nu hvor jeg gerne ville have lavet salsa af tomatillos, så blev jeg i samme boldgade og søgte på en salsaopskrift med tamarillos, og fandt den vel nok mest enkle af slagsen - frugt, løg og rørsukker. Nemmere bliver det vel dårligt.
Jeg tilsatte desuden lidt limesaft og frisk koriander (Lækkermåsen var i byen med ex-kollegerne den aften jeg lavede den, så det skulle jo udnyttes at han ikke var hjemme, når han nu hader koriander).

Menuen stod derudover på hjemmelavet burger, så i min kom der (udover en hjemmeformet bøf med god cheddarost) tamarillo salsa, sammen med løg, tomat, jalapeño, god mayo og ketchup, og det var faktisk ikke så ringe...

Nå men videre til opskriften, som er så kort, at den kommer til at fylde mindst i dette indlæg.

Tamarillo salsa:

2 tamarillos, skindet fjernet (det kan ikke så godt spises) og skåret i små tern
½ finthakket løg
½ spsk rørsukker
1 spsk limesaft
et par kviste friskhakket koriander inkl. stilk

Bland tamarillos med resten af ingredienserne og rør godt rundt - lad det trække til sukkeret er opløst.

Konklusion:

Super lækker både sød og syrlig smag - den passede faktisk rigtig godt til burgeren. Men jeg kan også sagtens forestille mig, at den vil stå godt som tilbehør til både svinekød, en bøf, kylling, og måske endda fisk. Og som nævnt i linket, kan trætomaten også feks. bruges i en frugtsalat, eller sammen med is, og er specielt god sammen med kiwi.
Den har desuden en meget dekorativ mørkrød farve, når saften får lov at trække ud. Så alt i alt, spændende at prøve. Eneste minus var prisen - de kostede 1,19 EUR pr. stk, så det er ikke lige noget man laver salsa af til 20 mennesker. Men hvis vi kommer til Bazar Vest i Århus igen engang, vil jeg holde udkig efter dem - det er nok der, der er størst chance for at finde dem.

Billeder:

Den rå frugt

Den minder lidt om en gul kiwi

Færdig salsa

Hjemmeformede bøffer steges med god ost

Burger med tamarillo salsaen - den bløder lidt på bollen

Og den færdige burger

Opskrift: Pizzasnacks med fetaost og rosmarin

  

En gang imellem kigger jeg på Familie Journalens hjemmeside efter opskrifter (når ikke jeg kigger i de blade jeg får fra min fru moder), og derigennem stødte jeg på en pizzasnack, hvor man bruger en færdig pizzadej til at lave nogle sprøde stænger, som kan serveres som snack til et glas øl eller vin.
Dem fik jeg lige lyst til at forsøge mig med i dag, hvor der stadig var noget feta tilbage fra torsdagens græske sandwich, og hvor vi har brugt det sidste Sweetdeal bevis hos den lokale grønthandler på bla. frisk rosmarin og timian som jeg fryser ned, så jeg altid har friske forsyninger (vi købte også 24 pakker Wasa Sport knækbrød - vi spiser meget knækbrød i perioder).

Planen var også, hvis de blev gode, at servere dem til aftenens Grand Prix fjernsyn, som vi skal se sammen med et hold venner - men jeg blev ikke 100% tilfreds, så nu har jeg i stedet spist de fleste af dem selv.

Jeg brugte kun ca. ½ plade dej, men må have lavet dem noget mindre end i opskriften, for jeg fik flere ud af portionen.

Pizzasnacks med fetaost og rosmarin:
ca. 20 stk.

½ rulle færdig pizzadej
ca. 2 spsk olivenolie
ca. 125 g fetaost (i modsætning til hvad originalopskriften siger, synes jeg godt den må være lidt fast i det i stedet for blød, så den er nemmere at smuldre)
ca. 1-2 spsk hakket friskrosmarin
ca. 1 spsk flydende honning
lidt flagesalt

Dejen foldes ud på bagepapir og pensles med olivenolie. Feta smuldres ud over og rosmarin drysses på.
Der dryppes med flydende honning og drysses med lidt salt.
Dejen skæres ud til stænger (jeg skår først i midten på den lange led, og derefter på tværs) - det gøres nemmest med en pizzaskærer, men en skarp kniv kan også bruges.
Stængerne flyttes evt. lidt fra hinanden (her kan det være en fordel at have drysset lidt groft durummel på bagepapiret) så de ikke ligger helt tæt.
Bages i en forvarmet ovn ved 250 g almindelig varme i ca. 6-10 minutter (mine fik ca. 10).

Konklusion:

Som man måske kan se på det ene billede, så blev stængerne ikke 100% sprøde, som jeg nok havde forventet de ville. Jeg ved ikke om det var fordi jeg penslede hele dejen med olivenolie, i stedet for at dryppe den pletvis på - jeg synes bare det var det nemmeste.
Mht. smagen, så skal man helt klart kunne lide rosmarin, med den mængde jeg kom på (hvis man ikke kan lide det, ville det jo også være ret fjollet at lave dem) - men kan man det, så er smagen faktisk ganske udmærket. Honningen gav et godt modspil til den salte feta og den meget parfumerede rosmarin.
Hvis jeg forsøger mig med dem igen, så bliver det med dryppet olie i stedet for penslet - eller også kunne det måske være på butterdej eller filodej i stedet.
Under alle omstændigheder er der snart ikke flere tilbage - så lidt gavn har de da gjort.

Opskrift: Græsk sandwich

I torsdags skulle vi til koncert med Volbeat i Tinghallen i Viborg, og derfor skulle menuen være en smule nem, og ikke for tung (mere om koncerten længere nede, for dem der interesserer sig for det).
Vi blev enige om sandwich.

Jeg nåede at få stegt en ordentlig røvfuld bacon, inden jeg fandt ud af at jeg egentlig havde lyst til en lidt anderledes slags sandwich end jeg plejer at lave (som normalt inkluderer en form for pålæg, tomat, bacon, løg, måske salat og en mængde mayo eller anden dressing). 
Jeg kom til at tænke på vores tur til Kreta sidste år, hvor jeg et par gange fik en sandwich med bl.a. fetaost og grøn peber (den blev kaldt en kretensisk sandwich, men den laves sikkert også i resten af Grækenland) - og da jeg et par dage forinden havde købt en lille blok græsk feta, så blev den græske sandwich til virkelighed (i en bestemt del af industrien (som man normalt kan finde annoncer for bagerst i dagbladene) betyder en græsk sandwich noget helt andet, men da det ikke har noget med mad at gøre, er det heldigvis ikke noget jeg ved noget om).


Græsk sandwich:
1 stk.

1 sandwichbrød af passende størrelse (jeg brugte nogle grove ciabattabrød fra Rema - ikke så græsk måske, men de fungerede nu godt nok alligevel)
god olivenolie
1 helt fed hvidløg
pålæg, feks. en god spegepølse
3-4 skiver god feta/salatost
et par skiver grøn (eller anden farve) peber
3-4 halverede sorte oliven (eller Kalamata oliven) - jeg brugte nogle Oliven a la Grecque, det lyder da græsk, selvom de kommer fra Frankrig
evt. oregano

Brødet skæres igennem og ristes enten i ovn eller på brødrister, så det er gennemvarmt, og skærefladerne er sprøde.
Gnid med hvidløgsfeddet på begge skæreflader, så hvidløgssmagen trækker godt ind i brødet - dryp med lidt olivenolie på begge halvdele af brødet, og smør det ud.
Læg pålæg på, derefter fetaost, peberfrugt og oliven, og saml brødet.
Spis. Nyd. Og stink af hvidløg.

Det sidste var helt bevidst, da jeg regnede med det kunne skabe lidt plads omkring mig til koncerten. Jeg ved ikke om det var det der gjorde det, men der var god luft omkring os, der hvor vi stod. Eller også var det fordi Volbeat kun havde sat 1500 billetter til salg, fordi de gerne ville gøre det mere intimt. Under alle omstændigheder var det virkelig rart at der ikke var flere mennesker. (Normalt er der vist plads til omkring 2200-2300 hvis der er udsolgt).

Selve koncerten var super, og jeg må komplimentere bandet for at virke totalt nede på jorden, og virkelig sætte pris på deres fans (men det er nu også det indtryk jeg har, efter at have set dem et par gange før). De hev 10-15 unge mennesker op på scenen til sangen "Thanks", som er skrevet til deres fans. De fik lov at stå sammen med bandet under hele sangen, og har helt sikkert haft noget at fortælle om i skolen om fredagen.

Og så er der en ekstra historie som gør det hele endnu mere cool.

Min svoger og hans søn er også Volbeat fans, men de havde været for sent ude til at få billetter.
Torsdag formiddag går de rundt inde i Fona i Viborg (og inden nogen bliver forargede over at en dreng går rundt i Fona en torsdag formiddag i stedet for at være i skole, så bor han hos sin mor i nordjylland, hvor de holder vinterferie i uge 8), og pludselig får de øje på Michael Poulsen (forsanger) og Thomas Bredahl (guitarist) fra bandet. De går også rundt i butikken, helt privat.

Knejten vil gerne have et billede sammen med MP og en autograf, og det får han. Så spørger MP om de skal til koncerten i aften - nej, det skal de ikke, da de ikke havde nået at få billetter.
Jamen KAN i, i aften, spørger MP så. JA DET KAN VI GODT, er svaret.

Så ringer MP til en eller anden for at spørge om der er plads til flere på gæstelisten - det var der, så det ender med at svoger og søn bare skal oplyse deres navn ved indgangen, og så kommer de gratis til koncerten. Det er sgu da høj coolness faktor!!
Min niece, som er 5 år, stod lige udenfor butikken og ventede på dem, og hun er også Volbeat fan (efter indflydelse fra både mor og far), så hun blev noget misundelig, og ville gerne have været med. Men det kommer nok lige til at vente et par år.

Nå men for lige at vende tilbage til aftensmaden, så kommer der lige en konklusion, og et par ekstra billeder.

Konklusion:

Jeg var godt tilfreds - den smagte tilpas af hvidløg (hvis man ellers er ligeglad med hvordan man lugter bagefter), fetaosten var god, og oliven gav også et godt spark (de er ret smagfulde, dem jeg brugte).
Der skulle nok lige have været et drys oregano i også, og måske dryppes med lidt ekstra olie oven på fetaosten, kan jeg se nu hvor jeg sidder og søger på "cretan sandwich" på google, men det må jeg huske næste gang.

Billeder:

Det kan godt være den ikke er lavet i Grækenland, siden den ikke heder Feta, og den er også lavet på komælk - men den smagte nu ganske fint

Oliven a la græsk

Brødet tværes ind i hvidløg og olie

Indkøbstur til Citti

I sidste uge havde jeg nogle dage fri, og fredag kørte vi derfor en tur til Tyskland for at shoppe lidt, sammen med mine forældre.

Vi kørte i Citti i Flensburg, hvor vi plejer at handle - mine forældre havde ikke været der før, så jeg tror de var lidt imponerede over det store udvalg.

Citti er ikke nødvendigvis særlig billige med alting - men de har bare så mange spændende madprodukter, at jeg kunne gå rundt i timevis og kigge. Her er det så lige at jeg generelt synes Danmark halter enormt langt bagefter - også hvis man sammenligner med f.eks. USA. Men hvis jeg først kommer i gang med at udbrede mig om det, så får det aldrig ende, så lad mig nøjes med at sige, at jeg er DYBT misundelig over det vareudvalg, som andre lande kan fremvise.

Nå men egentlig var det ikke fordi der var vildt mange ting vi havde på indkøbssedlen til Citti - cashewnødder var en af dem, i håb om at finde dem billigere end hjemme. Og så tomatillos, som jeg enormt gerne vil prøve at lave grøn mexicansk salsa af, men det er aldrig lykkedes mig at finde dem herhjemme - og jeg mente jeg havde set dem i Citti tidligere.

Vi endte ud med at købe nogle forskellige slags pasta:

Cashewnødder fandt jeg som fyld-selv-en-plastic-bøtte-og-betal-efter-vægt til lige under 9 kr. pr. 100 g, så der kom en god portion i vognen. De havde kæmpe granatæbler så dem købte vi en enkelt af.

1 kg mandler kom også med hjem til 7,19 EUR.

Grønne linser fra Puy (som jeg havde 4-5 poser af i forvejen, fandt jeg ud af da jeg kom hjem og fik ryddet op i skabet - derfor kom der også linser på menuen i lørdags)

Syltede kirsebær, som jeg tænker skal bruges til en dessert en gang 

Et glas med syltede hele grønne chilifrugter

½ kg tørret oregano og ½ kg tørret rosmarin til den latterlige pris af henholdsvis 11 og 5,5 EUR - meget billigt i forhold til priserne på de små poser man køber hjemme

Tomatillos fandt jeg ingen af (tror jeg har drømt at jeg så dem dernede) - til gengæld fandt jeg noget der hed tamarillos - det minder da lidt om navnemæssigt:

Dem kommer der en opskrift på i et senere indlæg.

Opskrift: Andekarry med basmatiris

Allerede bagud med indlæggene igen - så for at arbejde mig baglæns, starter jeg med aftensmaden i går.

Jeg har igen fået en stak ugeblade fra min mor, så i weekenden gik der nogle timer med at bladre dem igennem og hive opskrifter ud.

Selvom det kun er en brøkdel af dem jeg rent faktisk får prøvet, så er det nu en hyggelig beskæftigelse - og så er der da også lige en lille novelle man kan skimme ind i mellem.

I går fik jeg dog allerede sat en af de udklippede opskrifter på menuen - en andekarry fundet i Ude & Hjemme (tror jeg nok det var).

Vi har stadig over 50 andelår i fryseren, så udover at der skal laves en ny omgang confit de canard på et tidspunkt, så er det jo med at få afprøvet nogle andre opskrifter hvor de indgår.

Jeg lavede dobbelt portion af denne og justerede lidt på mængderne. Desuden fjernede jeg det meste skind og fedt fra to af lårene, og stegte skindet sprødt på en pande så det kunne bruges som pynt. Desuden tilsatte jeg noget broccoli som trængte til at blive brugt - det er en rimelig kedelig ret farvemæssigt, hvis ikke der kommer nogle grøntsagsfarver i.

Min version ser ud som følger.

Andekarry:

ca. 4-5 personer

4 andelår, skind og det meste fedt fjernet fra de to af dem (gem skindet)

2 løg i tynde både

4 fed grofthakket hvidløg

2 tsk fintrevet ingefær

3 små ds kokosmælk á 165 ml

ca, 1 liter vand

2 spsk riseddike

2 tsk rørsukker

4 spsk whisky

2 kanelstænger

2 små friske røde chilier, prikkede med en gaffel

1 stang citrongræs

hønsebouillonpulver

1 broccoli i små buketter

evt. jævning af majsstivelse

kogt basmatiris

3 snittede forårsløg

en håndfuld hakkede cashewnødder

Skindet fra de to lår krydres med salt og chiliflager, og steges ved medium varme på en pande - det afsmeltede fedt fjernes af flere omgange, og når det meste af fedtet er smeltet fra, skæret skindet i små tern, som steges færdige og sprøde på panden.

Alle ingredienser til og med whisky lægges/hældes i en tykbundet gryde og bringes i små-kog. Kanelstænger, chili og citrongræs lægges i et klæde der lukkes med en snor, og klædet lægges i gryden, så det nemt kan tages op når ingredienserne har afgivet tilstrækkelig smag (eller hvis man har en spiceball ligesom Klidmoster, så bruges sådan en - den står på min ønskeseddel til engang jeg kommer i Kunst og Køkkentøj).

Efter ca. 1½ time smages saucen til med hønsebouillon og krydderi-klædet fjernes evt., andelårene tages op og kødet pilles af og lægges tilbage i gryden, og koger videre i ca. ½ time. Undervejs skummes saucen for det meste af andefedtet.

Et par minutter før servering tilsættes broccolibuketter og saucen jævnes evt. med lidt majsstivelse udrørt i koldt vand, hvis man ønsker en tykkere sauce.

Serveres med kogte basmatiris blandet med snittede forårsløg, og pyntes med hakkede cashewnødder og det sprøde andeskind.

Konklusion:

Ifølge opskriften skulle der ikke bouillonpulver i, men jeg synes der manglede noget smag uden. Faktisk var der på et tidspunkt næsten kun en gennemtrængende smag af kanel, som jeg synes var lige ved at være lidt for meget - men den lange kogetid og bouillonen hjalp på det.

Alt i alt smagte det dog rigtig godt - det sprøde andeskind og de hakkede nødder gav det sidste pift.

Billeder:

Andelår i gryden

Lærredspose med de nye smarte silikone-lukke-snore jeg har købt 

To store stykker andeskind...

... bliver til to små stykker andeskind...

... og pånær et par smagsprøver, er det alt hvad der kom ud af det - mon vi kan konkludere at andelår er en ret fed legemsdel?

Den færdige andekarry

Risene er formet i en lille skål, smurt med olie - bare for at det skulle se sådan en lille smule fancy ud på en almindelig mandag aften 

Måske det er på tide at rydde op

i sine Google Chrome faneblade, når man har så mange åbent, at man ikke længere kan se hvilke sider det er man har fremme:

(Og ja, det har faktisk noget med mad at gøre, for det er næsten alle sammen mad-sider, som jeg lige skal have gemt links på, inden jeg lukker dem).

Hvordan gør i derude, når i finder madlinks/opskrifter i vil gemme - laver bogmærker, skriver dem i et Word-dokument, skriver det på noget så gammeldags som en blok (ikke blog) - eller hvordan holder i styr på det?

Opskrift: Sous vide culottesteg, et forsøg på Jensens Favoritsauce, og salat med rosenkål, rødbede og pære

I går meldte Lækkermåsens bror, svigerinde og niece deres ankomst til spisning, efter de havde været en tur i svømmehallen i Viborg, og da jeg havde sidste arbejdsdag i denne uge, kunne det jo meget belejligt fejres med lidt god mad.

Vi havde en culottesteg i fryseren, som endte som sous vide tilberedt. Jeg kunne ikke helt finde ud af hvor lang tid den skulle have, men hellere for længe end for lidt, så det endte med at den kom i vandbadet kl. 7.30 om morgenen, og stod der indtil 18.30 - dvs. ca. 11 timer.
Desuden fik vi krydrede kartoffelriste og -både fra fryseren, en salat med inspiration fra madkurset på Kongenshus, med rå rosenkål "marineret" i jordbærbalsamico og rapsolie, bagte rødbedetern, mangoldsalat (som faktisk er spæde rødbedeblade, så dobbelt op på rødbederne, der!) og conferencepærer, og som sauce blev det til et forsøg på at kopiere Jensens Favoritsauce.
Ikke fordi jeg egentlig ved/kan huske hvordan den smager (vi spiser der aldrig - skal vi noget, så skal det være Bones - no way om nogen kan stikke deres salatbar (hvis der er nogen der kan, så giv mig lige et tip)), men jeg havde set en anmeldelse af den på nettet, hvor der stod den var ret tæt på originalen, og at den smagte godt. Så hvorfor ikke give det et forsøg. Jeg ændrede lidt i tilsætningen af krydderier og fløde, men ellers holdt den "originalopskriften" meget godt.

Sous vide culottesteg:
ca. 6 personer

ca. 1,4 kg culottesteg
salt og peber

Stegen gnides med salt og peber på begge sider (men fedtet skæres IKKE ud endnu), og vakuumpakkes.
Lægges i vandbad ved 56 grader i 11 timer - eller mindre, den har jeg som sagt ikke helt styr på.

Lige før servering tages posen op, kødsaften hældes fra og gemmes evt. til sauce (jeg har gemt den i fryseren, da jeg ikke lige synes den passede til Jensen saucen). Fedtlaget ridses, stegen får lidt mere salt og peber på begge sider, hvorefter den brunes hårdt på en gloende varm støbejernspande, på begge sider.
Skæres i skiver på tværs af kødfibrene og serveres med det samme.
Og det der med hvordan man kan se hvor man skal skifte retning mht. udskæringen (som man jo skal med en culotte) - det kan jeg ikke give nogen tips om, for det gik altså ikke skidegodt. De første skiver fra spidsen blev gode, men det var meget svært at se hvor vi skulle skifte retning, og da vi vendte stegen 90 grader, blev noget af kødet jævnt sejt at tygge i.
Så vendte vi 45 grader tilbage igen, og så gik det noget bedre - så det med de 90 grader kan altså godt snyde. Så er i advaret.

Jensens Favoritsauce:
ca. 6 personer

1 ds hakkede tomater
1 lille ds tomatpure (70 g)
2 tsk sukker
1 spsk soyasauce
1 spsk engelsk sauce
½ tsk rødvinseddike
1 spsk paprika
1 1/4 tsk hvidløgspulver
1/4 tsk cayennepeber
½ tsk karry
1/4 l madlavningsfløde 18%
et drys salt

Alle ingredienser til og med karry blandes sammen i en gryde og koges op i 5-10 minutter. Blend saucen med en stavblender hvis en helt jævn konsistens ønskes (det gjorde jeg).
Tilsæt madlavningsfløden, og evt. lidt vand hvis man synes den er for tyk, og varm igennem. Smag evt. til med salt.

Salat med rosenkål, rødbede og pære:
ca. 6 personer

3 rødbeder, skrællede og skåret i tern på ca. 1x1 cm
olivenolie
salt og friskkværnet peber
ca. 1 spsk limesaft

½ bakke mangoldblade (baby-rødbedeblade), skyllet og tørret
½ kg friske rosenkål, yderste grimme blade + stokken fjernet, skyllet, og derefter hakket
1 Conferencepære i tern eller skiver (med skræl)
jordbærbalsamico eller anden god balsamisk eddike
rapsolie
flagesalt

Rødbedetern blandes med olie, salt, peber og limesaft i et fad, og bages i ovnen ved 200 grader i ca. en time, til de er ved at være møre. De kan med fordel laves dagen før, så de kan nå at afkøle helt.

Læg mangoldbladede på midten af et fad. Læg pærestykkerne i midten, oven på mangolden.
Bland den hakkede rosenkål i en skål med lidt jordbærbalsamico, rapsolie og salt. Læg rosenkålen på fadet, rundt om salaten/pærerne.
Læg til sidst de bagte, afkølede rødbedetern på fadet. Dryp evt. med lidt ekstra balsamico og drys med lidt salt.

Konklusion:

Kødet blev, som skrevet, fint mørt når skåret på den rigtige led - og den havde en flot lyserød farve hele vejen igennem. Nu er det jo i princippet nemt nok at få et stykke kød mørt i vandbad, når det er et kødstykke som i forvejen er nemt at få mørt i ovnen, så der skal også på et tidspunkt forsøges med mere vanskelige kødstykker, som kræver længere tilberedningstid. Men nu var culotten lige det der var i fryseren.
Saucen blev god, efter egen ydmyge mening. Ifølge gæsterne var der lidt mere tomatsmag end i den rigtige Favoritsauce, men det gjorde nu ikke mig noget. Den havde også godt bid af den forholdsvis beskedne mængde cayennepeber - men det kan vi jo godt lide her i huset.
Salaten var også som den skulle være - pærerne gav god sødme, og rosenkålen blev lidt blød og mere medgørlig af at ligge i "marinade", og den smagte faktisk slet ikke af kål - hvilket vist også overraskede gæsterne positivt.

Alt i alt - super aftensmad, med eneste minus i form af den vanskelige udskæring af kødet.

Billeder:

Beklager den lidt dårlige kvalitet på nogle af billederne, men det var lige lidt hektisk på serveringstidspunktet - så der var ikke tid til den store finjustering...

Den færdig-badede culotte

Jensens Favorit (gad vide om de andre saucer føler sig oversete) 

Super-sund salat

Min tallerken 

Kød-rosa og tomat-rød er ikke et match-made-in-heaven - sådan farvemæssigt

Opskrift: Græsk middag del III - gyros farsbrød, græsk fladbrød, samt bagte æbler og græsk yoghurt med timian, honning og valnødder

• 

  
  
  

  

  
  
  
  
  Når man er i Grækenland, skal man næsten også have gyros, som er den græske version af kebab.
  Da vi havde madklub med græsk tema for ca. 1½ år siden, lavede vi svinekød på grillen, som vi skar af ligesom gyros/kebab, men denne gang skulle det være lidt nemmere, da vi ikke gad stå ude i kulden ved grillen.
  
  
  Derfor fandt jeg et alternativ på www.allrecipes.com, hvor man laver et farsbrød, som derefter skæres i strimler og ristes så de får lidt skorpe - og så kan man bruge dem i feks. pitabrød eller fladbrød.
  Man kan købe noget lignende på frost i feks. Aldi - men nu skulle den hjemmelavede version altså prøves.
  
  
  Jeg lavede farsbrødet om fredagen, og lørdag skar vi det i skiver og ristede det på en pande i lidt olie, til det var gennemvarmt og næsten sprødt.
  Den oprindelige opskrift har halvt lam og halvt okse, men jeg gangede portionen med 1½ og brugte kun 1/3 lam - derudover brugte jeg også ekstra krydderier for at være sikker på det kom til at smage af noget.
  Fremgangsmåden kan godt virke lidt uoverskuelig, men den kan med fordel laves færdig feks. dagen før, så kødstykkerne bare skal skæres ud og varmes, eller man kan lave den i rigtig god tid, skære kødstykkerne ud og fryse ned i passende portioner, og så tage dem op på dagen og varme. Det har jeg tænkt mig at gøre med resterne, så der er nemt gyros kød en dag vi får lyst til det igen.
  
  
  Gyrosen skulle serveres sammen med en slags brød, og på http://www.dk-kogebogen.dk havde jeg fundet en opskrift på et græsk fladbrød, lavet af græsk yoghurt, mel, bagepulver og salt, som bare skulle bages på panden.
  Dertil græsk salat igen, og resten af tzatzikien (så var der heller ikke mere).
  
  
  Desserten endte vi med at springe helt over da vi simpelthen ikke kunne spise mere, men den skulle have bestået af bagte æbler og græsk youghurt med timian, honning og valnødder. Jeg lavede den også til vores græske madklubaften, men i får alligevel lige opskriften igen, sammen med billeder fra dengang. Jeg nåede nemlig at lave youghurten hjemmefra, og den blev der lavet lidt om på i forhold til sidste gang.
  
  
  Gyros farsbrød:
  ca. 8-10 personer
  
  
  1 stort + 1 lille løg skåret i mindre stykker
  3 store fed hvidløg
  400 g hakket lammekød
  ca. 1 kg hakket oksekød
  2 tsk tørret oregano
  2 tsk stødt spidskommen
  2 tsk tørret merian
  2 tsk stødt tørret rosmarin (jeg kværnede det i en kaffekværn)
  2 tsk tørret timian
  2 tsk friskkværnet sort peber
  2 tsk groft salt
  
  
  Løg og hvidløg hakkes fint i minihakker eller blender. Det hældes derefter i et ostelærred og vædden presses ud af løgene. Derefter æltes det i det hakkede kød med hænderne, sammen med alle krydderierne.
  Farsen stilles tildækket i køleskab i 1-2 timer, så den kan samle smag.
  
  
  Ovnen tændes på 165 grader almindelig varme.
  Farsen tages ud af køleskabet, og køres i en blender eller foodprocessor i et lille minut, så den bliver findelt og meget "tæt" (jeg gjorde det af flere omgange i en blender).
  Farsen lægges i et ovnfast fad, og "klappes" og flades godt ud, så evt. lufthuller forsvinder. Jeg brugte et metalfad på 18x25 cm, og det passede perfekt i størrelse til denne portion.
  I et større fad lægges et vådt viskestykke i bunden, fadet med farsbrødet sættes oven i, og det hele sættes i den varme ovn. Der hældes nu kogende (eller bare meget varmt vand) i det store fad, op til ca. midten af det lille fad, så det står i vandbad.
  Det skal have ca. 45-60 minutter, alt efter størrelse, til temperaturen midt i farsen er 75 grader (jeg mener det tog lige knap en time for min portion).
  
  
  Farsbrødet tages ud af ovnen og køles evt. af, hvis det først skal serveres senere (jeg tror det er nemmest at skære ud, når det er koldt).
  Der skæres tynde skiver på den korte led med en meget skarp kniv. Skiverne skæres igennem på langs, og igen på den anden led, til man har nogle passende små stykker gyroskød.
  Gyrosen steges nu færdig på en ret varm pande i lidt olivenolie, til alle stykkerne er brunede og har fået stegeskorpe. Smag evt. til med lidt salt.
  
  
  Græsk fladbrød:
  2 stk.
  
  
  200 g græsk yoghurt
  ca. 150 g hvedemel
  1½ tsk bagepulver
  en knivspids salt
  
  
  Mel, bagepulver og salt blandes sammen, og hældes derefter i yoghurten lidt ad gangen, mens den røres sammen. Til sidst æltes dejen hurtigt sammen, til den ikke klistrer mere.
  Lidt mel hældes på bordet, og dejen deles i to stykker, som trykkes eller rulles ud til ca. ½ cm tykkelse.
  En stor pande varmes op ved middel varme uden fedtstof, og brødene bages på panden, til de er brune på begge sider (de skal selvfølgelig lige vendes en gang eller to også).
  
  
  Brødet skæres evt. ud i passende stykker (vi lavede to brød som vi delte i halve, så vi kun fik ½ brød hver - men det var også rigeligt efter det andet vi havde fået at spise). De serveres med tzatziki, gyroskødet og græsk salat - enten ovenpå brødet (som vi gjorde), eller ved siden af.
  
  
  Bagte æbler og græsk yoghurt med timian, honning og valnødder:
  4 personer
  
  
  ca. 2 dl græsk yoghurt 10%
  3 spsk flydende honning
  ca. 1 tsk friskhakket timian (eller lidt mindre tørret)
  en god håndfuld valnøddekerner, grofthakkede
  
  
  4 gode madæbler (jeg brugte Elstar)
  lidt flydende honning
  kanel
  
  
  

  Honning varmes op med timian i en lille gryde  (det skulle frigive mere smag) og afkøles lidt. Blandes i youghurten sammen med de hakkede valnødder, og køles helt af i køleskab.

  
  

  Æblerne vaskes og udkernes (nemmest med sådan en udstikkerdims, men kan også gøres med en lang skarp kniv) og der skæres lidt af bunden så de står lige.
  Der hældes lidt flydende honning rundt i kanten og drysses med kanel - bages ved 210 grader i ca. 20-30 minutter til æblerne begynder at "boble", og serveres med den kolde youghurt.
  
  Konklusion:
  
  
  Gyrosen blev faktisk overraskende god - selvfølgelig kan den ikke helt sammenlignes med den der laves af udskårne hele stykker kød, men smagsmæssigt var den super god, og meget bedre end den man kan købe på frost i Aldi.
  Der måtte godt have været en anelse mere salt i farsbrødet - men det kan man så justere når kødet varmes på panden.
  Brødet fik vi nok lavet lidt for tykt - vi trykkede det ud på bordet, og det blev en anelse "snasket" i midten, så jeg tror jeg ville rulle det ud til mindre tykkelse næste gang, så man også får lidt større brød ud af det. Der er heller ikke voldsom meget smag i det, så jeg tror jeg vil forsøge med mere salt, og evt. hakket hvidløg og rosmarin næste gang. Under alle omstændigheder var det utroligt nemt og hurtigt at lave, og en stor fordel at det ikke skal hæve, pga. bagepulveret. Det kan sagtens bruges til andre retter også!
  Alt i alt var det igen en succes - men så var vi også bare mætte!!
  
  
  Billeder:
  
  
  

  Farsbrødet bages i vandbad

  
  
  

  

  
  

  Og skæres i passende stykker når det er koldt

  
  

  

  
  

  Græske fladbrød bages på panden

  
  

  

  
  

  Gyros varmes på panden

  
  

  

  
  

  Og det hele serveres med tzatziki og græsk salat - mmmm.....

  
  

  

  
  

  

  
  

  Rødvinen vi fik fra stamrestauranten - den var knap så god som hvidvinen...

  
  

  

  
  

  Æbler klar til bagning (fra tidligere græsk aften)

  
  

  

  
  

  Æbler serveres med græsk yoghurt (fra tidligere græsk aften)