Opskrift: Andekarry med basmatiris

Allerede bagud med indlæggene igen - så for at arbejde mig baglæns, starter jeg med aftensmaden i går.

Jeg har igen fået en stak ugeblade fra min mor, så i weekenden gik der nogle timer med at bladre dem igennem og hive opskrifter ud.

Selvom det kun er en brøkdel af dem jeg rent faktisk får prøvet, så er det nu en hyggelig beskæftigelse - og så er der da også lige en lille novelle man kan skimme ind i mellem.

I går fik jeg dog allerede sat en af de udklippede opskrifter på menuen - en andekarry fundet i Ude & Hjemme (tror jeg nok det var).

Vi har stadig over 50 andelår i fryseren, så udover at der skal laves en ny omgang confit de canard på et tidspunkt, så er det jo med at få afprøvet nogle andre opskrifter hvor de indgår.

Jeg lavede dobbelt portion af denne og justerede lidt på mængderne. Desuden fjernede jeg det meste skind og fedt fra to af lårene, og stegte skindet sprødt på en pande så det kunne bruges som pynt. Desuden tilsatte jeg noget broccoli som trængte til at blive brugt - det er en rimelig kedelig ret farvemæssigt, hvis ikke der kommer nogle grøntsagsfarver i.

Min version ser ud som følger.

Andekarry:

ca. 4-5 personer

4 andelår, skind og det meste fedt fjernet fra de to af dem (gem skindet)

2 løg i tynde både

4 fed grofthakket hvidløg

2 tsk fintrevet ingefær

3 små ds kokosmælk á 165 ml

ca, 1 liter vand

2 spsk riseddike

2 tsk rørsukker

4 spsk whisky

2 kanelstænger

2 små friske røde chilier, prikkede med en gaffel

1 stang citrongræs

hønsebouillonpulver

1 broccoli i små buketter

evt. jævning af majsstivelse

kogt basmatiris

3 snittede forårsløg

en håndfuld hakkede cashewnødder

Skindet fra de to lår krydres med salt og chiliflager, og steges ved medium varme på en pande - det afsmeltede fedt fjernes af flere omgange, og når det meste af fedtet er smeltet fra, skæret skindet i små tern, som steges færdige og sprøde på panden.

Alle ingredienser til og med whisky lægges/hældes i en tykbundet gryde og bringes i små-kog. Kanelstænger, chili og citrongræs lægges i et klæde der lukkes med en snor, og klædet lægges i gryden, så det nemt kan tages op når ingredienserne har afgivet tilstrækkelig smag (eller hvis man har en spiceball ligesom Klidmoster, så bruges sådan en - den står på min ønskeseddel til engang jeg kommer i Kunst og Køkkentøj).

Efter ca. 1½ time smages saucen til med hønsebouillon og krydderi-klædet fjernes evt., andelårene tages op og kødet pilles af og lægges tilbage i gryden, og koger videre i ca. ½ time. Undervejs skummes saucen for det meste af andefedtet.

Et par minutter før servering tilsættes broccolibuketter og saucen jævnes evt. med lidt majsstivelse udrørt i koldt vand, hvis man ønsker en tykkere sauce.

Serveres med kogte basmatiris blandet med snittede forårsløg, og pyntes med hakkede cashewnødder og det sprøde andeskind.

Konklusion:

Ifølge opskriften skulle der ikke bouillonpulver i, men jeg synes der manglede noget smag uden. Faktisk var der på et tidspunkt næsten kun en gennemtrængende smag af kanel, som jeg synes var lige ved at være lidt for meget - men den lange kogetid og bouillonen hjalp på det.

Alt i alt smagte det dog rigtig godt - det sprøde andeskind og de hakkede nødder gav det sidste pift.

Billeder:

Andelår i gryden

Lærredspose med de nye smarte silikone-lukke-snore jeg har købt 

To store stykker andeskind...

... bliver til to små stykker andeskind...

... og pånær et par smagsprøver, er det alt hvad der kom ud af det - mon vi kan konkludere at andelår er en ret fed legemsdel?

Den færdige andekarry

Risene er formet i en lille skål, smurt med olie - bare for at det skulle se sådan en lille smule fancy ud på en almindelig mandag aften 

Måske det er på tide at rydde op

i sine Google Chrome faneblade, når man har så mange åbent, at man ikke længere kan se hvilke sider det er man har fremme:

(Og ja, det har faktisk noget med mad at gøre, for det er næsten alle sammen mad-sider, som jeg lige skal have gemt links på, inden jeg lukker dem).

Hvordan gør i derude, når i finder madlinks/opskrifter i vil gemme - laver bogmærker, skriver dem i et Word-dokument, skriver det på noget så gammeldags som en blok (ikke blog) - eller hvordan holder i styr på det?

Opskrift: Sous vide culottesteg, et forsøg på Jensens Favoritsauce, og salat med rosenkål, rødbede og pære

I går meldte Lækkermåsens bror, svigerinde og niece deres ankomst til spisning, efter de havde været en tur i svømmehallen i Viborg, og da jeg havde sidste arbejdsdag i denne uge, kunne det jo meget belejligt fejres med lidt god mad.

Vi havde en culottesteg i fryseren, som endte som sous vide tilberedt. Jeg kunne ikke helt finde ud af hvor lang tid den skulle have, men hellere for længe end for lidt, så det endte med at den kom i vandbadet kl. 7.30 om morgenen, og stod der indtil 18.30 - dvs. ca. 11 timer.
Desuden fik vi krydrede kartoffelriste og -både fra fryseren, en salat med inspiration fra madkurset på Kongenshus, med rå rosenkål "marineret" i jordbærbalsamico og rapsolie, bagte rødbedetern, mangoldsalat (som faktisk er spæde rødbedeblade, så dobbelt op på rødbederne, der!) og conferencepærer, og som sauce blev det til et forsøg på at kopiere Jensens Favoritsauce.
Ikke fordi jeg egentlig ved/kan huske hvordan den smager (vi spiser der aldrig - skal vi noget, så skal det være Bones - no way om nogen kan stikke deres salatbar (hvis der er nogen der kan, så giv mig lige et tip)), men jeg havde set en anmeldelse af den på nettet, hvor der stod den var ret tæt på originalen, og at den smagte godt. Så hvorfor ikke give det et forsøg. Jeg ændrede lidt i tilsætningen af krydderier og fløde, men ellers holdt den "originalopskriften" meget godt.

Sous vide culottesteg:
ca. 6 personer

ca. 1,4 kg culottesteg
salt og peber

Stegen gnides med salt og peber på begge sider (men fedtet skæres IKKE ud endnu), og vakuumpakkes.
Lægges i vandbad ved 56 grader i 11 timer - eller mindre, den har jeg som sagt ikke helt styr på.

Lige før servering tages posen op, kødsaften hældes fra og gemmes evt. til sauce (jeg har gemt den i fryseren, da jeg ikke lige synes den passede til Jensen saucen). Fedtlaget ridses, stegen får lidt mere salt og peber på begge sider, hvorefter den brunes hårdt på en gloende varm støbejernspande, på begge sider.
Skæres i skiver på tværs af kødfibrene og serveres med det samme.
Og det der med hvordan man kan se hvor man skal skifte retning mht. udskæringen (som man jo skal med en culotte) - det kan jeg ikke give nogen tips om, for det gik altså ikke skidegodt. De første skiver fra spidsen blev gode, men det var meget svært at se hvor vi skulle skifte retning, og da vi vendte stegen 90 grader, blev noget af kødet jævnt sejt at tygge i.
Så vendte vi 45 grader tilbage igen, og så gik det noget bedre - så det med de 90 grader kan altså godt snyde. Så er i advaret.

Jensens Favoritsauce:
ca. 6 personer

1 ds hakkede tomater
1 lille ds tomatpure (70 g)
2 tsk sukker
1 spsk soyasauce
1 spsk engelsk sauce
½ tsk rødvinseddike
1 spsk paprika
1 1/4 tsk hvidløgspulver
1/4 tsk cayennepeber
½ tsk karry
1/4 l madlavningsfløde 18%
et drys salt

Alle ingredienser til og med karry blandes sammen i en gryde og koges op i 5-10 minutter. Blend saucen med en stavblender hvis en helt jævn konsistens ønskes (det gjorde jeg).
Tilsæt madlavningsfløden, og evt. lidt vand hvis man synes den er for tyk, og varm igennem. Smag evt. til med salt.

Salat med rosenkål, rødbede og pære:
ca. 6 personer

3 rødbeder, skrællede og skåret i tern på ca. 1x1 cm
olivenolie
salt og friskkværnet peber
ca. 1 spsk limesaft

½ bakke mangoldblade (baby-rødbedeblade), skyllet og tørret
½ kg friske rosenkål, yderste grimme blade + stokken fjernet, skyllet, og derefter hakket
1 Conferencepære i tern eller skiver (med skræl)
jordbærbalsamico eller anden god balsamisk eddike
rapsolie
flagesalt

Rødbedetern blandes med olie, salt, peber og limesaft i et fad, og bages i ovnen ved 200 grader i ca. en time, til de er ved at være møre. De kan med fordel laves dagen før, så de kan nå at afkøle helt.

Læg mangoldbladede på midten af et fad. Læg pærestykkerne i midten, oven på mangolden.
Bland den hakkede rosenkål i en skål med lidt jordbærbalsamico, rapsolie og salt. Læg rosenkålen på fadet, rundt om salaten/pærerne.
Læg til sidst de bagte, afkølede rødbedetern på fadet. Dryp evt. med lidt ekstra balsamico og drys med lidt salt.

Konklusion:

Kødet blev, som skrevet, fint mørt når skåret på den rigtige led - og den havde en flot lyserød farve hele vejen igennem. Nu er det jo i princippet nemt nok at få et stykke kød mørt i vandbad, når det er et kødstykke som i forvejen er nemt at få mørt i ovnen, så der skal også på et tidspunkt forsøges med mere vanskelige kødstykker, som kræver længere tilberedningstid. Men nu var culotten lige det der var i fryseren.
Saucen blev god, efter egen ydmyge mening. Ifølge gæsterne var der lidt mere tomatsmag end i den rigtige Favoritsauce, men det gjorde nu ikke mig noget. Den havde også godt bid af den forholdsvis beskedne mængde cayennepeber - men det kan vi jo godt lide her i huset.
Salaten var også som den skulle være - pærerne gav god sødme, og rosenkålen blev lidt blød og mere medgørlig af at ligge i "marinade", og den smagte faktisk slet ikke af kål - hvilket vist også overraskede gæsterne positivt.

Alt i alt - super aftensmad, med eneste minus i form af den vanskelige udskæring af kødet.

Billeder:

Beklager den lidt dårlige kvalitet på nogle af billederne, men det var lige lidt hektisk på serveringstidspunktet - så der var ikke tid til den store finjustering...

Den færdig-badede culotte

Jensens Favorit (gad vide om de andre saucer føler sig oversete) 

Super-sund salat

Min tallerken 

Kød-rosa og tomat-rød er ikke et match-made-in-heaven - sådan farvemæssigt

Opskrift: Græsk middag del III - gyros farsbrød, græsk fladbrød, samt bagte æbler og græsk yoghurt med timian, honning og valnødder

• 

  
  
  

  

  
  
  
  
  Når man er i Grækenland, skal man næsten også have gyros, som er den græske version af kebab.
  Da vi havde madklub med græsk tema for ca. 1½ år siden, lavede vi svinekød på grillen, som vi skar af ligesom gyros/kebab, men denne gang skulle det være lidt nemmere, da vi ikke gad stå ude i kulden ved grillen.
  
  
  Derfor fandt jeg et alternativ på www.allrecipes.com, hvor man laver et farsbrød, som derefter skæres i strimler og ristes så de får lidt skorpe - og så kan man bruge dem i feks. pitabrød eller fladbrød.
  Man kan købe noget lignende på frost i feks. Aldi - men nu skulle den hjemmelavede version altså prøves.
  
  
  Jeg lavede farsbrødet om fredagen, og lørdag skar vi det i skiver og ristede det på en pande i lidt olie, til det var gennemvarmt og næsten sprødt.
  Den oprindelige opskrift har halvt lam og halvt okse, men jeg gangede portionen med 1½ og brugte kun 1/3 lam - derudover brugte jeg også ekstra krydderier for at være sikker på det kom til at smage af noget.
  Fremgangsmåden kan godt virke lidt uoverskuelig, men den kan med fordel laves færdig feks. dagen før, så kødstykkerne bare skal skæres ud og varmes, eller man kan lave den i rigtig god tid, skære kødstykkerne ud og fryse ned i passende portioner, og så tage dem op på dagen og varme. Det har jeg tænkt mig at gøre med resterne, så der er nemt gyros kød en dag vi får lyst til det igen.
  
  
  Gyrosen skulle serveres sammen med en slags brød, og på http://www.dk-kogebogen.dk havde jeg fundet en opskrift på et græsk fladbrød, lavet af græsk yoghurt, mel, bagepulver og salt, som bare skulle bages på panden.
  Dertil græsk salat igen, og resten af tzatzikien (så var der heller ikke mere).
  
  
  Desserten endte vi med at springe helt over da vi simpelthen ikke kunne spise mere, men den skulle have bestået af bagte æbler og græsk youghurt med timian, honning og valnødder. Jeg lavede den også til vores græske madklubaften, men i får alligevel lige opskriften igen, sammen med billeder fra dengang. Jeg nåede nemlig at lave youghurten hjemmefra, og den blev der lavet lidt om på i forhold til sidste gang.
  
  
  Gyros farsbrød:
  ca. 8-10 personer
  
  
  1 stort + 1 lille løg skåret i mindre stykker
  3 store fed hvidløg
  400 g hakket lammekød
  ca. 1 kg hakket oksekød
  2 tsk tørret oregano
  2 tsk stødt spidskommen
  2 tsk tørret merian
  2 tsk stødt tørret rosmarin (jeg kværnede det i en kaffekværn)
  2 tsk tørret timian
  2 tsk friskkværnet sort peber
  2 tsk groft salt
  
  
  Løg og hvidløg hakkes fint i minihakker eller blender. Det hældes derefter i et ostelærred og vædden presses ud af løgene. Derefter æltes det i det hakkede kød med hænderne, sammen med alle krydderierne.
  Farsen stilles tildækket i køleskab i 1-2 timer, så den kan samle smag.
  
  
  Ovnen tændes på 165 grader almindelig varme.
  Farsen tages ud af køleskabet, og køres i en blender eller foodprocessor i et lille minut, så den bliver findelt og meget "tæt" (jeg gjorde det af flere omgange i en blender).
  Farsen lægges i et ovnfast fad, og "klappes" og flades godt ud, så evt. lufthuller forsvinder. Jeg brugte et metalfad på 18x25 cm, og det passede perfekt i størrelse til denne portion.
  I et større fad lægges et vådt viskestykke i bunden, fadet med farsbrødet sættes oven i, og det hele sættes i den varme ovn. Der hældes nu kogende (eller bare meget varmt vand) i det store fad, op til ca. midten af det lille fad, så det står i vandbad.
  Det skal have ca. 45-60 minutter, alt efter størrelse, til temperaturen midt i farsen er 75 grader (jeg mener det tog lige knap en time for min portion).
  
  
  Farsbrødet tages ud af ovnen og køles evt. af, hvis det først skal serveres senere (jeg tror det er nemmest at skære ud, når det er koldt).
  Der skæres tynde skiver på den korte led med en meget skarp kniv. Skiverne skæres igennem på langs, og igen på den anden led, til man har nogle passende små stykker gyroskød.
  Gyrosen steges nu færdig på en ret varm pande i lidt olivenolie, til alle stykkerne er brunede og har fået stegeskorpe. Smag evt. til med lidt salt.
  
  
  Græsk fladbrød:
  2 stk.
  
  
  200 g græsk yoghurt
  ca. 150 g hvedemel
  1½ tsk bagepulver
  en knivspids salt
  
  
  Mel, bagepulver og salt blandes sammen, og hældes derefter i yoghurten lidt ad gangen, mens den røres sammen. Til sidst æltes dejen hurtigt sammen, til den ikke klistrer mere.
  Lidt mel hældes på bordet, og dejen deles i to stykker, som trykkes eller rulles ud til ca. ½ cm tykkelse.
  En stor pande varmes op ved middel varme uden fedtstof, og brødene bages på panden, til de er brune på begge sider (de skal selvfølgelig lige vendes en gang eller to også).
  
  
  Brødet skæres evt. ud i passende stykker (vi lavede to brød som vi delte i halve, så vi kun fik ½ brød hver - men det var også rigeligt efter det andet vi havde fået at spise). De serveres med tzatziki, gyroskødet og græsk salat - enten ovenpå brødet (som vi gjorde), eller ved siden af.
  
  
  Bagte æbler og græsk yoghurt med timian, honning og valnødder:
  4 personer
  
  
  ca. 2 dl græsk yoghurt 10%
  3 spsk flydende honning
  ca. 1 tsk friskhakket timian (eller lidt mindre tørret)
  en god håndfuld valnøddekerner, grofthakkede
  
  
  4 gode madæbler (jeg brugte Elstar)
  lidt flydende honning
  kanel
  
  
  

  Honning varmes op med timian i en lille gryde  (det skulle frigive mere smag) og afkøles lidt. Blandes i youghurten sammen med de hakkede valnødder, og køles helt af i køleskab.

  
  

  Æblerne vaskes og udkernes (nemmest med sådan en udstikkerdims, men kan også gøres med en lang skarp kniv) og der skæres lidt af bunden så de står lige.
  Der hældes lidt flydende honning rundt i kanten og drysses med kanel - bages ved 210 grader i ca. 20-30 minutter til æblerne begynder at "boble", og serveres med den kolde youghurt.
  
  Konklusion:
  
  
  Gyrosen blev faktisk overraskende god - selvfølgelig kan den ikke helt sammenlignes med den der laves af udskårne hele stykker kød, men smagsmæssigt var den super god, og meget bedre end den man kan købe på frost i Aldi.
  Der måtte godt have været en anelse mere salt i farsbrødet - men det kan man så justere når kødet varmes på panden.
  Brødet fik vi nok lavet lidt for tykt - vi trykkede det ud på bordet, og det blev en anelse "snasket" i midten, så jeg tror jeg ville rulle det ud til mindre tykkelse næste gang, så man også får lidt større brød ud af det. Der er heller ikke voldsom meget smag i det, så jeg tror jeg vil forsøge med mere salt, og evt. hakket hvidløg og rosmarin næste gang. Under alle omstændigheder var det utroligt nemt og hurtigt at lave, og en stor fordel at det ikke skal hæve, pga. bagepulveret. Det kan sagtens bruges til andre retter også!
  Alt i alt var det igen en succes - men så var vi også bare mætte!!
  
  
  Billeder:
  
  
  

  Farsbrødet bages i vandbad

  
  
  

  

  
  

  Og skæres i passende stykker når det er koldt

  
  

  

  
  

  Græske fladbrød bages på panden

  
  

  

  
  

  Gyros varmes på panden

  
  

  

  
  

  Og det hele serveres med tzatziki og græsk salat - mmmm.....

  
  

  

  
  

  

  
  

  Rødvinen vi fik fra stamrestauranten - den var knap så god som hvidvinen...

  
  

  

  
  

  Æbler klar til bagning (fra tidligere græsk aften)

  
  

  

  
  

  Æbler serveres med græsk yoghurt (fra tidligere græsk aften) 

  
  

  

  
  

Opskrift: Græsk middag del II - Kolokythakia tiganita/friturestegte squashstykker, samt græsk salatdressing

Ret nummer to til vores græske temadag, var Kolokythakia tiganita - squashstykker dyppet i dej og friturestegt, serveret med græsk salat og tzatziki. Vi fik dem som forret på Kreta, og jeg var ret begejstret, selvom man nok ikke skal have for mange af dem. Men det gav i hvert fald lyst til at prøve dem selv.


Vi fulgte denne opskrift og lavede dobbelt portion - vi skar 2 hele squash ud, både i runde skiver, og skiver på langs, og lavede dobbelt portion dej. Der var dog alt for meget til at vi kunne spise det, så vi fik vist under 1 squash i alt. Opskriften får i baseret på 1 squash.
Desuden lavede vi selv en "self raising flour" af mel, bagepulver og salt, da M&J havde hørt det skulle give et endnu bedre friture resultat, end ved kun at bruge almindeligt mel.


Kolokythakia tiganita - friteret squash:
ca. 3-4 personer som forret med tilbehør


1 grøn squash skåret i runde skiver på ca. 3-5 mm (det synes vi fungerede bedst)
salt


Dej:


1 1/4 dl danskvand
2 dl "self-raising" mel - som reelt bare er knap 2 dl hvedemel + ca. 1 tsk bagepulver + ca. ½ tsk salt - eller 2 dl almindeligt hvedemel
Hvis man bruger almindeligt mel, tilsættes desuden ½ tsk salt

Squash-skiverne drysses med groft salt og lægges i et fad eller en si. Saltet skal have lov at trække vædde ud i ca. 20-30 minutter, hvorefter squash skiverne skylles godt i koldt vand, og dryppes godt af.

Melblandingen piskes ud i danskvand til alle klumper er opløst.


Ca. 2 liter fritureolie varmes op i frituremaskine eller en stor gryde, til en temperatur på ca. 190 grader. Tjek evt. med svovlet på en tændstik hvis ikke du har et termometer - hvis det syder godt og grundigt, skulle olien være varm nok.


Squash skiverne dyppes i dejen og dumpes ned i den varme olie, hvor de vendes af og til og steger, indtil de er gyldne. Tag evt. en op og lad den ligge til afdrypning på køkkenrulle eller fedtsugende papir et minuts tid, og test så om sprødheden er som den skal være. Og pas på skuffen, for de er MEGET varme.
Sørg for ikke at putte for mange skiver i olien ad gangen, da temperaturen så sænkes for meget - og så bliver skiverne bløde og suger for meget olie.
Når alle skiverne er færdige og dryppet af på køkkenrulle, drysses de med lidt ekstra salt og serveres med det samme.


Vi fik som nævnt græsk salat og tzatziki til - jeg har ikke opskrifterne, men i salaten var der, så vidt jeg husker:


grøn peber
rødløg
tomater
agurk
Kalamata oliven
fetaost


Desuden havde jeg på forhånd lavet en græsk salatdressing, opskriften fundet her.


Græsk salatdressing:
ca. 2 dl


1½ dl god olivenolie
4 g hvidløgspulver
2 g tørret oregano
2 g tørret basilikum
2 g sort kværnet peber
6 g groft salt
2 g løgpulver
1 tsk Dijonsennep
1 tsk sukker
120 ml rødvinseddike


Alle ingredienser undtaget eddike blendes grundigt - eddiken tilsættes i en tynd stråle så dressingen får mulighed for at samle sig (lidt ligesom en mayo).
Holdt evt. lidt eddike tilbage, da den bliver ret eddike-agtig i smagen!




Konklusion:


Vi fik givet squashen lidt for lav varme til at starte med, hvilket betød at de skulle have lidt for længe for at blive gyldne, og dermed fik suget lidt for meget olie. De blev derfor ret hurtigt bløde og var ikke så appetitlige.
Anden omgang blev meget bedre, og de var supergode.
Ved anden omgang tilføjede vi desuden lidt chilipulver til dejen, og det kunne der godt eksperimenteres lidt mere med - at putte flere smagsgivere i dejen. 
Men egentlig utroligt nemt - og det har bestemt givet mig blod på tanden til at prøve med andre ting i frituredej også - det var nemlig (vist nok) min første gang i går.
Dressingen bliver, som nævnt, ret syrlig - men det kan man selvfølgelig justere som ønsket med eddiken.
Jeg synes dog den passede fint til salaten og den salte feta, i begrænset mængde.


Billeder:

Dejen til friture

Squash i skiver

Squash får et varmechok

De færdige stykker

Den græske salat

Og min tallerken - mmm får helt lyst til en portion lige nu...

Den græske dressing (som lige driller lidt en kvart omgang)

Opskrift: Græsk middag del I - spanakopita

Som nævnt her havde vi planlagt afholdelse af en middag i Grækenlands tegn sammen med M&J som vi var på Kreta med sidste sommer, og skal igen i år.
Det løb af stabelen i går, hvor vi hos M&J kokkererede en stor del af eftermiddagen - eller, dvs. M og jeg stod i køkkenet - drengene spiste det der blev sat på bordet, og ryddede væk efter hovedretten - det var så deres bidrag.

Menuen havde vi aftalt til følgende (kommer i flere indlæg):

Spanakopita (spinat/feta i filodej), parmesan-pita chips, Kalamata oliven og tzatziki
Kolokythakia tiganita (friturestegte squashstykker) med græsk salat og tzatziki
Gyros med græsk fladbrød, tzatziki og græsk salat
Bagte æbler og græsk yoghurt med timian, honning og valnødder

Efter at have varmet lidt op til en gang Kinect spil på X-Box (som i øvrigt tager billeder af én, mens man hopper rundt og ligner en total idiot), lagde vi ud midt på eftermiddagen med at lave spanakopita, som er en blanding af bl.a. spinat og fetaost, indbagt i filodej. Man kan både lave den i lag i et fad, hvor man skærer stykker ud inden servering (den nemmeste løsning), og man kan lave separate trekanter som vi gjorde. Det tog nogle forsøg at få den rigtige størrelse, og den rigtige teknik med filodejen - opskriften gav en noget forvirrende forklaring mht. hvordan man folder dejen så det ender i den rigtige trekant, men der er et link her, som viser en mulig løsning (det var dog ikke helt sådan vi gjorde).
Opskriften vi nogenlunde fulgte findes her.

Parmesan-pita chips'ne havde jeg lavet hjemmefra om formiddagen, Kalamata oliven var hjembragt fra Kreta sidste år (som jeg fik udstenet med min nyligt modtagne olivenudstener) og tzatzikien havde J kreeret fra morgenstunden, med en seriøs hvidløgs-morgenånde til følge).

Spanakopita:
ca. 10 stk.

2 spsk olivenolie
1 stort finthakket løg
ca. 200 g frossen spinat, optøet og vredet  mest muligt tør for vædde
det meste af et lille bundt dild, finthakket
2 tsk hvedemel
80 g smuldret fetaost
1 stort æg, let sammenpisket
salt og friskkværnet peber
5 ark optøet filodej
ca. 100 g smeltet smør

Olien varmes op på en pande, og løg svitses bløde heri. Spinaten tilsættes sammen med dild og hvedemel, og det varmes igennem indtil stort set al vædde er fordampet.
Blandingen tages af varmen, og fetaosten og ægget blandes i, sammen med salt og peber (hold evt. lidt igen med salt, hvis det er en meget saltet feta der bruges).

Den optøede filodej tages ud af pakken og lægges under et fugtigt viskestykke, så man kun har de stykker fremme der er i brug - ellers tørrer den meget hurtigt ud.
Læg et ark filodej på køkkenbordet (husk at tørre bordet af først) - pensl hele arket med smeltet smør, læg et nyt ark ovenpå og klap det fast.
Klip dejen i 4 strimler fra den lange led. Læg en skefuld fyld nede i det ene hjørne af en strimmel dej og fold hjørnet over så man får en trekant. Bliv ved med at folde dejen over til modsatte hjørne, så trekanten bliver tykkere og fyldet helt lukket inde (det er svært at forklare, men da først vi stod med hænderne i det, gik det egentlig helt af sig selv).
Læg trekanterne på bagepapir på en bageplade, og pensl med smeltet smør. Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader almindelig varme i ca. 30-40 minutter, til de er gyldne og sprøde.
De ubagte trekanter kan i øvrigt fryses og sættes i ovnen direkte fra frost - så bliver bagetiden selvfølgelig noget længere.

Konklusion:

De første vi fik lavet blev alt for store, og med alt for lidt fyld i - men da lige vi fik mestret teknikken, og størrelsen på dejstrimlerne, så blev de faktisk næsten perfekte i størrelse, og "puffede" fint op. (Man kan også fint lave dem endnu mindre, som en hurtig snack i næsten mundfuld-størrelse).
Smagsmæssigt måtte der efter min mening godt have været noget mere fetaost i, eller i det mindste lidt mere salt - og et kig på andre opskrifter viser at nogen også putter feks. hvidløg, citronsaft eller -skal, persille og evt. revet muskatnød i også - og det kunne jeg godt finde på at prøve en anden gang.
Men alt i alt meget vellykket af et første forsøg, og super som en slags forret sammen med de andre ting vi havde på tallerkenen.

Billeder:

Det færdige fyld

Det første lag dej pensles med smeltet smør

Dejen klippes i strimler

De færdige trekanter pensles med smeltet smør

Kalamata oliven og en længe ventet udstener

Parmesan-pita chips

De (pæneste) færdige spanakopita

Min tallerken - tzatzikien har fået et myntedrys

Og sådan ser de ud indvendigt

Hvidvinen vi fik fra Horiatiki Gonia, vores stamrestaurant i Agia Marina - den var ikke helt så slem som frygtet

Opskrift: Ovnstegt hoki filet med pasta i grønt, og (pulver) hollandaise sauce

På madlavningskurset på Kongenshus Kro & Hotel fik vi fisk til forret to af gangene - og bl.a. det har givet mig mere mod på, og lyst til, at få indført lidt mere fisk i hverdagen herhjemme. For det er altså bare en af de ting, vi IKKE er gode til at spise.
Men så er det jo godt at få nogle positive oplevelser, som man måske oven i købet kan genskabe herhjemme.

Derfor blev der indkøbt flere forskellige slags fisk sidste gang fiskemanden fra Hirtshals kom forbi, og i mandags blev det så hoki fiskens tur.
Hoki fisk er bl.a. blevet brugt som ingrediens i imiteret krabbekød, men nu bliver den vist mest solgt som sig selv.

Tilbehør blev pasta sammen med lidt grøntsager der trængte til at blive brugt, og så en pulver-hollandaise. I know - det er ikke god skik at bruge pulver-ting på en madblog, men jeg havde ikke lige overskuddet til at rode med det fra bunden af. Jeg har aldrig lavet det før, så teknikken sidder ikke lige i fingerspidserne - det må gemmes til en dag der er ordentligt tid til at eksperimentere.

Ovnstegt hoki filet:
3 personer

5 hoki fileter
saft af 1 citron
finthakket skal af 1 citron
2 finthakkede forårsløg
½ finthakket løg
2 spsk rasp
50 g smeltet smør (heraf 2 spsk i krydder/raspblandingen, resten hældes over fisken inden blandingen kommes på)

Fileterne lægges i et smurt ovnfast fad, trykkes lidt flade og citronsaft hældes over. Pensl med smeltet smør og drys med salt og peber, og tryk krydder/raspblandingen ned på fisken.
Steges i en forvarmet ovn ved 190 grader i ca. 20-25 minutter til fisken er mør og falder fra hinanden i flager, når man stikker i den med en gaffel.

Pasta i grønt:

ca. ½ pose fuldkornspastaskruer kogt efter posens anvisninger
1-2 spsk olivenolie
½ finthakket løg
½ rød peber i små tern
½ broccoli i små buketter
salt og peber

Løg og rød peber svitses på en pande i olien. Den kogte pasta blandes i og det hele varmes igennem. Ca. 5 minutter før servering, blandes broccolibuketterne i.

Konklusion:

Fisken blev en anelse sej i konsistensen, men den smagte udmærket. Ikke af helt så meget som jeg kunne have ønsket mig, når jeg tænker på den fisk vi fik på kurset, men et godkendt forsøg.
Mht. konsistensen så tog jeg resterne med på arbejde dagen efter og varmede i mikroen, og der var den faktisk mere mør og faldt fra hinanden uden videre - mystisk, men positivt at den kan tåle at blive genopvarmet.

Billeder:

Hmmm hoki fisk skal være hvid, ifølge flere kilder jeg har læst på - gud ve' om fiskemanden har haft rod i kasserne?

Krydder/raspblandingen er hældt på

Min tallerken - og pulver-hollandaisen smagte altså faktisk godt!

Her kan man se at hokien er sår'n lidt flaky i det

Opskrift: Fastelavnsboller med marcipan / makronremonce, vaniljecreme og blåbær

** Opdatering 11.02.2012 - Det er nøjagtig 1 år siden jeg postede denne opskrift, og i dag har jeg lavet fastelavnsbollerne for 2. gang. Baseret på de konklusioner jeg lavede for et år siden, har jeg lavet lidt forbedringer af opskriften, og jeg har derfor valgt at skrive dette indlæg om, så det passer til den fremgangsmåde jeg har fulgt i dag, i stedet for at lave et ekstra indlæg. **

Der findes mange versioner af hjemmelavede fastelavnsboller, hvad enten de er med creme, remonce eller begge dele, det hele er bagt ind i bollen eller cremen ligger ovenpå - eller noget helt andet.
Jeg har altid godt kunnet lide den version min mor laver, hvor der er remonce inden i dejen, og creme i en fordybning udenpå, så det er den jeg har taget udgangspunkt i.
Hvor hun har opskriften fra kan hun ikke huske - men opskriften på selve dejen huserer flere steder på nettet, så mon ikke den oprinder fra en eller anden gammel kogebog.
Jeg har tilføjet lidt til remoncen og laver desuden cremen selv, i stedet for at bruge pulvercreme som min mor - så min version ser pt. sådan ud:


Fastelavnsboller:
32 stk.

Vaniljecreme:
(start med denne, da den skal afkøle)

2 hele æg
3 spsk sukker
2½ dl minimælk
korn af 1 stang vanilje, mast ud i lidt af sukkeret så kornene ikke klumper
ca. 2 spsk maizena rørt ud i ½ dl kold minimælk


Æg, sukker, mælk, vaniljekorn og maizenajævning piskes sammen i en gryde, og varmes op til lige før kogepunktet, mens der stadig piskes. Cremen skal tykne ret meget, og bliver bagefast.
Lad cremen køle næsten helt af inden brug - gerne tildækket, så den ikke danner for meget skind (jeg bruger en plasticbadehætte som jeg har temmelig mange af efter at Lækkermåsen har været en del på hoteophold - de er geniale til at dække en skål med dej o.l.)

Dej:


75 g gær
2 dl mælk
ca. 500 g hvedemel (mængden kan godt variere en del, afhængig af meltype, temperatur på de øvrige ingredienser osv., så prøv dig lidt frem - jeg brugte en del mere i dag)
200 g blødt smør
50 g sukker
1 tsk salt
2 æg
Mælken lunes til ca. 37 grader, og gæren opløses heri. De øvrige ingredienser tilsættes (mel lidt af gangen), og dejen æltes sammen til den er blød og smidig (jeg brugte røremaskine og samlede den til sidst med hænderne på et meldrysset bord). Den hæver tildækket på et lunt sted i ca. 30-45 minutter.

Remonce:

150 g blødt smør
150 g sukker
2 spsk mel
75 g revet marcipan
10 knuste makroner

Smør, sukker og mel piskes sammen med håndmixer til sukkeret er næsten opløst, og marcipanen og de knuste makroner vendes i.

Desuden anvendes optøede ægte blåbær hvis man har lyst til lidt ekstra fyld.

Efter dejens hævetid deles dejen i 32 stykker (jeg vejede af for at få dem nogenlunde lige store) - hvert stykke dej trykkes ud på bordet til en cirkel (det er ikke nødvendigt at bruge ekstra mel, da dejen er så fed at den nemt slipper bordet). Pas på ikke at trykke den for meget ud på midten, da den har nemmest ved at revne der - den skal lige være en mm tykkere på midten end i kanten.

Jeg klappede 16 stykker dej ud på bordet af  gangen, og fordelte halvdelen af remoncen og cremen herpå - så var det nemmere at sikre sig at begge dele blev fordelt ligeligt, og det fungerede perfekt.
Version 1 med remonce indeni bollen og creme ovenpå:
Knap en spsk remonce lægges midt på dejen - saml hjørnerne på dejen og tryk dem sammen, og form en bolle, som lægges på bagepapir på bageplade med samlingen ned af. Der trykkes forsigtigt en fordybning i midten af bollen, og ca. 1-2 tsk creme lægges oven i bollen og jævnes lidt ud. Den flyder ikke ud under bagningen, så den skal bredes så meget ud fra starten, som man vil have den på den færdige bolle.

Version 2 med remonce, creme og blåbær indeni bollen:

Knap en spsk remonce lægges midt på dejen og derpå ca. 1-2 tsk creme, samt ca. 1 tsk optøede blåbær - saml hjørnerne på dejen og tryk dem sammen, og form en bolle, som lægges på bagepapir på bageplade med samlingen ned af.  Pensl evt. med en sammenpisket blanding af æg og mælk.

Begge versioner:
Bollerne bages ved ca. 210 grader midt i ovnen i ca. 15-20 minutter (afhængig af hvor store man har lavet dem). Kan fryses og lunes igen i ovnen, og evt. pyntes med lidt hvid glasur.

Konklusion:


Super gode boller, som på ingen måde er gode for lårbasserne, men det skal man vist ikke tænke over med fastelavnsboller.
Når min mor laver dem med pulvercreme som ligger ovenpå bollen, så løber cremen som regel ud over kanten på bollerne, så derfor ligner de ikke hendes helt - men smagen fejler absolut ingenting. Især dem med cremonce creme, remonce og blåbær indeni bollen var gode - lige tilpas snaskede og med et lille bitte syrligt modspil fra blåbærene.
Da de er så søde i sig selv, har jeg denne gang ikke puttet glasur på - jeg synes de fungerer fint uden.

Da jeg lavede dem første gang, løb en del af remoncen ud fra toppen, fordi den var trykket for tynd i midten - denne gang puttede jeg ekstra mel og marcipan i remoncen så den blev mere tyk og næsten dejagtig, og det ser ud til det hjalp, udover også at lave dejen tykkest på midten. Der var kun et par enkelte "leaks" i dem med creme på toppen, og én lille bitte en på de lukkede boller, hvor et blåbær var på vej til at stikke af.
Det kan jeg godt tilgive, når de smager som de gør. 

Et lille blåbær på flugt