Velkommen til min mere eller mindre organiserede blanding af almindelig mad med (for det meste) høj fokus på naturlige og gode råvarer, lavet fra bunden - og lidt Low Carb/LCHF, RAW food (især på dessertsiden) - og nu også 5:2 fastemetoden.
onsdag den 29. februar 2012
Opskrift: Blåbærcurd/blåbærsmør
Jeg vil ikke lægge skjul på at vi har meget mad i skabene. Som i rigtig meget.
Faktisk tror jeg at vi uden større problemer kunne overleve minimum en måned med det vi har, hvis ellers vi var ligeglade med friske grøntsager, frugt, mælk osv.
Nogle vil sikkert mene det er unødvendigt med så meget mad på lager, men det fede ved det er, at når man så pludselig finder en opskrift man bare MÅ afprøve nu og her, så kan man gøre det - fordi man har sagerne. (Det er også grunden til den overdimensionerede krydderiskuffe).
Det her var et af de tilfælde. Jeg så opskriften på blåbærcurd hos Beantown Baker - og så måtte den bare prøves.
Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave lemoncurd (eller måske endda orangecurd, som Tante Sød har lavet her), men nu blev det så blåbærversionen der vandt første runde. Den fantastiske blå/lilla farve måtte bare genskabes.
Jeg lavede kun halv portion i forhold til opskriften da jeg lige ville teste den før jeg brugte for mange af de dyrebare blåbær - der skulle så have været 1½ æg i, men jeg brugte kun 1 æg, og det fungerede fint.
Desuden smagte jeg lige til med en smule citronsaft for at gøre den en anelse mindre sød.
Opskriften kommer i fuld version, men hvor jeg har ændret æggemængden til 2 stk.
Blåbærcurd/Blueberry Curd:
ca. 2½ dl
2½ dl blåbær (jeg brugte ægte blåbær fra frost)
1 spsk vand
2½ dl sukker (jeg brugte lys rørsukker)
4 spsk smør - ca. 50 g
2 hele æg, let pisket sammen
1 spsk citronsaft
Bland blåbær og vand i en kasserolle og bring i kog - lad blåbærene simre til de er meget møre, ca. 10 minutter, eller lidt mere hvis de er frosne.
Hæld bærene i en sigte over en skål og pres al saften ud med en ske - hæld saften tilbage i kasserollen.
Tilsæt sukker, smør og æg og pisk blandingen sammen - varm blandingen op ved medium varme og lad den simre i ca. 5-7 minutter, til den tykner. (Den bliver tykkere når den er kølet af).
Smag evt. til med citronsaft.
Hæld curd'en i et skoldet og evt. spiritusskyllet glas, og opbevar i køleskab, hvor den skulle kunne holde i ca. 2-3 uger, hvis man er god med hygiejnen hver gang man tager af den (læs: brug en ren ske eller kniv hver gang).
Brug den som fyld i kager, oven på boller (især engelske muffins skulle passe godt til curd), blandet i yoghurten til morgenmaden, oven på is - eller spis den direkte fra glasset med ske.
Konklusion:
Den er stadig ikke helt kølet af, men jeg kan allerede sige at den smager fantastisk - fed, cremet blåbærsmag. Ummenum.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal have den brugt til, for der går lige et par uger inden vi skal have gæster igen - men måske blandet i en gang Skyr i stedet for den sædvanlige vaniljeekstrakt, sammen med den bagte havregrød/baked oatmeal, som jeg stadig spiser minimum 5 dage om ugen til morgenmad.
Er det snart morgen?
Etiketter:
marmelade,
smør
6 kommentarer:
lørdag den 25. februar 2012
Vindere af halv-skjult give-away
Copyright michaelaw via http://www.sxc.hu/photo/1313380 |
I det her monsterlange indlæg om krydderier og glas, gemte der sig en lille give-away.
Jeg har nu trukket nogle vindere (beklager det ikke blev i aftes, men der var lige noget "IRL" der trængte sig på).
Der var nogle stykker der kommenterede, men som ikke skrev hvad de gerne ville vinde, og for retfærdighedens skyld er de ikke talt med.
Til gengæld har jeg fundet ud af at jeg godt kan undvære 2 af både sprayflaskerne og hældedimserne, og har desuden lavet to portioner tacokrydderi. Så der bliver 6 vindere i alt.
Random.org har talt og afgjort at:
Bianca og Line får en sprayflaske
Mette og Anonym/Kirsten får en hældetud
Tante Sød og SushiStegen får en portion tacokrydderi.
Hvis i sender mig jeres adresser på hejdi (at) fiberpost punktum dk, så kommer der en kuvert til jer i løbet af næste uge.
Tak for jeres kommentarer og fordi i gad lege med :-)
Etiketter:
konkurrence/give-away
6 kommentarer:
torsdag den 23. februar 2012
Opskrift: Choko-Karamelknas / Brittle / Honeycomb Toffee / Hokey Pokey / Sponge Candy
Ja som overskriften antyder, så er denne opskrift en bekræftelse på at kært barn har mange navne. Måske lige bortset fra et dansk et af slagsen?
De indeholder måske ikke alle de nøjagtigt samme ingredienser, men udgangspunktet er stort set det samme:
Sukker og sirup koges op til ca. 140-150 grader, natron tilsættes så det bruser op, og blandingen køler af i en form eller på bagepapir/silikone, hvorefter det kan brækkes fra hinanden i sprøde karamelbidder (hvis man laver brittle er der dog typisk også nødder/mandler i).
Man kan gøre sin tandlæge glad og spise det som det er, eller evt. knuse det og spise det oven på/blandet i is (navnet Hokey Pokey er faktisk navnet på en is i New Zealand og Australien, hvor det de så kalder honeycomb toffee er tilsat i små stykker til almindelig vaniljeis) - eller man kan bruge det knust som pynt oven på kager.
Uanset hvad man vælger at kalde det - så fandt jeg (til dels) opskriften i Nigella Lawsons "Nigella Ekspres", som måtte med i tasken sidst vi var i Bilka.
Jeg har hurtigt bladret den igennem, og bla. sat mærke ved karamelknas-opskriften, fordi jeg skal have lavet nogle værtindegaver, og syntes denne egnede sig godt til det.
Egentlig havde jeg tænkt mig bare at gå ud fra hendes fremgangsmåde, men med nylige copyright sager i blogland i mente, og en vældig fokus på hvorvidt det er tilladt at gengive opskrifter fra bøger på en blog (hvis man ændrer i ingredienserne og skriver sin egen tekst kan det nok gå, men det er lidt svært at ændre ret meget i ingredienserne når der kun er 3 af dem) - så bestemte jeg mig for at søge lidt rundt på nettet og se om jeg i stedet kunne linke til den fra et officielt sted.
Jeg fandt den nøjagtig samme opskrift via Nigella selv på Food Network, hvor den kaldes Hokey Pokey.
Så var der jo ikke så meget at betænke sig på, når jeg bare kunne linke til opskriften - men inden jeg gik i gang læste jeg heldigvis en del af anmeldelserne, og de viste desværre at beskrivelsen af fremgangsmåden er noget mangelfuld.
Hvis ikke sukkersiruppen bliver kogt længe nok, risikerer man nemlig at ende med noget der ligner tandudtrækkende karameller, i stedet for det sprøde knas der er meningen. Ifølge kommentarerne er det vigtigt at massen varmes op til ca. 140-150 grader, og det tager altså noget længere tid end de 3 minutter fr. Lawson angiver.
Jeg ledte lidt videre og fandt i stedet en opskrift på Food.com, hvor kogetiden er noget længere. Der står godt nok ikke noget om at temperaturen skal være de 140-150 grader, men det tog jeg med fra de andre kommentarer.
I første portion, som jeg lavede i går, brugte jeg halvt almindeligt sukker, halvt mørk muscovado, og så rørsukkersirup (det er vist det de kalder golden syrup).
Jeg fik dog ved en fejl kun puttet halvt så meget natron i som der skulle, så i dag lavede jeg en ny portion med den rigtige mængde - og for at få en lidt anden smag og farve tilsatte jeg kakao og vaniljeekstrakt. Jeg brugte desuden rørsukker i stedet for almindeligt sukker og ændrede lidt på forholdet i sukkertyperne.
Choko-udgaven skulle koge noget længere for at nå den rigtige temperatur - jeg ved ikke om det var pga. tilsættelsen af kakao og vaniljeekstrakt, men resultatet blev fint alligevel.
Karamelknas/brittle/honeycomb toffee/hokey pokey/sponge candy:
6 spsk rørsukkersirup (eller anden gylden sirup - ikke glukose)
3 tsk natron
Choko-Karamelknas:
Her er karamelmassen bredt lidt ud - jeg fik desværre ikke taget et billede da den var mest luftig, da det skulle gå lidt hurtigt |
6 spsk rørsukkersirup
1 spsk kakao
1 spsk vaniljeekstrakt
3 tsk natron
Start med at smøre et stykke bagepapir eller en silikonemåtte med lidt smagsneutral olie, eller spray med fedtstof fra dåse, og hav papiret/silikonen klar ved siden af kogepladen, sammen med den afmålte mængde natron og en sigte, og en silikonedejskraber, eller noget andet der kan tåle varmen, og som man kan skrabe massen ud af gryden med. Hav også en kniv eller ske klar, til at skrabe dejskraberen ren med.
Sukker og sirup blandes sammen i en tykbundet gryde og bringes i kog ved medium varme (jeg skiftede lidt mellem 6 og 7 ud af 9) under omrøring (nogen steder skriver de at man ikke må røre, andre at man skal røre hele tiden - jeg valgte at røre det meste af tiden).
Lad siruppen koge under omrøring i ca. 10-12 minutter til den bliver tykkere og mørkere (choko-udgaven endte med at koge i ca. 15-20 minutter, men det skyldes muligvis også mængden, da jeg lavede 1½ gange portionen i forhold til dagen før) - brug gerne et sukkertermometer eller et andet nøjagtigt termometer. Når massen er mellem 140 og 150 grader tages gryden af varmen. Har man ikke et nøjagtigt termometer, kan man dryppe en smule karamel i et glas meget koldt vand - hvis karamellen bliver meget hård og kan knække uden at være blød, er den færdig.
Lufthullerne fremkaldt af natron - og som gør at man har tænderne i behold efter at have bidt i dem |
Lad karamellen afkøle helt, hvorefter den skal kunne brækkes i mindre stykker uden problemer, og man skal kunne se at den er luftig i midten. Hvis den stadig er blød og sej efter den er helt afkølet, blev den ikke kogt længe nok, og så duer den kun til at trække plomber ud med.
Opbevar den i lufttæt beholder når den er helt afkølet.
Konklusion:
Knasen er i sagens natur ret sød, da den jo reelt kun består af sukker - men den er samtidig ret luftig og smelter næsten på tungen, og den har lige antydningen af lidt bitterhed, som en rigtig karamel har. Choko-udgaven har en fin smag af kakao, men kunne godt tåle lidt mere næste gang.
Som nævnt fik jeg ved en fejl kun tilsat halvt så meget natron i den første portion som der skulle i, så karamel-udgaven blev ikke så luftige som de burde. Det hjalp i choko-udgaven, men næste gang vil jeg prøve at undlade at sprede massen ud, da jeg tror det slår en del luft ud af den.
Under alle omstændigheder smager begge udgaver godt, og jeg kunne sagtens forestille mig det er godt oven på en gang is. Måske med noget saltet til - her kunne det være en idé at lave rigtig brittle, med saltede peanuts.
Jeg har også læst at nogle overtrækker de afbrækkede stykker med chokolade - det skulle smage næsten som en snackbar der hedder Crunchie.
Det kunne jeg godt finde på at prøve næste gang, når de (forhåbentlig) bliver lige så luftige som meningen er.
En idé var også at prøve med lakridspulver i stedet for kakao - hvis ikke Lakridsmoster kommer mig i forkøbet, bliver det nok den næste udgave :-)
Er der i øvrigt nogen der kender et dansk navn til noget der ligner?
Etiketter:
slik/konfekt
9 kommentarer:
mandag den 20. februar 2012
Secret Recipe Club February: Chocolate Pots de Créme
It's already been 2 months since the last round of Secret Recipe Club recipes, and I've been looking forward to the end of the break.
Anticipating the moment where you get the mail with your next assigned blog - searching that blog for the recipe you want to make - getting to know a little bit about the person behind it - these things have already become an important part of my blogging life.
This month, I had the pleasure of browsing through Fifteen Spatulas, written by Joanne from somewhere in the US (sorry, haven't been able to find your location!)
The blog is named after Joanne's favorite kitchen tool, the spatula - and I have to agree with her on this. You can never have too many spatulas - there's a spatula for different occasions, and each and every different shape and size have a purpose.
I only have 5.
I want more spatulas.
Joanne also has her own Youtube channel with recipe videos - be sure to check them out at http://www.youtube.com/user/FifteenSpatulas?feature=watch
So - which recipe to choose?
It was hard, as there were many great looking. But in the end, I had no doubt when I came across the recipe for Chocolate Pots de Créme.
We were planning to have friends over for dinner a couple of weeks before the reveal date, and since especially the wife is extremely fond of chocolate (to the point of partly naming their dog after it), it would be a great dessert to serve for them, plus doing it that day would give me plenty of time to finish the post.
So Chocolate Pots de Créme it was.
I had never heard the name Pots de Créme before, so I did a little investigating and found the link for Potsdecreme.com where you can read all about this lovely dessert. Actually the name doesn't just refer to the dish itself, but also to the lovely little pots it can be served in. Check out the link for more info about the history of the dessert, and different recipes with different flavours.
Joanne serves the custard in ramekins, but I chose to use some of my smaller glass canning jars - you have to cover the custard while it bakes, so it was easy to just use the lids instead of using foil, plus they could stay covered with the lids in the fridge, while they cool down and set.
Also, it seems to be very "in" to serve things in canning jars.
I don't mind being "in" for a few minutes.
The chocolate créme is served with a whipped cream with melted white chocolate in Joanne's version, and it was my intention to do so as well.
I failed miserably.
I don't know if the chocolate got too hot in the microwave (too lazy to do it over a water bath), or if it was because the whipping cream had been frozen - but I ended up with something resembling butter with a milky substance around it.
No, I did not whisk the cream too long. I know when to stop.
So instead I decided to just sprinkle some powdered sugar on top and serve with pomegranate kernels. They are fabulous and fresh with everything chocolate.
Chocolate Pots de Créme:
6-8 portions
adapted from Fifteenspatulas.com
½ liter / 2 cups whipping cream
2½ dl / 1 cup skim milk
175 g / 6 oz good quality dark chocolate (I used approx. 2/3 57% and 1/3 70%)
1 1/4 dl / ½ cup sugar
8 egg yolks (I used pasteurized to be on the safe side)
3 tbsp Amaretto liquer (I didn't have any)
1 tsp (homemade) vanilla extract
Turn on the oven on 160 degrees Celcius / 325 Fahrenheit.
Heat up cream and milk in a pan over medium heat until it is close to boiling.
Take the pan off the heat and add the chocolate - whisk until all the chocolate is melted.
In a big bowl, mix sugar, egg yolks, Amaretto (if using this) and vanilla with an electrical mixer until the mixture is thick, light and creamy and the sugar is dissolved. Slowly pour the cream/chocolate mix into the eggs while still mixing - continue until all the chocolate has been added.
You can strain the mixture into another bowl to make sure no eggs have been scrambled due to the heat. I didn't since it didn't become a problem.
Pour the chocolate mixture into 6-8 small canning glass jars and put on the lids.
Place jars in a baking dish - fill the dish with water so it reaches halfway up the jars.
Bake for 45 minutes until the chocolate mixture begins to set. It may rise a bit while baking, and then *pooof* fall down a bit again after you take it out of the oven, but this doesn't affect the taste.
Let the jars cool off a bit and put them in the fridge for at least 3 hours.
Remove the lids and serve with a sprinkle of powdered sugar (it looks nice to sprinkle it on the glass itself as well as on the chocolate in the glass. Or maybe I am just saying this because I did it by accident) and pomegranate kernels.
Conclusion:
This is a wonderful rich and creamy chocolate dessert - I really like that it is baked compared to a "raw" chocolate mousse, and Hubby and our friends also enjoyed it.
I didn't mind that the white chocolate cream failed - it was very refreshing with the pomegranate kernels, and I think it could easily have been too sweet with the white chocolate as well.
Thank you Joanne for a wonderful recipe, and for being my "SRC pal" this month :-)
---
Etiketter:
dessert - diverse,
Secret Recipe Club
36 kommentarer:
fredag den 17. februar 2012
Noget (faktisk en hel del) om at være nørdet med krydderiglas og krydderier - og så en anbefaling af tysk netbutik
*** OBS - DETTE ER ET INDLÆG FRA FEBRUAR 2012, SÅ GIVE-AWAY ER AFSLUTTET!***
---------------------
Der er to punkter hvor jeg i løbet af mit liv har følt mig lettere autistisk:
1. Bøger i min bogreol - de skulle tidligere stå i orden efter forfatternavn. Det har jeg opgivet igen.
2. Krydderier i min krydderiskuffe - her er jeg om muligt blevet værre med tiden.
Jeg har brugt jeg ved ikke hvor mange timer på at organisere, rydde op, om-arrangere, flytte rundt og gøre ved, og alligevel ender krydderiafdelingen altid i et uoverskueligt rod, selvom jeg har en ret stor skuffe til rådighed, og har navneskilte sat på toppen - OG har dem stillet op i alfabetisk rækkefølge.
Men med et udokumenteret antal forskellige glas og krukker i lige så mange forskellige størrelser og faconer, er det svært at holde orden.
Se selv her:
Men den tid er endegyldigt forbi.
Efter at have fyldt skabene op med Quattro Stagioni forrådsglas til næsten alle de tørre ting (Netto havde tilbud), og ensartede plasticbøtter til madrester i køleskab og fryser, som var nemme at stable (Netto var igen redningen), var turen kommet til krydderiskuffen.
Jeg havde udset mig nogle Droppar glas fra Ikea, som kunne fås til 10 kr. pr. stk. Det ville komme til at koste omkring 1000 kr. For ja, jeg har næsten 100 forskellige krydderier, salt, bouillon, bagegrej, rubs osv. i skuffen.
Er jeg unormal på det punkt?
En tur til Ikea i Århus var imidlertid ikke nært forestående - og så var det jeg kom i tanke om en tysk netbutik, Gläser und Flaschen, som jeg stødte på for noget tid siden, og som vist nok handlede med glas og flasker.
Og det tror jeg da nok lige de gør.
De har det største udvalg af alle mulige glas og flasker (og også en del andet køkkenudstyr) jeg til dato er stødt på - og fragten er faktisk ikke afskrækkende.
Lækkermåsen sagde "KØB!" - så da jeg trykkede på knappen Kasse i indkøbskurven, var min ordre kommet op på næsten 40 kg. Det kostede 28 EUR til Danmark. Det kan man jo knap få transporteret 2 liter mælk for herhjemme.
Jeg var meget i tvivl om hvilken type glas jeg skulle vælge, og hvor store de skulle være. Dem jeg havde flest af i forvejen var nogle små apotekerglas der kunne rumme ca. 2 dl - men jeg savnede nogle gange mere plads til de krydderier jeg bruger mest.
Den firkantede facon kunne desuden rumme noget mere, uden at fylde mere i skuffen, så jeg endte ud med den her model, som rummer 312 ml. Godt og vel rigeligt til de 10 tråde saftran jeg har liggende, men perfekt til feks. paprika, løgpulver og salt.
For at være på den sikre side bestilte jeg 110 glas med kliklåg (det smarte er at der følger standard låg med de fleste glas og flasker man bestiller, men man kan selv vælge andre farver og typer efter ønske). Det skulle være rigeligt til skuffen plus det løse.
Desuden bestilte jeg 20 små flasker til feks. ekstrakt, i 2 forskellige størrelser, også med skruelåg. De passer fint til en lille værtindegave med feks. vaniljeekstrakt.
Endelig kom der en lille dejskraber i kurven (som jeg har manglet i lang tid, til at få alle de små glas tømt fuldstændig), etiketter til krydderiglassene (man kan downloade et gratis program hvor man kan lave teksten) og 3 "hældetude" til feks. olivenoliedåser
Desuden nogle små sprayflasker/forstøvere af plastic som kan rumme 12 ml, og som kan bruges feks. til parfumen i håndtasken, eller i madregi, til et strint eddike på salaten, hvis man lige føler behov for at tage sin egen eddike med i byen. Og så er der endda sådan en clip-funktion, så man kan sætte den fast i blusekraven eller bukselinningen.
Bare hvis man er bange for den bliver væk.
Og hvad kostede det hele så - den fyrstelige sum af 130,24 EUR - inkl. leveringen. Det blev omregnet til 1004 kr. Dvs. det samme som jeg skulle have betalt i Ikea, kun for 100 glas, uden de ekstra ting, og uden transportudgifter var regnet med - og så var Ikeas glas oven i købet mindre.
Så gider jeg godt handle i Tyskland.
Jeg sendte min bestilling torsdag den 9. februar om aftenen.
Fredag den 10. kom der en mail om at bestillingen var afsendt, og der var et GLS tracking nummer med, så jeg kunne følge pakken.
Jeg var som et lille barn juleaften, og glædede mig hele weekenden til der kom bud fra det tyske.
Mandag var den stadig undervejs fra Tyskland, men tirsdag var den endelig med bilen ud fra Århus depotet.
Og der blev status ellers ved med at stå resten af dagen.
Så jeg måtte væbne mig med lidt tålmodighed og ringede til GLS onsdag morgen for at høre om de kunne se noget som jeg ikke kunne se ud af tracking nummeret.
Konklusionen var at chaufføren vist "bare" ikke var nået ud til mig, men de regnede helt sikkert med at den kom ud onsdag.
Det gjorde den heldigvis også. Ellers er jeg ikke sikker på jeg kunne have sovet onsdag aften.
Er jeg unormal når køb af krydderiglas kan være højdepunktet på en uge? (Okay jeg ved godt det er 2. gang jeg nævner det med unormal, så jeg er selv ude om det hvis nogen siger ja. Knock yourselves out).
Jeg har det jo nok med køkkengrej som Lækkermåsen har det med elektriske dimser og dutter.
En lettere afhængighed kan godt være tilfældet.
Videre til udpakningen, som kom til at tage sin tid - alle glassene var sirligt pakket ind i to lag indpakningspapir, og alt var tip-top i orden. Der var endda to stykker chokolade i posen med de små dele jeg havde bestilt.
Og faktisk havde de også sendt 2-3 ekstra låg med til hver type glas og flasker - et godt træk i min bog.
Om tirsdagen havde jeg skrevet en mail til firmaet for at spørge hvor mange pakker der var på vej, for jeg havde fået to tracking numre, men ifølge GLS oplysningerne vejede de kun ca. 20 kg i alt, og min ordre viste næsten 40 kg. Jeg fik svar næsten med det samme at det bare var en "tilfældig" vægt der var sat på, og at alt var ok.
Så alt i alt en meget stor og klar anbefaling af Gläser und Flaschen - meget hurtig og fin service, og enormt meget thumbs up til at de var i stand til uden videre at levere 110 stk. af den samme type glas.
Den er jeg ikke sikker på var gået hos Ikea.
Siden er kun på tysk, men jeg vil mene man godt kan klare sig med sit bedste folkeskoletysk. Det er billederne der tæller mest.
For at gøre en mega-lang histore en smule længere (jeg kan kun beundre hvis du er nået så langt - men hvis du hænger på lidt endnu, er der måske en lille belønning for dine anstrengelser), så vil jeg selvfølgelig gerne vise billeder af resultatet.
Men først sådan som køkkenet så ud undervejs:
Jeg havde først etiketterne klar dagen efter, så der skulle holdes godt styr på hvilken rækkefølge glassene kom ned i, og hvad der var i hvilket glas.
Men slutresultatet var det hele værd - I give you, the new and improved spice drawer:
Jeg er allerede superglad for resultatet, og det går som en leg med at finde de rigtige krydderier.
Jeg tør slet ikke tænke på nogensinde at skulle bo i et andet køkken, hvor der ikke er lige så god plads til at være krydderi-nørd...
Hvis du er nået så langt, så kan jeg fortælle at jeg bestilte 5 af de små sprayflasker og 3 af hældetudene, men så mange har jeg ikke brug for. Så hvis du synes at du absolut må have mulighed for at have din yndlings-eddike (eller parfume) med i byen, eller hvis du godt kunne bruge sådan en hældedims til olieflasken, så smid en kommentar senest fredag den 24. februar kl. 18, og fortæl hvilken dims du helst vil have - så udlodder jeg én af hver og trækker to vindere.
Nej det er ikke verdens største give-away, men der er jo heller ingen der siger den skal koste en formue hver gang.
For at gøre dette indlæg komplet, kommer her en liste over de ting der pt. befinder sig, eller som kommer til at befinde sig i skuffen (derudover er der nogle rubs og salt/peber blandinger, men dem har jeg ikke taget med).
Jeg søgte i adskillige lister for at få den komplet med hvad jeg kunne få brug for, men syntes der manglede lidt i dem alle sammen, så måske nogen kan bruge min til noget.
I betragtning af at alle glassene skal flyttes en tak hvis jeg kommer i tanke om at købe et nyt krydderi der starter med A, så var det rarest at få rigtigt fra starten.
allehånde
amchur
anis
appelsinskal
aromat
bagepulver
basilikum
BBQ/grill (købt - bliver hjemmeblandet når engang portionen er brugt op)
birkes
brændenælde
bukkehornsfrø
cajun/creol (hjemmeblandet)
cayennepeber
chili - chipotle
chili - flager
chili - jalapeño
chili - lime
chili - stærk
chili - sød
citrongræs
citronskal
citronsyre
dild - blade
dild - frø
enebær
estragon
fajita (hjemmeblandet)
fem krydderier
fennikel - blade
fennikel - frø
garam masala (købt - men kunne godt tænke mig selv at lave den engang)
granatæble
gurkemeje
gyros (hjemmeblandet)
hvidløg
hjortetaksalt
ingefær
kafir lime
kanel - hel
kanel - stødt
kardemomme - kapsler
kardemomme - stødt
karry
kebab (købt - men laver selv den næste portion)
kommen
koriander - blade
koriander - frø
kørvel
lakrids - rod, hakket
lakrids - rå (Johan Bülow)
lakrids - engelsk (helt fint pulver fra T.I. Krydderier)
laurbær
løg
løvstikke
merian
muskat - blomme
muskat - nød
mynte
natron
nellike
nigella
oregano
ostepulver (købt i USA - indeholder sikkert en masse underlige ting, men nu er emballagen smidt ud, så det kan jeg heldigvis ikke se - og den smager godt på feks. popcorn)
paella (farvestof)
paprika - almindelig
paprika - røget (af den rigtige slags - ikke den med røgaroma i)
pasta (glasset er pt. tomt, men når jeg har fået dechifreret det tomme Santa Maria glas jeg har stående, bliver der nok blandet en portion - det skal ostepulveret feks. også bruges til)
peber - hvid
pebermix
persille
pommes frites (købt, men bliver også hjemmeblandet engang)
potaske
rosmarin
safran
salvie
sellerisalt
sennep - brun
sennep - gul
sennep - pulver
sesamfrø
spidskommen - frø
spidskommen - stødt
taco (hjemmeblandet)
tandoori masala
timian
tzatziki
vinsyre
bouillon - and
bouillon - vildt
bouillon - svin
bouillon - okse
bouillon - høns
bouillon - grønt
(primært Oscar økologisk pulver)
Du har næsten fortjent en ekstra præmie hvis du har læst hele indlægget igennem og er nået helt herned, så jeg giver en pose hjemmeblandet tacokrydderi til en af dem der skriver ordet TACO i en kommentar. Samme frist som ovenstående, senest fredag den 24. kl. 18...

tirsdag den 14. februar 2012
Tomatgaver fra Heinz
Jeg ved godt det er flere uger siden alle andre har blogget om den kurv de har fået fra Heinz - men bedre sent end aldrig, og jeg havde altså sat mig for at jeg også skulle have vist min *høst*.
I maj sidste år fik jeg lov at afprøve en flaske HP Sauce fra Heinz, og siden har folkene bag været flinke til at sende gode ting og sager - som jeg heller ikke har fået skrevet om før. Men det skal også være nu.
Som det første kom der den fineste lille tomatplante fra en lokal blomsterhandler i Viborg.
Allerede da jeg fik den var der flere små tomater på, og da jeg ribbede den noget tid senere, kom der en pæn høst ud af det.
Så vidt jeg husker blev de brugt til en Jamie Oliver tomatsalat.
Egentlig ret imponerende med så mange tomater på en, trods alt, så lille plante.
Hen på efteråret kom der så en pakke med nogle fint indpakkede tomater (som dog var en smule klemte) og en flaske First Harvest ketchup (som jeg ikke har noget billede af) - lavet af den første høst af tomater. Jeg har ikke fået den brugt endnu, så jeg ved ikke hvordan smagen er i forhold til den almindelige Heinz (som i øvrigt altid har været min favoritketchup - og det siger jeg ikke fordi Heinz sponsorerer!) men den skulle angiveligt være lidt mere mild.
For nogle uger siden kom den seneste hilsen så - en meget fin kurv med en flaske ketchup, en flaske Chili sauce, et glas tomatpure, fuldkornspasta og nogle rigtig fine grydelapper. Samt et fint brev og en folder om Heinz' Facebook konkurrence om at lave den bedste kødsauce. (Den har jeg dog ikke deltaget i, da jeg ikke bryder mig alt for meget om den type konkurrencer via Facebook).
Grydelapper har længe været en mangelvare her i huset - i hvert fald lige indtil jeg vandt de suverænt gode lapper fra Homemade Heaven. Men man kan aldrig have for mange af den slags, så disse fra Heinz er også velkomne i skuffen...
Tak Heinz for gode og brugbare ting!
tirsdag den 7. februar 2012
Opskrift: Ostedip/Cheese Ball med karameliserede løg og bacon
Efter successen med ostedippen fra forleden, skulle der prøves en ny version til gæsterne i weekenden.
Man kan godt gå hen og blive forfalden til sådan noget ostehalløj.
Selvom jeg heller ikke denne gang formede den som en kugle, får den alligevel navnet Cheese Ball også.
Jeg havde fundet to opskrifter jeg smeltede lidt sammen - denne fra Better than Burgers og her fra Simply Recipes. Denne gang brugte jeg den fedeste flødeost fra Buko - der var nemlig tilbud på 260 g for hele 5 kr. Jeg købte to pakker, så det kan godt være jeg bliver nød til at lave en ny portion snart.
Kombinationen af karameliserede løg og bacon lød rigtig god, og igen blev den serveret med saltkiks, og desuden saltstænger og tortilla chips.
Ostedip/Cheese Ball med karameliserede løg og bacon:
Løgene skal minimum have denne farve, før de er færdige |
1 stort finthakket løg (ca. 2½ dl)
1 tsk brun farin
1 spsk balsamicoeddike
½ tsk fint havsalt
friskkværnet peber
200 g bacontern (gem evt. lidt til pynt)
200 g fuldfed flødeost
2 spsk Cheasy Fraiche 6%
2 spsk god mayonnaise (jeg bruger Hellmanns)
1 spsk skummetmælk
25 g friskrevet Cheddarost
2 finthakkede forårsløg (gem evt. lidt til pynt)
Varm olie op i en pande eller tykbundet gryde og svits løgene heri til de begynder at blive blanke og tage en lille smule farve - ca. 10 minutter. Hvis de bliver for tørre, tilsættes ca. 1 spsk vand.
Når løgene er blanke, tilsættes farin, eddike, salt og peber, og varmen sænkes. Løgene steger nu videre, uden låg, i ca. 30-45 minutter og under jævnlig omrøring, til de er pænt brune og karameliserede. De skal svinde en del i størrelse. Når løgene er færdige (smag evt. på dem - de skal være søde og bløde, og må ikke være skarpe i smagen som rå løg) køles de af. Løgene kan evt. karameliseres 2 dage før dippen laves færdig, og opbevares på køl - så er dippen hurtig at lave færdig.
Imens løgene karameliserer steges bacontern sprøde, de afkøles på fedtsugende papir, og hakkes fint.
Når løg og bacon er kølet af, røres flødeost, creme fraiche, mayo og skummetmælk godt sammen i en skål, og løg, bacon, Cheddarost og forårsløg blandes godt i.
Smag evt. til med salt og peber.
Server med kiks, saltstænger, chips eller brød.
Konklusion:
Denne ostedip var endnu bedre end den første jeg lavede - de søde løg, de lidt skarpe forårsløg og den røgede smag fra bacon udgør en perfekt kombination, sammen med noget saltet der knaser.
Heldigvis fik vi ikke tømt skålene helt i lørdags.
Det klarede jeg til gengæld søndag eftermiddag.
Etiketter:
chutney/dip/salsa
10 kommentarer:
fredag den 3. februar 2012
Opskrift: Søde pitachips med kanelsukker og kikærte/chokoladedip (eller chokoladehumus)
Den egentlige dessert vi skal have i morgen når vi får gæster kan jeg ikke blogge om før slutningen af februar, da det er et bidrag til The Secret Recipe Club - men jeg har tilføjet en lille bid til desserten, som jeg har haft lyst til at lave et stykke tid, og da den er lavet færdig, får i den allerede i dag.
Pita chips har jeg forsøgt mig med tidligere, med rigtig godt resultat - dog i den salte udgave med parmesanost og krydderier.
Denne version er med kanelsukker, og er fundet hos A Pretty Life in the Suburbs.
Det er jo såre simpelt - flæk nogle pitabrød, pensl med rapsolie og drys med kanelsukker - i ovnen og færdig.
I stedet for kanel+sukker fik jeg så langt om længe taget hul på en dåse kunstigt sukker"krydderi" jeg på et tidspunkt har købt i Lidl - det har smag af æble og kanel, og ville dermed passe vældig godt til dette formål.
Dåsen indeholder sikkert også en del kunstige ting og sager (jeg har med vilje ikke kigget på ingredienslisten), men bruges skulle den altså.
Siden det nu er en form for chips der kommer ud af pitabrødene, så skulle der selvfølgelig også lidt dyppelse til, og der havde jeg kig på en kikærte/chokoladedip fundet hos Chocolate Covered Katie. Den er som nævnt lavet med kikærter som primær ingrediens, og det skulle bare prøves.
Søde pitachips med æble/kanelsukker:
pitabrød (hvide brød giver det bedste resultat og er mest jævne i tykkelse, men fuldkorns kan også bruges)
rapsolie
kanelsukker (eller som her en McEnnedy sugar seasoning med æble/kanel)
Flæk pitabrødene så du får to runde stykker af hvert pitabrød.
Pensl dem med rapsolie på den glatte side og drys med rigeligt kanelsukker (ryst evt. det overskydende af). Skær dem først halvt over, og derefter i trekanter og bag dem i ovnen på en bageplade ved 100 grader i ca. 15 minutter - nu skulle sukkeret gerne være nogenlunde smeltet. Skru op til 150 grader og giv dem 5-10 minutter mere, til overfladen begynder at blive en lille smule mørkere og sukkeret karameliserer.
Test om de er sprøde og tag dem evt. ud ad flere gange, hvis ikke de er færdige på samme tid (nogle pitabrød har det med at være ret ujævne i tykkelsen, så tag de tyndeste stykker ud først). Lad dem køle af på en rist og opbevar dem i en kagedåse, hvis ikke de skal serveres med det samme.
Konklusion:
Den første portion jeg lavede med fuldkornspita endte med at få lidt for meget (sådan er det når man går ind til computeren uden at stille et æggeur, og man så glemmer tiden), så nogle af chipsne blev lidt mørke. Men de smagte nu stadig godt. Anden omgang gik noget bedre, men der lavede jeg den også med lyse pitabrød, og en bedre slags der var mere jævne i tykkelsen.
De bliver sprøde, søde og smager fint af kanelsukkeret - det "kunstige" sukker jeg brugte havde så også en lidt syrlig smag, som jo skulle gøre det ud for æble, og det var kun en bonus. Om man kan efterligne den samme smag med noget naturligt ved jeg ikke lige - måske med helt fint pulveriserede tørrede æbleringe?
De kan sagtens spises som de er, eller sammen med yoghurt, frugtsalsa eller andre dessertagtige ting - eller måske knuses og bruges som "rasp".
Men her blev de spist med kikærtedippen.
Kikærte/chokoladedip:
ca. 4 personer
250 g kogte kikærter (kogt uden salt eller andre krydderier - jeg har en pose i fryseren, som er kogt uden noget, bortset fra natron, som gør at de koger bedre ud, og dermed kan blendes til mere jævn konsistens til humus, kager, dips osv. - så er det nemt at tage den nødvendige mængde op og tø op i mikroen, hvis der skal laves kikærtedip)
2 spsk god mørk kakaopulver
ca. 4 spsk skummetmælk (eller feks. mandel- eller soyamælk, hvis man vil holde den vegansk)
1-2 spsk nøddesmør (jeg brugte 1 spsk jordnøddesmør, men den kunne ikke smages, så egentlig er den ikke nødvendig - ellers skal der mere i næste gang)
2½ tsk vaniljeekstrakt
3 spsk daddelsirup (eller anden mørk sirup - man kunne også bruge sukker, men så skal den nok blendes noget længere, så sukkeret opløses og ikke knaser mellem tænderne. Alternativt kunne man også bruge flormelis, evt. en man selv har pulveriseret af mørkt rørsukker, så man får en lidt mørkere farve)
Blend alle ingredienser grundigt til meget jævn konsistens - det er vigtigt at kikærterne blendes så godt som muligt, så man ikke kan smage eller "mærke" dem for meget.
Hold evt. lidt af mælken tilbage fra starten og tilsæt lidt efter lidt, alt efter hvor tyk man ønsker dippen.
Konklusion:
Jeg var en smule skeptisk ved første smagsprøve, hvor jeg ikke havde fået blendet kikærterne helt grundigt nok - men da først konsistensen var mere jævn og glat, så var jeg solgt.
Denne dip er jo nærmest sund (hvis man lige ser bort fra sirup), men det kan man på ingen måde smage. Den er lækker, blød, cremet og chokoladeagtig, og passer perfekt til de søde pitachips. Den kunne også sagtens spises sammen med frugt, ovenpå pandekager, måske som fyld i en lagkage, evt. blandet med flødeskum. Mulighederne kunne godt ske at være mange.
Det skal dog siges at den selvfølgelig ikke er helt lige så blød og jævn som feks. smeltet chokolade, så det skal man ikke forvente - kikærterne har trods alt en fylde, og fibre, som gør, at de ikke kan køres helt i smadder - men jeg var alligevel positivt overrasket.
Jeg var noget loren ved det første gang jeg lavede noget sødt med kikærter - det er jeg på ingen måde mere.
Etiketter:
dessert - diverse
12 kommentarer:
torsdag den 2. februar 2012
Opskrift: Hvidløgssuppe af bagte hvidløg
Vi forlader lige USA/tex-mex temaet for en stund, og vender tilbage til sidste uge og en suppe.
Jeg ender nogle gange med at få købt lidt for mange hvidløg, og selvom de ligger i en krukke i den kølige baggang, så var en del af dem blevet halvtørre, og nogle af fedene lidt mugne. Så det var med at få nogle af dem brugt.
En hvidløgssuppe faldt mig ind, og i min søgen efter opskrifter fandt jeg denne fra Allrecipes.com, hvor de hele hvidløg bages i ovnen, og de bagte, nu cremede hvidløgsfed presses ud og bruges i suppen. Det er muligt det er standard for en hvidløgssuppe, men da jeg aldrig har lavet en før, er det nyt for mig.
Jeg ændrede lidt i mængderne i forhold til opskriften, men brugte samme ingredienser (bortset fra at jeg svitsede porrerne i rapsolie i stedet for smør) - suppen blev pyntet med lidt olivenolie, hakket persille og de hjemmelavede croutoner. Og så fulgte jeg et andet råd fra opskriftskommentarerne, om først at spise suppen dagen efter (faktisk blev det to dage efter, men hvem tæller), da den angiveligt skulle smage af mere efter en dag eller to.
Hvidløgssuppe af bagte hvidløg:
1-2 personer
2 hele hvidløg
2 spsk olivenolie
2 spsk rapsolie
2 små porrer i skiver
½ stort hakket løg
2 spsk hvedemel
½ l hønsebouillon
1½ spsk sherry
ca. 1 1/4 dl piskefløde
1½ spsk citronsaft
salt og et drys stødt hvid peber
Pynt:
hakket purløg, eller olivenolie, hakket persille og croutoner
Skær den øverste 1/4 af hvert hvidløg og læg resten af hvidløget i et ovnfast fad - dryp olivenolie over hvidløgene.
Bag hvidløgene i ovnen ved 175 graders varme i ca. 45 minutter til de er møre - tjek at de ikke bliver mørke. Køl dem lidt af og pres derefter hvidløgsfedene ud af skallerne - det er noget værre snasket arbejde, så er du advaret.
Svits de udklemte hvidløg, porrer og løg i rapsolie i en gryde ved medium varme, til løgene begynder at blive klare - ca. 5-10 minutter. Hæld melet i gryden og rør godt rundt - svits videre i ca. 10 minutter mens der røres jævnligt.
Tilsæt bouillon og sherry under omrøring, og lad suppen simre i ca. 20 minutter, til porrerne er helt møre (ellers er de svære at blende helt ud).
Purér suppen direkte i gryden med stavblender, eller køl suppen lidt af og hæld den i en blender, hvor den blendes så jævn som muligt.
Hæld suppen tilbage i gryden (hvis der er brugt blender - har du brugt stavblender bliver suppen bare hvor den er) og tilsæt fløde - lad suppen simre i ca. 10 minutter til den tykner en smule. Smag til med citronsaft, salt og hvidt peber (jeg brugte en del mere citronsaft end i den oprindelige opskrift - prøv dig lidt frem). Server med den nævnte pynt - eller noget helt andet.
OBS: Jeg havde svært ved at blende suppen helt jævn, på trods af brug af samtlige 4 blade til Bamix - muligvis var porrerne ikke helt møre nok. Hvis man ønsker en helt glat suppe, kan den evt. sigtes - men jeg ville gerne have alle fibre og smagstoffer med, så jeg spiste den med de "tråde" der nu var. Det generede ikke.
Konklusion:
Jeg smagte selvfølgelig på suppen da jeg lavede den færdig, men ellers fik den lov at stå i to dage, før jeg spiste af den. Og jeg synes det var ret tydeligt at smagen havde udviklet sig, lige som nogen nævner i kommentarerne til den oprindelige opskrift.
Den er ret kraftigt hvidløgssmagende på 3. dagen, men det er på en anden og mildere måde end ved rå hvidløg.
Faktisk er jeg ret begejstret for den, og serveringen med olie, persille og croutoner gav den lige det sidste prik over i'et. Den kunne jeg sagtens finde på at lave igen.
Hvis ellers manden gad spise suppe uden kød.
Etiketter:
suppe
4 kommentarer:
onsdag den 1. februar 2012
Opskrift: Velstegte bønner/Refried Beans/Frijoles Refritos
Nu hvor jeg har opdaget den hjemmelavede Velveeta/smelteost erstatning, skal den bruges til en lun ostedip sammen med chips af en slags, til gæster i weekenden.
Til den opskrift jeg har tænkt mig at gå ud fra, skal der imidlertid bruges Refried Beans (stegte bønner), som man i USA sikkert kan få på dåse på ethvert gadehjørne. Jeg har også til tider set dem herhjemme i supermarkeder der kører tex-mex tema, men det er der jo selvfølgelig ikke lige nogen der gør i denne uge, hvor jeg skal bruge dem.
Og så må jeg jo sædvanen tro i gang selv.
Faktisk har jeg lavet dem en gang før, nemlig da vi blev gift - vi havde mexicansk buffet til festen, hvor jeg selv supplerede op med nogle ting, og bønnemosen var én af dem. Nu er det efterhånden snart 8 år siden, men jeg mener at kunne huske at det smagte bedre end jeg havde forventet - opskriften har jeg dog ikke længere, så der måtte en ny på banen.
Refried Beans er i øvrigt en ganske forkert oversættelse af det mexicanske Frijoles Refritos - det betyder i virkeligheden noget i retning af "well-fried", altså velstegte, og ikke "refried", genstegte. Men det navn er nok svært at lave om på, så det får de lov at hedde på engelsk her også.
Jeg valgte at gå ud fra Closet Cookings opskrift, men tilføjede lidt hist og her, og smagte til med de mængder der passede mine smagsløg. Den originale mexicanske udgave indeholder sikkert ikke alle disse ting, men man kan jo heldigvis selv vælge hvor meget smag man vil have i, alt efter om bønnerne skal bruges som fyld i en anden ret der er i forvejen er krydret (som her til ostedippen), eller som tilbehør til tex-mex mad, hvor bønnerne godt må smage af lidt mere i sig selv.
Min portion blev lavet med først 1 kg kogte bønner, men jeg fik puttet lidt for meget chipotle i, så mosen blev rigeligt stærk - jeg tilsatte derfor 500 g ekstra bønner og justerede lidt til.
Opskriften kommer med udgangspunkt i 500 g kogte bønner - så gang op eller ned alt efter hvor meget mos du vil ende ud med.
Min version blev som følger.
Velstegte bønner/Refried Beans/Frijoles Refritos:
500 g kogte pinto bønner (de fordobler ca. vægten efter kogning, så regn med ca. 250 g i rå tilstand - hvis ikke du koger en hel pose ad gangen, hvilket jeg gjorde) - følg anvisningen på pakken og husk iblødsætning. Jeg fulgte tippet på dette link om at stege nogle løg brune og tilsætte til kogevandet for at give smag, men ingen salt, da det gør at bønnerne ikke så nemt koger ud (ligesom med kartoffelmos hvor der heller ikke skal salt i kogevandet til kartoflerne). Koger du bønnerne kun til denne ret, så husk at gemme noget af kogevandet, da det skal bruges i mosen. Og husk at bønnerne skal være godt udkogte for at give en blød mos - her kogte de i lidt over 2 timer!
Kan du ikke finde pinto bønner, kan sorte bønner eller kidney bønner også bruges. Jeg købte pinto bønner i en grønthandel der sælger tørrede bælgfrugter af alle slags.
2 spsk baconfedt (eller evt. olivenolie)
1 stort finthakket løg
1 lille fed finthakket hvidløg
knap 1 tsk stødt spidskommen
ca. 3-4 dl kogevand fra bønnerne
1 tsk Oscar hønsebouillon
½ dl ikke for stærk salsa (eller evt. tilsvarende mosede tomater - bruger du tomater, skal der måske lidt mere spidskommen og limesaft i, da dette allerede findes i den salsa jeg brugte)
ca. 1/3 tsk chipotlepulver (start evt. med lidt mindre og prøv dig frem, så det ikke bliver for stærkt)
½ spsk limesaft
½ spsk taco krydderi
1/3 tsk fint havsalt
Varm baconfedt op i en pande eller stor gryde, og sauter løg heri ved medium varme, til de begynder at blive blanke - ca. 3-5 minutter. Tilsæt hvidløg og sauter under omrøring i ca. 1 minut.
Bland hønsebouillon i kogevandet, og stil det klar ved siden af panden.
Hæld et par dl af de kogte bønner i panden, sammen med lidt af bouillonen, og mos bønnerne direkte i panden. Har du ikke en kartoffelmoser, kan du evt. blende nogle af bønnerne sammen med kogevandet, og lade resten af bønnerne forblive hele, så der er lidt variation i konsistensen (du kan også bruge en gaffel eller bagsiden af en stor ske, men det kræver lidt flere muller).
Fortsæt med at tilsætte bønner og kogevand og mos, til blandingen har den ønskede konsistens. Tilsæt resten af bouillonen hvis ikke det hele er brugt, samt salsa, chipotle, limesaft og taco krydderi, og varm blandingen igennem under omrøring. Juster evt. med lidt ekstra vand hvis mosen koger for tør, og pas på den ikke brænder på.
Til sidst smages til med salt - saltet er vigtigt, da bønnerne ellers let kommet til at smage for anonymt (men der er også salt i bouillonen, så prøv dig frem med lidt ad gangen).
Server med det samme som tilbehør til tex-mex retter, eller som fyld i pandekager - eller brug den feks. i en varm ostedip/chili con queso. I dag har jeg også spist den som "fyld" i en rest mexicansk majssuppe fra fryseren.
Bønnemosen kan fryses i poser eller plasticbokse og genopvarmes - tilsæt evt. lidt ekstra hønsebouillon under opvarmningen, hvis konsistensen er blevet for tyk.
Konklusion:
Bønner er jo bønner, og hvis man (som det feks. er tilfældet med min bedre halvdel) har det svært med konsistensen, så er det heller ikke sikkert man vil bryde sig om den velstegte udgave. Men jeg elsker bønner og smagsmæssigt fejler den her mos under ingen omstændigheder noget - man er jo heldigvis selv herre over hvor meget eller lidt smag man vil tilføre, og som sagt afhænger det meget af hvordan mosen skal bruges.
Jeg foretrækker den ikke er alt for bastant og tyk, og jo mere man koger den igennem, jo mere væske fordamper der, så når jeg skal have genopvarmet de kommende portioner, bliver det med lidt ekstra bouillon så den bliver lidt tyndere.
Men det er jo også en smagssag.
Etiketter:
bælgfrugter,
verdensmad - mexicansk
6 kommentarer:
Abonner på:
Opslag (Atom)