Opskrift: Støbejernsbagte rosmarinboller med cheddarost

Jeg så nogle rosmarinboller hos The Pioneer Woman, bagt i støbejernspande, som jeg godt kunne tænke mig at prøve, så i dag skulle der bages igen.
Eftersom hun ikke rigtig poster en opskrift på bolledejen, men bruger nogle færdige fra frost, så fandt jeg i stedet en opskrift jeg havde gemt fra Hendes Verden på nogle italienske småbrød, som jeg konverterede lidt til en brugbar version, plus jeg puttede friskrevet cheddarost i.

Fremgangsmåden blev derfor som følger.

Støbejernsbagte rosmarinboller med cheddarost:

3 dl vand
6 g tørgær (eller 25 g almindelig)
2½ tsk salt
1 tsk sukker
3 spsk olivenolie
25 g revet stærk cheddar (når jeg skriver stærk, så mener jeg at det ikke skal være den orange man køber færdigrevet i poser, men feks. den fra Princip, som virkelig smager af noget. Lækkermåsen bryder sig godt nok ikke om den i rå tilstand, men jeg satsede på han ikke ville kunne smage det var den, i de færdige boller).
ca. 425 g hvedemel


Opløs gær og salt i vand og olie og tilsæt sukker. Drys melet i væsken, mens man rører med en stegegaffel. Dejen skal ikke være helt æltefast, men den skal røres godt igennem.
Dæk den til og stil den lunt i 1-2 timer eller længere - den fik i hvert fald 3 timer her.
Drys durummel på bordet og hæld dejen ud på bordet. Drys dejen med mere durummel.
Del dejen i 9 eller 16 stykker med en kniv eller lign. (eller hvor mange stykker der nu passer i den ønskede pande - jeg lavede 9, men vil nok prøve med 16 næste gang, da det ikke gør noget de bliver lidt mindre). Vend hver af klumperne i melet.
Drys durummel i en støbejernspande, rund eller firkantet, og læg bollerne i panden med lidt afstand imellem. Lad dem hæve tildækket igen, gerne i 1-2 timer.
Pensl bollerne forsigtigt med smeltet smør, og drys friskhakket rosmarin samt flagesalt på.
Bag bollerne i ovnen, eller på en bagesten i grillen - ifølge opskriften skulle de have ca. 10-15 minutter ved 200 grader, men de fik tæt på en halv time i grillen før jeg syntes de så færdige ud, og derefter fik de lige 5 minutter direkte på bagestenen - men det var også temmelig koldt.

Pensl evt. igen med lidt smeltet smør når bollerne er taget ud af ovnen, og lad dem afkøle lidt.

Konklusion:

Bollerne blev rigtig gode - meget lette og luftige. Lækkermåsen syntes de var lidt for saltede, men jeg tror det var pga. saltet oven på bollerne - jeg syntes det var lige tilpas (der er næppe ret meget der er så kedeligt som boller/brød der mangler salt). Durummelet giver en "rustik" overflade som passer godt til bollerne.
Osten kunne man desværre ikke smage, så næste gang kan der sagtens komme dobbelt så meget i, eller endnu mere.
Men alt i alt nogle rigtig gode madbrød, som jeg gerne laver igen.

Billeder:

Dejen klar til hævning

 

Færdighævet

  

De formede boller klar til hævning

  

De er vokset godt i panden

  

Drysset med rosmarin

  

Og der er også salt på

  

Næsten færdigbagt i grillen

  

Færdige og penslede med smør en ekstra gang

  

 

 

Grill-træf med pizza-tema

I går var vi i Århus-området til et grill-træf med pizza som tema. "Grill-træf i februar?" siger du - jo jo, det kan man sagtens. Det var tisse-koldt at stå udenfor, men heldigvis skulle pizzaerne kun have 4-5 minutter på de mega-varme keramikgriller, så resten af tiden kunne vi være indenfor.

Vi var nogle og 30 mennesker forsamlet hos Jan og Marlene, og det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi fik lavet nogle virkelig lækre pizzaer, og ellers fik sparket lidt dæk på nogle griller og sådan.
Næste gang må det dog godt være vejr til kolde fad-bamser i stedet for varm hyldebærsaft.

Billeder:

Min udgave med tomatsauce, kebabkød, parmaskinke (eller noget lignende - det var i hvert fald helt tynde stykker), løgringe, friskrevet ost, chilisauce og frisk oregano

 

Den hjemmelavede dej (forberedt dagen før af en af de andre deltagere) var virkelig god, og fyldet smagte perfekt

  

Henriks pizza - det blev bygget ost ind i kanten

  

 

En uge med sygdom og snask, men til gengæld en ny bærbar

Det virker efterhånden lidt som om det her er blevet til en søndags-blog - eller at vi kun laver ordentlig mad én gang om ugen. Men i denne uge har vi været syge på skift, og jeg er stadig snottet og nyser, og ville være fuldstændig desperat om natten hvis ikke det var for min uundværlige næsespray. Den er simpelthen mere værd end det pureste guld, når man ikke kan få luft gennem næsen, og vågner jeg ved ikke hvor mange gange om natten med en mund og hals så raspende tør, at man skulle tro man havde slugt et kilo Sahara-sand. Så hurra for næsespray. Opfinderen fortjener en Nobels et-eller-andet-pris.
Og ja, jeg ved godt at man kan risikere at blive afhængig af den, fordi effekten bliver nærmest modsat hvis man bruger den for længe - men jeg er meget striks med max. 3 (måske til nød 4 når det er værst) pust om dagen, og max. i 10 dage. Længere varer en forkølelse heldigvis ikke - som regel.
Gudskelov er det nu vi skal igennem det, og ikke når turen går til USA - hvis den da overhovedet gør det, for nu har Lufthansas piloter varslet strejke, og man ved jo aldrig om de kan finde på at forlænge det.
Indtil videre ser vores afgang dog ud til at blive gennemført, så forhåbentlig kommer det til at gå efter planen. Og næsesprayen kommer med i kufferten.

Nåm'n det er altså ikke blevet til den store madlavning i denne uge - Henrik lagde sig syg tirsdag og onsdag, og da forkølelsen var under optræk hos mig også, orkede jeg ikke den store forkælelsestur. Derfor blev det til en færdig græskar-chilisuppe fra Mou, spicet op med bouillon, kød- og melboller (til den horible pris af 35 kr. for 1 kg), og en frisk rød finthakket chili. Som viste sig at være noget stærkere end beregnet, for hold da op det smagte af noget. Men Henrik proklamerede at det var den bedste suppe ever! så helt skidt var det ikke.
Suppen var på menuen begge dage han var hjemme - torsdag var det så min tur til en dag i sofaen, og der hentede Henrik snask til aftensmad (durum og kebabmix). Så der er heller ikke det store at berette om.
Fredag blev også en snask-agtig dag, for der lavede vi hotdogs. Det er der vist heller ingen grund til at komme nærmere ind på.

Udover at jeg lagde mig syg torsdag, så brillerede min bærbare så i øvrigt også lige med at lægge sig fuldstændig død om formiddagen. Fra det ene sekund til det andet, og uden forvarsel overhovedet, gik den fuldstændig i sort. Intet lys eller liv overhovedet var der at spore i den, så der var ikke så meget andet at gøre end at vente på Henrik kom hjem, så han kunne kigge på den.
Han kunne heller ikke finde liv, og kunstigt åndedræt virkede ikke, så hvad gør man så - konstaterer (med lidt hjælp fra nettet) at det nok er bund kortet der er feset af, og at det ikke kan betale sig at skifte det.
Han har flere gange sagt at jeg burde have en ny, da den gamle (en Lenovo) var alt for ringe, men jeg er jo lidt den gammeldags type der mener "if it ain't broken, don't fix it". Da den så endelige "broke", så skal jeg da lige love for den gjorde det med maner.

Det endte med at Henrik kørte ind til SHG og hentede en ny til mig (en jævnt fin Acer maskine). Så de sidste par dage er gået med at få alt op at køre igen. Heldigvis var harddisken stadig funktionel, så det er lykkedes at hente alt det over, som jeg har brug for.

I går måtte jeg dog lige afbryde genetableringen pga. et lille pizza-grill-træf vi skulle til i en af grillklubberne.
Mere om det i næste indlæg...

Opskrift: Osso buco med ris og gremolata

 

'

Flere billeder længere nede

 
For et par uger siden var der et eller andet supermarked der havde skank på tilbud, og jeg nåede at tænke tanken at jeg måske burde kaste mig ud i mit første forsøg på osso buco, men længere kom jeg ikke.
Indtil i fredags, hvor vi skulle have været hjemme hos venner og spise, men mindstemanden havde lige haft skoldkopper, og eftersom jeg ikke er 100% sikker på at jeg har haft det, så turde vi ikke besøge dem alligevel. Det ville være noget surt at stå i lufthavnen og så blive nægtet adgang fordi man har de dersens pletter i hovedet.
Nå men så stod vi jo pludselig og skulle selv finde på noget aftensmad, så det blev til en tur i Bilka, hvor der lå en pakke med okseskank og kikkede på mig.
Det blev derfor bestemt at fredagsmenuen skulle stå på kyllingebryst og ærtepastasalat, og lørdag osso buco.
Det endte så med at vi spiste os mætte i bland-selv snoller inden aftensmaden fredag, så kyllingen blev gemt til lørdag (og den er ikke noget at blogge om - almindelig for-marineret bryst, og en ærtepastasalat der IKKE blev lige så god som første forsøg. Denne gang brugte jeg pasta-muslinger, og det bliver altså bare ikke lige så godt som med penne - aner ikke hvorfor) - og osso buco'en skulle så være i dag.

Jeg gik i gang i morges, og den endte faktisk med at stå og simre i næsten 4 timer fordi jeg lige forfaldt til en lille morfar i lænestolen - og så var den nem at varme op, samtidig med at brødet blev bagt.

Jeg havde fundet et par forskellige opskrifter som inspiration, bla. hos Klidmoster, og det blev den der var udgangspunktet - her er min version.

Osso buco:

ca. 1 kg okseskank i skiver (gerne 1 skive pr. person, hvis alle skal smage marven)
hvedemel, salt og peber til panering
rapsolie og smør

½ flaske rødvin
3 ds flåede tomater
1 stor ds koncentreret tomatpuré
1 spsk sirup (jeg brugte daddelsirup fordi jeg havde det)
1 spsk mørk balsamicoeddike

3 løg i både
3 fed grofthakkede hvidløg
2 små pastinakker i aflange stykker
2 små persillerødder i aflange stykker
4 gulerødder i aflange stykker
2 spsk mild paprika
1 spsk sød chilipulver
en smule stærk chilipulver
6 små laurbærblade
20 sorte peberkorn
1 spsk tørret timian
750 ml vand
2 okseterninger
salt og peber

Kødskiverne tørres og der klippes eller skæres et "snip" 3-4 steder i kanten af sølvhinden, så de ikke krøller sammen når de bliver varmet op.
Mel blandes med salt og peber  i en dyb tallerken eller et fad, og kødet vendes i.
En blanding af smør og olie varmes godt op på en pande, og kødstykkerne brunes. Læg derefter kødstykkerne i en stor stegegryde, Römertopf eller lignende.
Kog panden af med rødvin og tilsæt tomatpure og væden fra de flåede tomater. Smag til med sirup (eller andet sødende middel), eddike, salt og peber.
De klargjorte grøntsager lægges oven på kødet, og saucen hældes over, sammen med vand og resten af krydderierne/ingredienserne.
Bring gryden i kog og lad retten simre stille og roligt i 2-3 timer, indtil kødet er meget mørt - eller stil gryden i ovnen ved 180 grader varmluft.
Serveres med løse ris, godt brød og gremolata.

Gremolata:

skal af 1 økologisk/usprøjtet citron
2 fed hvidløg
et stort bundt bredbladet persille

Citronen skrælles med en fin skræller, og det hvide der måtte komme med fjernes.
Citronskal, hvidløg og persille hakkes i minihakker, eller med en kniv, til ønsket konsistens.

Konklusion:

Der skulle have været bladselleri i også, men det havde jeg ikke alligevel, som jeg troede, så det blev persillerødder og pastinak i stedet.
Der var ingen af opskrifterne der nævnte noget om chili, men det gav nu lige det sidste pift. Oksebouillonen havde jeg håbet at undgå, men jeg syntes ikke rigtig saucen smagte af nok uden, så sådan måtte det være.
Kødet blev ekstremt mørt og var faldet helt fra hinanden, så det var faktisk ikke muligt at servere i hele stykker. Så er det jo godt at det ikke behøvede at se pænt ud til gæster.
Gremolataen var meget stærk - jeg ved ikke helt om der var for meget hvidløg i.
Men alt i alt smagte det rigtig godt, og jeg tror jeg skal til at dyrke disse langtidssimrende retter noget mere. Har også lige set Camilla Plum i fjernsynet hvor hun lavede gryderetter, og der var en asiatisk en der så spændende ud.

Billeder:

3 kæmpe skanker

 

Kanten snippes med en saks

  

Kødet vendes i krydret mel

  

Kødet brunes

  

Og lægges i en gryde

  

Saucen koges på panden

  

Daddelsirup købt i en lille indvandrerbutik i Malmö

  

Løg og hvidløg 

  

Gulerødder 

  

Pastinak og persillerod

  

Klar til at simre

  

Gremolata

  

Min tallerken

  

 

 

En bekymring mindre - eller noget

Så kom det nye pas med posten i dag. Fint - én ting mindre at bekymre sig om i forbindelse med den forestående USA tur.
Ville så lægge det der hvor vi normalt opbevarer begge vores pas - og så var Henriks der ikke.

F.U.C.K. En hurtig gennemrodning af skrivebordets øverste papirbunker gav ikke noget. Han påstod at han heller ikke selv havde haft fat i det og var i det hele taget forbavsende rolig i betragtning af at det jo lissom var HANS pas og hans USA-tur der jo nærmest var ved at gå i vasken.
Jeg havde en svag erindring om at jeg selv havde kigget på det indenfor den sidste uges tid - eller var det mit eget det gamle?

Mere gennemrodning af papirer, papirbakker, hylder, skuffer - nada, zip, nothing.
Sjældent er jeg kommet til at svede så hurtigt - selv ikke den bedste gang fitness har givet mig varmen så effektivt.

Hm tænke tænke, hvor kunne det være? Vi havde sidst brugt det da vi var i Lübeck, men jeg var nu ret sikker på at det var blevet lagt på plads igen efter det, for ellers havde mit heller ikke ligget på rette sted, da det skulle fornys.
Mere useriøs gennemrodning af diverse bunker - var SÅ tæt på at vende bunden i vejret på skraldespanden, lige der midt på gulvet, for at se om jeg var kommet til at smide det ud ved en fejl.

Så siger oraklet "tog du forresten ikke en kopi som skulle sendes sammen med ansøgningen til mit Mastercard?"
Oh bliss - så lå den stadig lige der, under låget i kopimaskinen....
Faktisk er det ikke første gang jeg har taget en kopi af noget, glemt at tage det ud af kopimaskine igen, og ikke kunnet finde det, indtil næste gang jeg skal kopiere noget. Af skade bliver man åbenbart sjældent klog, må vist være mottoet.

Nu ligger begge pas hvor de skal. Hvad skal jeg så begynde at bekymre mig om?

Middag på Den Kinesiske Mur i Viborg - 2. anmeldelse

Jeg har tidligere skrevet en form for anmeldelse af Den Kinesiske Mur i Viborg, hvor vi i efterårsferien havde en knap så hyggelig oplevelse - hvilket afstedkom en noget sur kommentar fra en anonym bruger, som mente at være i stand til at bedømme at jeg bestemt ikke var egnet til at have børn (interesserede med særdeles god tid kan læse mere her) - udelukkende fordi jeg var så usandsynligt fræk at tillade mig at kritisere nogle meget larmende børn, og deres ligeglade forældre.

Selvfølgelig kom der aldrig nogen respons fra benævnte sure anonyme, men da jeg i mit svar havde lovet at komme med en ny anmeldelse hvis jeg bevægede mig ind på restauranten igen, og da jeg faktisk var derinde igen i denne uge, så vil jeg gerne fortælle om oplevelsen denne gang (og nej, der er heller ingen billeder i dette indlæg).

Jeg var afsted sammen med mine kvindelige kolleger (det er 2. gang vi er ude at spise sammen, og det bliver forhåbentlig en vedvarende tradition), og havde bestilt bord på forhånd. Jeg er nød til at sige at hende der tog telefonen da jeg ringede, altså var meget svær at forstå, men omsider lykkedes det os da at blive enige om hvilken dato og klokkeslæt det var vi gerne ville komme, og hvilket telefonnummer reservationen skulle laves i. Her vil jeg tillade mig at mene, at det ville være en fordel med enten en dansker til at tage telefonen, eller i det mindste en med lidt bedre dansk-kundskaber.
Alternativt er det nemmere at gå derind for at bestille bord når de har åbent, men det er jo ikke lige altid man har mulighed for det, vel.

På dagen ankom jeg lidt før kl. 18.30, og fik vores bord med det samme. De andre kom lidt efter, og der gik ikke lang tid før vi fik et menukort (vi skulle alle fire bare have tag-selv buffetten) og fik bestilt drikkevarer. Så hurtig service der.

I modsætning til sidste gang jeg var der, var der denne gang ikke ret mange børn, og alt i alt nåede restauranten nok "kun" at blive fyldt ca. 3/4 op - hvilket vel egentlig også er ret ok for dem på en almindelig hverdagsaften, når man tænker på der kan være omkring 100 mennesker.
Der var derfor en dejlig rolig stemning, hvor man uden problemer kunne sidde og snakke hyggeligt sammen (hvilket er vores primære formål når vi kolleger spiser sammen) - eneste forstyrrende element var faktisk da restauranten satte musik på, og vi sad lige nedenunder en højttaler. De slukkede dog heldigvis igen.

Da vi jo alle skulle have buffet, kunne vi gå i gang med det samme, og jeg startede med Beijingsuppen, som var rigtig god. Den var temmelig krydret, men lige tilpas efter min smag. Den kunne jeg godt tænke mig opskriften på, så hvis du sidder med den derude, så skriv lige, ing?
Så gik det ellers videre med ris og nudler, sammen med de forskellige slags kød i saucer, og de smagte alle mere eller mindre godt.
Der var lidt bedre fyldt op i skålene denne gang end sidst, men der var heller ikke så meget kø rundt om buffeten, så det gik fint.
Personalet var meget hurtige til at komme og hente vores tomme tallerkener så vi kunne tage en ny til næste ret - det var der ikke noget at udsætte på.

Sushien smagte jeg ikke denne gang - vil hellere prøve den helt rigtige i den nye sushibar i Viborg - men jeg fik en enkelt gang mongolian barbecue, med hvidløgs-, chiliolie og soya, og det var godt.

Alt i alt en hyggelig aften hvor vi fik hvad vi kunne spise, og jeg tør godt komme igen en anden gang - men det bliver ikke i en skoleferie, og det bliver så sent som muligt, så børnefamilierne er taget hjem. Sorry, men der ændrer jeg altså ikke mening, so sue me.

US of A

Der er ikke kogt meget mad på matriklen i denne uge. Hovedet har været fuld af planlægning af, og tanker om turen til USA - som jeg vist egentlig ikke har nævnt noget om her på bloggen. Så derfor kommer dette indlæg stort set ikke til at handle om mad, og der kommer heller ingen billeder.

Men det korte af det lange er, at Henrik skal en tur til USA for at besøge en virksomhed, og for at lære nogle mennesker at styre nogle maskiner. Man kunne måske godt umiddelbart få den tanke, at et land som USA kunne frembringe nogle mennesker der selv kunne finde ud af det, så de ikke skulle importere en dansker - men nej, i USAnien findes der ingen krav om at man skulle kunne operere sådan et stk. maskine på nogen specifik måde. Og derfor er der heller ikke nogen derovre der kan lære andre hvordan man gør.

Og det er vi jo sådan set meget glade for - når alt kommer til alt. For det betyder jo så en tur og en oplevelse for Henrik. Og mig.
For jeg skal med. Ja jeg skal. Jeg som troede at mit rejseliv for evigt ville være begrænset til Europa og dets ydre områder (mest fordi jeg egentlig ikke rigtig gider den lange flyvetur) - jeg skal til USA. Og spise amerikansk mad på Wendy's og Applebee's og en masse andre anonyme kæderestauranter. Og shoppe i malls og K-Mart og Walmart. Og hvor man nu ellers shopper - når man er i USA. Jeg skal sove i Queen size bed (min egen, vel at mærke - man er vel et luksusdyr og får et værelse med to Queen size senge, så man kan kravle over i sin egen når manden er begyndt at snorke og ligge og spjætte i søvne) og tage bad i en bruser med WaterPik shower head (spørg mig ikke hvad det er).

Jeg var ikke meget for det i starten da han bragte det på bane (bla. pga. førnævnte flyvetur) - at vi kunne jo undersøge om jeg kunne holde ferie, og om vi kunne arrangere at få bestilt flybilletterne sammen, så vi også kom med samme fly.
"Nej nej, tag du nu bare selv afsted og få en oplevelse ud af det, og så hører jeg alt om det når du kommer hjem" var reaktionen. Men fanme nej om han ville stille sig tilfreds med den forklaring.

Her havde jeg en naiv forestilling om at jeg skulle gå hjemme og hygge og tulle rundt - og rydde lidt op og sådan - specielt inde i rædselsskabet på kontoret, hvor alle tingene fra vores bryllup stadig ligger, sammen med diverse hobbyartikler, som i en kort periode har vakt begejstring, men som ikke har været i brug i guderne må vide hvor lang tid. Sammen med en masse breve jeg af en eller anden grund gemmer fra alle de gamle pennevenner jeg har haft (fra dengang man skrev rigtige breve på papir og med kuglepen) - og måske også et enkelt kærestebrev fra 2. klasse (det var fra Johnny, og han slog op med mig efter 2½ år, selvom vi ellers havde aftalt at vi skulle giftes. Så vidt jeg ved er han stadig single og bor i barndomsbyen - så ka' han lære det, ka' han).
I skabet ligger også de aviser vi købte den dag min niece blev født, og som hun skal have på sin 18. års fødselsdag, så hun kan se hvilket mærkeligt sted verden var dengang i 0'erne. (Ja ja, er godt klar over at en stak aviser ikke er den fedeste gave til en 18-årig, så jeg skal nok finde på noget andet også. Hello Kitty er garanteret billigt i USA - er hun mon vokset fra det til den tid?)

Hvad var det jeg kom fra... Jo altså, jeg skulle tage mig sammen til at få malet lidt på det store lærred, som jeg (igen naivt) håber jeg kan få til at ligne noget præsentabelt så det kan udgøre en central udsmykning af køkkenvæggen. Jeg skulle i gang med fitness'en igen, i hvert fald 2-3 gange på en uge. Jeg skulle måske en tur ned til mine forældre så vi kunne få ordentligt gang i dukkehuset - og sidst, men ikke mindst, skulle jeg sove ad helvede til hver nat fordi jeg er lidt - bare en lille bitte smule - skal vi kalde det, utryg, ved at være alene hjemme om natten.

Nå men - det korte af det lange er jo så, at jeg altså skal med. Så der bliver ikke ryddet op, der bliver ikke malet, der bliver ikke trænet (eller jo, faktisk bliver der måske endda trænet endnu mere end derhjemme, for der bliver faktisk adgang til et lille fitnesscenter, så jeg har store planer om mindst en times træning hver dag. Hører jeg nogen sige i ikke tror på mig?), der bliver ikke lavet dukkehus, og der bliver ikke sovet ad helvede til (hey, ét lyspunkt!)

At få ferie var ikke noget problem, og billetten var sådan set heller ikke - bortset fra at den lige steg omkring 1200 kr. i pris fra en fredag til mandag, bare fordi vi ikke selv har noget kreditkort og var nød til at vente til mandag så vi kunne låne et (tak Allan!). Et visa/dankort gælder nemlig ikke som kreditkort i dét rejsebureau! (Gæt hvem der nu har bestilt et Mastercard).

Hotel - heller ikke noget problem. Det bestilte de til os from over there - og da prisen for 2 personer er den samme som for 1 (ja faktisk er jeg sikker på vi kunne sove 4 personer i de der to Queen size senge, for den latterlige pris af 100 USD pr. nat), koster det faktisk ikke rigtig noget at have mig boende. Altså medmindre jeg lejer betalingsfilm mens Henrik er på arbejde.
Udover at shoppe (der ligger en K-Mart og Walmart næsten lige ved siden af hotellet, og en Target lidt længere væk), skal jeg også arbejde lidt, så jeg kan retfærdiggøre for mig selv at jeg er væk fra arbejde i over 2 uger. Hotellet har endda en LapDesk - det er sådan en dims man kan sidde med på skødet, og så have den bærbare liggende ovenpå, i tilfælde af at man ikke gider sidde ved skrivebordet. Jeg ved ikke helt hvad formålet er - måske er der en blæser i, så man ikke brænder lårene af?
Faktisk bliver det nok dejligt afstressende at arbejde på den måde, for med tidsforskellen til DK begynder jeg at arbejde når de andre går hjem, så der kommer ikke en masse forstyrrende mails, og ingen tlf.opkald.
Måske man skulle overveje at rejse lidt mere?

For nu at bruge en venindes ord, så håber jeg ikke at jeg jinx'er det ved at fortælle om det nu. Jeg har nemlig bestilt et nyt pas (og for at kunne bestille det måtte jeg grave dybt i førnævnte rædselsskab for at finde vores vielsesattest i bryllups-kassen - der skulle nemlig lige tilføjes et nyt efternavn i passet, og borgerservice ville godt se en eller anden form for bevis på, at jeg havde gjort mig fortjent til det navn), og jeg er ved at sk*de i bukserne af skræk for at det ikke når at komme inden vi skal afsted. Den anden nat drømte jeg at de havde mistet ansøgningen - og så vågnede jeg, så jeg ved ikke om jeg kom afsted.
Fingre må gerne krydses.

Opskrift: Landsholdslaks og Heidis ærtepastasalat

 

Flere billeder længere nede

 
Sidste års danske grill landshold fik en flot 7. plads med deres lakseversion til verdensmesterskaberne i BBQ i Memphis, og da vi havde nogle laksestykker liggende i fryseren fra fiskemanden, som en gang imellem kommer her forbi, så blev det til Landsholdslaks i dag.
Tilbehør blev Verdens (næsten) Bedste Brød, og så en ny-opfindelse (i hvert fald for mig) - jeg havde lyst til at lave ærtemos igen, og syntes desuden der skulle noget pasta til laksen, så hvorfor ikke kombinere pasta og ærtemos, og blande det til en pastasalat.
Dermed var Heidis ærtepastasalat født.

Landsholdslaks:

3-6 personer (vi var tre og spiste kun 1 stykke hver)

1 hel fersk lakseside eller mindre stykker alt efter hvad man har - jeg brugte 6 mindre stykker

Lage:

50 g sukker
50 g fint salt
Salt og sukker blandes og fordeles oven på laksen. Laksen marineres køligt i fire timer.
(Jeg sprang over dette trin, da den ikke nåede at tø op i tide).

Topping:

3 røde peberfrugter (jeg brugte 1 gul og 1 rød til 6 stykker laks, og det passede fint)
½ tsk cayennepeber
2 tsk sukker (jeg brugte 1½ tsk)
4 skiver bacon (jeg brugte 2 pakker á 8 skiver! Efter min mening er 4 skiver aaaalt for lidt)

Peberfrugterne brændes af på grillen, i ovn eller med en gasbrænder, så de bliver helt sorte. Derefter køler de lidt af i en lukket plasticpose, og så kan skindet trækkes af. Herefter blendes peberfrugterne med cayennepeber og sukker.
Bacon steges helt sprød og hakkes fint med en kniv, til den er knust og ensartet.

Når laksen er færdigmarineret skylles og aftørres den. Stykkerne lægges på staniol (jeg brugte desuden en metalplade med huller i bunden) som smøres med lidt fedstof så laksen ikke hænger fast. Peberfrugtblandingen hældes på og fordeles jævnt, og bacondrysset fordeles ligeledes.
Laksen steger i grillen ved ca. 138 grader i 23 minutter ved indirekte varme, og serveres med det samme når den er færdig.
Jeg kunne ikke lige ramme de magiske 138 grader i gasgrillen, men det gik nu fint alligevel.

Heidis ærtepastasalat:

ca. 4 personer

300 g tørret pasta - feks. penne
175 g fine ærter fra frost
1 spsk olivenolie
1-2 tsk citronsaft
1 fed hvidløg
1 lille rød chili fra sylteglasset
1 lille dusk persille
salt og friskkværnet peber

Pastaen koges al dente med salt, og gerne en grøntsagsbouillonterning.
Imens koges ærterne i 2-3 minutter i saltet vand, og blendes derefter med de øvrige ingredienser.
Når pastaen er kogt og afdryppet, blandes den med ærtemosen, og den kan nu serveres mens den stadig er varm, eller den kan køles lidt af og serveres lun, eller køles helt af i køleskab og serveres kold.

Konklusion:

Vi har lavet laksen før, så vi vidste hvad vi gik ind til, og den var udmærket lige som første gang. Jeg synes dog ikke man kunne smage baconen særlig godt - måske var den hakket for fint. Det havde ikke gjort noget at der var lidt mere "knas" i - men ellers en god måde for os at spise laks på, da vi ellers ikke er så gode til fisk.
Pastasalaten var en succes - det tror jeg bliver en favorit fremover hvis der skal laves pastasalat. Jeg tror egentlig den er bedst når den er varm, men i morgen kommer den med i madpakken kold, så ser vi lige hvad konklusionen bliver.

Billeder:

Peberfrugterne er brændt af under ovn-grillen

 

Peberfrugt-kødet blendes med sukker og cayennepeber

  

Og kommer dermed til at se sådan ud

  

Laksen på sølvpapir

  

Peberfrugtblandingen er kommet på

  

Og øverst bacon

  

Den færdiggrillede laks

  

Grønt i grønt - ærtemos i Margretheskål

  

Ærtemosen er blandet med pastaen

  

Og min tallerken

 

Opskrift: Verdens Bedste Brød (no-knead)

Nyt billede og diverse rettelser tilføjet 02.10.2011

Jeg har kigget meget på www.kvalimad.dk, og har længe haft lyst til at prøve det som Max kalder Verdens Bedste Brød. Efterfølgende har jeg dog fundet en lidt anden udgave af New York bageren Jim Lahey, hvor der bruges tørgær, og det er den jeg benytter.
Brødet bliver luftigt, med sprød skorpe og en god krumme, og man behøver ikke være så striks med hævetiden - har man ikke tid til at lade dejen hæve i 12-18 timer, så kan man nøjes med 6 timer og så tilsætte dobbelt så meget tørgær.
I øvrigt er det en rigtig god ide at læse kommentartråden i Kvalimads link igennem, og se videoen - der er en masse gode kommentarer hvis man selv har lyst til at eksperimentere lidt, og videoen giver lige den sidste info hvis man stadig er i tvivl om fremgangsmåden.


Der kan sagtens anvendes flere og grovere meltyper end hvedemel - disse kan erstatte op til 1/4 af melmængden, og hæveevnen skulle gerne forblive den samme.
Vil man gerne have smagen af surdej, uden at gide rode med det (og det er nok desværre noget jeg aldrig kommer til), kan man snyde lidt og erstatte 1/4 af væsken med lys pilsnerøl, samt tilsætte 1 spsk eddike. Jeg har ikke selv prøvet, men det skulle efter sigende virke rimelig godt (jeg fandt tippet på nettet, eller i en avis, fik desværre ikke noteret kilden).

Jeg har også benyttet valle fra osteproduktionen med fint resultat.

Verdens Bedste Brød (no-knead):

7 dl hvedemel
1 1/4 tsk fint havsalt
1/4 tsk tørgær

3,75 dl lunkent vand

Bland mel, salt og gær i en stor skål, tilsæt vand og rør det hurtigt sammen med en grydeske. 

Lad dejen hæve på køkkenbordet i 12-18 timer tildækket med plasticfilm, så fugten i dejen bevares (eller i 6 timer hvis man bruger dobbelt mængde gær. Jeg bruger i øvrigt en stor affaldspose som jeg sætter udenom skålen, og lukker den til med en poseklemme - man kunne også bruge en badehætte).

Bemærk at dejen hæver temmelig meget, så brug en stor skål!

Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og fold den sammen ind over sig selv 3-4 gange (se evt. videoen).

Lad den hvile tildækket i 15 minutter, læg den i en oliesmurt skål, og lad den hæve i 2 timer mere.

Tænd for ovnen på 250 grader varmluft, og sæt en stor støbejernsgryde, en almindelige alu-gryde, et glasfad eller hvad man nu har med låg, ind i ovnen. Dejen må kun fylde gryden ca. halvt op. 

Vent gerne en halv time efter termostaten siger ovnen er varm, for at sikre at gryden/fadet også er varmt nok (se linket igen for forklaring).

Når dejen er hævet færdig vendes den hurtigt over i den varme gryde (her kommer olien i skålen ind i billedet, da den gør det nemmere for dejen at glide over i gryden). Der lægges låg på, og gryden sættes tilbage i ovnen.

Brødet bages i 30 minutter ved 250 grader med låg på - efter 30 minutter sænkes temperaturen til 230, låget tages af gryden og brødet bages videre i 15 minutter uden låg.

Tag brødet ud af gryden, og lad det hvile og afkøle på en bagerist i min. 20 minutter inden det skæres ud.

Konklusion:

Skorpen bliver fantastisk sprød, og krummen er blød, faktisk lidt saftig hvis man kan kalde den den, og med de lufthuller i, som skulle være et godt tegn. Måske ikke helt så store som i Max' version, men mindre kan også gøre det.
Selvom Lækkermåsen i starten syntes det var meget bøvl at gøre ud af et brød, så synes han også det er fantastisk lækkert, og jeg vil vove den påstand, at det bliver mindst lige så godt som brød vi før har købt hos bageren.

Opskrift: Stegte Black Tiger rejer med hvidløg og chili

 

I tirsdags smug-testede vi den ene af de pakker med frosne, hvidløgsmarinerede rå Black Tiger rejer, som jeg havde fundet i Fakta. De blev absolut godkendte, så i fredags tog vi den anden, sammen med et par ekstra pakker som var kogte, og umarinerede (der var ikke flere af de rå, ellers havde vi kun købt dem).

Stegte Black Tiger rejer med hvidløg og chili:

3 pakker á 175 g Black Tiger rejer (1 rå og i forvejen marineret i hvidløg, de to andre kogte og neutrale)
3 spsk chiliolie (1 spsk pr. pakke rejer)
3 spsk alm. olivenolie (1 spsk pr. pakke rejer)
8 fed hvidløg, finthakkede
5-6 små syltede chili, finthakkede
salt
peber
ca. 1 spsk citronsaft

Rejerne marineres i hver sin skål i olie, hvidløg, chili, krydderier og citronsaft - minimum en time, gerne længere (i køleskab).
De rå rejer steges ved høj varme på en pande eller grill i 2-3 minutter - vendes et par gange undervejs.
De kogte rejer varmes ligeledes ved høj varme til de er gennemvarme, men inden de bliver seje.

Tilbehør:

- fransk landflute (færdigkøbt) i skiver smurt med olivenolie eller Santa Maria Chipotle sauce og ristet i ovnen til de er sprøde.
- lidt blandet salat (iceberg, tomat, agurk), evt. med dressing
- citronbåde

Konklusion:

Formålet med at prøve begge typer rejer var egentlig at finde ud af om de rå eller forkogte var bedst, og det var helt sikkert de rå. De kogte smagte stadig godt, men de rå var klart bedre.
Chili og hvidløg gav en rigtig god smag, og vi skal helt klart have fundet nogle flere af de rå på frost. Indtil da har vi en hel pose af forkogte, som må konsumere indtil da...

Billeder:

De forkogte rejer, kun med halefinne/skal

 

De rå rejer som var "foldet ud", stadig med hele skallen på ryggen

  

De kogte rejer marinerer 

  

Det samme gør de rå

  

De kogte får varmen på panden (det var for koldt at starte grillen op)

  

De rå rejer på panden - her er skallen opad mens den er ved at blive lyserød

  

Fransk landflute

  

Et par skiver smøres med olivenolie og resten med chipotle

 

De færdige kogte rejer i deres egen sauce

  

Og her rejerne der var rå, oven på salat og med flutes