lørdag den 13. februar 2010

En bekymring mindre - eller noget

Så kom det nye pas med posten i dag. Fint - én ting mindre at bekymre sig om i forbindelse med den forestående USA tur.
Ville så lægge det der hvor vi normalt opbevarer begge vores pas - og så var Henriks der ikke.

F.U.C.K. En hurtig gennemrodning af skrivebordets øverste papirbunker gav ikke noget. Han påstod at han heller ikke selv havde haft fat i det og var i det hele taget forbavsende rolig i betragtning af at det jo lissom var HANS pas og hans USA-tur der jo nærmest var ved at gå i vasken.
Jeg havde en svag erindring om at jeg selv havde kigget på det indenfor den sidste uges tid - eller var det mit eget det gamle?

Mere gennemrodning af papirer, papirbakker, hylder, skuffer - nada, zip, nothing.
Sjældent er jeg kommet til at svede så hurtigt - selv ikke den bedste gang fitness har givet mig varmen så effektivt.

Hm tænke tænke, hvor kunne det være? Vi havde sidst brugt det da vi var i Lübeck, men jeg var nu ret sikker på at det var blevet lagt på plads igen efter det, for ellers havde mit heller ikke ligget på rette sted, da det skulle fornys.
Mere useriøs gennemrodning af diverse bunker - var SÅ tæt på at vende bunden i vejret på skraldespanden, lige der midt på gulvet, for at se om jeg var kommet til at smide det ud ved en fejl.

Så siger oraklet "tog du forresten ikke en kopi som skulle sendes sammen med ansøgningen til mit Mastercard?"
Oh bliss - så lå den stadig lige der, under låget i kopimaskinen....
Faktisk er det ikke første gang jeg har taget en kopi af noget, glemt at tage det ud af kopimaskine igen, og ikke kunnet finde det, indtil næste gang jeg skal kopiere noget. Af skade bliver man åbenbart sjældent klog, må vist være mottoet.

Nu ligger begge pas hvor de skal. Hvad skal jeg så begynde at bekymre mig om?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar