lørdag den 26. november 2011

Og vinderen er...



Så blev det tid til at finde en vinder af madringene  fra Aldi. Der var 27 der lagde en kommentar - tak for det, dejligt at så mange havde lyst til at være med!

Jeg lod random.org gøre arbejdet (hvad skulle man dog gøre uden teknologisamfundets udgave af papirsedlerne), og nåede frem til nr.:





(spændingspause)




27!!!!



True Random Number Generator  27Powered by RANDOM.ORG


(Det kan godt være Max. tallet står til 100 når jeg udgiver indlægget (det gjorde den i eksempelvisningen), men jeg kan ikke finde ud af at få den kopieret herind så den viser det rigtigt - ergo må i bare stole på at jeg havde sat den til 27).

Eftersom der var 27 kommentarer, så var det jo rosinen i pølseenden der løb af med sejren - og det vil sige at Budgetpigen gerne må sende mig navn og adresse til hejdi snabela fiberpost punktum dk - så sender jeg ringene i løbet af næste uge.

Til lykke med gevinsten - jeg håber du bliver glad for dem!

onsdag den 23. november 2011

Coolstuff blogkonkurrence

Coolstuff afholder en blogkonkurrence, hvor man skal linke til det man ønsker sig mest i julegave hos dem.
Det vil jeg da godt give en chance, da man kan vinde et gavekort på 500 kr.

Nu er jeg endelig kommet med på iPhone dillen (efter at Lækkermåsen bestemte sig for at han måtte have den nye 4S, så jeg har arvet hans 4), så hvad andet kan man ønske sig end et iGrill stegetermometer!

igrill
Billede lånt fra Coolstuff.dk

Se flere julegaveidéer lige her!

---

Madmæssigt står det lidt stille med kreationerne lige for tiden - Lækkermåsen er begyndt med nogle anderledes arbejdstider, der gør at jeg spiser alene nogle dage. Og det betyder at projekt-tøm-fryser-for-reste-retter-som-Lækkermåsen-ikke-bryder-sig-om er gået i gang. Der skal sorteres og spises og ryddes op. Bl.a. fordi der skal være plads til hjemmelavede ting når Bonussønnen skal konfirmeres til foråret.
I går købte jeg f.eks. 20 kg oksefilet, som var på tilbud i Superbest til 100 kr. pr. kg. Vi aner ikke om det er god kvalitet, men man kan jo kun håbe. Nu ligger der i hvert fald 5 x godt 4 kgs fileter i vores, og Bonusfamiliens frysere og hygger sig indtil maj.
Planen er at det skal grilles - og derfor er det jo oplagt at ønske sig et ekstra termometer. Det ene trådløse vi har, batter ikke meget til så meget kød.

mandag den 21. november 2011

Secret Recipe Club November: Spicy grilled shrimp/Norwegian lobster tails


In my 4th month with the Secret Recipe Club (you can read all about it, and join here!), I was assigned to Mele Cotte, written by Christina (or Chris, as she is most often called) who grew up in the Boston area, and is of Italian origin (Mele Cotte means Baked Apple in Italian). 

Chris has a lot of delicious recipes, and I spent quite a while clicking through her recipe index, before I settled on the one thing that was perfect for this month's challenge - her Quick and Easy Spicy Grilled Shrimp.

First of all, it was perfect because the recipe required a Cajun spice paste/mix, and I recently made my first homemade batch of Creole/Cajun seasoning. Second, I had 2 pounds of Norwegian lobster tails in the freezer that needed to be used soon, and they could very well replace shrimp in this recipe. Third, the recipe looked easy and delicious, so there was no doubt this was what I was going to make.

Spicy grilled shrimp/Norwegian lobster tails:
- adapted from 
Mele Cotte

Notes:


- I used Norwegian lobster tails instead of shrimp because that's what I had, but I would like to try with shrimp as well

- I used my homemade Creole/Cajun seasoning for the Cajun spice paste instead of a store bought one
- I changed the quantities of the Cajun spice paste a bit, made a bigger portion, and left out the cayenne and salt, since this was already in my Cajun seasoning 
- I used a pan to sauté the tails since it was dark and cold outside, so I didn't want to use the grill - but if I'm going to make it again in the warmer months of the year, I will definitely be doing some BBQing
- I served the tails with a Maque Choux, some basmati rice and the best no-knead bread in the world


1 pound fresh Norwegian lobster tails (or shrimp) - de-shelled and de-veined (I used frozen ones, which were put in the fridge to thaw the night before) 


Cajun spice paste of:


2 tbsp homemade Creole/Cajun seasoning
2½ tsp brown sugar

4 tbsp olive oil
3 cloves pressed garlic (I used a garlic press - if blending the garlic with the other ingredients, it might cause a bitter taste that you do not want - you could also just mince it very fine with a knife)



Blend the Cajun seasoning with brown sugar and olive oil, and mix in the pressed garlic. Store in the fridge in an air tight container, or mix with the lobster tails/shrimp immediately in a bowl.
Let the tails marinate in the fridge for at least a couple of hours (mine was left there for almost 10 hours).


10 minutes before serving, pre-heat a skillet over medium-high heat, and cook the tails for approx. 4-5 minutes, turning them frequently.


Serve with lime wedges (I TOTALLY FORGOT THIS!) and your preferred side dish.


Conclusion:


Very delicious, intense and spicy/garlicky taste! I could have eaten the whole portion if Hubby had not been there. 
Unfortunately, I forgot the lime wedges which would have made them even better, but hopefully I'll remember next time. 'Cause there sure will be a next time.
Thank you Chris for this wonderful recipe :-)



---

fredag den 18. november 2011

Give-away

Det er snart jul - og det er tæt på at bloggen runder de første 100 faste læsere.
Og da jeg faldt over dette tilbud i Aldi i sidste uge, synes jeg de var så fine, at en anden skulle have chancen for at vinde et sæt, så der røg en ekstra kasse i kurven.



Så hvis du kunne tænke dig et sæt med 6 anretterringe i stål (diameter 7,5 cm), en "udstikker" og en serveringsplade, så skal du bare lægge en kommentar til dette indlæg.
Der er ingen krav om at være fast læser.

Fristen er lørdag den 26. november kl. 18, hvorefter jeg ret hurtigt trækker en vinder.
Hvis ikke du har en blog, så skriv gerne din mail i kommentaren, så jeg kan få fat i dig direkte.

Held og lykke og god fredag!

onsdag den 16. november 2011

5 retters gourmetmiddag på Mortens Kro


I oktober var vi på tur med mit arbejde til det nordlige Jylland.
Vi plejer at holde et arrangement en gang hvert efterår, og i år havde vi bestemt at vi dropper julefrokosten og bruger nogle flere penge på en ordentlig tur med overnatning og hele svineriet.
Vi startede ud lørdag formiddag hos Weber Grilleriet i Nørresundby (mere om det en anden dag), om eftermiddagen tjekkede vi ind på Quality Hotel på Vesterbro (som nu vist har skiftet navn til noget med First), og om aftenen gik det løs med en 5 retters gourmet-menu hos Mortens Kro.

Jeg har desværre fået smidt den seddel væk jeg ellers havde menuen printet på, og som jeg skrev notater på aftenen igennem som en sand blogger, så det bliver lidt efter hukommelsen, og nogle detaljer er udeladt, da menuen i oktober ikke findes på deres hjemmeside længere. Men jeg tror også billederne bør give en ret god idé om hvordan menuen var - der var ret dårligt foto-lys i restauranten, men med blitz og lidt efterredigering er det vist lykkedes at få dem nogenlunde tydelige.

Der var dækket godt op med vinglas fra starten - og flere kom til i løbet af aftenen


Skøn og tilpas saltet smør - om det var hjemmelavet/rørt ved jeg ikke, men det var perfekt til brødet...


... som så hjemmebagt ud, var lunt  og smagte rigtig godt - både Lækkermåsen og jeg var tæt på at spise os mætte allerede her


En appetizer som ikke var med på menuen - en Panna Cotta, mener jeg vores tjener sagde, med græskar. Den smagte lidt af spidskommen og var en fin start på de rigtige retter


Røget ørredfilet fra Thy med diverse salater, små sprøde brødbider, og noget creme som vist nok indeholdt noget med brændt hø ?!? Virkelig lækker fisk og tilbehøret fungerede fint til.


Aftenens største udfordring for flere - rimmede kammuslinger (i sukker og salt)  som således var faktisk... rå. Dertil salater og noget rødbede, samt forskelligt skum, bla. noget med estragon, hvis ikke jeg husker helt galt. Jeg har kun meget lidt erfaring med kammuslinger, men jeg synes egentlig de var ok - måske lidt for ferske i smagen, og der var flere af de andre der havde problemer med konsistensen, men der kan ikke sættes en finger på tilberedningen og præsentationen. Og med lidt brød til gik det også for de musling-udfordrede.


Andebryst fyldt med kød fra andelår, svampe og en kraftig sauce/glaze - virkelig lækker ret med meget smag.


Vinene har jeg, pga. den mistede seddel, ikke meget styr på - men vi fik bla. at vide, at rødvinen til venstre var blevet forvekslet med en hvidvin i en absolut blindsmagning (som i med bind for øjnene og vinen serveret i et sortmalet glas, så man ikke kunne se den) - farveforskellen antyder nok også lidt, at der er forskel på kraftigheden af de to


Kalvemørbrad som var marineret i grannåle - det kunne man nu ikke smage (hvilket muligvis var meget godt). Tilbehør var bønner i flere former og en grøn "sauce" som jeg desværre ikke kan huske smagen af. Men det hele var godt og kødet var virkelig mørt. På toppen en kalvebrissel - første gang jeg smagte sådan en, og jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes. Den smagte ikke af så meget, så den gjorde ikke det store indtryk.


Til mørbraden var der også portionsanrettet kartoffelsoufflé - blød og cremet


Desserten bestod af æbleis og hvid chokoladeparfait med lakrids, små æblegelé stykker, lakrids marengs og høvlet hvid chokolade, samlet en tørret æblering. Æbleisen var frisk og lækker, og lakridsisen var også skøn. I det hele taget en lækker sammensætning af æble- og lakridstema 


Samtidig fik vi også en creme brulee - det var nok aftenens største skuffelse for mit vedkommende - jeg synes slet ikke den var så sød som jeg har fået den før (ikke at den skal hvine i tænderne, men den smagte nærmest ikke af noget). Men konsistensen var fin, omend sukkerlaget på toppen var lige tyndt nok.


Fantastisk lækre hjemmelavede skumfiduser - dem skal jeg bare snart have lavet selv (gelépulver er købt)


Og til sidst nogle trøffelagtige og meget koncentrerede chokoladekugler med kakaopulver, samt nogle små småkager


Så var vi også mætte - ikke mindst af den tilhørende vinmenu, som nogle gik mere til end andre (ingen nævnt, ingen glemt).

Sådan en middag kostede ca. 650 kr. (det var en pakkeløsning sammen med hotelopholdet, men en af kollegerne skulle kun spise, og han kostede 650 kr.), og det samme for vinmenuen. Det er rigtig mange penge for aftensmad, og jeg tror faktisk aldrig jeg selv ville kunne finde på at give så meget (i hvert fald ikke for vinmenuen). Men det var utrolig spændende at prøve, og der var nogle virkelig lækre smagsoplevelser imellem.

Mht. Mortens Kro, så var der kun 3 anker - creme brulee der smagte af for lidt, at der på et tidspunkt manglede vand på bordet, og at der ikke kom ekstra smør ind da vi manglede til brødet. Men det er småting i totaloplevelsen, og vi fik en fantastisk god betjening, især af vores tjener Thai/Tai, som var god til at forklare både om retterne og vinen, og også til at svare på spørgsmål. Der var tilpas ventetid mellem retterne og hele seancen inkl. kaffe tog ca. 5 timer, før nogle af os fortsatte ud i Aalborgs byliv.

Om menuen er pengene værd er jeg nok ikke den rigtige til at vurdere - og der findes måske også finere gourmet-mad derude - men jeg var godt tilfreds, og vil ikke tøve med at anbefale Mortens Kro - som i øvrigt blev næsten fyldt op som aftenen skred frem. Noget tyder på at gourmetoplevelser ikke bliver sparet helt væk på trods af finanskrise...

Opskrift: Chocolate cheesecake/chokolade ostekage fra The Hummingbird Bakery




Efter at have købt The Hummingbird Bakery kagebogen for et par uger siden skulle der selvfølgelig afprøves en opskrift da vi havde gæster i lørdags.
Valget faldt på Chocolate cheesecake/chokolade ostekagen - en fuldfed sag som indeholder næsten 1 kg flødeost, og som virkelig må få fedtafgifts-fortalerne til at sidde og gnide sig i deres små fedtede hænder.
Hvis ikke lige det var fordi flødeosten jeg brugte stadig koster det samme i Lidl som den altid har gjort.

Jeg valgte dog at formindske opskriften til 2/3 så den ikke blev så høj, og så lavede jeg et par små testkager i nogle muffinsforme, som jeg kunne bruge til anretning/billedtagning, så jeg ikke skulle stå og fumle med det lige inden servering. (Så kunne vi også lige få smagt på sagerne så vi kunne vurdere om det overhovedet var værd at servere).

Opskriften foreslår at tilsætte hele chokoladeknapper i både lys, hvid og mørk, så det gjorde jeg - hvide i bunden, og hvide og to styrker mørke i fyldet. Jeg brugte fuld portion kiksebund for at få nok bund til mine små forme - og så kom jeg til at bruge flormelis i stedet for almindeligt sukker, da der stod Melis i opskriften.
Hvorfor kan man ikke bare kalde det for sukker, hvis det er det er?

Opskriften kommer i min udgave.


Chocolate cheesecake / chokolade ostekage fra The Hummingbird Bakery:
ca. 8 personer

Bund:

ca. 200 g Digestive kiks
2 spsk usødet kakaopulver (jeg brugte Callebaut)
150 g smeltet smør (jeg brugte bare almindeligt saltet - det havde jeg nemlig i fryseren i forvejen, så heller ikke der fik de nogen fedtafgifts-fortjeneste på mig, de svin)
en lille håndfuld hvide chokoladeknapper

Fyld:

600 g flødeost (som sagt, den billige fra Lidl)
135 g sukker (eller flormelis)
1 tsk vaniljeekstrakt (som selvfølgelig er hjemmelavet)
3 medium æg
135 g god mørk chokolade (jeg brugte 70% knapper fra Callebaut)
en håndfuld af henholdsvis hvide, 57% og 70% chokoladeknapper - eller hvad man har lyst til

Pynt:

sigtet flormelis
granatæblekerner
frysetørrede jordbær


Bræk kiksene i mindre stykker og kør dem til pulver i en foodprocessor eller minihakker. Tilsæt kakao og smør og kør blandingen jævn. Rør chokoladeknapper i og pres massen fast i en smurt eller bagepapirsbeklædt springform på ca. 25 cm i diameter - brugen håndroden eller en stor ske. Sæt formen tildækket på køl mens fyldet laves.
Rør ost, sukker/flormelis og vanilje i røremaskine med den flade spartel ved lav hastighed (eller med elpisker) til massen er jævn og tyk. Tilsæt 1 æg ad gangen og fortsæt med at røre/piske til massen er jævn - fortsæt med de sidste æg mens der piskes mellem hvert æg, og sørg for at skrabe dej ned fra kanten undervejs, så hele blandingen bliver jævn og tyk.
Sæt evt. hastigheden på røremaskinen lidt op til sidst, men pas på ikke at røre for længe, da osten kan risikere at skille.
Tænd ovnen på 150 grader almindelig varme.
Smelt de 135 g chokolade over vandbad eller ved korte intervaller i mikroen, hvor der røres indimellem, til al chokoladen er smeltet. Hæld en skefuld osteblanding i chokoladen og rør sammen - fortsæt på denne måde med små portioner, for at udligne temperaturforskellene i de to blandinger. Hæld til sidst resten af ostemassen i chokoladen og rør det godt sammen. Vend de hele chokoladeknapper i.
Blandingen fordeles oven på bunden, og springformen sættes i en større form, hvori der hældes vand så det når ca. 2/3 op af kanten på springformen (jeg havde ikke nogen større form der var høj nok, så der var kun vand ca. 2-3 cm op, men det gik fint alligevel. Man skal dog være ret sikker på at springformen er vandtæt, hvis man ikke vil ende med en ret vandet bund).
Bag kagen i midten af ovnen i ca. 40-50 minutter - tjek den efter 40 minutter. Den skal stadig skvulpe en smule i midten, men må endelig ikke blive brændt.
Lad kagen køle lidt af i formen, og sæt den derefter på køl natten over, eller i 8-10 timer, inden servering.


Konklusion:


Her kan man se de hvide chokoladeknapper i fyldet
Dette er en meget tung kage, der virkelig er bastant (og klæber lidt i ganen) - men den smager rigtig godt, og den er garanteret et hit for rigtige chokoladeelskere.
Jeg brugte som skrevet granatæblekerner til pynt (og serverede flere ved siden af), og det fungerede rigtig godt med noget syrligt og sprødt, til den søde og tunge kage.
Jeg ved ikke om min fejlagtige brug af flormelis i stedet for sukker havde nogen indflydelse på resultatet, men jeg tror det nu ikke.


Vi har kæmpet med at få den udryddet siden i lørdags (vi var 4 voksne og Bonussønnen, og spiste under halvdelen) - i dag blev det sidste endelig onduleret på mit arbejde. 
Der går nok lige lidt inden den bliver lavet igen. Men der er jo også mange andre opskrifter i bogen der skal prøves.

fredag den 11. november 2011

Opskrift: Tørrede æbleringe



Den anden dag lå der adskillige kedelige og halvrynkede æbler i frugtskålen, som bare tiggede om at blive brugt. De var ikke sprøde nok til at blive spist friske (hvis der er noget jeg ikke kan have i min mund, så er det melede æbler), så der måtte alternativ tænkning til.
Så kom jeg i tanke om at jeg vist havde klippet noget ud af et blad om tørrede æbler - og ganske rigtigt. I Familie Journalen var der tørrede æbleringe.

Jeg ønsker mig sådan en dehydrator fra Dansk Hjemmeproduktion - men da det først var noget jeg fandt ud af i forbindelse med dette projekt, så måtte ovnen gøre arbejdet denne gang.
Jeg brugte to slags æbler, og snittede dem i meget fine skiver med mandolinjernet. Og så var det bare i ovnen og vente.

Tørrede æbleringe:

4 æbler, vaskede, udkernede men med skræl, skåret i ca. 1 mm tykke skiver
1½ dl vand
3 spsk sukker
1½ spsk citronsaft

Vand og sukker koges op til sukkeret er opløst - køles helt af og citronsaft røres i.
Dyp æbleringene i lagen og læg dem på en bageplade på bagepapir eller en silikonemåtte.
Varm ovnen op til 60 grader varmluft, og lad æblerne tørre i ca. 3-4 timer, til de bliver sprøde. De bliver mere sprøde når de afkøles, så de kan godt være en smule bløde lige når de tages ud af ovnen.
Køl æbleringene helt af og opbevar dem i et glas med skruelåg, et mørkt og køligt sted.

Konklusion:

Det var ikke alle ringene der blev helt sprøde, men uanset sprødhedsgrad så smager de rigtig godt. Lidt søde, og lidt syrlige af citronsaften.
En anden gang (hvis når jeg får et tørreapparat) kunne jeg godt finde på at lave dem lidt tykkere - nogle af ringene var så tynde at de hang lige rigeligt i silikonemåtten, så de var svære at fjerne i ét stykke.
De kan bruges feks. i hjemmelavet müsli, eller bare som en sund snack (de kan godt stille en mindre trang til noget sødt) - og så har jeg lige læst at de åbenbart er helt vildt sunde.

Fine cupcake kagedåser og Hummingbird kagebog


I sidste uge kørte vi i Føtex fordi jeg havde set de annoncerede med The Hummingbird Bakery kagekogen, og efter at have set nogle af de skønne kager hos andre bloggere, var jeg nød til at have fat i bogen.
I Føtex Viborg var den dog ikke at finde - og det hjalp ikke meget at spørge en ekspedient, som bare kunne konstatere, at når ikke den var at finde på hylderne, så havde de nok ikke fået den.




Nå men så kørte vi i protest i Bilka i stedet, for Lækkermåsen var blevet så sur at han ikke gad handle det vi ellers skulle have i Føtex.
I Bilka havde de bogen, endda så tydeligt stillet frem at det var den første bog jeg fik øje på - 4 kr. billigere end i Føtex.
Så var alle glade igen.

De havde også nogle fine firkantede kagedåser med cupcake motiv - sådan et sæt med 3 dåser der passer ind i hinanden, kostede 50 eller 60 kr. Ikke så galt, når man nu er lidt firkantet, og gerne vil have dem... ja, firkantede.

Første projekt fra kagebogen er lige taget ud af ovnen - det blev til chokolade ostekagen, som der kommer mere om efter den er blevet serveret i morgen.
Jeg er dog ret sikker på jeg allerede kan konstatere, at den er syndig. 600 g flødeost, chokolade, æg, smør og Digestive kiks. Så ved man ligesom godt hvad klokken er slået.
Og hvor meget der sætter sig på lårbasserne bagefter.

Men pyt - det feder først på mandag, og der er vi ikke hjemme.

søndag den 6. november 2011

Opskrift: Maque choux


Aftensmaden lørdag bestod af nogle skaldyr som jeg ikke vil sige så meget om nu, og så denne Maque Choux, som jeg stødte på hos Closet Cooking for noget tid siden.

Maque Choux stammer fra Louisiana og er sandsynligvis opstået som en blanding af cajun og indianer mad, og ifølge Wiki skulle navnet stamme fra den franske fortolkning af det indianske navn.
Retten indeholder (i hvert fald i de udgaver jeg har fundet) majskerner (typisk fra friske kolber, men de er jo ikke just "in season" lige nu), rød eller grøn peber, tomater, løg og bladselleri. Det rigtige fedtstof at varme retten i skulle være baconfedt - og det passer jo som hånd i hanske, da jeg for et stykke tid siden er begyndt at gemme baconfedt, og også fedt fra feks. chorizo og spegepølse, hvis jeg af en eller anden grund finder på at varme det. Det hele sies over i et glas jeg har stående i køleskabet, og der er nu efterhånden en del forskellige lag med forskellige farver - alt efter hvad der lige har været på panden. Det rene guld - kun overgået af andefedt.

De opskrifter jeg fandt indeholdt også fløde, som gør retten cremet - nogle mener at majskernerne i sig selv er nok til at "jævne" retten - især hvis man bruger friske kolber, og sørger for at ødelægge kernerne lidt så majssaften flyder ud (alternativt kan man blende lidt af den færdige ret så majssaften frigives, og hælde det tilbage i gryden) - men jeg lod ikke chancen for at bruge fløde gå forbi mig. Heller ikke selvom den var dyr i dag, og først er på tilbud fra i morgen. Skal der være fløde, så lad der være fløde.

Nogle bruger frisk chili til at give retten lidt spark, nogle bruger en "hot sauce" (som jeg aldrig helt har fundet ud af hvad er - om det bare er en generel betegnelse for en chilisauce, eller om der faktisk er et mærke der hedder det) - jeg valgte at bruge tabascosauce.
Jeg brugte desuden også noget af det creoler/cajun krydderi jeg lavede for ikke så længe siden - det var med i en enkelt af de opskrifter jeg kiggede på, og selvom det var en færdiglavet krydderiblanding der blev henvist til, så gik jeg ud fra at min version nok også godt kunne bruges.

Jeg komponerede således min egen udgave ud fra denne, denne, denne og denne version, og så kom det hele til at se ud som følger.

Maque choux:
2 personer

1 spsk baconfedt (eller smør eller olie)
1 mellemstort hakket løg
½ grøn peberfrugt i små tern
2 stilke finthakket bladselleri
ca. 7½ dl frosne majskerner (eller friske fra 4-5 kolber)
1 stor tomat eller 5 cherrytomater, i små tern
2 spsk creoler/cajun krydderi
2½ dl piskefløde
1 tsk tørret timian
1 spsk frysetørret persille (eller 2 spsk friskhakket)
1/4 tsk tabascosauce
evt. salt og friskkværnet peber

Baconfedt smeltes ved middel varme, og løg sauteres deri i 2-3 minutter. Tilsæt peberfrugt, selleri og majskerner, og svits ved god varme i et par minutter. Tilsæt tomat, cajun krydderi, fløde og timian, og lad retten simre i 15-20 minutter, til fløden er kogt lidt ind og bliver cremet. Kog persille med de sidste par minutter, og smag til med tabasco sauce, og evt. salt og peber.

Konklusion:

Udover skaldyrene blev der serveret kogte basmatiris til maque choux'en, og en portion af verdens bedste brød, som jeg lavede i dag som både brød og små boller.
Maque choux'en er blød og cremet, men med lidt spicyness fra creoler/cajun krydderiet og tabascosaucen, og det er fint, for ellers tror jeg godt den kan blive lidt for anonym og blød i munden. Måske skulle der have været en salat eller noget andet sprødt til, men alt i alt var det en ok aftensmad, og en god mulighed for at få brugt noget af krydderiblandingen.


lørdag den 5. november 2011

Opskrift: Pære Belle Helene med pære/solbæris og chokoladesauce


Endelig har jeg en weekend uden de store planer, hvor der igen er tid til at lege i køkkenet - og jeg vover mig forsigtigt ud i at lave lidt indlæg igen, efter at have forsøgt at hvile armene mest muligt fra tastaturet herhjemme.

Jeg lægger ud med dagens dessert - allerede da jeg henkogte pærer, havde jeg bestemt at nogle af dem skulle bruges til Pærer Belle Helene, og jeg synes vi havde fortjent en lille dessert i dag (mest fordi hovedretten ikke var så stor igen), så nu skulle det være.
Hvis det skal være en rigtig Poire belle Hélène (som ifølge Wikipedia er opkaldt efter en fransk operette, La Belle Hélène), skal de hele friske pærer porcheres i en sukkersirup - og der skal serveres vaniljeis, chokoladesauce og kandiserede violer til. Men så nøje fulgte jeg ikke proceduren - så måske det ville være mere rigtigt at kalde desserten for Pære á la Heidi?

Vi havde ikke vaniljeis i fryseren, og jeg havde heller ikke lyst til at købe noget, så jeg måtte i gang med ismaskinen.
Jeg kiggede nogle af de isopskrifter igennem jeg har gemt links på, og faldt over en flødeis fra Familiejournalens kok Kristina Marckmann, hvor der er pære og solbær i. Udover at det passede godt til temaet, så passede det også perfekt med at jeg havde både pæremos, og solbær fra min fædrene gård i fryseren, så det var ikke mange indkøb der var nødvendige.
Der blev ændret lidt i mængder (bl.a fandt jeg ud af efter jeg havde været inde at handle, at jeg kun havde ½ bæger past. æggeblomme, dvs. hvad der svarer til 1 blomme, i stedet for de 3 blommer der skulle bruges - men jeg spædede æggesnapsen lidt op med fløde, og så gik det alligevel) - ellers fulgte jeg opskriften.

Chokoladesauce måtte der også til, og den skulle selvfølgelig være hjemmelavet.
Jeg fandt endnu et link frem jeg havde gemt, på en sauce der påstås at være den bedste EVER. Det måtte jo afprøves om det nu også kunne passe. Jeg fulgte den ret slavisk, men tilsatte lige en sjat mælk efter den var kølet af, da den var en anelse for tyk.

Chokoladesauce:

1 1/4 dl sukker
1 spsk god mørk kakaopulver (jeg brugte Callebaut)
2½ tsk majsstivelse
1 1/4 dl vand
2 spsk smør (ca. 30 g)
½ tsk vaniljeekstrakt
et nip Maldon flagesalt - jeg brugte nok mellem 1/8 og 1/4 tsk

Pisk sukker, kakao, majsstivelse og vand sammen i en kasserolle og varm det op til kogepunktet ved middelhøj varme. Lad det småkoge til det begynder at tykne.
Tilsæt smør i små klatter sammen med vaniljeekstrakt og pisk til smørret er smeltet - smag til med flagesalt.
Køl chokoladesaucen af og hæld den på et glas.

Pære/solbæris:
ca. ½ liter

3 pærer eller ca. 3 dl usødet pæremos
2 spsk vand
2 tsk sukker

50 g solbær
korn af ½ stang vanilje
2 tsk sukker

1 past. æggeblomme
1 spsk piskefløde
60 g sukker
korn af ½ stang vanilje
1 3/4 dl piskefløde

Hvis der bruges friske pærer, skrælles de og kernehuset fjernes og de deles i mindre stykker. Pærerne (eller pæremosen) koges med vand og sukker i ca. 10 minutter under låg ved svag varme. Hvis der er brugt hele pærer, moses eller blendes de nu, og køler helt af.

Solbær blendes med vaniljekorn og sukker.

Æggeblomme piskes luftig med sukker, vanilje og 1 spsk fløde til sukkeret er opløst, hvorefter den afkølede pæremos vendes i.
Resten af fløden piskes stiv og vendes i.

Kør pære/flødeblandingen i ismaskine til den er ved at være fast. Hæld isen i en beholder, fordel solbærmosen ovenpå (gem evt. en lille smule til pynt af den færdige dessert), og bland det let rundt med feks. enden af en grydeske - solbærmosen skal trække spor i den hvide is, men det skal ikke blandes så meget at isen bliver helt rød.
Frys den færdig i fryseren.

Anret pærer med is og chokoladesauce, og pynt evt. også med lidt af solbærmosen (det glemte jeg så).


Konklusion:


Skøn dessert på en efterårsaften. De henkogte pærer var stadig forholdsvis faste i konsistens, og sammen med pæremosen i isen gav de lidt bid til retten. Isen smagte fint af både pærer og solbær - den var ikke helt til at kugle op direkte fra fryseren, men efter 5 minutter på køkkenbordet hjalp det. Måske var det fordi jeg ikke brugte de angivne æggeblommer.
Chokoladesaucen - åh ja, chokoladesaucen... Den slår købeversionen med mange længder, og jeg kunne have spist den med ske direkte fra glasset.
Hvilket muligvis også er sket.
Bare sådan lidt.
Jeg kan kun anbefale at prøve den - og den går garanteret fint til både is, frugt og måske en lys kage. Den stivner ikke i køleskab og burde snildt kunne holde en lille uges tid. Hvis den får lov at stå så længe.

torsdag den 27. oktober 2011

Av min arm! (blogpause)

Broken arm

'Ej så dramatisk er det heller ikke - jeg har ikke brækket armen eller noget.
Men jeg har til gengæld fået en slags arbejdsskade af for meget taste-arbejde, så det kan mærkes i begge mine hænder/håndled, og nu også i den højre arm og albue. Jeg har fået en ergonomisk korrekt mus på arbejde, men det er tastearbejdet der trækker tænder ud.

At bruge tastaturet på arbejde undgår jeg ikke, så det må blive på hjemmefronten der skal skæres ned - derfor tager jeg en lille pause fra bloggeriet, indtil videre måske i en måneds tid (jeg er med i Secret Recipe Club igen i slutningen af november, så forhåbentlig kan jeg komme i gang igen der). Måske kommer der et lille kort indlæg hist og her - måske venter jeg helt, men under alle omstændigheder kigger jeg stadig med hos jer andre, og håber også jeg får lagt en kommentar hist og her.

Jeg håber i gider kigge med når jeg er tilbage igen - er der spørgsmål eller kommentarer til nogle indlæg, svarer jeg selvfølgelig på dem :-)

God blogging derude - og husk at passe på jeres hænder og arme!!

onsdag den 26. oktober 2011

Opskrift: Henkogte pærer og pæresaft


For nogle uger siden blev vi spurgt om vi havde lyst til at plyndre naboens pæretræ, da de ikke selv fik brugt alle de frugter, der hang og var ved at være perfekte til plukning.
Taget i betragtning at syltesæsonen er på sit højeste, at der går totalt husmoder i mig når snakken falder på syltning og henkogning, og at det ville være totalt madspild at lade alle de gode pærer gå.. ja netop til spilde, så ville det jo være fjollet ikke at sige ja.

Så henover to aftener i starten af oktober var der pærer over hele huset. Sådan føltes det i hvert fald.
Eller de fyldte da i hvert fald godt på bordet i baggangen. Og det var ikke engang dem alle sammen.

På de to aftener blev der produceret:

- pæremarmelade - både naturel og med henholdsvis anis og kanel (vi spiser ikke så meget marmelade herhjemme, men det gør vi til gengæld på mit arbejde, så hovedparten er allerede konsumeret derude)
- pæremos naturel til fryseren
- henkogte pærer - både naturel og med vanilje
- pæresaft - jeg lavede den af rå saft, vredet ud af blendede pærer, men man kan uden tvivl også koge pærerne til saften er frigivet, og så si den fra, eller man kan bruge en saftpresser

Henkogte pærer:

ca. 1100 g pærer, skrællede og rensede, og skåret i kvarte
lage af ca. 7 dl sukker og 2 liter vand
evt. 1-2 vaniljestænger

Lagen koges op, evt. med vaniljestænger, til sukkeret er opløst. Pærebådene simrer i lagen i ca. 5 minutter, hvorefter pærerne lægges i skoldede og spiritusskyllede glas, og dækkes med lagen. Vaniljestængerne lægges også i glassene.
Lågene skrues på/sættes fast - hvis man bruger almindelige genbrugs marmeladeglas med skruelåg, skal låget ikke helt strammes til - bruger man rigtige henkogningsglas med skruelåg, lukkes de næste helt. Patentglas lukkes som normalt, da gummiringen sikrer at der kan slippe damp ud.
Glassene sættes i en bradepande i en kold ovn, der tændes på 120 grader og der hældes et par cm vand i bradepanden. Når ovnen er varmet op til 120, skal glassene henkoge i ca. 1-1½ time - det afhænger lidt af hvor store glassene er, men jeg mener mine fik ca. 1½ time. Glassene må ikke røre hinanden undervejs, læg evt. en avis i bunden hvis bradepanden er glat.
Når tiden er gået, skrues evt. skruelåg helt fast på glassene, og de skal nu blive stående i den lukkede ovn til de er helt afkølede - dette er for at sikre at afkølingen sker langsomt.
Når de er helt afkølede tages de ud, og har de skruelåg, skulle de nu gerne kunne bestå klik-prøven - det midterste af låget skal vende nedaf, og må ikke klikke når man trykker på det. Hvis det klikker er henkogningen ikke sket korrekt, og enten skal indholdet spises hurtigt, eller der skal laves en ny henkogning.
Hvis henkogningen er sket korrekt, skulle glassene kunne holde sig i lang tid, uden at være på køl - som regel i flere år, hvis man har været grundig med hygiejnen.
Mht. lagen, så kan der bruges flere grader af sukker-indhold - jeg skelede lidt til denne side, der indeholder rigtig mange gode ting mht. henkogning og syltning. Jeg valgte en lage med forholdsvis lavt sukkerindhold, og jeg ved ikke rigtig om det har noget at sige mht. om frugten flyder opad i glasset - det gjorde de altså i nogle af mine, men sålænge henkogningen er sket korrekt, burde det ikke betyde noget.

Pæresaft:

Her brugte jeg bla. overskydende lage fra de henkogte frugter (det der ikke kunne være i glassene), da lagen også havde fået god pæresmag af de 5 minutters simren med pærerne - men har man ikke henkogt pærer, bruger man bare en neutral lage af sukker, vanilje og vand.

1 kg pærer
½ l lage fra de henkogte pærer - eller ny lage af 1,25 dl sukker og 3,75 dl vand plus evt. vaniljestang

Pærerne befries for blomst og kernehus, og blendes grundigt. Den blendede frugt hældes i et skoldet bomuldsklæde, og klædet vrides så godt som muligt over en skål. Der blev ca. ½ l saft af 1 kg pærer.
Saft og lage koges ind til ca. halvdelen og hældes på skoldede flasker med det samme. Kan holde ca. en uges tid i køleskab, eller fryses ned i mindre portioner (husk der skal være godt med luft i toppen af flasken).
Blandes ca. i forhold 1:3 - eller man drikker den ren, hvis man er rå.

Konklusion:

De henkogte pærer er indtil videre blevet brugt i en pæretærte med godt resultat. De er ikke så store som dem man køber på dåse, men de smager rigtig godt og konsistensen er fin - der er lidt mere bid end i dåsevarianten. Jeg ville i øvrigt ønske jeg havde sådan en rigtig henkogningsgryde med plads til en masse glas - hvor mon man finder sådan en?
Saften er bare mmmmmmmmmm.... Den første flaske var væk på to dage, så resten blev gemt i fryseren, til en særlig lejlighed. Det kan absolut anbefales, og har man bare et stykke solidt lærred og nogle gode armkræfter, så kræver det ikke meget at lave sådan en portion. 
Udover pærer, selvfølgelig.

Sådan så pærekøkkenet i øvrigt ud undervejs i processen:


Der var gang i mange skåle og remedier. Og der var også gang i Lækkermåsen, som skrællede faktisk samtlige pærer - det er en eller anden syg ting han har med fra efterskolen. 
At han elsker at skrælle.

mandag den 24. oktober 2011

Secret Recipe Club October: Cherry Ice Cream





In my third month with the Secret Recipe Club (you can read all about it, and join here!), I was assigned to Simply Food, a vegetarian blog written by Nayna Kanaba (at least I hope it was the correct name I found!)
Vegetarian food is a bit of a challenge to me, since I have a meat-loving husband (and I do also love meat myself) - but I was convinced that I could find something to incorporate into the usual meal plan, and was not dissapointed.
I thought about trying the Naan Indian Bread, or the Black eyed Beans in Tomato Gravy and several other things - but finally settled on the Cherry Ice Cream.
It is made with condensed milk, which I have used for ice cream several times before with great success, so I knew the result would be good - plus I had some canned cherries I would like to use, so ice cream it was.


Go visit Simply Food and find great inspiration for vegetarian food, and also check out the section about fruit and vegetable carving - there are some beautiful creations there!

Cherry Ice Cream:

- adapted from Simply Food

Notes:


- I used canned cherries instead of fresh ones - mainly because I had them, and because fresh ones are not easy to find right now. Also, I have an allergy that does not go too well with cherries, so I cannot eat the raw ones without my whole mouth itching. But next time, I will try using canned cherries of a better quality (like Selleberg) - the ones I used, where a bit bland and colourless.

- I halfed the recipe, but used more cherries than in the original recipe, because they didn't taste of quite as much as fresh berries
- Instead of boiling the cherries in sugar and water, I just blended the cherries and used a bit of syrup from the glas (which was made of water, sugar and glucose syrup). Because of this procedure, it is a very quick ice cream to whip up - from start to eating the first soft scoop, it will only take an hour, if you have an ice cream machine.


400 g canned or fresh cherries

2 tbsp + approx. 1 dl syrup from the glass
1 1/4 dl whipping cream
200 g sweetened condensed milk (½ can)
1 tsp vanilla extract

Blend the cherries with the syrup (if using fresh cherries, be sure to remove the stones!) Whip the cream until it is fluffy and mix it with the condensed milk.
Mix in the cherries and vanilla extract.
Prepare your ice cream machine according the manufacturer's directions and churn the ice cream until it is frozen. Transfer the ice cream to a plastic container, cover the ice cream with cling film (to avoid crystallization) and a lid, and place in the freezer for a couple of hours.
Use the remaining 1 dl of syrup from the glas to boil into a thicker syrup that can be used for decorating the ice cream when served.
The ice cream can be scooped straight from the freezer, so no need to take it out before you want to serve it.

Conclusion:


As already mentioned, the canned cherries were not of the best quality, and I am sure that fresh ones would have tasted better. But it still tastes really good, and has a nice consistency, as always when using condensed milk. Maybe it is a wee bit more watery than other versions I made, but I think that is due to the extra amount of cherries I used.
All in all, thank you to Simply Food for a very nice ice cream recipe that I would like to try again!

---

søndag den 23. oktober 2011

Opskrift: Pizza (eller fladbrød) med figner, ricottaost og bacon


I dag er vi kommet hjem efter et to-dages weekendophold i Tyskland. Opholdet var en gave til mine forældre i anledning af deres fælles runde fødselsdag, og vi og min søster med familie var selvfølgelig også med.

Der kommer mere om både hotellet, maden vi fik og det vi så - men for nu vil jeg nøjes med den eftermiddags-snack jeg fik produceret da vi var kommet hjem, ud af diverse rester i køleskabet som trængte alvorligt til at blive brugt.

Udgangspunktet var en pakke fuldkorns-pizzadej, som Rema havde på tilbud fornylig og som egentlig skulle have været brugt inden sidste weekend. Derudover nogle friske figner der var begyndt at se noget rynkede ud, en pakke baconskiver, og en bøtte ricottaost jeg købte for 10 kr. i Løvbjerg for over en måned siden, og som egentlig havde overskredet sidste holdbarhedsdato med næsten lige så lang tid. Men indholdet både lugtede og så fint ud, så bruges skulle det selvfølgelig.

Efter at jeg havde skelet noget til denne opskrift endte det derfor ud med en slags pizza med disse ingredienser, sammen med frisk rosmarin og nogle tigerstribede tomater vi købte i Metro sidste weekend, og som efterhånden også så lidt trætte ud.

Pizza med figner, ricottaost og bacon:

1 rulle færdig fuldkornspizzadej (eller frisklavet dej til 1 pizza)
ca. 2 spsk olivenolie
ca. ½ bøtte ricottaost
2 friske figner i tynde både
1 pakke baconskiver, forstegte og skåret i mindre stykker
3-4 cherrytomater i skiver
frisk rosmarin
flagesalt

Opvarm ovnen til 220 grader med en bageplade eller pizzasten i.
Pizzadejen rulles ud på et stykke bagepapir (faconen er ikke så vigtig) og pensles med olivenolie. Skær dejen ud i mindre og håndterbare stykker med pizzahjul (jeg synes det gør stykkerne nemmere at håndtere da alle kanter bliver sprøde og faste, i modsætning til hvis man bager pizzaen hel, og først skærer den ud derefter). Fordel ricotta, figner, bacon og tomater på dejstykkerne og drys med salt og rosmarin.
Når ovnen er godt varm, transporteres bagepapiret med pizzaen over på den varme bageplade, og pizzastykkerne bages i ca. 12 minutter til dejkanten begynder at blive sprød (OBS: Ricotta smelter ikke på samme måde som revet ost, så man skal ikke vente på at den flyder ud - så kommer man i hvert fald til at vente længe).
Server med det samme, eller lad dem køle lidt af - kan også sagtens spises helt kolde.

Konklusion:

Lækkermåsen var lidt skeptisk, især da de var blevet kolde inden han opdagede jeg havde lavet dem - men han var da ikke mere skeptisk end at han spiste 2 stykker med rimeligt velbehag.
Vi havde lige et kort besøg af en kammerat som også blev budt, og han spiste også to stykker og tilkendegav at de var gode. Og det syntes jeg sådan set også de var. Der var det søde fra fignerne, det bløde og cremede fra ricottaen, det saltede fra bacon, det saftige fra tomaterne, og det knasende fra pizzadejen (som faktisk var ret god, i betragtning af status som både færdigkøbt og fuldkorn).
Der er selvfølgelig ikke den samme oste-smag som i en rigtig pizza, og måske skal man heller ikke servere det som pizza, men nærmere som fladbrød som i den opskrift jeg linker til - men som en lille hurtig håndmad til et glas vin vil det fungere rigtig fint.