fredag den 19. november 2010

Opskrift: Sous vide ribeye bøffer med Heston Blumenthal kartofler, grønne bønner i sesamfrø og hvidløg, samt hvidløgssmør



Efter sous vide debuten i onsdags, var vi klar på en tur mere i dag, hvor vi regnede med at kunne komme nogenlunde tidligt hjem fra arbejde.
Vi havde snakket om et stykke marmoreret oksefilet som vi så selv kunne skære til bøffer - det har vi gjort tidligere med godt resultat, og bare lavet på grillen. Et helt stykke filet var dog ikke at opdrive nogen af de steder vi lige bevægede os hen i dag, så det blev til to pænt store udskårne stykker i form af ribeye.
Tilbehør skulle være kartofler - og jeg har længe haft Heston Blumenthals udgave i tankerne, efter at have læst om den for snart længe siden. De skulle blive lækre sprøde udenpå, og bløde og cremede indeni. (Se evt. linket (på engelsk) for en nærmere forklaring af hvorfor de bliver så gode på denne måde - eller se evt. Grydeskeens forklaring på dansk)
For at få lidt grønt på tallerkenen også, hapsede jeg en pose friske grønne bønner i Bilka, som blev kogt, og lynstegt med hvidløg og sesamfrø. Desuden fik jeg brugt lidt af det hjemmelavede smør til en gang hvidløgssmør.

Sous vide ribeye bøffer:
2 personer

2 store ribeye bøffer á ca. 250 g
lidt smeltet smør
salt og peber

Bøfferne pensles med smeltet smør, drysses med salt og peber, og vakuumpakkes, gerne et par timer før de skal i vandbad.
Vandbadet varmes op til 60,5 grader, og posen med bøfferne lægges i, i dette tilfælde i ca. 1½ time.
Når tilbehøret er ved at være klar, varmes en støbejerns-grillpande meget grundigt op, pensles med lidt olie, og bøfferne lægges på i få sekunder på hver side, til de har pæne grillstriber. (Her kan man også bruge en meget varm grillrist, eller en flad pande - grillpande eller grillrist giver de pæneste striber).
Serveres med det samme.

Heston Blumenthal kartofler:

ca. 1 kg bagekartofler (jeg brugte 2 3/4 stor kartoffel, det passede med hvad det kunne være i mit fad)
ca. 1/4-1/3 liter olivenolie, eller så meget at det når knap 1 cm op i fadet/bradepanden
salt og tørret rosmarin

Hæld olien i et ildfast fad eller bradepande, og stil det i ovnen, som varmes op til 190 grader almindelig varme. Fadet skal være stort nok til at kartoflerne kan ligge i ét lag.
Kartoflerne vaskes og skrælles - gem skrællen!
De skæres derefter igennem på langs 3 gange, så der bliver 8 både ud af én kartoffel - de skæres derefter over på midten, så man får flest mulige "hjørner" på kartoflen.
Kartoflerne sættes i vand i 15 minutter - vandet skiftes hvert 5. minut.
Kartoflerne sættes nu til kogning i rigeligt vand, med 10 g salt pr. liter vand - kartoffelskrællerne lægges i et ostelærred eller i en sigte oven i gryden så de er dækket af vandet, og koger med - det afgiver smag til kartoflerne.
De koger nu i ca. 20 minutter til de er ved at være godt møre, og hældes forsigtigt i en sigte til afdrypning. Pas  på de ikke går for meget i stykker.
Når kartoflerne er ved at at have dampet af, fordeles de forsigtigt i fadet med olie med en ske, så alle kartoffelstykkerne rører ved bunden. Drys med groft salt eller flagesalt, og tørret (eller frisk) rosmarin.
Kartoflerne skal nu stege i ca. 60-90 minutter, og vendes forsigtigt en gang imellem, så de bliver jævnt sprøde over det hele.
Når de er gyldne og sprøde tages de ud og lægges til afdrypning på køkkenrulle på en tallerken eller i et fad. Server dem mens de stadig er varme, evt. drysset med lidt ekstra salt.

Grønne bønner i sesamfrø og hvidløg:
2 personer

200 g friske grønne bønner
vand og salt til kogning
jordnøddeolie
3 fed finthakket hvidløg
ca. 1 spsk sesamfrø
lidt flagesalt

Bønner nippes og skæres evt. i passende stykker (dem jeg brugte var skåret ud i forvejen, så jeg nøjedes med lige at skære de lidt tørre ender af), og koges i saltet vand i 5 minutter. Køles hurtigt af under koldt rindende vand.
5 minutter før servering varmes en wok eller pande op med olie, og bønnerne lynsteges i 3-5 minutter sammen med hvidløg og sesamfrø - pas på at hvidløget ikke bliver brunt.
Serveres med det samme de er gennemvarme.

Hvidløgssmør:
jeg har ingen mål på denne omgang, der må man lige prøve sig frem...

smør
finthakket hvidløg
finthakkede semi-dried tomater
citronsaft
salt

Smøret blødgøres og blandes godt med de øvrige ingredienser, og smages til. Fyldes i en lille skål, eller rulles i plasticfilm og sættes på køl til serveringen.

Konklusion:

I modsætning til onsdagens entrecotes, hvor vi ikke var helt tilfredse med mørheden, så var det bare SÅ meget bedre i dag. Bøfferne var perfekt lyserøde hele vejen igennem, og de var supermøre over det hele - der var lidt fedt der måtte skæres fra, men da det var bøffer af en god størrelse gjorde det ikke så meget.
Kartoflerne - åh ja, kartoflerne... Jeg tror det uden at lyve var de bedste ovnkartofler det nogensinde er lykkedes mig at lave!! De smagte virkelig af noget, hvad jeg godt synes kan være lidt et problem med vinter-kartofler i ovnen - om det var skrællen, olien eller begge dele ved jeg ikke - men nøj de var gode!
De var, som opskriften lovede, sprøde og "crispy" udenpå, og bløde og cremede indeni. Selvfølgelig er det ikke lige den sundeste version af en kartoffel, med alt det olie - men man skal jo forkæle sig selv lidt en gang imellem...
Bønnerne var også en pæn succes - god smag af hvidløg og sprøde bønner. Næste gang vil jeg dog måske nok overveje at riste sesamfrøene lidt først, så de kan udvikle lidt mere smag.
Og hvidløgssmøret satte lige prikken over i'et, når der nu ingen sovs var (det synes jeg egentlig heller ikke var nødvendigt, med de ret fede kartofler).
Alt i alt - utrolig vellykket menu på en fredag aften.
Rigtig god weekend til alle derude! Nu vil jeg gå ind og se Vild med Dans finalen...

Billeder:

De forkogte kartofler - de er lige på kanten til at have fået for meget


Kartofler badet i olie og krydderier


Bøfferne bliver noget kedelige at se på af at ligge i vandbad


Men det kan reddes med lidt grillstriber



De fantastiske færdige kartofler


Min tallerken


Fantastiske kartofler - vent, har jeg allerede sagt det??



Perfekt lyserød bøf

onsdag den 17. november 2010

Sous vide debut med entrecotes



I dag har vi bevæget os ind i en helt ny verden inden for madlavning - nemlig sous vide.
Til dem der ikke aner hvad det går ud på (den gruppe hørte vi selv til for ikke så længe siden), så er det kort fortalt at man vakuumpakker noget kød (eller grøntsager) og varmer det i et vandbad ved konstant temperatur i op til mange timer. Temperaturen skal være den samme som den kødet skal ende med at have. Dvs. feks. en bøf varmes ved 60 grader hvis man vil have en rosa bøf - eller noget i den retning. Der findes masser af litteratur om emnet, så bare giv jer i kast :-)

Nå men når kødet så har fået passende lang tid i det varme bad, så giver man det en hurtig stegeskorpe på en mega-varm pande, grill eller med en flammekaster, og så skulle bøffen gerne være pænt rosa hele vejen igennem (hvis det altså er rosa-temperaturen man har indstillet den til).
Man kan også med fordel tilberede kødtyper der kræver længere tilberedningstid for at blive mørt - feks. kød til simreretter. Nogle kødtyper skulle endda have godt af en vandbadetid på helt op til 72 timer - men det varer nok lige lidt inden vi giver os i kast med det.

For overhovedet at lave denne form for mad har man brug for både en vakuumpakker og et vandbad med en ordentlig  temperaturstyring. Begge dele har vi anskaffet hos www.grillbutikken.dk. Der findes uden tvivl større og mere avanceret udstyr, men til vores husholdning passer det fint.

I dag skulle udstyret så stå sin prøve, med noget der ikke krævede ret mange timers tilberedning, så jeg købte et par entrecotes, som blev vakuumpakket og lagt i vandbad i 2 timer ved 59-60 grader. Det skulle så gerne ende ud i nogle rosa bøffer.

Efter de to timer fik bøfferne en hurtig tur på en brandvarm støbejernspande for at få lidt stegeskorpe.
Tilbehør blev nogle kartoffel dimser fra frost og en majskolbe med smør og salt.

Der er ikke så meget opskrift at fortælle, så jeg vil i stedet bare komme med en konklusion og vise lidt billeder.

Konklusion:

Bøfferne blev rigtig pænt lyserøde hele vejen igennem, og var også delvist meget møre. Dog var mørheden ikke helt som ønsket eller forventet, så vi må lige have undersøgt lidt nærmere hvor lang tid sådan en bøf med fordel kan få. Det kan måske også skyldes bøftypen - jeg kunne forestille mig at en mere jævnt fedtmarmoreret type vil blive bedre, i stedet for entrecoten hvor fedt/sener sider ret koncentreret.
Men farven i midten kunne vi i hvert fald ikke klage over.

Majskolberne var de mest møre og saftige jeg nogensinde har sat tænderne i, tror jeg. Og så var det endda bare nogen fra frost, som vi plejer at købe. Med det resultat tror jeg næppe jeg gider med friske kolber igen...
Alt i alt spændende at få prøvet - og så kan vakuumpakkeren jo i øvrigt også bruges til mange andre ting - pakning af frostvarer så de fylder mindre og ikke får frostskader, og også til opbevaring i køleskab. Det skal der leges lidt med.

Billeder:

Bøfferne er pakket og lagt i bad


Det gik ret hurtigt med at indstille temperaturen og et par kontrolmålinger undervejs viser at den er ret nøjagtig


Bøfferne får en lidt kedelig farve i vandbadet


Det forsøger vi at råde bod på, på en varm støbejernspande


Der er en pæn rosa farve hele vejen igennem, undtaget der hvor fedtet er koncentreret


Min tallerken 

onsdag den 10. november 2010

Heldigvis ingen mår, fantastisk røget makrel, og noget jomfruhummercaviar !?


Det er nok ikke sådan en her vi har på loftet - men det lyder sådan!
Billede lånt fra www.skovognatur.dk

Vi har i lang tid haft et eller andet uidentificeret dyr på loftet, som møffer rundt og larmer som et damptog, tit midt om natten. Det foregår lige over soveværelset, så jeg er ved ret mange lejligheder vågnet ved det.
Det er uden tvivl vores egen skyld, for vi har et hul i udhænget, lige ved et nedløbsrør, hvor et dyr snildt kan klatre ind - og selvom jeg mange gange har spurgt herren i huset om ikke vi skal have gjort noget ved problemet, så er det ikke rigtig sket endnu.

I dag i onsdagsavisen så jeg så tilfældigvis en annonce for et firma der sælger et eller andet middel mod husmår - www.richard-ellegaard.dk - og efter at have set billederne på hjemmesiden af de skader en mår kan forårsage, og læst om alt det den kan slæbe med derop, så blev han (altså alt herren i huset) endelig så træt af at høre på mig, at han gik med til at gå en tur derop.
Jeg måtte jo så også med, selvom det er noget jeg kun gør nødigt (mest fordi jeg er lidt usikker på hvor man kan gå, uden at risikere at skvatte igennem loftet ned til køkkenet), så vi fiskede stigen og et par lommelygter frem, og fik os begge bakset derop.

Vi kunne heldigvis konstatere, at der hverken lå flænset isolering, døde ådselsrester eller diverse andre efterladenskaber fra sådan et kræ - så enten er det en meget renlig husgæst vi har på besøg, eller også er det måske et helt andet dyr end en mår.
Lækkermåsen har på et tidspunkt set et egern der kravlede op af nedløbsrøret og sprang ind af hullet, men jeg har svært ved at tro at det er så lille et dyr der kan larme så meget.

Nå men vi fik da gjort lidt ved problemet - vi lagde nogle rester af laminatgulvfliser hen over hullet oppefra, og så er der lige et lille hul der skal tages nedefra - så må vi se om det kan afholde gæsten fra at benytte vores loft som gratis hotel.
Om ikke andet fik vi da også konstateret at vi vist snart skal have ryddet op deroppe.

Lige efter vi var kravlet ned igen, kom fiskebilen fra www.dinfiskemand.dk forbi - det sker vist en gang hver måned ca., og vi har en enkelt gang købt røget ål og fersk laks hos dem, og det var af udmærket kvalitet.

Sidste gang var jeg mest interesseret i nogle jomfruhummerhaler, men det havde de ikke med den dag. Det havde de så til gengæld i dag, så vi købte en pose med ½ kg til 100 kr. Ikke just billigt når man oven i købet er i sparemode, men så skulle de til gengæld være friskfangede fra i dag/nat - meget friskere bliver det vel ikke. Og pengene fandt jeg i møntpungen, som ikke tæller med i beholdningen, så jeg kan godt lade som om vi slet ikke har brugt dem. Måske de ender som en del af nytårsmenuen - nu får vi se hvor vi ender med at skulle spise.

Lækkermåsen blev også fristet af en paprikakrydret røget makrel, og den delte vi til aftensmaden på et stykke rugbrød med smør, god mayonnaise, groft salt og for mit vedkommende lidt "friskhakket" purløg fra fryseren.
Hvad kan jeg sige andet end at det var en fantastisk makrel! Ingen ben og virkelig god røget smag. Den køber vi gerne igen.

En halvt spist makrel


Da jeg ville hælde jomfruhummerhalerne i en frysepose, opdagede jeg at en af dem havde en masse caviarlignende æg siddende under bugen.


Og nu spørger jeg så jer derude, om dette virkelig er hummerens egne æg, eller om det nærmere er noget der hænger fast fra en anden fisketing?
Jeg har ikke rigtig kunnet finde noget på nettet om jomfruhummercaviar - men hvis det nu er en delikatesse vil jeg jo ikke lige smide den ud...

søndag den 7. november 2010

Forberedelser til juleand/confit de canard



Ja nu skal det jo lige blive Mortens Aften, før det er jul - men det er altså juleanden jeg er gået i gang med forberedelserne til, da vi sjældent får and pga. ham der Morten.

Allerede sidste år inden jul blev vi enige om, at hvis vi skulle holde jul i år (og det forsøger vi at gøre hvert 2. år når Tobias er her i julen), så skulle vi have Confit de canard i stedet for den traditionelle hele andesteg.
Jeg havde set (og vist Henrik) et klip fra www.kvalimad.dk, hvor Max laver det, og så havde vi i øvrigt også fået det en gang hos nogle venner, som havde købt det på dåse i Frankrig - og det var helt vildt mørt og lækkert.

Så i dag gik jeg i gang med at stege andelår ved svag varme i både ovn og grill, for at få noget fedt smeltet fra til at koge de lår i, som skal spises (vi havde i forvejen lidt over 20 stk. i fryseren, og gik lidt amok på tilbud i Lidl til 10 kr. pr. stk., så vi endte med at have i alt ca. 90 lår liggende (ja du læste rigtigt - halv-fems!) - lur mig om ikke der er nok til juleaften, hvor vi bliver 8...)
De 20 ældste lårbasser røg så i grill og ovn ved 110 grader i ca. 3 timer, med vand i bunden af et fad og lårene på en rist ovenover.

Da de tre timer var gået, kunne vi godt se at der langt fra ville komme nok fedt ud af det, til at dække de lår der skal bruges juleaften. Derfor har vi nu bestilt 2 kg fedt fra http://www.allegaardenskylling.dk, som leverer i de meste af landet med et par måneders mellemrum. Det var det billigste sted vi kunne finde online (100 kr pr. kg).

Men for at formiddagens anstrengelser ikke skulle være helt spildte, blev jeg enig med mig selv om at prøve at koge de stegte lår i en ordentlig balje vand for at få det sidste fedt smeltet fra. Det gjorde jeg så i en halv times tid. Da jeg fik lårene taget op, og begyndte at pille lidt i dem, kunne jeg faktisk konstatere at de fleste af dem faktisk var meget møre, og selvom der ikke var tilsat hverken salt eller nogen anden form for smag, så smagte kødet fint.

Derfor pillede jeg alle lårene for det møreste kød, og kogte videre på vandet med skrogene og det kød der ikke slap benene helt så nemt.

Jeg endte med ca. 1150 g mørt kød, som dels blev brugt til dagens aftensmad, og resten ryger i fryseren til feks. en gang biksemad, eller måske skal det bruges koldt i en salat.

Vand, ben, skind og kødrester fik lov at koge videre i 3-4 timer med nogle gulerødder, porrer, hvidløg, timian, rosmarin, salt og peber, og nu er det hele siet og stillet koldt, så jeg kan få det sidste fedt skrabet fra i morgen. Skyen får nok lov at koge videre i morgen også, til jeg synes den er koncentreret nok.

Så nu er skyen/fonden til sovsen juleaften da i hvert fald også sikret. Og selvom vi ikke selv kunne få produceret fedt nok til confit'en, så er der alligevel blevet en pæn portion ud af det når det hele tælles med. Og jeg har jo læst mig frem til at andefedt er rigtig godt at stege i (feks. stegte kartofler), så det kan man vist ikke få for meget af.

Men nu går der nok lige et par uger inden vi laver confit'en - huset lugter rigeligt af and for nu...

Billeder:

En ordentlig omgang lårbasser


Klar til kogning


Godt man har en stor suppegryde


Kød til aftensmaden "marinerer"

lørdag den 6. november 2010

Opskrift: Fuldkornsbagels


Hvorfor er det lige at man vågner før klokken er seks på en lørdag morgen, hvor man ellers havde glædet sig til at kunne sove længe? Det er pænt irriterende, men så kan man selvfølgelig tage en morfar hen på dagen - og det er jo heller ikke så skidt at se frem til. Og så kan den tidlige morgen jo passende også udnyttes til at bage lidt i.

Ikke for at kopiere LaTascha fuldstændig, men efter at have set hendes indlæg om kanel- og rosinbagels, fik jeg også bare lyst til at prøve at lave bagels - det ser jo ikke så vanskeligt ud. Og så havde jeg også gemt et link fra grillklubben.dk hvor en anden havde forsøgt sig og efterlyst tips til at få dem lidt pænere end det lykkedes hende, så da jeg fandt et forslag til at forme dejen som boller og stikke hul i dem med en finger, og så udvide hullet til formen passer (i stedet for at rulle stænger ud og samle dem), så måtte jeg jo lige prøve om det nu også er så smart.
Jeg er dog imod enhver form for rosinindhold i bagværk, så i stedet for at lave kanel/rosinversionen, fandt jeg en udgave med fuldkorn og sesamfrø - om de ligner fuldkornsudgaven fra Hatting ved jeg ikke (jeg har ikke smagt den nye version - kun dem de havde i handlen for efterhånden 10-11 år siden), men på billedet så de nu gode ud. De er fundet her på Kagemekka.dk.
Jeg tilsatte lidt mere vand da havregrynene nåede at suge det hele op under opkogning - jeg brugte tørgær i stedet for almindeligt, minimælk i stedet for letmælk, rørsukker i stedet for almindeligt sukker, og så dryssede jeg desuden en lille smule flagesalt på sammen med sesamfrøene - ellers blev opskriften fulgt rimeligt nøje.

Fuldkornsbagels:
12 stk.

2 dl groftvalsede havregryn
2½+1 dl vand
2 dl minimælk
6 g/½ pakke tørgær (eller 25 g almindeligt gær)
1 spsk lyst rørsukker
1 spsk olie
1 ½ tsk groft salt
4 ½ dl grahamsmel
5 ½ dl hvedemel
1 æg til pensling
sesamfrø
en anelse flagesalt

2½ dl vand og havregrynene koges op og tages fra varmen.
1 dl vand og mælken blandes sammen, og tilsættes lidt efter lidt, indtil blandingen er håndvarm.
Gær og sukker røres i, og derefter olie og salt og evt. resten af vandet/mælken, hvis ikke det hele blev brugt inden gæret kom i.
Grahamsmelet røres i, og derefter hvedemelet lidt efter lidt til dejen er tilpas smidig (jeg brugte røremaskine med dejkrog og brugte alt melet).
Dejen hæver nu i en time i en tildækket skål et lunt sted - jeg satte den i ovnen ved 30 grader med lågen på klem.
Dejen deles i 12 stykker - form stykkerne til flade boller og lav et hul i midten, enten med en finger, eller ved at prikke det ud med et lille snapseglas - hullet skal have en diameter på ca. 3 centimeter.
Ringene efterhæver nu på bageplade i 15 minutter, og imens bringes en stor gryde vand, eller pande med høj kant, i kog. Når vandet koger, tændes for ovnen på 200 grader almindelig varme.
Dejringene lægges nu forsigtigt i det kogende vand og koges nogle stykker ad gangen (jeg havde plads til 3 i min gryde), ca. 2-3 minutter - de vendes et par gange undervejs og tages op med en hulske.
Fordel ringene på en bageplade med bagepapir - de skal lægges der hvor de skal bages, for de er ikke til at flytte med ret længe efter man har placeret dem! (Jeg havde i øvrigt kun plads til 9 bagels på en plade efter de var kogt, for de hæver noget op under kogningen også, så jeg måtte bage dem af to omgange).
Dejringene pensles med sammenpisket æg og drysses med sesamfrø og en anelse flagesalt, og bages i ca. 20 minutter midt i ovnen, til de er gyldne og sprøde.

Konklusion:

Jeg har lige spist en halv mens den var lun, med smøreost og et stykke spegepølse. Konsistensen er fin og det giver god samvittighed at vide der er grahamsmel i (grahamsmel indeholder faktisk noget mere fiber end jeg lige regnede med). Jeg tror primært de bliver brugt som morgenmad en weekend, og så til sandwich til madpakken.
Måske måtte der godt have været en anelse mere salt i - eller evt. nogle krydderurter for at give lidt mere smag. Urterne vil jeg overveje hvis jeg laver dem igen, og så skal der drysses lidt mere flagesalt på.
Men alt i alt synes jeg det var en succes, og det var forholdsvis nemt at få lavet hul i bollerne. Der hvor man skal passe mest på er når man "dumper" ringene ned i kogevandet - der skal ikke så meget til før de kommer ud af facon, men er de først kommet i vandet, så holder de faconen pænt, også når man tager dem op.

Billeder:

Den færdigæltede dej


Den hæver til ca. dobbelt størrelse på en time


De formede ringe efterhæver


Dejringene koges


De kogte bagels pensles med æg og drysses med sesamfrø og salt


De færdige bagels - 2. portion blev en anelse mørkere og mere sprøde - men det kan nok opnås på de første ved at varme dem igen i ovnen inden de skal spises


Jeg synes faconen blev rimelig pæn på de fleste


fredag den 5. november 2010

Opskrift: Krydrede gulerodsboller, og rå gulerødder i rå mængder


Sådan en skål står i køleskabet konstant nu

I disse dage skrælles og skæres der gulerødder i rå mængder. Lækkermåsen er, i hvert fald indtil videre, holdt op med at ryge, as of onsdag formiddag kl. 11.08. Der røg han den sidste cigaret han havde liggende - og forhåbentlig kommer han ikke til at starte igen.
Rygestoppet hænger selvfølgelig sammen med sparerunden - men det viser sig så også at han godt kunne begynde at mærke det på helbredet, så jeg er meget glad for at han endelig er gået med til at stoppe.


Allerede her to dage efter hoster han meget mindre, og nu kan han også begynde at lugte de andre rygere på arbejde, når de kommer ind efter smøgpausen - så det er egentlig utroligt så hurtigt det viser sig.


Jeg holdt selv op for 2½ år siden, og jeg har heller ikke ligefrem nydt at lugte til hans sure askebægre siden :-)


Nå men hvad har det så med gulerødder at gøre, spørger du måske. Selvfølgelig at han nu skal finde på noget andet når han normalt ville have røget en cigaret, så jeg foreslog ham at spise gulerødder, for at holde både mund og hænder beskæftiget.
Derfor er det nu min opgave at sørge for, at der altid ligger skrællede gulerødder i køleskabet i en skål med vand - og det gør jeg også gerne, hvis det er det der skal til.

For at blive ved gulerødderne, så blev jeg inspireret af LaTaschas indlæg om gulerodsboller og fik for et par dage siden også lyst til at bage noget lignende med gulerødder. Jeg har bestemt mig for at begynde at bage noget mere selv, nu hvor sparerunden er indført, og i søndags bagte jeg nogle ciabattaboller, som har varet lige til i går, så nu var det tid til en ny portion af noget andet.


I stedet for at bruge LaTaschas opskrift søgte jeg lidt rundt for at se om jeg kunne finde en anden der lignede lidt, og faldt over denne fra Femina. Jeg syntes det lød spændende at putte spidskommen i (selvom det hurtigt kan blive for gennemtrængende, i hvert fald i varme retter - tænker stadig på den chili con carne jeg nærmest fik ødelagt med for meget spidskommen), så jeg gik ud fra den, men ændrede lidt i meltyper, og puttede desuden kun det halve spidskommen i. Så kan den få lov at få hele armen (samfulde 2 tsk.) næste gang.


Krydrede gulerodsboller:
ca. 12-15 stk. afhængig af størrelse - jeg fik 15 ud af portionen, hvoraf de sidste blev noget mindre end de første


5 dl kogende vand
125 g (1½ dl) 5-kornsblanding
5,9 g/½ pakke tørgær (og grunden til jeg kan sige så præcist hvor meget der kom i, er simpelthen at jeg for noget tid siden købte sådan en digital måleske fra www.dealextreme.com - nu er det simpelthen ingen sag at måle i mindre end gram!)
½ spsk groft salt
1 tsk stødt spidskommen
225 g grofthakkede gulerødder (brugte minihakker)
200 g fint speltmel
100 g grahamsmel
200 g hvid hvedemel (den type der indeholder flere fibre)


Dejen påbegyndes dagen inden bollerne skal bruges.
Det kogende vand hældes over 5-kornsblandingen i en varmefast skål, og det trækker i ca. ½ time.
Når vandet er ved at være håndvarmt, røres først gæren i, og derefter salt og spidskommen.
Gulerødder, speltmel og grahamsmel tilsættes og røres grundigt i. Til sidst tilsættes hvid hvedemel lidt ad gangen til dejen er jævn - den skal stadig være blød, og skal ikke kunne æltes med hænderne.
Sæt skålen i en stor plasticpose og luk den til, eller dæk dejen med film (jeg valgte det første - jeg har nogle poser til vores affaldsspand jeg bruger til dette, og dem gemmer jeg fra gang til gang. Jeg vidste ikke hvor meget dejen ville hæve, så jeg turde ikke satse på at filmen kunne blive ved med at dække).
Dejen skal nu hæve natten over i køleskab.
Tag dejen ud og form den til boller på bagepapir med et par skeer. Det gør ikke noget de kommer til at se lidt rustikke ud, men de kan sagtens formes så de er pænt runde, bare ved hjælp af skeerne.
Bollerne hæver ½ time på bagepladen, drysses evt. med lidt hvedemel, og bages på næstnederste rille ved 210 grader i ca. 20 minutter, til de er gennembagte og lyder hule, når man banker på bunden.
Bollerne afkøles på en rist - er fryseegnede.


Konklusion:


Jeg har lige spist en halv mens de stadig var lune, og de er lækre bløde og, omend ikke ligefrem saftige, så i hvert fald med en lækker og lidt klæbrig konsistens (og jeg kan bedre lide klæbrig end tør).
Spidskommen smager ikke rigtig igennem, så hvis jeg laver dem igen, kommer jeg nok den sidste tsk i også.
Alt i alt - lækre og rimeligt sunde boller, som både kan bruges til morgenmad med ost, pålæg osv., eller til madpakken med lidt salat og kød. Melet kan jo skiftes lidt ud efter hvad man har, men jeg synes den blanding jeg valgte blev god.

Og ikke mindst dejligt at vi nu har brød til hele weekenden.

Uden at få dej på fingrene.

lørdag den 30. oktober 2010

Opskrift: Millionbøf


Nu hvor der så småt er opstået sparetider i det lille hjem, gælder det om at få brugt noget af det vi har i fryser og køkkenskab. Efter et par hektiske dage kunne min fantasi i torsdags ikke række længere end til en gang millionbøf, og da vi heldigvis stadig har en del hakket oksekød i fryseren, blev det menuen.
Normalt laver jeg kødsauce til pasta, og ikke millionbøf - forskellen er det ikke alle der er enige om, men i min verden indeholder millionbøf ikke andre grøntsager end løg, og mængden af tomat begrænser sig til lidt koncentreret tomatpure (og en god ketchup som "topping" - det giver lige det sidste pift).
Når jeg siger til Lækkermåsen at vi skal have pasta og kødsauce, så spørger han altid om det er millionbøf jeg mener, for det er det han helst vil have. Og i torsdags fik han så sin vilje.

Det kan godt være min version af millionbøffen indeholder et par ting som en helt traditionel millionbøf ikke gør - og noget så moderne og grønt som basilikum hører sikkert slet ikke hjemme i den - men her kommer i hvert fald den udgave som bliver standardopskriften her i huset:

Millionbøf:
ca. 5-6 personer

1 spsk olie
6 finthakkede løg (ca. 500 g) - jeg kværnede dem i minihakker så der ikke blev for store stykker
1 kg hakket oksekød
½ l oksebouillon (vand + terning eller Oscar pulver)
4 dl sødmælk
2 ekstra bouillonterninger (eller ekstra Oscar pulver)
4 spsk mild paprika
1/4 dl Worcestershiresauce
1 lille ds tomatpure
1 spsk sød chilipulver
2½ dl madlavningsfløde 8%, eller lidt "rød mælk" (piskefløde) hvis man er til det
jævning af Maizena og vand
kulør

Løg svitses bløde i olie i en tykbundet gryde. Oksekød tilsættes og brunes til det er helt gennemstegt.
Oksebouillon, mælk, bouillonterninger, paprika, Worcestershiresauce, tomatpure og chilipulver tilsættes, og bringes i kog. Det hele simrer ved lav varme i minimum en time, og gerne længere (jeg har læst et sted at der skulle være forskel i smagen på kødet ved at lade det simre i flere timer, i forhold til hvis det kun lige bruner og varmes igennem - men jeg ved ikke hvor meget hold der er i det).
5- 10 minutter inden servering tilsættes fløden, retten jævnes til passende konsistens med Maizenajævning og farves med kulør - men pas på ikke at bruge for meget kulør, da det godt kan give en grim bismag (det ved Lækkermåsen alt om fra en gang han insisterede på selv at lave millionbøf som "vor mor" lavede den - vi endte med at smide den ud og køre på McDonalds, fordi kuløren havde ødelagt den fuldstændigt).
Serveres til spaghetti, kogte kartofler eller f.eks. kartoffelmos.

Konklusion:

Den smagte ikke helt lige som min mors (som jeg normalt sammenligner med, da jeg rigtig godt kan lide den), men jeg vil vove at påstå at den smagte lige så godt. Lækkermåsen udbrød spontant: "Det er det bedste du nogensinde har lavet!" - og så kan man jo sige at der ikke skal meget til at gøre ham tilfreds.
Jeg tror ikke min mors version nogensinde har set skyggen af feks. sød chilipulver eller Worcestershiresauce, og jeg ved faktisk heller ikke om hun bruger (så meget) paprika - men det gav nu et godt pift til retten, og vi var alle tre tilfredse.
Faktisk var Lækkermåsen så tilfreds, at det var ham der insisterede på at få rester om fredagen - og det er altså meget sjældent det er sket - for ikke at sige aldrig.

En vinder er født!
(P.S. Har opdateret billederne med nogle nye (og bedre) den 21.08.11)

tirsdag den 26. oktober 2010

Sparerunde


Nok den mest skod-agtige dag ever - i dag har Lækkermåsens arbejdsplads offentliggjort at hele fabrikken lukker, sammen med 3 andre afdelinger i Danmark. Og hvis nogen har fulgt med i nyhederne i dag, er det nok ikke nogen hemmelighed hvilket firma der er tale om.
Viborg er i forvejen hårdt ramt efter de fyringer der har været tidligere i firmaet, og det går også ud over både vores nærmeste familie, naboer og venner denne gang, så det er en hård omgang for området i det hele taget.
Heldigvis er Lækkermåsen rimelig positiv og indstillet på at komme hurtigt videre (faktisk sidder han lige nu og kigger efter jobs) - men der er jo mange at konkurrere med, så det bliver ikke nemt at finde noget andet, og slet ikke til den samme løn.

Og hvorfor "ynker" jeg så her på bloggen - der er jo tusindvis af andre der er blevet fyret under krisen, og hvorfor skulle det være værre for os end for andre. Det er det selvfølgelig heller ikke - og jeg nævner det heller ikke herinde for at nogen skal få medlidenhed med os/ham - men for at holde bloggen personlig, og informere lidt om hvad der sker i hjemmet - og ikke mindst at det måske også får lidt indflydelse på madblogningen fremover.
Det bliver i hvert fald ikke de dyreste bøffer der kommer på menuen foreløbig (men på den anden side - hvem gider også læse om det hver dag), og måske bliver der blogget knap så tit. Men lidt godt kommer der trods alt også ud af det.
Han har nemlig lovet at holde op med at ryge når hans beholdning af cigaretter slipper op - det er han simpelthen nød til, da det bliver alt for stor en post i budgettet, hvis han ender på dagpenge. Stort set alt der hedder slik, sodavand og andre dyre, usunde sager bliver også skåret væk. Så måske det oven i købet kan ende med et par tabte kilo også?

Vi ved ikke endnu hvornår fyringen kommer til at gælde fra, og dermed heller ikke hvornår han kommer på dagpenge, men vi har valgt allerede nu at skære ned på alt hvad vi kan, så vi kan have en chance for at blive boende i huset ved længere tids ledighed.
Internet og den lille tv-pakke beholder vi dog :-)

Jeg håber jeg snart kan få gjort alvor af at lave madplan for en uges tid ad gangen, så vi kan nøjes med at handle stort ind en gang om ugen, og kun supplere med de friske varer løbende. Og så skal reklameaviserne udnyttes lidt bedre, i stedet for at ligge ubrugte hen i kurven.

I aften har vi billetter til et show med Omar Marzouk (købt for lang tid siden), og vi var ved at overveje at give dem væk eller bare blive hjemme, da begejstringen kunne ligge på et meget lille sted - men på den anden side trænger vi nok til lidt at grine af, så vi tager afsted alligevel.

God dag/aften til jer derude - håber den er bedre end vores :-)

søndag den 24. oktober 2010

Opskrift: Stegt kyllingefilet med ovnbagte rodfrugter, sunde ovnbagte pommes frites, æbletzatziki og humus



Efteråret indbyder til rodfrugter, så aftenens menu skulle være noget med rodfrugter i ovnen. Først var meningen at jeg ville lave både gulerødder, pastinak, jordskokker og kartofler sammen, men jordskokkerne var blevet bløde, så de røg ud. Og i går, da vi var til fødselsdag hos min søster, kiggede jeg i en opskriftsbog fra Netto, hvor jeg fandt en opskrift på en slags sunde pommes frites stegt i æggehvide (!), i ovnen - de så utroligt sprøde og lækre ud, så det måtte jeg bare prøve. Dermed var det kun gulerødder og pastinak der kom i fad.
Kødriget var repræsenteret med nogle kyllingefileter som blev penslet med chipotlesauce og drysset med salt og peber, og endelig fik vi humusen fra tidligere i dag, samt en æbletzatziki, som Miss Muffin inspirerede til her. Jeg fandt desuden en anden opskrift på tzatzikien, hvor der blev brugt græsk krydderipulver fra Knorr, så det tilsatte jeg også.
Kyllingefileterne var så simple, så dem er der vist ingen grund til at spilde plads på - og humusen er der opskrift på her.


Ovnbagte rodfrugter:

4-5 gulerødder i stave
4-5 pastinakker i stave
ca. 2 spsk olivenolie
flagesalt
tørret timian

Gulerødder og pastinak lægges i et fad, olivenolie hældes over sammen med krydderier, og det hele vendes rundt så rodfrugterne er godt dækkede af olien.
Bages i ovnen ved 210 grader i ca. 40-50 minutter, afhængig af størrelsen på stavene. Der må gerne være en lille smule bid i dem.

Sunde ovnbagte pommes frites:

3 store bagekartofler skåret i tynde stave (jeg skrællede dem, men det behøver man sikkert ikke, og jeg tror jeg vil undlade det næste gang)
1 æggehvide
ca. 2 tsk røget paprika
ca. 1 tsk sød chilipulver
flagesalt
olie til pensling af bagepapir


Ovnen varmes op til 225 grader almindelig varme. Imens lægges bagepapir i en bradepande, og papiret smøres/sprayes med madolie (OBS: dette punkt er meget vigtigt!! Jeg havde glemt at putte olie på første gang, hvor jeg i øvrigt heller ikke havde bagepapir i bradepanden, og det resulterede altså i nogle kartofler der måtte skrabes af bradepanden med en stor metal-paletkniv, for de var brændt fast. Heldigvis havde jeg både ekstra kartofler og æg, så på den igen med en ny portion. Så altså - husk olien!!)
Æggehviden piskes jævn med en gaffel sammen med krydderierne, og hældes over kartoffelstavene i en skål - det hele blandes godt rundt, så alle kartoflerne er dækkede af æggehvide.
Kartoffelstavene lægges på bagepapiret i ét lag - og de må helst slet ikke røre hinanden, da de så vil "gro sammen" under bagningen. Det nemmeste er at lægge dem i én retning på papiret, så er der også plads til flere.
De bages på nederste rille i ovnen i ca. 30-40 minutter, og vendes et par gange undervejs. Inden man vender dem første gang er det ret vigtigt at æggehvideblandingen er "brændt fast" på kartoflerne - ellers risikerer man at hele krydderiblandingen sætter sig fast i papiret når man vender dem. Test evt. med et par stykker om æggehviden og krydderierne følger med før resten vendes.
Når de begynder at blive gyldne og ser ud som om overfladen bobler lidt op, testes om de er sprøde.


Æbletzatziki:


2 dl græsk yoghurt 10%
1 stort finthakket fed hvidløg
2 tsk Knorr græsk dressing mix-pulver
lidt fint salt
3 små Cox Orange æbler i grove tern


Yoghurt røres og smages til med hvidløg, græsk dressing mix og salt, og æblerne vendes i. Trækker på køl, gerne et par timer.


Konklusion:


Kyllingefileten var ok - der var ikke så meget tid til at tænke på smag til dem, da jeg var nød til at koncentrere mig om holde øje med grøntsagerne, men de var saftige nok, og så er det dejligt hurtigt at stege fileter, i stedet for hele bryststykker.
De ovnbagte gulerødder og pastinak var også udmærkede - de måtte måske godt have fået lidt flere krydderier, men et ekstra drys salt ved serveringen gjorde en stor forskel.
Ovn-pommes frites'erne var jeg positivt overrasket over. De tynde ender af stavene nåede desværre at blive lidt brændte, og så havde jeg fået dem lagt for tæt sammen, så de groede sammen og ikke var til at skille ad igen, men det er i jo så advarede om. Men bortset fra det, så var jeg meget overrasket over at de rent faktisk også blev så sprøde som de så ud til på billedet, bare ved hjælp af æggehvide, og en lille-bitte smule olie.
Selvfølgelig smager de ikke ligesom fuldfede friturestegte pommes frites - men jeg vil vove den påstand, at de godt kan gå som en værdig erstatning, hvis man bare har trang til at proppe noget pommes frites lignende i munden, og det helst skal være noget der knaser.
Der skal helt klares eksperimenteres med det igen, og næste gang vil jeg nok prøve at få stavene lige store og lige tykke - dvs. skære de tynde ender fra. Det giver godt nok noget spild, men det gør det også at bide udenom de sorte ender når de er færdigstegte. Desuden vil jeg nok prøve at lave stavene en anelse tykkere, så de stadig er en smule bløde i midten. Og så kom jeg også anden gang til at forsøge at vende dem lidt for tidligt, så det var ikke alle krydderierne der hang ordentligt ved.
Der skal også prøves med andre krydderier - feks. kunne det prøves med løg- og hvidløgspulver, eller et pommes frites krydderi - mulighederne er mange.
Æbletzatzikien var god og frisk - jeg synes den manglede lidt kun med hvidløg og salt, så det var en god tilsætning med det græske krydderimix, selvom der jo er en masse unødvendige sager i sådan noget...
Humusen passede ikke helt så godt til den øvrige menu, men den kom også kun med fordi den nu var der.
Alt i alt - god aftensmad på en efterårsaften...


Billeder:


Dette er første omgang pommes frites jeg lavede, som endte deres liv i skraldespanden, så derfor er de lidt større end de færdige der er vist længere nede. Det er nok nogenlunde samme størrelse jeg vil prøve med næste gang



Færdig æbletzatziki



De færdige pommes frites - gyldne og sprøde



Min tallerken









Opskrift: Humus/hummus


*** OPDATERET VERSION HER: http://hejdis.blogspot.com/2011/01/opskrift-humus-version-2-og-grove.html ***

Som overskriften antyder har kært barn flere navne - jeg ved faktisk ikke hvad den korrekte stavemåde er, men ifølge antallet af hits på Google, og Blogspots egen stavekontrol, så tyder det på at Humus vinder med en kikærtelængde.

Grunden til at humus overhovedet kom i tankerne i dag var vores vinkyndige venner, som spurgte om jeg havde en afprøvet favoritopskrift (jeg har en mistanke om at den skal bruges til den vinsmagningsaften de snart afholder for deres mindre vinkyndige venner - herunder os).
Eftersom jeg (vist nok) aldrig har prøvet at lave det før, så måtte jeg melde pas - men nogle gange når jeg støder på en eller anden opskrift eller hører om et eller andet, så MÅ det bare afprøves i køkkenet her og nu. Og jeg har også mange gange  tænkt tanken at NU skulle jeg altså snart prøve at lave det, so there is no time as the present.

Heldigvis havde jeg en pose forkogte kikærter i fryseren (det er så meget nemmere at iblødsætte og koge en stor portion og så fryse dem ned man ikke skal bruge nu og her, i stedet for at måtte vente et døgn når man lige får lyst til noget med kikærter), og jeg mente også at have de fleste af de øvrige nødvendige ingredienser klar, så det var egentlig "bare" at finde en opskrift.

Undervejs i min søgning fandt jeg denne opskrift fra en israelsk blog dedikeret til humus (de staver det så hummus) og kikærter og deraf afledte produkter generelt, og bortset fra en længere historie med at sætte kikærterne i blød med natron, og i øvrigt også bruge natron under kogningen, så fulgte jeg fremgangsmåden ret nøjagtigt.
Næste gang jeg koger kikærter til humus-brug vil jeg prøve med natron, men der er stadig en stor pose i fryseren, så det bliver ikke foreløbigt.

Nå, nok udenomssnak - videre til opskriften!

Humus:

1 cup / knap 2,5 dl kogte kikærter - gerne kogt med en masse krydderurter, paprika, chilipulver, løgpulver og salt - så kommer de virkelig til at smage af noget. (I udgaven der er billede af til højre og i toppen, har jeg brugt den type kikærter der hedder Kala Chana - den er noget mere mørk end de almindelige kikærter, og da den ikke er kogt med natron, bliver konsistensen også noget mere grov, men det kan jeg nu godt lide)
1/4 cup / 0,6 dl tahini (det skal være en af de lyse typer man køber i feks. indvandrerbutikker - ikke den mørke bitre fra Urtekram!)
1½ spsk citronsaft (ca. ½ citron)
1 pænt stort fed hvidløg skåret i lidt mindre stykker
1/4 tsk stødt spidskommen
½ cup / 1,2 dl vand (her skal man i følge opskriften bruge kogevandet, men det kunne jeg af gode grunde ikke)
ca. 1 tsk salt, men det afhænger af smagsløgene, så prøv jer frem
evt. en knivspids cayennepeber
olivenolie
røget (eller almindelig) paprika
friskhakket persille

De frosne kikærter tøes op i mikroovn i ca. et minut, eller koges evt. et par minutter til de er helt optøede.
Kikærterne males i en minihakker/foodprocessor eller hvad man nu har - en morter kan også gøre det i mangel af bedre.
Tahini, citronsaft, hvidløg, spidskommen og ca. det halve af vandet tilsættes, og det blendes/hakkes til det har en jævn konsistens. Tilsæt så meget vand som nødvendigt, og vær obs på at hvis humusen skal stå i længere tid før den spises, så vil den blive tykkere da kikærterne og tahini suger vand, så den skal være lidt tyndere end man vil servere den.
Smag til med salt og tilsæt cayennepeber, hvis den gerne må have lidt bid.
Inden servering hældes humusen i en skål, dryppes med olivenolie og drysses med paprika, og pyntes evt. med frisk persille, eller persillen serveres ved siden af.
Kan gemmes i køleskab i 1-2 døgn - alternativt kan man vente med at tilsætte citronsaft, så skulle den kunne holde en dag eller to længere - men jeg synes nu den er så nem at lave, at jeg max. ville lave til to dage ad gangen.

Konklusion:

Her kan man (måske) se den noget grove konsistens
Nu er jeg ikke klog på hvordan en humus SKAL smage, men jeg vil mene at denne absolut er anbefalelsesværdig. Selv gemalen var positiv (vi prøvesmagte sammen med et par gulerodsstave), og mente at den sagtens kunne bruges som dip sammen med grøntsagsstænger. Han mente godt nok den smagte lidt for lidt af hvidløg, men smagen udvikler sig jo hvis den får lov at trække lidt (og vi skal først have den til aftensmaden i dag), og her en times tid efter jeg prøvesmagte, kan jeg nu stadig smage hvidløg, så jeg tror den har hvad den skal have i hvidløgsafdelingen.
Som skrevet vil jeg prøve på et tidspunkt helt fra bunden af, med at følge kogevejledningen i den originale opskrift, og så får vi se om det bliver bedre.
Jeg ved i hvert fald nu hvad jeg skal have med til frokosten i morgen!

onsdag den 20. oktober 2010

Opskrift: Spaghettifritter



I søndags var vi på et halv-impulsivt visit hos vores vin-kyndige venner, og de endte med at byde på både frokost og kage - måske man skulle komme lidt oftere?

Frokosten bestod af Jamie Olivers spaghettifritter, og dem fik jeg så lyst til selv at prøve at lave i går til aftensmaden.
Opskriften kommer fra bogen Jamies Italien, som jeg fik lov at låne med hjem. Jeg lavede dobbelt portion og ændrede lidt på æggemængden (der skulle 4 hele æg plus 2 blommer i, men jeg brugte 5 hele æg - syntes ikke lige jeg ville lade hviderne gå til spilde) plus de krydderurter jeg kom i, og tilsatte desuden bacon for at få lidt kød i, da vi ikke fik tilbehør - ellers fulgte jeg den ret nøje.

Spaghettifritter:
ca. 4 personer

400 g kogt spaghetti, rå vægt - brækket midt over inden kogning (jeg brugte halvt almindelig, halvt fuldkorns)
5 æg (skulle have været 4 hele æg og 2 blommer, men det gad jeg ikke spilde to hvider på) - efter kogning skylles spaghettien under koldt vand og drypper lidt af
4 fed finthakket hvidløg
1 håndfuld bredbladet persille
1 spsk friskhakket timian
150 g fintrevet parmesanost
2 små røde chilifrugter, finthakkede uden kerner
1 pakke baconskiver, stegt halvvejs sprødt og skåret i mindre stykker
salt og friskkværnet peber

Æg piskes med hvidløg, krydderurter, ost, chili og salt og peber (tror jeg brugte ca. 2 tsk groft salt). Den kogte spaghetti blandes i sammen med bacon.
En pande varmes op på godt medium varme (6 ud af 9 her), lidt olie hældes på, og spaghettiblandingen lægges på panden i små "reder" vha. en gaffel. Steges nogle minutter på hver side, til de er gyldne og æggeblandingen er gennemvarm. Holdes evt. varme på en tallerken med staniol over, til de alle er færdige.
Spises som de er, eller evt. med en grøn salat - kunne også bruges som tilbehør til kød (så kunne man evt. udelade bacon).


Konklusion:

De er meget enkle og egentlig kunne de godt have tålt lidt mere hvidløg og flere krydderurter - men et lille drys salt ved serveringen hjalp på det, og så mætter de godt (hvis man bruger udelukkende fuldkornspasta kan man endda næsten bilde sig selv ind at de er sunde).
Vi havde ikke så meget som et salatblad at servere til, så de blev bare indtaget som de var med lidt salt - men som skrevet kunne de også sagtens bruges som tilbehør til en kødret - og det er da i hvert fald en lidt anderledes måde at få spaghetti/pasta på.
I dag har jeg faktisk spist resten kolde med lidt chiliketchup til, og det var også ganske udmærket - måske en idé til madpakken?

Billeder:

Æggemassen med krydderurter, ost og andre gode sager


Spaghetti-rederne steger


En færdig fritte

tirsdag den 19. oktober 2010