Opskrift: Rødløgstærte med yderst grov tærtebund, og blandet salat med vinaigrette - Produkttest: Løgismose salatost blok - med citron & basilikum

Jeg brokkede mig her over at jeg altid har alt for mange faneblade åbne i browseren, fordi jeg ikke får gemt links til retter jeg skal have afprøvet i fremtiden. Nu har jeg langt om længe fået det i system, så jeg laver bogmærker i forskellige kategorier, og det fungerer faktisk rigtig godt. Nu får jeg dem da gemt inden jeg når op på max. 20 åbne faner...
Når en ret er afprøvet, sletter jeg den fra bogmærkerne, og så ender opskriften i stedet her - eller den ender i de evige opskriftsmarker, hvis ikke den er værd at blogge om.

Nu kan jeg så rimeligt nemt bladre igennem kategorierne når jeg skal finde på noget til aftensmaden, i stedet for at sidde og fifle med forskellige lister og programmer - og det var på den måde jeg fandt tilbage til opskriften på en rødløgstærte fra Familie Journalen. Den kom på menuen i dag.
Jeg ændrede dog en del på den - bl.a. lavede jeg tærtedejen meget grov, med oprindelse i denne opskrift - og så tilsatte jeg revne kartofler og hvidløg til fyldet, plus lidt ekstra krydderier.

Tilbehør blev en blandet salat af diverse rester fra køleskab og grøntsagsskålen, og så fik jeg afprøvet en af Løgismose salatostene fra madbloggertræffet - den med citron og basilikum.
Endelig en vinaigrette til salaten, og så var maden klar.

Rødløgstærte med grov tærtebund:
ca. 4 personer

Bund:


1 dl havregryn

50 g rugmel

50 g grahamsmel
50 g fuldkornshvedemel

50 g hvedemel
1 dl minimælk
½ dl rapsolie
lidt salt

Kør havregryn, mel, mælk, olie og salt sammen i røreskål med dejkrog - saml den til sidst med hænderne.
Tryk den ud i en smurt tærteform på ca. 26-28 cm i diameter - det er nemmere end at rulle den ud, da den er temmelig sej i konsistensen. 

Prik den med en gaffel og bag ved 200 grader almindelig varme i 15 minutter. Det er ikke nødvendigt at holde kanten oppe med staniol som man tit gør med almindelig tærtedej. Tag den ud og lad den køle lidt af mens fyldet laves.

Fyld:

200 g bacontern

450 g rødløg i halve tynde både

4 store fed grofthakket hvidløg

2 spsk grofthakket frisk rosmarin

4 små revne kartofler

1 spsk rødvinseddike

1 tsk tørret salvie
1 tsk groft salt

masser af friskkværnet peber

60 g pecorino-ost (eller evt. parmesan)

Steg bacon på en varm pande til ternene begynder at blive gyldne. Tilsæt rødløg, hvidløg og rosmarin, og steg det med til det begynder at blive blødt, men uden at det tager for meget farve.
Tilsæt kartoflerne, eddike og krydderier, og lad det stege til den værste eddikedamp er forsvundet. Smag til med salt og peber.
Hæld fyldet i den forbagte tærtebund og drys osten over. Bag færdig ved 200 grader almindelig varme i ca. 20-30 minutter, til osten begynder at blive gylden (pecorino ost smelter ikke rigtigt, så vent ikke for længe på at det sker).

Salat:


fintsnittet spidskål
rucola
cherrytomater i kvarte
syltet rød peberfrugt i små tern
sorte marinerede oliven
saltede græskarkerner
Løgismose salatost med citron og basilikum


Vinaigrette:

1 spsk tomatbalsamico
1½ tsk dijonsennep
1 tsk flydende honning
3 spsk olivenolie

1 spsk vand (fordi balsamicoen var blevet noget tyk)
1 fed presset hvidløg
salt og friskkværnet peber


Pisk det hele sammen og lad det trække, gerne i min. ½ time inden den serveres til salaten.


Konklusion:


Hvis vi starter med salaten, så fungerede den fint - spidskål og rucola går egentlig overraskende godt i spænd sammen. Vinaigretten passede godt til - den nåede ikke at komme til at smage så meget af hvidløg, så næste gang må den godt trække lidt længere.
Produkttest: Løgismose osten kunne jeg godt lide - den har en god smag af citrus. Basilikumen ville jeg nok ikke specifikt kunne identificere hvis ikke jeg vidste det var basilikum der var i, men den gav stadig god smag.
Konsistensen var fin - lidt tør i det, men det synes jeg ikke gør så meget, når den alligevel skal smuldres i en salat. Den er godkendt, og jeg glæder mig til at prøve de andre oste også.
Tærten var ganske udmærket - altså tærtebunden er jo selvfølgelig ikke ligesom en almindelig bund, men jeg synes egentlig den er overraskende anvendelig, i betragtning af hvor sund den egentlig er. Der er masser af fibre i og kun sunde fedtstoffer. Gemalen var godt nok ikke overbevist - han synes alligevel den var FOR grov og tør og kedelig - så det er jo ærgerligt for ham at han må trækkes med den igen i morgen.
Fyldet var også ok efter min mening - måske blev løgene en anelse for bløde, så en anden gang skal de ikke have så lang tid inden bagningen, men smagen var fin af krydderier og urter, og den stærke løgsmag var væk.
Alt i alt var jeg godt tilfreds, og har ikke noget imod rester i morgen...


Billeder:

Den ret så grove tærtebund

Tærten med fyld er klar til ovnen

Tærten er færdig

Salatosten fra Løgismose

Emballagen

Vinaigrette

Salaten

Og en portion til mig

Opskrift: Trippel-kogte pommes frites a la Heston Blumenthal, hjemmelavet mayonnaise (chili/hvidløg og esdragon/bearnaise-agtig), og bønnesalat med fennikel, bladselleri og mandeltopping

Efter at have fået dårlige slatne pommes frites, og en dårligt stegt bøf på Jensens Bøfhus i torsdags, opstod idéen om at lave pommes frites selv, helt fra bunden, med det nye Alligator Chopper værktøj, som vi fik i sponsorgave til madbloggertræffet sidste lørdag. Det blev til virkelighed i går, hvor en hel dag uden planer gav masser af tid i køkkenet.


Der skal jo lidt tilbehør til pommes frites, så endnu engang endte det med en bøf fra fryseren, tilberedt sous vide.
Dertil en hjemmelavet mayonnaise i to smagsvarianter (jeg lavede mayo stort set efter samme opskrift som her, og smagsvarianterne fandt jeg i det nummer af Mad! vi fik til blogtræffet), og endelig en bønnesalat med bl.a. fennikel og bladselleri fra Smitten Kitchen, som jeg har haft kig på et stykke tid.


Pommes frites blev trippel-kogte, med stærk inspiration fra Heston Blumenthals model, som kan ses på video her - princippet er stort set det samme som hans ovnstegte kartoffelbåde, som jeg har lavet et par gange med fantastisk godt resultat, men i stedet for at søbe i olie i ovnen bliver de altså friteret i en gryde/(fri)tøs(e).
Det er en lidt tidskrævende proces, men de to første kogninger kan overstås i god tid, da kartoflerne alligevel skal køle helt ned mellem hver kogning, og den sidste kan så laves lige inden servering. Faktisk vil jeg tro at man kunne fryse dem ned efter kogning nr. 2 - mon ikke det er sådan de laver de industrielt fremstillede?


Bøfferne blev lavet efter samme princip som i linket med kartoffelbådene ovenfor, dog ved mindre varmegrader i badet. Vakuumeret og i vandbad på 56,5 grader i 4-5 timer, og en hurtig straffetur på en meget varm støbejerns-grillpande med masser af krydderier.


Sæt i gang!


Trippel-kogte pommes frites a la Heston Blumenthal:
2-3 personer


ca. 1 kg store kartofler skåret i stænger på ca. 1x1 cm (bagekartofler fungerer bedst i størrelse og konsistens - jeg brugte også nogle mindre kartofler vi havde liggende, men de blev meget mere udkogte og gik en del i stykker)
vand til kogning
fritureolie (2 liter passede i min gryde)
salt/pommes frites krydderi


Kartoffelstængerne lægges i en skål med koldt vand i 15-20 minutter for at trække stivelse ud af dem, så de kan blive mere sprøde. Skift evt. vandet en gang eller to undervejs.
Stængerne bringes i kog med frisk vand (uden salt) og simrer i ca. 10-15 minutter til de begynder at blive møre og en lille smule flossede i kanterne (10 minutter var rigeligt til de små kartofler - bagekartoflerne kunne godt have fået 15 uden problemer).
Når de ser rigtige ud, tages de forsigtigt op med en hulske og lægges til afdrypning på en rist oven i et fad som kan gå i køleskabet (jeg brugte en alu-bakke med huller i bunden, oven i et metalfad). Sættes i køleskabet med det samme i minimum 30 minutter.
Imens varmes fritureolie stille og roligt op i en gryde, eller i tøsen, til 130-135 grader (jeg brugte et sukker/frituretermometer til at tjekke). Eftersom vi gav vores frituregryde væk for et par år siden, brugte jeg bare en almindelig gryde, med en metalsigte i (husk at have et låg liggende ved siden af, til at kvæle ild med hvis uheldet skulle være ude).
Når olien er varm, friteres de nu næsten kolde kartoffelstænger lidt ad gangen - jeg ved ikke hvor mange minutter de fik, men jeg vil skyde på 5-7 alt efter hvor mange der var i, ad gangen. De skal blive en anelse sprøde og faste i faconen uden at tage farve.
Efterhånden som de bliver færdige, lægges de tilbage i fadet med rist, til afdrypning - når alle fritterne er klar, sættes de igen i køleskabet i minimum 30 minutter, til de er helt kolde. De kan sagtens stå endnu længere (mine stod minimum et par timer), og jeg vil endda tro til næste dag (hvis ikke man vælger at prøve at fryse dem).


Når det er ved at være spisetid, varmes olien op til 190 grader, og nu skal fritterne så have en sidste tur, lidt ad gangen, til de er gyldne og sprøde. Hold dem evt. varme i ovnen på ca. 175 grader varmluft, til alle portioner er færdige, men hold øje med at de ikke bliver for mørke.
Drys med salt (jeg brugte en hjemmelavet pommes frites salt-blanding, som jeg ikke lige kan finde opskriften på) og server.


Grundopskrift mayonnaise:
1 portion


2 past. æggeblommer
1 knivspids salt
2 tsk dijonsennep
2 tsk hvidvinseddike
½ dl olivenolie + 2 dl god rapsolie (eller anden smagsneutral olie)
salt og evt. peber


Alle ingredienserne tages ud af køleskab et par timer før tilberedning, så det hele har stuetemperatur.
Pisk først æggeblommer seje med en knivspids salt (jeg brugte min ny-vundne blender på laveste hastighed, men piskeris i køkkenmaskinen fungerer også fint), og tilsæt derefter sennep og eddike mens der stadig blendes/piskes.
Tilsæt olien - først dråbevis, imens der stadig blendes/piskes, og når blandingen begynder at tykne hældes olien i, i en tynd stråle under fortsat blendning/piskning. Bliv ved til al olien er mixet ordentligt ind i blandingen.
Smag til med salt og evt. peber.


Esdragonmayonnaise:


½ portion mayo
1 lille finthakket skalotteløg
ca. 2 spsk frisk, finthakket esdragon


Chilimayonnaise:


½ portion mayo
1 frisk finthakket stærk rød chili
1 tsk (chili)ketchup
½ fed finthakket hvidløg
1/4 tsk paprika
en knivspids cayennepeber

De to forskellige mayoer blandes, og trækker på køl nogle timer inden servering.

Bønnesalat med fennikel, bladselleri og mandeltopping:

4-5 personer

½ kg haricot verts, friske eller fra frost

1/4 fennikel i meget tynde skiver (jeg brugte mandolinjern)

1 spsk citronsaft

1 bladselleri i meget tynde skiver 

½ rødløg i tynde både

ca. ½ dl rødvinseddike

ca. ½ dl vand

½ spsk groft salt

2 tsk sukker

ca. 1 dl mandler (Helios øko mandler fra Californien, som jeg har anmeldt her)

2 tsk olivenolie

flagesalt

Bønnerne gives et opkog med salt i 2-3 minutter - der skal stadig være bid i dem. Dyp eller skyl dem i iskoldt vand, så kogningen stopper, og lad dem dryppe af. Skær dem evt. i halve, hvis de er for lange til en mundfuld.

Dryp citronsaft på fennikel så den ikke misfarves.

Pisk eddike, vand, salt og sukker sammen i en lille skål til sukkeret er opløst, og hæld det over rødløgene. Lad dem marinere i mindst en time - gerne længere, til løgene er bløde og de ikke længere har den stærke løgsmag. Tag dem op, men gem lidt af marinaden til salaten.

Rist mandlerne på en pande i olivenolie, til de er gyldne og sprøde - køl af, drys med salt, og hak dem groft.

Bland bønner med fennikel, bladselleri og rødløg - dryp lidt af rødløgsmarinaden over sammen med lidt olivenolie - drys med flagesalt og lidt friskkværnet peber, og pynt med mandlerne.

Konklusion:

Pommes frites: 

De bedste pommes frites det er lykkedes mig at lave til dato - men nu har jeg heller ikke så tit lavet dem helt fra bunden af. Det er som skrevet en lidt tidskrævende proces, så det er ikke noget der bliver gjort hver weekend fremover (det vil sidebenene vist heller ikke sætte pris på) - men hvis det lige skal være ekstra lækkert en dag, så er det i hvert fald en måde at gøre det på.

2xmayo: 

Chili/hvidløgsudgaven vakte lykke i husstanden - den havde tilpas med bid fra chili, paprika og cayenne - men kunne faktisk godt have tålt lidt mere hvidløg. Esdragonudgaven vakte IKKE lykke hos den mandlige del af husstanden - jeg synes egentlig selv den var udmærket, så den havde jeg i fred.

Bønnesalat: 

Jeg ved ikke hvad der gik galt, men bønnerne blev alt for smattede selvom de kun fik ca. 3 minutters kogning. Måske var det det kolde vand de fik frostskader af - det finder jeg nok aldrig ud af, men det var i hvert fald nok til, at der ikke var den store afsætning i salaten. Rødløgene bliver dog rigtig gode (jeg lavede fornylig nogen der ligner til Claus Meyers linsesalat - men den har jeg ikke fået blogget om endnu), og dem kunne jeg godt tænke mig at bruge noget mere - måske også som separat tilbehør. De bliver milde og lidt søde af marinaden, så selv Bonussønnen (som normalt er løghader) syntes om dem.

Mandlerne blev også godkendt - og jeg tror resten af den pose skal bruges til saltmandler som snack til gæster en dag.

Alt i alt - dejlig lørdagsmiddag (hvis vi ser bort fra salaten)...

Billeder:

Kartofler skåret i næsten ens størrelse

Første kogning i vand er fuldført

Anden kogning i olie er fuldført

Den lidt trælse bønnesalat

2 x mayo - ikke noget man skal spise ret meget af hver dag

Og det hele samlet - jeg fik ikke noget separat billede af de færdige pommes frites, da det blev lidt hektisk til sidst, men forhåbentlig kan man se lidt om hvor sprøde de er 

Hjæææælp - dræberdej er kravlet op i min Kenwood Major Titanium!

Jeg er i gang med at lave dej til ciabatta og havde måske nok liiige fået puttet rigeligt i røreskålen - og da den i forvejen har det med at lade dejen kravle op af dejkrogen, skulle der kun et øjebliks uopmærksomhed til før dejen var kravlet over afspærringen i toppen af dejkrogen, og helt op til selve maskinen.

Der sidder stadig dej oppe i hullet hvor man sætter dejkrog, piskeris osv. fast, og der sidder også lidt under gummiringen i kanten - men er der nogen derude der har været ude for det samme, og kan sige om det har nogen betydning med dejen i hullet? Jeg håber jo lidt at det måske vil drysse ud efterhånden som det tørrer (er jeg naiv?) - men jeg kan ikke se om hullet går videre ind i maskinen, eller om der er lukket for videre dejvandring.

What to do???

Som om det ikke var nok - så efterlader dræberdejen også lige følgende ødelæggelser i sit kølvand:

Dough from hell!

Jeg håber fanme det bliver nogle gode brød...

Produkttest: Helios økologiske mandler fra Californien, og Arla Buko friskost med radiser og purløg

Endnu et par tests af  sponsorgaverne fra madbloggertræffet har fundet sted i dag.

Helios øko mandler fra Californien:

Jeg har stået i køkkenet det meste af dagen, og en af de ingredienser jeg skulle bruge, var ristede mandler som topping til en bønnesalat. Derfor var det nærliggende at prøve de økologiske mandler fra Helios.

Første tanke:
Posen er svær at åbne uden at plasticen i toppen går helt i stykker, så det er nemmest at klippe den tværs over, og lukke med en elastik eller poseklemme.

Anden tanke:
Næsten alle mandlerne er pæne og hele - der var kun flækket et hjørne af nogle få, så meget positivt indtryk hvad det angår.

Jeg smagte en lille bid, inden jeg hældte dem på panden, som jeg skulle bruge, og smagen var god, og mandlerne sprøde.
De blev ristet på en pande med olivenolie og salt, og nogle af dem sprækkede under opvarmningen - næsten lige som pølser. Det tror jeg aldrig jeg har oplevet før med mandler - men det gjorde nu ikke noget.
Efter de var kølet af, var de stadig sprøde og pæne, så de er helt klart godkendt med
 ud af 6 kokkehuer. Den sidste hue ville være givet hvis jeg havde vidst at de var bedre end de bedste fra Spanien (som jeg ikke har smagt), og hvis indpakningen havde været lidt nemmere at have med at gøre.

Arla Buko friskost med radiser og purløg:

Midt i madlavningen  fik jeg lige lyst til et par kiks, og et kig i køleskabet efter noget passende at smøre på, resulterede i Arla osten med radiser og purløg. Den er ikke kommet i handlen herhjemme endnu, så det var absolut første gang der var mulighed for at smage den for mit vedkommende.

Jeg prøvede den både naturel, og med lidt snittet purløg på toppen.

Smagsmæssigt synes jeg ikke der er så meget "go" i den - den smager en lille smule af purløg, men jeg har svært ved at spore radiserne. Den er frisk og ikke for fed i konsistensen, så den kan sagtens spises hvis man også vil holde lidt igen på fedtfronten - og det hjalp på smagen at putte purløg på. Lidt friske radiser i sommersæsonen vil sikkert også være et hit. Men omvendt synes jeg det er lidt en skam at man "er nød til" at putte ekstra smag ovenpå sådan en type ost - så kan man næsten lige så godt bruge en naturel ost, og så putte den smag oven på man ønsker.

Jeg tror den får  ud af 6 kokkehuer herfra - jeg er ikke sikker på jeg vil købe den når den kommer i handlen. Den kan uden tvivl også bruges i madlavning, men der vil smagen helt forsvinde, og igen kan man lige så godt bruge en naturel ost.
Men fedt at være en af de forholdsvis få der får lov at smage den først!

Produkttest: Alligator chopper

Billede lånt fra Skiftselv.dk

Til madbloggertræffet sidste lørdag, var en af sponsorgaverne en Alligator Chopper, med ekstra Chipper.

Jeg har prøvet den et par gange i den forløbne uge, både med den lille indsats på 6x6 mm, og den store på 12x12.
Den lille har jeg prøvet med halve løg, en halv peberfrugt og et halvt æble.
Løgene går nogenlunde - jeg synes der skal trykkes lidt til, mere end jeg normalt ville føle mig tryg ved, i betragtning af at dimsen er lavet af plastic - men der står i vejledningen at man ikke skal være bange for at lægge kræfter i, så hvis man bare er klar over det, går det lidt nemmere.
Jeg synes ikke peberfrugten gav så gode resultater, selvom jeg vendte den med skindet nedaf som anbefalet - men det kan have været fordi den ikke var helt sprød længere.
Æblet kunne jeg slet ikke komme igennem, men der skal nok forsøges med den store Chipper del i stedet for.

I dag har jeg brugt den til at lave pommes frites med (med 12x12 Chipper delen), og det gik noget nemmere.
Det er rart at kunne lave nøjagtig lige store stykker til noget der skal frituresteges, så det bliver færdigt på samme tid, og jeg synes det gik nemmere med at trykke kniv-delen ned over kartoflen. Det virker i øvrigt bedst hvis man lige skærer bunden af så den står lige - ellers risikerer man den vælter.
Og så skal man lige være obs på at kartoflerne ikke er for lange til at kunne være inde i opsamler-delen, hvis man bruger den.

Mht. opsamler-delen - så synes jeg ikke den sidder godt nok fast. Hvis man har skåret noget og vender dimsen på hovedet for lige at ryste stykkerne ud af kniven og ned i beholderen, så er det en god ide at holde på opsamleren samtidig - ellers kan man ende med både grøntsager og opsamler-del på gulvet. Jeg siger ikke at det er sket for mig (2 gange) - jeg siger bare at det er en risiko.

Jeg kan forestille mig den er lidt bøvlet at vaske af i hånden - eller rettere at den er svær at tørre med et viskestykke, da der er mange "huller" på bagsiden af bunden - men har man opvaskemaskine, så er der ingen problemer, bortset fra at rensestykket i bunden skal vaskes af i hånden.

Jeg vil helt klart give den en chance ved fremtidige større snitte-opgaver - men skal jeg bare snitte et enkelt lille løg, tror jeg stadig jeg kan finde på at bruge kniv (især hvis Alligatoren ligger i opvaskemaskinen, som altså ikke kører hver dag hos os).

Alt i alt (indtil videre), er dommen rivejern ud af 6 - måske en 5'er ved større opgaver, hvor mange løg eller kartofler skal snittes på kort tid.

Lykken er...

Eva fra Stjernestøv i silkeregn afholder en give-away, hvor man skal skrive lidt om hvad lykken kan være - og den vil jeg gerne deltage i.

Lige netop i dag (og i går) har lykken været at jeg har en hel weekend uden faste planer, hvor jeg kan gøre mere eller mindre som jeg har lyst til. Og det har (som så mange andre weekend-dage) betydet at jeg har brugt en stor  del af lørdagen i køkkenet på at lave god mad til mig selv og familien.

Men uanset hvor godt jeg kan lide at lave mad og elsker at stå i køkkenet - så er jeg også lykkelig ved tanken om at i morgen søndag, der er det eneste på programmet at lave skønne ciabattabrød af den biga der står og bobler på køkkenbordet lige nu - aftensmaden er nem og tager højst 10 minutter, så resten af dagen kan bruges på at hygge og slappe af, og måske se lidt film og serier. Køkkentjans den ene dag - total afslapning den næste - det er lykke for mig lige nu...

Nogle gange kan det godt betale sig...

... at deltage i nogle af alle de der konkurrencer rundt omkring på nettet.
Familie Journalen afholder en masse konkurrencer, hvor man bare skal sende en sms eller en mail med en bestemt emnelinie, og dem deltager jeg jævnligt i, hvis jeg ser noget der er værd at vinde.

Og sørme om ikke der i dag dumpede en pakke ind af døren med en gevinst - kogebogen "Spis dig slank - naturligvis" af Inge Kauffeldt, efter DDVs principper.

Jeg har aldrig prøvet at følge DDV kostomlægningen, og kommer nok heller ikke til det - men jeg håber da der er lidt inspiration at finde i retterne alligevel, og ser frem til at bladre den igennem her i weekenden.

I aften har vi været på Jensens Bøfhus i Herning, inviteret af svigerfar som har fødselsdag.
Jeg havde ikke kamera med, og har egentlig heller ikke lyst til at komme med en decideret anmeldelse (men kan dog sige at madmæssigt svingede menuen sig kun op på omkring 3 kokkehuer ud af 6, grundet en noget ujævnt stegt bøf, og nogle meget slatne pommes frites) - så i stedet vil jeg nøjes med lige at vise hvad vi købte da vi forinden var en tur i Kvickly i Herning Centret:

13 plader ren 70% chokolade - 2 plader 86% - og så dem Lækkermåsen valgte, med smag: pistacie, hindbær og appelsin.
De kostede den nette sum af 10 kr. pr. plade (normalpris 19,95) - og jeg bilder da i hvert fald mig selv ind at det var nogenlunde billigt for så stort et kakaoindhold.
Kassedamen i kiosken (hvor vi betalte for nogle af dem) tilbød at slå indkøbsprisen op (det er sådan noget Lækkermåsen kan få andre mennesker til, jeg ved ikke hvordan han gør det), og hun sagde at de giver 12,95 for dem - om det passer ved jeg ikke, men bare vi føler vi har fået en god pris, er det jo hovedsagen.

Vi havde kun ca. 20 minutter derinde, men kunne sagtens have brugt mere på en osetur - de har nu en del ting, som hverken Bilka eller de andre større supermarkeder i Viborg kan præstere - men græsset er vel altid lidt grønnere på den anden side.

Det blev også til dette:

2 slags De Cecco pasta, 2 slags Il Fornaio pasta med rugmel (14,5% fibre - stik lige den andre-pasta-producenter! Om den så smager godt er en helt anden sag) og en dåse fennikelfrø, som jeg har ledt efter et stykke tid.

Tror jeg snart er nød til at tage en tur alene til Kvickly og bruge et par timer...

Kommende give-away

Jeg mangler 1 fast læser for at være oppe på 50 - og bloggen har rundet 90.000 sidevisninger, så mon ikke det snart er på sin plads at jeg laver min første give-away. Jeg synes det er sjovt at deltage hos andre, og har da også en enkelt gang været heldig og vinde noget dejlig kushmi te hos Hanne, sammen med nogle små chokolader - så nu er det vist tid til at give noget god karma tilbage.

Når jeg har rundet de 50 faste læsere, OG antal sidevisninger kommer over 100.000, så bliver der sat et eller andet i spil som gave, og så håber jeg selvfølgelig der er nogen der gider lege med!

Opskrift: Salat med pære og blå ost og rugbrøds croutoner

Lige siden madbloggertræffet i lørdags, har jeg drømt om mere blåskimmelost - og tanken om det ristede rugbrød har også rumsteret lidt i baghovedet.
I dag blev begge dele til virkelighed igen - vi fik oksekød i fad i går, og da der ikke var så mange rester at vi begge kunne blive mætte i dag, har jeg overladt smulerne til manden, og i stedet lavet en salat med pære, blåskimmelost og ristede rugbrødsterninger - som allerede er fortærret, selvom klokken kun er 17.44 i skrivende stund.
Til de ristede rugbrødstern brugte jeg Egeskov rapsolien, som vi fik i sponsorgave i lørdags.
Jeg puttede også lidt rå fennikel i salaten, fordi der lå en i køleskabet og så lettere kedelig ud, og i stedet for valnødder, som mange vist bruger til kombinationen pære/blå ost, men som jeg ikke havde, blev salaten afsluttet med lidt cashewnødder, som er det nye sort i mit køkken.

I vores nærmeste grønthandel har de, udover frugt og grønt, også forskellige oste - heriblandt en prisvindende Danbo fra Mammen Mejeri (som godt kan have været den vi også fik i lørdags), så det blev den der fik lov at udgøre osteindslaget.

Salat med pære og blå ost:
1 person

1 skive fuldkornsrugbrød, skåret i små tern

rapsolie

salt

1 stor håndfuld rucola, skyllet og evt. plukket i lidt mindre stykker
3-4 skiver finthakket fennikel
½ Conferencepære skåret i skiver på langs
ca. 50-75 g Danablu ost i små stykker
1 lille håndfuld grofthakkede cashewnødder
evt. Blue Cheese dressing

Rugbrødsterninger ristes på en pande i lidt rapsolie og drysses med lidt salt - når de er sprøde tages de af varmen og køler helt af.
Rucola anrettes på en tallerken, fennikel lægges oven på sammen med pæreskiver, ost, rugbrødstern og nødder.
Kan spises som den er, eller hvis man ikke har fået for meget ost allerede, evt. sammen med lidt blå ostedressing (jeg købte en flaske i Lidl, da de havde amerikansk uge fornylig, så den brugte jeg).

Konklusion:

Skøn, skøn salat. Pære og blå ost spiller bare godt sammen, og fennikelen gav den lidt lakridsagtige kontrast, som passede fint til, men kan sagtens undværes, hvis man ikke har det.
Jeg puttede som nævnt lidt blue cheese dressing på, og det fuldendte efter min mening billedet - men hele portionen kræver godt nok at man er til den blå ost. Omvendt, hvis man ikke var det, så ville det være fjollet at lave den.
Rapsolien fra Egeskov har en fin og lidt nøddeagtig smag, som samtidig minder mig om ét eller andet jeg bare ikke kan komme i tanke om - den virker ret tyndtflydende, og jeg synes ikke det var nødvendigt at bruge så meget, for at brødternene blev jævnt ristet, så den er indtil videre godkendt.
Brødtern af rugbrød - ja jeg ved ikke hvorfor jeg aldrig har tænkt på at lave det før, men det var absolut også en succes. Jeg forestiller mig allerede nogle forsøg med forskellige smagstilsætninger (den obligatoriske chili/hvidløgskombination falder her naturligt), og at bruge den i en almindelig salat også, i stedet for de almindelige hvide brødterninger. Fordelen ved rugbrød er både at den selvfølgelig er sundere end terninger lavet af det hvide brød - og så holder rugbrødstern formen bedre selvom de bliver skubbet rundt på panden. Ren win-win.

Billeder:

Rugbrødstern ristes sprøde i rapsolie

Fennikel og cashewnødder hakkes

Og den færdige salat serveres

Madbloggertræf 12. marts i Vejen - del III (Restaurant Bedre Byggeskik)

Se del I her
Se del II her

Jeg mangler vist kun at skrive om 5-retters menuen på Restaurant Bedre Byggeskik i Vejen. Den ligger selvfølgelig allerede mange andre steder i blogland nu, men som Himmelske Kager skriver, så er smag jo forskellig (og heldigvis for det), så min vurdering skal da også lige med.

Da jeg skulle køre hjem, valgte jeg ingen vinmenu til maden (selvom man kunne få en kør-hjem menu med mindre i glassene for 125 kr. - hvilket jeg bestemt synes var meget rimeligt, og jeg kunne forstå på flere at de syntes der var rigeligt i glassene alligevel), men nøjedes med et enkelt glas rødvin og vand og et par sodavand. Jeg undlader derfor at nævne vinene der blev serveret til maden.

1. Tynde skiver af røget lammeculotte, karsecreme og -skum, plukkede salater, brændt hvidløg og yoghurt/vanilje hvidløgssne, med (hvad jeg i hvert fald tror var) hjemmebagt brød og smør

Min konklusion: Kødet havde rigtig god smag - glem alt om "lam smager af uld" - men skiverne var måske en lille smule for tykke og havde en meget sej kant som jeg var nød til at skære fra, plus portionen var rigeligt stor. Karsecremen smagte ikke af voldsomt meget, dér var der mere smag i skummet - men begge dele pyntede med den fine grønne farve.
Yoghurt/vanilje hvidløgssneen var nærmest sorbet-agtig i konsistens og temperatur, og den var jeg ret begejstret for - det kunne være spændende at forsøge sig med selv. Og ikke mindst lave nogle udfordringer mht. hvordan (og til hvad) den kan serveres!
1. ret får 4 ud af 6 kokkehuer fra mig.

2. Porcheret perlehønebryst med kogte porrer, porretoppe-kul, vinaigrette på dansk æbleeddike, friterede kapers og flæskesvær af perlehøneskindet

Min konklusion: Perlehønebrystet smagte godt og var mørt og forholdsvis saftigt. Der var lidt for mange porrer efter min mening (men de var rigtig flot anrettet i en trekant), og de forkullede porretoppe bidrog ikke med nogen smag der gjorde noget for mig - men som pynt gjorde de hvad de skulle.
De friterede kapers og perlehøneflæskesværet var rettens højdepunkt - fantastisk smag i begge dele, og vinaigretten bidrog også med en velkommen syrlig og frisk smag, til de ellers lidt neutrale smagsnuancer i resten af retten.
2. ret svinger sig op på 5 kokkehuer ud af 6, alene pga. kapers og flæskesvær.

3. Rosastegt oksefilet med krydderurtetop, lun waldorfsalat, tærte af selleri, braisseret bladselleri, foie gras terrin, hjemmelavede rosiner, tyttebær, "brunede" kartofler og okseglace.

Min konklusion: Efter at være begyndt med sous vide tilberedt kød herhjemme, så er jeg blevet noget kræsen mht. tilberedning af især oksekød, og der skal derfor en del til, før den er helt oppe at ringe hos mig. Det var heller ikke helt tilfældet med fileten - den var fint rosa og saftig (hvilket også bør kunne ses på billederne) - men mørheden kunne godt have været lidt bedre. Jeg synes jeg måtte skære lidt til med kniven. Måske har jeg været lidt uheldig, da jeg kan se at de fleste andre roser kødet ret meget.

Jeg må indrømme at jeg ikke er helt klar over hvad den lune waldorfsalat bestod af - mit bedste bud er det der bl.a. kan ses oven på bladsellerien, og hvis det er tilfældet, så har det ikke gjort det store indtryk på mig, for jeg kan ikke huske hvordan det smagte!
Tærten med selleri var udmærket - knoldselleri bliver dog aldrig min livret, så jeg er nok ikke den rette til at bedømme den.
Den braisserede bladselleri var jeg faktisk ret begejstret for - den smagte rent faktisk af noget, og væk var alle former for trevlethed som en rå bladselleri har rigeligt af. Jeg vil faktisk endda tro at min bladselleri-intolerante mand ville kunne lide den også!
Foie gras terrinen kan jeg se der er mange der ikke var så begejstrede for. Jeg har vist kun smagt det 2-3 gange i mit liv, så jeg er bestemt ingen ekspert på området - men jeg synes egentlig den smagte udmærket, hvis man lige sørgede for at tage noget andet med på gaflen samtidig. Dog kunne den godt have brugt noget mere syrligt tilbehør.
De hjemmelavede rosiner var der mange der syntes godt om - jeg så måske ikke det helt store lys i dem, men spises kunne de bestemt, og spændende idé (nu er det heller ikke uden grund jeg er medlem af FB gruppen "Foreningen mod rosiner i bagværk" (tilføj selv: og alle andre former for opvarmet mad), så det har nok "clouded my judgement" en anelse).
De brunede kartofler havde en rigtig god smag af rosmarin og var tilpas møre. Super gode. Og endelig okseglacen - jeg kan faktisk ikke huske den, og den blev nok også rodet for meget sammen med de andre ting af min gaffel, til at jeg kunne smage den ordentligt.
Alt i alt kommer 3. ret op på 4 kokkehuer.

4. Blåskimmel ost, romsyltede solbær, solbærcoullis, pære, pæremarmelade og sprødt rugbrød.

Min konklusion: Modsat mange andre til træffet er jeg ret glad for blåskimmelost (drømmer stadig om de blue cheese dressinger jeg fik i USA), og især denne type, som mindede meget om en Danablu - og da vi fik at vide at osten kommer fra Mammen Mejeri, tæt på Viborg, kan det også sagtens have været en Danablu, da de laver en som de også har vundet priser for.
Tilbehøret passede fint til, men der manglede noget mere brød-agtigt til at smøre osten på - det var lidt for stor en mundfuld at spise osten næsten ren. Og så vil jeg give flere andre ret i, at en osteret godt kunne have indeholdt flere typer ost, til dem der ikke er så gode venner med blåskimmel.
Men alt i alt lander 4. ret på 5 huer fra mig - simpelthen fordi det er alt for længe siden jeg har fået så god en blåskimmel!

5. 3 desserter:
Æblekugler i æblemostsirup, vaniljeyoghurt og sprød nougat

Æblesorbet i vaniljevodka og brombær

Shot med iskold hjemmelavet æblemost

Min konklusion: Æbletemaet var fint, og der var god variation i de 3 desserter.
Den første var dog lidt for klistret til mig - sirup og nougat sad på et tidspunkt mere ned af hagen og mellem tænderne end i maven hos mig, og yoghurten var der ikke voldsomt meget smag i.
Æblesorbeten var derimod intet mindre end fantastisk! Cremet, blød, læskende, syrlig og fantastisk grøn i farven. Vaniljevodka-siruppen og brombærene komplimenterede isen super godt, og især den vodkasirup må man da kunne lege lidt med selv... (Har læst at nogen af de andre prøvede at lokke opskriften på sorbeten ud af kokken, dog uden held :-))
Den afsluttende æblemost var en sjov og sød idé, og den var dejlig kold. Den manglede måske lige det sidste smagsmæssigt, for at måle sig med de bedste ufiltrerede typer æblemost jeg har smagt, men en super afslutning på måltidet.
Desserterne får samlet 5 kokkehuer - godt hjulpet på vej af den fantastiske sorbet.

Alt i alt kan det give så meget som 4,6 hue i gennemsnit - den runder jeg op til 5 for det samlede indtryk.

Jeg vil ikke have nogen betænkeligheder ved at besøge restauranten en anden gang, hvis jeg er på de kanter - heller ikke selvom man næste gang kommer som "anonym", i modsætning til i lørdags, hvor alle vidste at 25-26 anmeldelser efterfølgende kommer ud på nettet, og der måske derfor blev gjort lige en tand ekstra ud af det.
Restauranten er klart et besøg værd, også pga. de hyggelige rammer - et tidligere privat hjem, som nu danner rammen om gæsterne, med flere oprindelige stykker inventar bevaret (bl.a. fløjlsgardinerne, og gamle væglamper og lysekroner - og ikke mindst de "mormor"-agtige planter, såsom duft-geranier, som er specielt indkøbt for at bevare stemningen).
Tak til restaurantejer Allan Lauenblad, og kok Søren Herold for en mindeværdig oplevelse!